Dogue de Bordeaux og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Dogue de Bordeaux er en tung, muskuløs molosser, som trives bedst med moderat, struktureret motion frem for højintensiv leg. Racen har typisk brug for op til 1 time dagligt, fordelt på 2–3 rolige ture med god mulighed for at snuse og afbrydelser til korte træningsindslag. Formålet er at holde kroppen smidig, vægten stabil og sindet roligt, uden at belaste led og luftveje unødigt. Den loyale og modige DDB kan være stædig, hvorfor en fast, venligt konsekvent rutine er nøglen til succes.

Tænk i helhed: ugeplanen bør rumme 5–6 dage med bevægelse og 1 hviledag, hvor dagenes indhold varierer mellem gåture på forskellige underlag, næsearbejde, enkle styrke- og balanceøvelser, samt korte pas med lydighed. Snusetid er ikke “spildtid” – det er mental stimulering, der dæmper arousal og forebygger problemadfærd. Undgå gentagen, eksplosiv aktivitet som boldkast og langvarig løb ved cykel, da det overbelaster en så stor hund.

Udstyr gør en forskel. En godt tilpasset Y-sele aflaster hals og luftveje bedre end et halsbånd, og en 3–5 meter line giver plads til naturlig gangrytme uden at miste kontrol. Planlæg efter vejret: DDB tåler varme dårligt, så læg hovedture tidligt morgen eller sen aften, og medbring altid vand. Racen savler, og væsketabet kan være betydeligt i varme måneder. Endelig er vægtkontrol afgørende; en slank DDB (kropskonditionsscore 4–5/9) holder længere og bevæger sig bedre. Kombinationen af moderat daglig aktivitet, hjernetræning og konsekvent vægtstyring er den sikreste vej til en sund motionsrutine for denne storladne franskmand.

Hvalp og unghund (op til ca. 18–20 måneder): Som kæmperace modner Dogue de Bordeaux langsomt, og vækstpladerne lukker sent. Derfor bør motion i hvalpe- og unghundeperioden være kort, varieret og lav-impact. En tommelfingerregel er cirka 5 minutters struktureret aktivitet pr. måned af alderen, 2–3 gange dagligt. Fokuser på snuseture på blødt underlag, miljø- og lydeksponering, kropskontrol (fx lave cavaletti-stænger, skridsikre underlag) og rotræning. Undgå trapper, hårde op- og nedhop, boldjagt og træklege med store rykr. Brug korte, sjove træningspas på 3–5 minutter med kontakt, gå pænt, sit/dæk og indkald.

Voksen (ca. 18/20 måneder til 6–7 år): Nu kan du gradvist øge mængde og varighed. Sigt efter 45–60 minutters daglig aktivitet, opdelt i 2–3 sessioner, og øg kun belastningen med højst 10 % om ugen. Indbyg tempo­gang i varieret terræn, blide bakker, længere snusepassager og korte træningsblokke. En 70/30-fordeling mellem lav og moderat intensitet fungerer godt for de fleste DDB’er. Overvej enkle styrkeøvelser 2 gange ugentligt: vægtskift, bakke et par skridt, stå-sit-kontrolleret og korte balancetrin over puder eller lave bomme.

Senior (fra ca. 7 år): Hold kroppen i gang, men skru ned for intensiteten. 30–45 minutter dagligt, fordelt på bløde ture, er ofte passende. Prioritér varme-op i 5–10 minutter og rolig afjogning efterfølgende. Svømning og vandløbebånd kan være mildt for led, men brug altid svømmevest og hold dig til roligt vand – mange DDB’er er ikke naturtalenter i dybt vand. Hold pauser hyppigere, og justér på dage med stivhed, varme eller blæst. Tegn på overbelastning er bl.a. ændret gang, uvillighed ved trapper, rastløs nat, og at hunden halter efter hvile – da skruer du straks ned og rådfører dig med dyrlæge eller fysioterapeut.

Indendørs træning er ideel til Dogue de Bordeaux, når vejret er for varmt, eller når du vil skåne led uden at gå på kompromis med stimuleringen. Mental aktivering trætte en stor hund overraskende effektivt, og 10–15 minutters målrettet hjernegymnastik kan svare til en kort tur i effekt.

Næsearbejde er førstevalg. Brug foder som belønning i snusemåtter, eller gem godbidder rundt i et rum med varierende højder. Leg “find det” med tre kopper, hvor hunden markerer den rigtige, eller lav begynderspor med 10–15 fodtrin og en lækker afslutning. Variér sværhedsgrad langsomt, så motivationen forbliver høj.

Trick- og lydighedstræning passer til racens kærlige, men stædige natur. Arbejd med target (næsedut på hånd), plads, blive, ro på tæppe, og kontrollerede skift mellem stå-sit-dæk. Hold pas korte og belønningsrige for at fastholde engagementet. Indlær håndteringsøvelser, der gør hverdagen lettere: tør mundvige, tør poter, ifør sele – alt parret med belønning, så hunden samarbejder.

Kropskontrol og let styrke kan udføres sikkert indendørs med skridsikre måtter. Lav lave cavaletti (hvide rør eller bøger) med stor afstand, så hunden løfter poter uden at hoppe. Brug balancepuder med lav højde til vægtskift og langsomme positioner. Afslut gerne med ro-træning og tyggeaktiviteter (fyldt kong eller slikkemåtte), som stimulerer tyggebehovet, sænker stress og hjælper hunden til at lande på et behageligt arousalniveau. Rotér mellem aktiviteterne i løbet af ugen, så hjernen udfordres bredt uden overbelastning.

Udendørs motion skal være varieret, sansende og sikker. Klassiske snuseture i nabolaget kan gøres mere spændende ved at skifte ruter, terræn og tempo. Planlæg 1–2 længere, rolige ture om ugen på naturstier, hvor bløde underlag skåner led. En lang line på 5–10 meter giver friere bevægelse uden at gå på kompromis med kontrollen. Indlæg korte træningsstop undervejs: kontakt, gå pænt, vent, her – det gør turen mere struktureret, hvilket klæder en stor, selvsikker hund.

Sporarbejde og mantrailing er fremragende for en DDB. Begynd let: et kort spor med lige stræk og tydelige fodaftryk, eller en “forlægning” med en kendt person, der gemmer sig kort. Aktiviteten mætter både hjerne og næse, uden at pulsen stiger uhensigtsmæssigt.

Vand kan være skånsomt, men vær varsom. Mange Dogue de Bordeaux er tunge fortil og ikke sikre svømmere. Brug svømmevest, vælg lavt, roligt vand, og hold passene korte. Strand- eller søkanten er fin til at vade og køle ned på varme dage, men undgå bølger og stejle kanter.

Bymiljø og hverdagsparkour kan udnyttes i lav intensitet: gå op på lave kanter, passere smalle passager, stå med forpoter på en lav sten for at træne balance og kropsbevidsthed. Undgå spring op/ned fra højder og glatte flader. Legedage med rolige, socialt velfungerende hunde i passende størrelse kan være gode, men hold leg kort og afbryd, hvis tempoet bliver for højt. Hundeskove med hektiske grupper er sjældent et godt match.

Planlæg efter temperatur. Læg hovedturen før kl. 10 eller efter kl. 19 om sommeren, find skyggefulde ruter, og medbring vand og rejse­skål. Om vinteren kan et dækken hjælpe stive ryg- og hofteled med at holde varmen under rolige ture.

En sikker motionsrutine starter med fornuftige rammer. Varm hunden op 5–10 minutter med rolig gang og bløde sving, og afrund med 5–10 minutters afjogning og snusetid. Gå på primært bløde eller jævne underlag, og brug en veldesignet Y-sele for at aflaste hals og luftveje. Hold kløer korte og pels mellem trædepuder trimmet, så grebet bliver bedre på glatte underlag.

Dogue de Bordeaux er varmesensitiv. Undgå aktivitet i direkte sol og høj luftfugtighed, særligt over 20–22 °C. Medbring vand, hold hyppige pauser i skyggen, og afbryd ved tegn på overophedning: kraftig, støjende vejrtrækning, mørkerød/blålig tunge, slinger, savlen i tråde og mathed. Køl ned med vand over poter, bug og lyske – ikke isbad – og søg dyrlæge ved mistanke om hedeslag.

Racen har dybt bryst og er disponeret for mavedrejning (GDV). For at reducere risiko: fodr 2–3 mindre måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter mad, og hold stressniveauet nede. Kend symptomerne: udspilet mave, rastløshed, kvælningslignende forsøg uden opkast, savlen og hurtigt forværret almen tilstand – søg akut dyrlæge.

Led og bløddele skal skånes. Hold idealvægt (BCS 4–5/9), stig langsomt i belastning, og undgå gentagne hop, hårde nedfald og langvarig boldjagt. Vær opmærksom på korsbånd, hofter og albuer; tegn på smerte er bl.a. at hunden sætter sig skævt, hopper forbi trin, eller sakker efter. Planlæg en ugentlig hviledag, og indlæg restitutionsuger efter længere perioder med øget aktivitet. Tjek efter flåter og småskader efter skovture, brug refleksudstyr i mørke, og anvend rampe ved ind- og udstigning af bil for at beskytte skuldre og ryg. Ved kroniske skavanker kan en veterinær fysioterapeut skræddersy et skånsomt program med hjemmeøvelser og eventuel vandtræning.