Nødsituationer med Dandie Dinmont Terrier: Beredskab og førstehjælp

En Dandie Dinmont Terrier er en lille, robust terrier med kortbenet, lang ryg og lange, bløde ører. Netop denne kropsbygning gør det ekstra vigtigt at være forberedt på rygrelaterede akutsituationer og øresår, ligesom racens disposition for glaukom gør øjenberedskab centralt. En veludstyret førstehjælpskasse, der ligger fast i hjemmet og en mindre version i bilen, er derfor et must. Pak kassen i en solid, vandtæt beholder, og gennemgå indhold og udløbsdatoer hvert kvartal. Inkludér sterile saltvandsampuller (0,9 %) til øjenskyl, steril kunstig tårevæske til at fugte øjet ved støv eller udtørring (aldrig som behandling af smertefulde øjne), klorhexidin 0,05 % til huddesinfektion, sterile kompresser og non-stick sårpuder, selvklæbende elastisk bandage (vet wrap), gazebind og elastisk net til at lave et blidt hovedbandage over øret, samt en rulle tape til at sikre forbindinger. Til skånsom håndtering bør du have en rundspidset saks til pelsklip rundt om sår, en pincet og en flåttang, engangshandsker, termometer (digitalt) og vaseline til rektal temperaturmåling, køle- og varmeelementer (engangskoldepak/varmepude), samt et folietæppe til at forebygge varmetab ved shock. En blød, justerbar mundkurv eller mulighed for at lave en improviseret snudeomvikling med gaze kan være nødvendig, fordi selv en venlig Dandie kan snappe i smerte. Læg også en løftesele eller et bredt håndklæde i kassen, så du kan støtte både bryst og bagparti ved rygsmerter, hvilket er særligt relevant for denne langryggede race. Ved forgiftninger kan aktivt kul høre hjemme i kassen, men må kun bruges efter udtrykkelig anvisning fra dyrlægen. Notér din hunds vægt, medicin og chipnummer, og hav telefonnumre til egen dyrlæge, nærmeste døgnåbne dyrehospital og Giftlinjen for dyr. Afslutningsvis bør du træne din Dandie i at blive håndteret roligt på bord, i mundkurv og ved potetjek, så førstehjælp kan gives sikkert og effektivt.

Kvælning og fremmedlegeme i luftvejene ses hos nysgerrige terriere, der tygger på pinde, bolde eller legetøj. Tegn er hoste, kvælningslyde, panik, blålige slimhinder eller kollaps. Forbliv rolig, åbn forsigtigt munden, og fjern kun synlige genstande med to fingre eller en pincet. Forsøg aldrig blinde greb ned i halsen. Hvis hunden ikke kan trække vejret, kan du give 5 faste klap mellem skulderbladene, og dernæst lave kontrollerede tryk lige bag den nederste del af brystkassen med hunden på siden. Vær ekstra varsom med bugtryk på en Dandie, da ryg og ribben er sårbare; søg altid dyrlæge efter en kvælningshændelse. Varme- og kuldestress kan ramme en Dandie med tæt pels. Ved hedeslag ses kraftig gispen, sløvhed, opkast, røde gummer og kropstemperatur over 40 °C. Flyt hunden til skygge, køl med lunkent vand på bug og lyske og brug ventilator, men undgå isvand. Mål temperaturen hvert femte minut, og kør direkte til dyrlæge. Kulde kan også være et problem for en lille hund tæt på jorden. Tør pels og poter efter våde vinterture, og brug dækken ved behov. Kramper/epilepsi forekommer i racen. Skab ro, fjern møbler, beskyt hovedet med et foldet håndklæde, og mål tiden. Kramper over 3–5 minutter, gentagne anfald eller træg opvågning er akut. Rør ikke ved munden under anfaldet. Når hunden vågner, kan den være blind og urolig i minutter til timer; hold lyset dæmpet og kontakt dyrlæge. Øjene er særligt vigtige hos Dandie; pludselig smerte, rødt øje, tåreflåd, udspilet eller hårdt øje, stor pupil og kniben er faresignaler for glaukom og kræver behandling inden for få timer for at redde synet. Dæk øjet løst, undgå tryk, og kør. Rygsmerter/IVDD ses typisk som stiv ryg, skrig ved berøring, modvilje mod at hoppe, slingren eller lammelse i bagben. Begræns straks bevægelse, løft med støtte under bryst og bækken, og transportér i en polstret kasse. Andre akutter er dybe sår, kraftig øreblødning (lange ørelapper er udsatte), allergiske reaktioner med hævelse af læber/øjenlåg eller nældefeber, samt akutte maveproblemer med vedvarende opkast og sløvhed.

Terriere er nysgerrige og alsidige, og en Dandie Dinmont kan let få fat i noget, den ikke bør spise. Typiske toksiner er chokolade (særligt mørk/bagekakao), xylitol i sukkerfri tyggegummi og bagværk, vindruer/rosiner, menneskemedicin som ibuprofen og antidepressiva, nikotin/e-cigaretter, cannabis, rottegift (antikoagulantia), sneglekorn (metaldehyd), frostvæske (ethylen-glykol), gødning/kompost, løg/hvidløg, samt giftige alger i søer. Ved mistanke: fjern straks kilden, bevar emballage eller foto af etiketten, og ring til din dyrlæge eller Giftlinjen for dyr. Oplys hundens race, alder, vægt, præcist stof, mængde og tidspunkt. Fremprovokér aldrig opkast uden faglig anvisning; visse stoffer (ætsende væsker, skummende rengøringsmidler, olieprodukter) og kliniske tilstande (kramper, bevidsthedspåvirkning) gør opkast farligt. Hydrogenperoxid bruges nogle steder til at fremkalde opkast, men i Danmark bør dette kun ske på udtrykkelig anvisning og korrekt dosis fra dyrlægen. Aktivt kul kan være nyttigt til at binde toksiner i tarmen, men må doseres korrekt og er ikke sikkert ved alle forgiftninger. Ved hudkontakt, fx pesticider, skylles den eksponerede pels med lunkent vand og mild shampoo i 10–15 minutter; undgå opløsningsmidler. Xylitol kan udløse akut blodsukkerfald og senere leverskade; hvis hunden er vågen og kan synke, kan en lille mængde honning på gummerne stabilisere kortvarigt, mens I kører til dyrlæge. Ved chokolade kan uro, opkast, rysten, takykardi og kramper ses; jo mørkere chokolade, desto farligere. Vindruer/rosiner kan give nyresvigt; der findes ingen sikker nedre grænse, så hurtig behandling er afgørende. Rottegift kan ikke altid ses med det samme; bring hunden og pakningen, så korrekt modgift (vitamin K) kan iværksættes. Vær opmærksom på blågrønalger i sommersøer; skyl hunden straks, hvis vandet er grønt og slimet, og søg dyrlæge ved opkast, sløvhed eller kramper.

Blødninger stoppes bedst med direkte tryk. Læg en steril kompres på såret, og hold et jævnt, fast tryk i 5–10 minutter uden at kigge. Bløder det igennem, lægges flere lag ovenpå; fjern ikke det første lag. Trykforbinding kan anlægges med non-stick pude, gaze og selvklæbende bandage. Undgå tourniquet, medmindre en fagperson instruerer dig, da vævsskade kan opstå. Øreflapper bløder ofte voldsomt; lav et hovedbandage, hvor det skadede øre lægges blidt mod toppen af hovedet under et lag gaze og elastisk net/tape, så hunden ikke ryster såret op. Overvåg vejrtrækning og komfort. Sår renses med rigelig isotont saltvand, pels klippes forsigtigt omkring læsionen, og området desinficeres med klorhexidin 0,05 % på hudens overflade (ikke dybt i sårhulen). Dæk med en non-stick pude og let bandage, og søg dyrlæge ved dybe, forurenede, flænsede eller penetrerende sår; primær syning bør ske inden for 6–8 timer. Poteskader renses, tørres, og der lægges en polstret bandage; brug evt. en beskyttende støvle. Øjeskader er akutte: ved kniben, uklar hornhinde, blod i øjet eller tydelig smerte, undlad at trykke eller dryppe medicin uden anvisning; skyl kun forsigtigt med saltvand, dæk løst, og kør direkte. Ved mistanke om rygskade eller brud skal hunden holdes i ro. Dandien løftes med én hånd under brystet lige bag albuerne og den anden under bækkenet, så ryggen holdes vandret og stabil. Transportér i en polstret kasse eller på en plan plade. Giv ikke human smertemedicin; ibuprofen og paracetamol kan være farlige. Ved brandsår køles med lunkent rindende vand i 10–20 minutter, ikke is; dæk sterilt og søg dyrlæge. Ved tegn på shock (kolde ører/poter, blege gummer, svag hurtig puls, sløvhed) lægges hunden varmt, holdes roligt og køres straks til behandling. Hjertelungeredning (CPR) kan redde liv: hvis hunden ikke trækker vejret og der ikke mærkes puls, lægges den på højre side. Placer hænderne over brystkassens bredeste punkt, lige bag albuen, og giv 100–120 kompressioner/minut i 1/3 af brystets dybde. Er I to personer, gives 30 kompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger, gentaget i cykler af ca. 2 minutter, indtil der er tegn på liv eller dyrlægen overtager. Hos en lille Dandie kan en encirkulerende håndteknik omkring brystet give bedre kontrol. Undgå at komprimere bugen eller bøje ryggen kraftigt.

Lav på forhånd en klar plan for akutbesøg: kend adressen på nærmeste døgnåbne dyrehospital, parkering, indgang og køretid. Gem telefonnumre i mobilen og på køleskabet. Kontakt straks dyrlæge ved åndedrætsbesvær, blålige gummer, ukontrollabel blødning, kramper over 3–5 minutter eller gentagne anfald, alvorligt traume (fald, påkørsel), pludseligt rødt/smertefuldt øje eller synstab, akut rygsmerte med svaghed/lammelse, mistanke om giftindtag, vedvarende opkast/diarré eller temperatur over 40 °C. Når du ringer, oplys race (Dandie Dinmont Terrier), alder, vægt, symptomer, starttidspunkt, progression, hvilke førstehjælpstiltag du har udført, aktuel medicin og kendte diagnoser (fx glaukom eller epilepsi). Følg anvisningerne nøje, og kør hvis du bliver bedt om det. Under transporten holdes hunden varm, rolig og stabil; brug en transportkasse eller en plan underlagspude, og undgå trapper og hop. Ved rygproblemer bæres hunden med støtte under både forpart og bagpart. Efter akutbesøget fører du journal over hændelsen: udløsende faktorer, hvad der virkede, og hvad der skal ændres i hjemmet (ramper ved sofa, børnesikring af skraldespand, opdatering af førstehjælpskasse). For en uafhængig, stolt terrier betaler det sig at træne rolig håndtering, transport i kasse og at iføre sig mundkurv, så kontakt med klinikken bliver så sikker og skånsom som muligt.