Dogo Argentino - Ansvarlig avl og genetik

Dogo Argentino er en stor, kraftfuld og atletisk jagthund fra Argentina, udviklet af Dr. Antonio Nores Martínez som en alsidig, udholdende vildsvinejæger og familiehund. Racen tilhører FCI Gruppe 2 (Pinscher, Schnauzer, Molosser og Sennenhunde), sektion 2.1 (Molossoide, mastifftype). Den korrekte type er harmonisk bygget, tør og muskuløs, med et stærkt, men raffineret udtryk. Mankehøjden ligger typisk omkring 60–68 cm (tæver lidt lavere end hanner), og vægten omkring 35–45 kg, afhængigt af køn og kondition. Pelsen er kort, glat og tæt; farven er ren hvid. En enkelt mørk plet på kraniet kan tolereres i FCI-standarden, såfremt den ikke dækker mere end ca. 10 % af hovedet. Pigment omkring øjenrande og næse er ønskeligt, da det beskytter mod sol. Øjnene er mørkebrune til hassel, og næsen er sort. Ører bæres naturligt og ukuperede i de fleste lande, da kupering er forbudt i mange jurisdiktioner. Halen er naturlig. Hovedet er kraftigt uden overdrivelse; en korrekt saksebid med fuldt tandsæt er ønskelig, da funktion og sundhed vægtes højt. Bevægelsen skal være fri, effektiv og jordvindende, der afslører balance og udholdenhed. Temperamentet skal være modigt, stabilt og venligt over for mennesker, med stor loyalitet over for familien. Dogoen er tillige jagtivrig, målrettet og mentalt robust. I avlen lægges der vægt på funktionel anatomi og mental sundhed, så hunden kan løse opgaver, der kræver kondition og selvkontrol. Overdreven masse og grovhed, som kompromitterer bevægelse og udholdenhed, er uønsket. Racen har typisk kuldstørrelser på 4–8 hvalpe. Dogo Argentino kræver, at opdrætteren forstår racens oprindelige brug, dens atletiske behov og dens sociale anlæg; kun sådan bevares det korrekte helhedsindtryk og den stabile karakter, som standarden forudsætter.

Ansvarlig avl i Dogo Argentino starter med aktiv styring af genetisk diversitet. Arbejd med indavlskoefficient (COI) beregnet over 5–10 generationer, og stræb efter så lav COI som muligt, ideelt under 5 %, for at reducere risikoen for recessive fejl og bevare vitalitet. Undgå “popular sire”-effekten, hvor én han bruges uforholdsmæssigt meget og indsnævrer genpuljen. Planlæg parringer ud fra slægtskabsanalyse, ikke kun stamtavle i få led, og brug gerne databaser med slægtskabs- og avlsværdital (EBV) for hofter, hvis tilgængeligt. Racens hvide farve er relateret til piebald/ekstrem-hvid pigmentering, hvilket statistisk øger risikoen for medfødt sensorineuralt høretab. Der findes ingen simpel DNA-test for pigmentrelateret døvhed; derfor er BAER (høreaudiometri) et ufravigeligt redskab. Selekter for solid pigmentering af næse/øjenrande og fravær af døvhed i både individ og nære slægtninge. Parallelle genetiske fokusområder er orthopædi og hud: vælg slægter med lav forekomst af hofte/ albueledsdysplasi, og undgå linjer med udtalt soleksem eller aktiniske læsioner. Temperament har en betydelig arvelig komponent. Vælg avlsdyr med dokumenteret stabilitet, mod og impulskontrol, f.eks. via standardiserede mentalbeskrivelser, adfærdstests eller arbejdsmeritter, der viser samarbejdsvilje uden overdrevet skarphed. Byg parringer, så forældrenes styrker komplementerer hinandens svagheder: en hund med marginal skulderfrihed eller lige knævinkling matches ikke med en partner med samme svaghed. Tilsvarende bør meget højt jagtdrev balanceres med høj førerfokus og træningsbarhed. Overvej at bruge genomisk diversitetsprofilering (f.eks. panels, der rapporterer heterozygositet og slægtskab), som supplement til stamtavleanalyse. Genetik er statistik, ikke garantier; derfor er populationsniveau-tænkning og åben dataudveksling mellem opdrættere afgørende.

Før en Dogo Argentino indgår i avl, skal der ligge en struktureret sundhedsprotokol. Kerneundersøgelser omfatter: 1) BAER-høretjek for begge forældre samt hele kuldet ved 5–6 ugers alder; bilateralt hørehæmmede og unilateralt døve hunde må ikke indgå i avl. 2) HD/AD-røntgen med officiel FCI-aflæsning; sigt mod HD A/B og AD 0. Suppler gerne med PennHIP for at kvantificere laxitet (lav DI er ønskelig), hvilket kan guide avlsvalg allerede fra ung alder. 3) Klinisk ortopædisk undersøgelse, inkl. knæstabilitet (ACL), ryg/halebækken-linje, og bevægelsesevaluering i trav og galop. 4) Hjertescreening med auskultation; i linjer med registrerede tilfælde af hjertesygdom, planlæg ekkokardiografi v. kardiolog. 5) Thyroideaprofil (TT4/FT4, TSH) samt thyroglobulin-antistoffer (TgAA) for at opspore tidlige tegn på autoimmun thyroiditis. 6) ECVO-øjenundersøgelse for at udelukke entropion/ektropion og andre øjenproblemer. 7) Dermatologisk tjek med fokus på soleksponering, pigmentering, eventuel aktinisk dermatitis og kroniske øreproblemer. 8) Infektionsscreening før parring, inkl. Brucella canis hos begge forældre. DNA-tests kan bruges strategisk: SOD1 (degenerativ myelopati) kan testes for at undgå at matche to bærere; brede paneler kan give et billede af diversitet og afdække sjældne risici, om end racens specifikke DNA-markører er begrænsede. For tæver tilføjes reproduktionsvurdering (cyklus-anamnese, ultralyd ved behov), optimal præ-avlskondition (BCS 4–5/9), og plan for ernæring under drægtighed/laktation. Efter fødsel BAER-testes hele kuldet, og hvalpe med pigmentrelaterede risici monitoreres for hud/øreproblemer. Dokumentér og del alle resultater i åbne databaser; gennemsigtighed løfter racens sundhed over tid.

Etik er fundamentet for enhver avlsbeslutning. For det første skal avl altid ske i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning og dyrevelfærd. Bemærk, at Dogo Argentino i Danmark er forbudt at holde og avle i henhold til hundeloven; oplysningerne her er generelle og målrettet avl i lande, hvor racen er lovlig. Hvor racen er tilladt, bør opdrættere: 1) Prioritere sundhed og mental stabilitet over udstillingsresultater. 2) Afvise avl på hunde med bilateralt eller unilateralt høretab, klinisk udtalt hudproblematik, eller dokumenteret utryg/aggresiv adfærd. 3) Afstå fra kosmetiske indgreb som ørekupering, hvor det er ulovligt eller velfærdsmæssigt ubegrundet. 4) Respektere tævens fysiologi: ingen parringer før fysisk og mentalt moden (typisk tidligst ved 24 måneder), tilstrækkelige pauser mellem kuld, og et rimeligt maksimum over tævens liv. 5) Begrænse brugen af populære avlshanner for at undgå genetiske flaskehalse; sæt f.eks. et loft på andelen af årlige afkom i populationen. 6) Sikre korrekt prægning og socialisering: Dogo-hvalpe skal fra 3–12 uger møde verden kontrolleret og positivt for at støtte et stabilt voksenmindset. 7) Matche hvalpe til hjem, som realistisk kan opfylde racens daglige behov for motion (1,5–2,5 timer varieret aktivitet), mental stimulering og tydelig, venlig ledelse; racen er atletisk, loyal og driftig, og den trives bedst i erfarne hænder. 8) Tilbyde livslang rådgivning og tilbagekøbsklausul i kontrakten. Etisk avl er også data-drevet: registrér helbred, levetid og adfærd systematisk, og vær villig til at justere avlsstrategien, når evidens tilsiger det. Målet er robuste, sunde og sociale hunde, der lever et langt, meningsfuldt liv.

Valget af avlspartner skal være metodisk. Start med en ærlig exteriør- og funktionsvurdering af dit eget avlsdyr: skulderfrihed, overlinje, kryds, vinkler, poteform, bevægelse og bid. Beskriv temperamentet med konkrete observationer: miljøstabilitet, førerfokus, byttedrift, socialitet over for mennesker og hunde, samt evnen til at finde ro hjemme. Sæt herefter mål for parringen, og vælg en partner, der komplementerer svaghederne. Gennemgå stamtavler 5–10 generationer tilbage, og beregn COI og slægtskab; undgå parringer, der giver høje slægtskabsgrader. Indhent dokumentation: officielle HD/AD-resultater, BAER-status, ECVO, thyroidea, og eventuelle hjerte- eller PennHIP-rapporter. Læs sundheds- og temperamentdata for søskende og afkom af den påtænkte partner; søskendefænotype fortæller ofte mere om arvelige tendenser end ét individ alene. Vurder afkomsprofilen for potentielle hanner: ensartethed, fejltyper, og mental kvalitet. Aftal på forhånd avlsvilkår, herunder forventninger til hvalpetest (BAER), socialisering, køberscreening og tilbagekøbsklausul. Overvej logistiske alternativer: frisk/kølesæd eller frossen sæd kan udvide adgangen til genetisk passende partnere og reducere rejse- og smitterisici. Fastlæg en langsigtet plan for at begrænse antallet af afkom fra den samme han, og undgå gentagne parringer, hvis første kuld viser uønskede tendenser (f.eks. bløde håndled, smalle underkæber, eller nervøsitet). Endelig, vær lydhør over for data efter kuldet: fødsel/nyfødt-dødelighed, vækstkurver, BAER-fordeling og tidlige temperamenttests (f.eks. simple håndterings- og lydreaktioner ved 7–8 uger). Disse fakta informerer næste avlsskridt og løfter racens niveau.