Clumber Spaniel vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Clumber Spanielen er udstyret med en tæt, forholdsvis vandafvisende dobbeltpels, som giver rimelig beskyttelse mod kulde. Alligevel er racen lavtbygget og tungtbenet, hvilket betyder, at bryst, bug og faner hurtigt får direkte kontakt med sne og sjap. Det giver hurtig nedkøling, hvis pelsen bliver vandmættet, og det kan forværre stivhed i led og ryg. Unge, meget slanke eller ældre Clumbers, samt hunde med lavt stofskifte (hypothyreoidisme), er typisk mere kuldefølsomme end sunde voksne i god kondition.

Vurder altid vejret som en helhed. Vind, fugt og nedbør køler mere end tør kulde. For mange Clumbers er grænsen for at gå uden dækken nået ved længere ophold i temperaturer omkring frysepunktet, hvis det samtidig blæser eller regner med sjap. Står hunden stille i længere tid under træning, er ekstra beskyttelse ofte nødvendig, selv ved moderat kulde.

Vær opmærksom på tidlige tegn på kuldestress: rysten, løftede poter, krum ryg, stiv eller hakkende gang, at hunden søger læ, eller at den pludselig mister interessen for at snuse. Senere tegn omfatter sløvhed, desorientering og kold hud – tegn på begyndende hypotermi, som kræver hurtig opvarmning og, ved alvorlige symptomer, dyrlæge.

Clumbers kan få frostskader på poter, ører og haletip. Øjenlågslidelser som ectropion eller entropion kan forværres i kraftig vind, fordi tårefilmen forstyrres. Giv læ, hold pauser, og undgå lang eksponering for isnende vind. Efter hver tur tørres hunden grundigt, især mellem tæer, i armhuler, under ørerne og i bukserne, så kuldebroer minimeres.

Sørg for stabilt væskeindtag: tilbyd frisk, let lunkent vand, da mange hunde drikker mindre i kulde. Justér fodermængden efter aktivitet; falder den daglige motion i vintermånederne, reduceres rationerne typisk 5–15 %, så vintervægten ikke løber af sted, hvilket igen belaster hofter og ryg.

Den robuste Clumber har ikke altid brug for dækken, men det rigtige udstyr øger komfort og sikkerhed markant i vinterhalvåret. Vælg et let, vandtæt regndækken til våde, blæsende dage, og et isoleret dækken til længere, stille perioder i frost, til ældre hunde, eller når hunden skal stå stille mellem træningspas. Pasformen skal tage højde for Clumberens dybe brystkasse og lavere benlængde: fri skulderbevægelse, rummelighed over brystbenet og et mavepanel, der beskytter bugen uden at hæmme skridtlængden.

En veltilpasset Y-sele med bred polstring fordeler trykket skånsomt og giver god skulderfrihed til den tunge, jordnære gangart. Reflekskanter og LED-lys er stærkt anbefalet, da racens lave profil gør den svær at se i vintermørket. En bilsele eller sikkerhedsline i bagagerummet øger sikkerheden ved glatte køreture.

Potebeskyttelse er ofte en gamechanger. Skridsikre hundestøvler kan forebygge isklumper, saltirritation og småskader, og de giver bedre greb på isede fortove. Alternativt kan en voksbaseret potebalm anvendes før turen som barriere mod salt og efter turen som pleje. Træn støvler gradvist over nogle dage, så hunden forbinder dem med noget rart og kan bevæge sig naturligt.

En absorberende hundekåbe og et stort mikrofiberhåndklæde bør ligge klar ved døren. En føntørrer på lav varme kan bruges til at fjerne restfugt i den tætte fanepels – hold afstand, og bevæg luftstrålen konstant. Overvej en let snood til at holde de tunge, hængende ører tørre på sjapdage. Hjemme er en stor, skridsikker dørmåtte og en vaskebalje med lunkent vand til poteskyl praktisk. Hvis du bruger tøsalt på egen grund, vælg et potevenligt produkt, eller grus/sand, så du mindsker risikoen for hudirritation.

Clumber Spanielen er en rolig, humoristisk arbejdshund, der trives med moderat, struktureret motion og masser af næsearbejde. I vinterhalvåret er flere korte ture ofte bedre end få lange. Sigt efter 45–75 minutters daglig aktivitet, fordelt på 2–3 ture, tilpasset vejr, underlag og hundens alder/ledstatus.

Start altid med 5–10 minutters opvarmning i snor, hvor hunden går i jævnt tempo og får lov at snuse. Lette bagpartsaktiveringer – som kontrollerede bakkeøvelser på tør, skridsikker bakke, eller korte “cavaletti”-træd-over-øvelser indendørs – kan øge bevægeligheden uden at belaste hofter og skuldre. Undgå højintensiv sprint, skarpe vendinger og vild leg på glatte flader, da den tunge front og de lave ben øger risikoen for forstuvninger.

Udnyt racens næse: læg godbidsspor i frisk sne, lav søgefelter i en snedrive, eller skjul duftkilder i haven og i hjemmet. 10–15 minutters målrettet nosework kan trætte lige så meget som en halv times trav. Apportering med blødt legetøj ned ad en tæppebelagt gang, problemløsningslege og tricktræning (targets, kontakt, ro på tæppe) er gode indendørs alternativer.

Sikkerhed er afgørende: hold afstand til isdækkede vande, og brug langline (5–10 m) på åbne arealer, hvis indkaldet ikke er knivskarpt. Dyb, løs sne belaster skuldre og ryg; hold sådanne passager korte, og planlæg pauser til at fjerne sneklumper fra faner og poter. For hunde med hofteledsdysplasi eller begyndende artrose kan varme, indendørs svømning/hydroterapi være et skånsomt supplement, efter aftale med dyrlæge eller fysioterapeut. Et løbebånd kan introduceres gradvist med lave hastigheder og korte pas (5–15 minutter), altid med belønning og tæt opsyn.

Husk at bruge en del af dagsrationen som træningsbelønning, så kalorieindtaget holdes i skak, og vægten ikke stiger i den mørke tid.

Clumberens brede poter og tætte fanehår samler let sne og sjap. En systematisk poterutine forebygger isklumper, sprækker og saltirritation. Trim hårene mellem trædepuderne, så de flugter med pudernes niveau, og tynd forsigtigt i fanerne omkring poten for at reducere klumpdannelse. Brug en rundspids saks eller en klippemaskine med afstandskam, og hold hunden roligt støttet.

Før turen: påfør en voksbaseret potebarriere, især på kolde, salte eller meget våde dage. Tjek at neglene er korte – lange negle forværrer fodfæste på glatte underlag og kan belaste tæer og håndled. Husk også at kontrollere og klippe eventuelle ulvekløer (dewclaws), som let hænger fast i sne/is.

Efter turen: skyl poter i lunkent vand for at fjerne salt og små partikler. Tør meget grundigt mellem tæer og omkring trædepuder med mikrofiber, og massér en fugtende potecreme ind om aftenen, hvis puden føles tør. Undgå produkter med stærk parfume eller uegnede menneskecremer, der kan gøre puden blød og mere sårbar.

Støvler kan være en stor hjælp på saltede fortove og isede stier. Indfør dem gradvist: dag 1–2 bæres de indendørs i 1–2 minutter med godbidder og leg; dag 3–4 øg til 5–10 minutter; dag 5 korte udendørs pas; dag 6–7 fuld tur, hvis pasformen er god, og der ikke ses gnavesår. Vælg støvler med fleksibel sål og godt skaft, der ikke gnaver på den lave pote-vinkel hos Clumberen.

Små rifter renses med fysiologisk saltvand, og poten holdes tør og ren. Ved hævelse, halthed, varme eller pus kontaktes dyrlægen. Hjemme kan du bruge sand/grus på gangarealer i stedet for hårdt tøsalt og lægge skridsikre løbere ved ind- og udgange, så hunden får sikkert afsæt, når den kommer ind med våde poter.

Når kulden bider, skal Clumberen have et varmt, tørt og skridsikkert indemiljø. Placer en tyk, ortopædisk madras væk fra træk, gerne lidt hævet fra det kolde gulv. Et ekstra tæppe over madrassen giver mulighed for at regulere varmen. Et rummeligt område, hvor hunden kan strække sig ud, aflaster den tunge brystkasse og støtter hofter og skuldre.

Læg skridsikre løbere på glatte gulve, især i gangarealer, ved døråbninger og omkring vand- og madskåle. Overvej ramper til sofa eller bil for at skåne ryg og skuldre, da hop på glat underlag øger skadesrisikoen. Non-slip sokker kan bruges kortvarigt indendørs, hvis gulve er meget glatte.

Tørre- og ørerutine er central i vinteren. Efter hver våd tur: tør kroppen grundigt, børst faner igennem for at løsne småknuder, og brug føn på lav varme ved behov. De tunge ører tørres skånsomt på indersiden af flap og ved indgang til øregangen; anvend en mild ørerens 1–2 gange ugentligt i perioder med meget sjap. Hold øje med rødme, rysten med hovedet, ildelugt eller brunligt sekret – tegn på øreinfektion kræver hurtig handling hos dyrlægen.

Øjnene kan løbe i skarp frost og blæst, særligt ved ectropion/entropion. Tør forsigtigt tårestriber med en lun, fugtig klud, og søg dyrlægeråd ved vedvarende irritation. Pelspleje 2–3 gange ugentligt holder underulden luftig og tørrer hurtigere; et fuldt bad hver 4.–8. uge er passende for de fleste, med grundig tørring bagefter.

Tilpas kalorier til aktivitetsniveauet, og brug foderaktivering som mental beskæftigelse: slikkemåtter, foderbolde og søgelege reducerer rastløshed uden at overbelaste kroppen. Frisk vand skal være tilgængeligt og ikke iskoldt. Rundt nytår kan lyddesensibilisering og tryg base hjælpe den følsomme, gentleman-agtige Clumber; planlæg på forhånd, så vinteren bliver rolig og tryg for hele familien.