Dogo Argentino's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Dogo Argentino-hvalpe er store, hurtigtvoksende og ekstremt atletiske. Netop derfor er kontrolleret vækst nøglen, hvis du vil forebygge fremtidige ledproblemer og bevare sunde proportioner. Vælg et fuldfoder til “vækst, inkl. store racer”, der opfylder FEDIAF-standarder. Det bør have højkvalitetsprotein (typisk 26–30 % på tørstofbasis), moderat fedt (ca. 12–16 %), samt kontrolleret calcium og fosfor. For store racer er et calciumindhold omkring 0,8–1,2 % og et Ca:P-forhold på ca. 1,2–1,4:1 passende. Undgå at tilføre ekstra kalk eller give store mængder ben, da det kan forstyrre den knoglevækst, der allerede er fint afbalanceret i hvalpefoderet.

Fodr i 3–4 daglige måltider de første 6 måneder, dernæst 2–3 måltider til omkring 12–15 måneders alderen. Hold hvalpen slank. Brug et kropskonditionsscore (BCS) på 9-punktskalaen og sigt mod 4–5/9. Vej hvalpen ugentligt, og justér rationerne i små trin (5–10 %) for at følge væksten uden at overfodre. Som tommelfingerregel kan du beregne hvileenergi (RER) som 30 × kropsvægt(kg) + 70, og gange med 2,0–3,0 for hvalpevækst. Eksempel: En 15 kg Dogo Argentino-hvalp har en RER på ca. 520 kcal; med en vækstfaktor på 2,5 bliver dagsbehovet omkring 1.300 kcal – fordelt i flere måltider.

Høj fordøjelighed, en balanceret fiberprofil og DHA fra fiskeolie er vigtige for tarm- og hjerneudvikling. Vælg hvalpefoder, hvor DHA er deklareret, og hvor producenten kan dokumentere ernæringsmæssig fulddækning. Introducér nye fodertyper gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro. Begræns godbidder til maks. 10 % af de daglige kalorier, og brug gerne dele af dagsrationen som træningsbelønning. Et stabilt fodringsmiljø, regelmæssig motion uden højimpactspring, samt god hydrering støtter sund, kontrolleret vækst i denne kraftfulde race.

Den voksne Dogo Argentino er en muskuløs, højtydende atlet, der kræver et næringsrigt, men nøje afbalanceret fuldfoder. De fleste trives på en proteinkvote omkring 24–28 % (tørstof), moderat fedt 12–18 %, samt letfordøjelige kulhydrater og 2–5 % råfibre for mæthed og god tarmfunktion. Sørg for marine omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) til hud, pels og led, samt en mineralbalance, der matcher voksen vedligehold. Vælg mærker, der følger FEDIAF, og som leverer gennemsigtig ernæringsdokumentation.

Energibehovet afhænger af aktivitetsniveau, køn og hormontilstand. Brug RER = 30 × kg + 70 og gang med en aktivitetsfaktor. En 40 kg Dogo har en RER på ca. 1.270 kcal; vedligehold ligger typisk mellem 1,4–1,8 × RER, dvs. cirka 1.780–2.300 kcal pr. dag. En mere stillesiddende, kastreret hund kan ligge tættere på 1,4, mens en meget aktiv hund kræver mere. Overvåg kropskondition og justér med 5–10 % ad gangen.

Fordel maden på 2 måltider dagligt for at støtte mæthed og reducere risikoen for maveproblemer. For at mindske risikoen for oppustethed (GDV): undgå meget store enkeltmåltider, brug langsomskåle til hurtige spisere, begræns voldsom leg 60 minutter før og efter fodring, og undlad hævede foderskåle medmindre dyrlægen anbefaler det. Frisk vand skal altid være tilgængeligt. Medregn kalorier fra godbidder og tyggeben, da overskud hurtigt kan give vægtøgning. Undgå fede madrester og kogte ben, og vær varsom med rå fodringsregimer uden professionel formulering, da ubalance i calcium, vitaminer og energi kan skade en stor hund over tid. Tandpleje gennem børstning og egnede tandtyg er et vigtigt supplement til koststyring hos voksne hunde.

Når din Dogo Argentino når senioralderen (ofte omkring 7–8 år, afhængigt af individ og sundhed), skifter fokus til at bevare muskelmasse, beskytte led, styre kropsvægt og støtte organfunktion. Et godt seniorfuldfoder tilbyder høj fordøjelighed, lidt lavere energitæthed og fortsat højkvalitetsprotein (ofte 24–30 % på tørstofbasis), så musklerne bevares, selvom aktivitetsniveauet falder. En moderat fiberprofil kan hjælpe med mæthed og regelmæssig fordøjelse, og tilsatte antioxidanter (E-vitamin, C, polyfenoler) kan støtte cellernes sundhed.

EPA/DHA samt tilskud som glucosamin, chondroitin og grønlæbet musling kan være relevante til ledstøtte, især for en tung og atletisk race. Har hunden hjertesygdom eller forhøjet blodtryk, kan begrænset natrium være på sin plads; ved begyndende nyrepåvirkning kan proteinmængde og fosfor skulle tilpasses – altid i samråd med dyrlægen. Mundhygiejne forbliver en prioritet, da tandproblemer kan påvirke appetit og systemisk sundhed.

Kaloriebehovet falder ofte. Brug RER-beregningen og gang med 1,2–1,4 som udgangspunkt for en senior uden overvægt. For 40 kg (RER ca. 1.270 kcal) giver det omtrent 1.520–1.780 kcal dagligt. Vej hver 2.–4. uge, og brug både kropskonditionsscore (BCS) og muskelkonditionsscore (MCS). Overvej 2–3 mindre måltider for bedre tolerance og for at mindske belastning på mave-tarm. Sørg for let tilgængeligt vand, og vær opmærksom på, at ældre hunde kan være mere følsomme for dehydrering og maveuro ved hurtige foderskift – gå derfor ekstra langsomt frem ved ændringer.

Selv om Dogo Argentino generelt er robust, kan enkelte individer have særlige behov, hvor kost spiller en rolle. Ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser eller mave-tarm-uro kan en foderallergi eller -intolerance være involveret. Her er en 6–8 ugers eliminationsdiæt med én ny proteinkilde eller et hydrolyseret fuldfoder – under dyrlægens vejledning – den mest pålidelige metode. Stabilt næringsindhold, høj fordøjelighed og dokumenteret probiotika kan hjælpe tarmbarrieren. Omega-3 fra marine kilder understøtter hud og led, men tilskud doseres bedst efter dyrlægens anvisning.

Som stor, dybbrystet race er Dogo Argentino i risikogruppen for mavedrejning (GDV). Risikoreduktion omfatter flere mindre måltider, langsom spisning, undgå hård træning omkring fodring, samt ikke at bruge hævede skåle uden specifik anbefaling. Hold vægten slank, da overvægt øger belastningen på led og kan forværre søvn, vejrtrækning og aktivitetsniveau. Hunde med sart mave kan trives på fuldfoder med moderat fedt, letfordøjelige proteiner, samt præbiotiske fibre (fx MOS/FOS og roetrævler).

Vær opmærksom på, at “kornfri” ikke er lig med bedre. Vælg i stedet producenter, som kan dokumentere formulering af ernæringseksperter, kvalitetskontrol og fodringsforsøg i tråd med internationale anbefalinger. Ved meget aktive eller arbejdende Dogoer justeres kalorierne op på de hårde dage, mens elektrolytter sjældent er nødvendige, hvis hunden har adgang til frisk vand og et balanceret fuldfoder. Intakte hunde forbrænder ofte lidt mere end kastrerede, som derfor kan kræve 10–20 % færre kalorier. Endelig bør vitamin- og mineraltilskud kun anvendes målrettet; uovervejet supplementering – især af calcium og fedtopløselige vitaminer – kan gøre mere skade end gavn.

En praktisk foderplan gør det lettere at holde en Dogo Argentino i topform gennem hele livet. Start med et fuldfoder, der opfylder FEDIAF, og brug en digital køkkenvægt til at veje rationerne – målebægre snyder ofte. Læs kalorietætheden (kcal pr. 100 g) på posen, og beregn dagsbehovet med RER × aktivitetsfaktor. Fordel herefter på passende antal måltider: Hvalp 2–6 måneder: 3–4 måltider; 6–15 måneder: 2–3; Voksen: 2; Senior: 2–3 mindre måltider. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier, og brug gerne foderkroketter som belønning for at holde regnskabet simpelt.

Lav kun én ændring ad gangen, og skift foder over 7–10 dage: dag 1–2 (75 % gammelt/25 % nyt), dag 3–4 (50/50), dag 5–6 (25/75), dag 7+ (100 % nyt). Justér mængder i trin af 5–10 % ud fra BCS, muskeltonus og energiniveau. For at mindske GDV-risiko: undgå kæmpeportioner, frem mod træning fodres der let eller slet ikke, og give først hovedmåltid efter at hunden er faldet til ro. Puzzle- og slowfeeders kan dæmpe tempoet og give mental stimulering til denne aktive, intelligente race.

Tænk også i årshjul: flere kalorier i kolde måneder; færre i varme, hvis aktivitetsniveauet falder. Ved rejser, konkurrencer eller jagtdage kan du øge den daglige mængde lidt, prioritere høj fordøjelighed og sikre rigeligt vand. Få mindst ét årligt sundhedstjek med vægt, tænder, blodprofil ved behov og ernæringsreview. Skriv gerne ned, hvad hunden spiser, og hvordan vægt/BCS udvikler sig – små, tidlige justeringer er altid lettere end store kurforløb.