Dogue de Bordeaux hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Dogue de Bordeaux er en kæmperace med særlige behov, og et fast program for dyrlægekontroller er nøglen til et sundt liv. Planlæg et grundigt sundhedstjek mindst én gang årligt, og gerne halvårligt fra 6–7-årsalderen, hvor aldersrelaterede forandringer kan tage fart hos store hunde.

Ved hvalpetjek (8–16 uger) fokuseres der på vækstkurve, korrekt fodring til store racer, tandfrembrud, parasitkontrol og socialisering. Din dyrlæge vil vurdere benstilling og led, fordi hurtig vækst kan belaste hofter og albuer. Fra 6–18 måneder er det relevant at planlægge HD/AD-røntgen, når vækstzonerne er lukkede; det giver klarhed over ledstatus og hjælper med at tilpasse træning og forebyggelse.

Ved de årlige kontroller bør dyrlægen gennemgå kropsvægt og body condition score, hjerte og lunger (auskultation og evt. EKG/henvisning til ekkokardiografi ved mislyd), tænder og tandkød, hud og hudfolder, ører, øjne samt bevægeapparatet. For en Dogue de Bordeaux, der kan være stædig men blid, er lavstress-håndtering vigtig: glidsikre underlag, rolig tilgang og godbidspauser reducerer stress og gør undersøgelser mere præcise.

Tandsundhed er en overset risikofaktor hos store, slobrende hunde. En årlig tandstatus, og efter behov tandrensning under sikker bedøvelse, forebygger smerter og systemiske problemer. Vurdér samtidig neglelængde, trædepuder og eventuelle hårde ligtorne fra vægtbelastning.

Sammen med dyrlægen bør du lægge en plan for vægtkontrol og tilpasset motion: 45–60 minutter om dagen i moderate mængder er passende for de fleste voksne, mens hvalpe og unghunde skal skånes for spring og kraftig trækleg. Vej enheden regelmæssigt, og før en simpel logbog over appetit, afføring, aktivitet og eventuelle symptomer; det er guld værd ved næste kontrol.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram beskytter din Dogue de Bordeaux mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark anbefales typisk basisvacciner mod hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse (CAV), ofte i kombination. Leptospirose anbefales hos de fleste familiehunde, fordi smitten kan forekomme i miljøet.

Standard hvalpeprogram: vaccination ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en revaccination omkring 12 måneder. Herefter gives kernevaccinerne som udgangspunkt hvert tredje år, mens leptospirose opfriskes årligt. Hvis din hund skal i hundepension, på holdtræning eller udstilles, kan vaccine mod kennelhoste (Bordetella/Parainfluenza) være relevant, ofte som næsedråbe eller oral vaccine; den fornyes typisk årligt, nogle gange hver 6.–12. måned afhængigt af miljøet.

Rejser I til udlandet, er rabiesvaccination påkrævet. Planlæg i god tid, da der kan være ventetid efter vaccination, og tjek særlige indrejseregler for det land, I besøger. Overvej desuden forebyggelse mod rejseparasitter efter dyrlægens anbefaling.

Nogle ejere vælger antistof-titersvar for kernevacciner i stedet for rutinebooster; drøft fordele og begrænsninger med dyrlægen, for at sikre, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt.

Dogue de Bordeaux’ størrelse påvirker ikke vaccinedosis, da doserne er standardiserede til immunrespons, ikke kilo. Forbered besøget med rolig håndtering og godbidder; vent gerne 10–15 minutter i klinikken efter vaccination, så du er tæt på hjælp, hvis der skulle opstå en sjælden, allergisk reaktion. Hold øje med let ømhed, træthed eller forbigående feber det næste døgn; kontakt dyrlægen, hvis symptomerne er udtalte eller varer ved.

Forebyggelse er særligt vigtigt hos store molossere som Dogue de Bordeaux, der er tilbøjelige til ortopædiske problemer, hudfoldsbetændelse og mave-tarm-komplikationer. En målrettet strategi sparer både ubehag og omkostninger.

Parasitter: loppe- og flåtbeskyttelse i sæsonen reducerer kløe, hudinfektioner og risiko for flåtbårne sygdomme. I Danmark er rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum) udbredt i dele af landet; tal med dyrlægen om forebyggelse eller regelmæssig fæcesundersøgelse. Ormebehandling bør være behovsbaseret, ikke rutinemæssig, og styres efter fund og livsstil. Ved rejser kan ekstra beskyttelse mod hjerteorm og sandfluer være påkrævet.

Tænder og hud: daglig eller hyppig tandbørstning er den bedste forebyggelse mod parodontose; suppler med tandvenlige godbidder udvalgt i samråd med dyrlægen. Rens hudfolder omkring mund og hals efter behov, så fugt og bakterier ikke skaber dermatitis. Tjek ørerne ugentligt, især hvis din hund savler meget eller har hængende ører.

Led og vægt: hold kropsvægten slank; selv få kilo ekstra øger risikoen for hofte- og albuesmerter samt korsbåndsskader. Brug skridsikre underlag i hjemmet, en godt polstret seng og kontrolleret, daglig motion med fokus på muskler og kondition. Undgå voldsomme retningsskift, højimpact-spring og glatte gulve.

Mave og forebyggelse af mavedrejning (GDV): fodr 2–3 mindre måltider dagligt, undgå anstrengende aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og undlad hævede madskåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Overvej profylaktisk gastropexi (forebyggende fastgørelse af mavesækken) i forbindelse med sterilisation/kastration hos hunde i risikogruppen; det kan være livreddende.

Varme og luftveje: Dogue de Bordeaux kan være varmefølsom. Træn i de kølige timer, tilbyd skygge og frisk vand, og undgå stramme halsbånd; brug sele for at aflaste hals og luftveje. Ved snorken, hoste eller nedsat tolerance for aktivitet bør luftvejene vurderes.

Kend faresignalerne, så du reagerer hurtigt. Mavedrejning (GDV) er en akut nødsituation, som store, dybbrystede hunde er disponerede for. Tegn inkluderer rastløshed, oppustet mave, forsøg på at kaste op uden at kunne, smerter og hurtig forværring. Kør straks til nærmeste dyrehospital, og ring i forvejen, så de kan forberede modtagelsen.

Andre akutte situationer: hedeslag (overophedning, kraftig savlen, blegede eller røde gummer, sløvhed/kollaps), vejrtrækningsbesvær, pludselig svær halthed eller mistanke om korsbåndsruptur, alvorlig øjenskade, kramper, forgiftning, vedvarende opkast/diarré med sløvhed, mørk urin eller bleghed samt traumer. Ved mislyd på hjertet plus kollaps/svaghed skal hunden ses hurtigt.

Transportér sikkert: brug skridsikkert underlag i bilen, hjælp hunden ind med rampe eller løft i en bred sele, og hold hoved og hals fri, så vejrtrækningen ikke kompromitteres. Undgå lukkede mundkurve ved vejrtrækningsbesvær, da hunden skal kunne gabe og halse for at køle sig. Køl skånsomt ved mistanke om hedeslag (ventileret bil, kølige, våde klude på lyske/bug, men ikke isbad), og sæt kurs direkte mod dyrlægen.

Hav altid en akutplan: telefonnumre til egen dyrlæge og nærmeste vagtdyrlæge, adresse og parkering, forsikringsoplysninger samt en basis-førstehjælpspakke. Notér hundens medicin og kendte diagnoser i telefonen. Ved mave- eller luftvejsproblemer kan en kort video hjælpe dyrlægen med at vurdere hastigheden.

Systematisk hjemmemonitorering styrker samarbejdet med dyrlægen og opdager små forandringer, før de bliver store problemer. Mål og notér ugentligt eller hver anden uge: kropsvægt, appetit, aktivitetsniveau, afføringskvalitet og eventuel hoste/snorken. Lær baseline-værdier: hvilepuls, åndedrætsfrekvens i søvn (mål 5 minutter, gang op til pr. minut) og farven på gummerne; afvigelser er ofte første tegn på sygdom.

Tjek bevægelser efter gåturene: stivhed, kortere skridtlængde eller modvilje mod trapper kan være tidlige tegn på ledgener. Brug en simpel smerteskala (0–10) og video, så du kan dele forløbet med dyrlægen. Hold øje med øjne (rødme, tåreflåd, knibning), ører (lugt, rysten) og hudfolder (rødme, fugt, misfarvning). Slobrende racer kan let irritere læber og hage; rens skånsomt og tør efter.

Planlæg årlig blodprofil og urinprøve, især fra 6–7 års alderen, for at fange tidlige tegn på organpåvirkning. Ved hjertemislyd eller nedsat ydeevne kan ekkokardiografi og blodtryk være relevante. En tandstatus én gang årligt, og professionel rens efter behov, forebygger smertefuld parodontose.

Adfærdsmæssigt har Dogue de Bordeaux gavn af konsekvent, venlig træning og god socialisering. Træn håndtering hjemme (mund, ører, poter), så klinikbesøg bliver trygge. Sørg for passende mentalt arbejde: ro-træning, søgelege og korte lydighedssekvenser, så energiniveau og vægt holdes i balance.

Afslutningsvis er forsikring, budget og en plan for transport og akutsituationer en del af sundhedsovervågningen. Når du er forberedt, får din Dogue de Bordeaux bedre og hurtigere hjælp, når det gælder.