Cao de Agua Portugues - Allergi og intolerance: Komplet guide

Hypoallergeniske egenskaber

Cão de Água Português er blandt de racer, der oftest fremhæves som hypoallergeniske, fordi pelsen er håragtig, krøllet eller bølget, og uden egentlig underuld. Hårene fælder minimalt, og løse hår samt skæl bliver ofte siddende i pelsen, indtil de friseres ud, hvilket samlet set reducerer mængden af luftbåren allergen i hjemmet. Det gør racen til et realistisk valg for mange allergikere, men ingen hund er 100 % allergivenlig. Allergener stammer primært fra spyt, hud/skæl og urin, og de kan stadig udløse symptomer hos følsomme personer.

Racens store kærlighed til vand er et særkende, som både kan hjælpe og udfordre. Skylning efter svømmeture fjerner pollen, støv og salt, og kan dermed sænke allergenbelastningen. Omvendt kan fugtig pels øge hudens maceration og give grobund for bakterier og gær, hvis hunden ikke tørres grundigt. Systematisk pelspleje – daglig gennembørstning, bad hver 3.–4. uge og regelmæssig klipning – er derfor afgørende. En forholdsvis kort “retriever clip” gør det lettere at holde huden sund og pelsen ren, mens en traditionel “lion clip” kan være praktisk for svømmere, fordi den reducerer vandmodstand.

Et særligt aspekt for allergiske familier er allergenet Can f 5, som produceres i hankattens prostata – hos hunde er det tilsvarende prostata-relaterede allergen også relevant. Nogle mennesker reagerer primært på dette, og de kan opleve færre symptomer hos kastrerede hanner eller tæver. Det er ikke en garanti, men værd at drøfte med dyrlæge og eventuelt en allergolog.

Som mediumstor brugshund med høj vandglæde og dagligt aktivitetsbehov trives racen bedst i et større hjem, hvor man kan etablere “allergifri zoner” (f.eks. soveværelset). Kombineret med HEPA-luftrensning og tekstiler, der kan vaskes varmt, kan racens pelsstruktur og plejerutiner give et relativt lavt allergenniveau – forudsat konsekvent vedligehold.

Allergi management

Effektiv håndtering af allergi hos Cão de Água Português omfatter både menneskers allergisymptomer og hundens eventuelle hud- og øreproblemer. Start med en konsekvent plejerutine: børst dagligt med en kam eller slicker, der når helt i bund, og frisér løse hår og skæl ud, før de spredes i hjemmet. Bad hver 3.–4. uge med en mild, fugtgivende shampoo, skyl grundigt, og føntør til helt tør pels. Efter hver svømmetur skylles pelsen i rent vand, hvorefter hunden tørres – især mellem tæer og i ørerne.

Indfør hjemmerutiner, der reducerer allergener: brug HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden opholder sig mest, støvsug med HEPA-filter to til tre gange om ugen, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og begræns tæpper og tunge tekstiler. Opret hundefri zoner, særligt i soveværelset. Overvej at børste og klippe hunden udendørs eller i et bryggers med god ventilation.

For hundens egen allergitendens er det vigtigt at skelne mellem atopi (miljøallergi), kontaktreaktioner og fødevareoverfølsomhed. Typiske tegn er kløe, rødme i poter, armhuler og lyske, tilbagevendende hotspots og ørebetændelse. Da racen elsker vand, ses øreproblemer relativt ofte; rutinemæssig ørerens med en tørrende, pH-balanseret opløsning efter bad og svømning kan forebygge infektioner. Poter skylles i lunkent vand efter gåture i pollensæson, og tørres grundigt.

Loppe- og flåtkontrol er uomgængelig, fordi selv få loppebid kan udløse voldsom kløe ved loppeallergi. Et moderne, dyrlægeordineret isoxazolinpræparat forebygger effektivt. Vægtstyring og tilpas motion (op til en time dagligt, varieret mellem lydighed, næsearbejde og svømning) dæmper stress og kan mindske kløeadfærd. Hold en kløedagbog med dato, vejr/pollen, foder og produkter, så du og dyrlægen kan afdække mønstre og triggere.

Kostvejledning ved allergi

Fødevareallergi og -intolerance hos Cão de Água Português viser sig oftest som vedvarende kløe, ørebetændelse, tilbagevendende hotspots og undertiden mave-tarm-symptomer. En korrekt udført eliminationsdiæt er guldstandarden for udredning. Sammen med dyrlægen vælges enten et hydrolyseret fuldfoder (hvor proteinerne er spaltet til små fragmenter) eller et novel-protein-foder (f.eks. hjort, kanin, and eller insekt), som hunden ikke tidligere har fået. Diæten gives i 8–12 uger, med 100 % compliance: ingen godbidder, tyggeben, smagsstoffer i medicin, rester fra bordet eller smørbare tilskud – alt skal godkendes som diætkompatibelt. Efter symptomfrihed udføres kontrolleret provokation med ét protein ad gangen for at bekræfte diagnosen og identificere synderen.

Ved fodersensitivitet, der ikke er immunmedieret (intolerance), kan symptomerne være mildere og dosisafhængige. Her hjælper ofte simple kostskift, lavere ingrediensliste og stabilitet i foderplanen. Uanset diagnose er et fuldfoder af høj kvalitet med tydelig deklaration og batch-konsistens at foretrække. For en aktiv, mediumstor hund på 16–25 kg skal energibehov, aktivitetsniveau og idealvægt balanceres; overvægt forværrer inflammation og hudproblemer.

Suppler med omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) i antiinflammatorisk dosis, typisk 75–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, fordelt i måltiderne. Vælg fiskeolie eller algeolie af høj renhed; undgå store doser levertran pga. A- og D-vitamin. Et probiotikum målrettet hund, gerne i milliarder CFU dagligt, kan understøtte hud-barrieren via tarm-hud-aksen; tal med dyrlægen om produkt og varighed.

Hold ingredienstekster enkle, og vær opmærksom på “skjulte” proteiner i tandstænger og tyggeben. Vælg godbidder, der matcher diæten: f.eks. frysetørret version af det valgte novel protein eller godkendte hydrolyserede snacks. Ved positiv provokation fastlægges en langsigtet plan med sikre proteinkilder, og husstanden instrueres i at undgå krydskontaminering (adskilte skåle, skeer og opbevaring).

Miljøfaktorer

Miljøet spiller en stor rolle for både menneskers og hundens allergi. Indendørs er støvmider, skimmelsporer og rengøringskemikalier typiske triggere. Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, luft ud effektivt, og brug mekanisk udsugning i badeområder, hvor en vandglad Cão de Água ofte tørrer. Vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, tør i tørretumbler, og overvej allergentætte betræk på madrasser. Støvsug med HEPA-filter, og tør støv af med fugtig klud for at binde partikler. Vælg parfumefri vaskemidler og enkle, skånsomme plejeprodukter.

Udendørs skifter belastningen med sæsonen. I pollentunge perioder planlægges gåture, når pollentallet er lavest (oftest tidligt morgen eller efter regn), og pelsen tørres eller skylles let efter hver tur. Da racen elsker vand, er kvaliteten af badevand vigtig: undgå algeopblomstringer og stærkt klorerede bassiner, der kan irritere hud og ører. Skyl altid, og tør grundigt – især ører, hudfolder og mellem tæerne – for at forebygge hotspots og otitis.

Gulve, der er lette at rengøre (træ, vinyl), og aftagelige tæpper, der tåler 60 °C vask, gør en stor forskel i et aktivt hjem med en mellemstor hund. Et dedikeret plejehjørne – med god ventilation, hævet trimmebord, håndklæder og føntørrer – gør det lettere at opretholde rutinerne. Husk, at mentale aktiviteter som næsearbejde og apport i vand kan tilfredsstille racens behov for arbejde, uden at man nødvendigvis opholder sig længe i pollenfyldte områder.

Rejser og skift af omgivelser kan introducere nye allergener. Medbring kendt foder, eget sengetøj og plejeprodukter, og hold fast i ørerens og afskylning efter svømning. Dokumentér ændringer i kløe og hud i din kløedagbog for at opdage miljømæssige mønstre.

Medicinsk behandling

Når basispleje og miljøkontrol ikke rækker, er det tid til en målrettet, dyrlægestyret plan. Udredning starter med udelukkelse af parasitter og infektioner, efterfulgt af en eliminationsdiæt ved mistanke om foderoverfølsomhed. Ved mistanke om atopi kan allergitest (intradermal test eller serologisk IgE) anvendes til at udvælge allergenspecifik immunterapi (ASIT). ASIT – givet som injektioner eller sublinguale dråber – er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb over tid.

Symptomatisk behandling tilpasses individet. Kløekontrol kan opnås med moderne midler som oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint), som virker hurtigt og målrettet på kløesignaler. Ciclosporin (Atopica) kan være effektiv ved vedvarende atopi, mens kortikosteroider reserveres til korte, akutte forløb pga. bivirkninger. Sekundære hudinfektioner med bakterier og gær behandles med målrettede topikale eller systemiske midler; antiseptiske bade med 2–4 % klorhexidin kan indgå i en plan aftalt med dyrlægen.

Øreproblemer håndteres med professionel rens, cytologi og kombinationspræparater (antimikrobiel + antiinflammatorisk), og der lægges en forebyggende strategi med regelmæssig ørerens, især efter svømning. Hudbarriere-støtte med ceramidholdige sprays eller shampoo kan sænke kløetærsklen.

For mennesker i husstanden med hundeallergi kan en allergolog vurdere specifik sensibilisering (inkl. prostata-relaterede allergener), justere medicin (lokale steroid-/antihistamin-næsesprays) og overveje immunterapi. Kombineret med racens lave fældning, systematisk pleje og zonestyring kan mange leve symptomlet med Cão de Água.

Bemærk i øvrigt racens kendte arvelige sygdomme – hofteledsdysplasi, juvenil dilateret kardiomyopati (JDCM), progressiv retinal atrofi (PRA) og GM1-storage disease. Ansvarlige opdrættere bruger sundheds- og DNA-tests, hvilket er relevant ved avl og ikke direkte knyttet til allergi, men vigtigt for helhedsplanen omkring sundhed.