Drever - Hjernegymnastik for din hund

Dreveren er en svensk, drivende jagthund i FCI gruppe 6, og dens intelligens viser sig først og fremmest i næsen, udholdenheden og evnen til at løse opgaver selvstændigt. Den er afmålt, loyal og bestemt, og netop den bestemte natur betyder, at din træning skal være konsekvent, venlig og målrettet. Dreveren er middelstor (hanner 32–38 cm, tæver 30–36 cm og ca. 14–16 kg) med kort, dobbelt pels og hvide aftegninger, der skal være synlige fra alle sider. Den lever ofte længe, cirka 15 år, hvilket gør det ekstra vigtigt at bygge gode læringsvaner op fra starten.

Hjernegymnastik handler om at give hjernen lige så meget arbejde som kroppen. Dreveren trives med opgaver, der fremmer lugtdiskrimination, tålmodighed og problemløsning. Tænk i korte, fokuserede træningspas på 3–8 minutter, hvor du bruger en tydelig markør, f.eks. en klikker eller et roligt “dygtig”, og belønner med små, velsmagende, kalorielette godbidder. Da racen er madmotiveret og har tendens til overvægt, er det klogt at trække belønninger fra dagens foder og at holde vægten stabil.

Læringsstilen hos en drever er ofte “snuseførst, tænke bagefter”. Udnyt det, og lad næsen åbne døren til samarbejde: start en øvelse med et kort snusespor til måtten, hvor hunden skal lægge sig, før belønningen falder. Træn impulskontrol via enkle regler som “vent” før frigivelse til madskål eller dør. Indfør signaler under lav forstyrrelse, og generalisér gradvist.

Af hensyn til ryg og led – da racen kan være disponeret for rygsmerter og diskusproblemer – bør du varme op med rolig lineføring og et par kontrollerede sving eller target-øvelser. Brug sele i stedet for halsbånd i trækøvelser, så du mindsker belastning på nakke og ryg.

Puslespil er en sikker vej til mental mæthed på dage, hvor du ikke når ud på lange ture. For en drever, der har brug for op til en times daglig motion og endnu mere næsearbejde, er puslespil en perfekt supplerende strategi. Start simpelt, og skru gradvist op for kompleksiteten, så frustration bliver til nysgerrighed – ikke til opgivenhed.

Gode begyndere: snusemåtte med spredte foderpiller; en muffinbradepande, hvor godbidder skjules under tennisbolde; en firkantet kasse fyldt med sammenkrøllet papir, hvor et par godbidder gemmes i toppen. Mellemniveau: aktivitetsbolde, skyde- eller drejelågspuslespil, eller håndklæde-”sushiruller”, hvor du ruller små godbidder ind i lag. Avanceret: flerstegsbrætter, hvor hunden skal skyde en skuffe, løfte et låg og skubbe en slider i rigtig rækkefølge.

Sådan øger du sværhedsgrad: 1) Reducér duftsporet til belønningen ved at bruge tørre godbidder eller en godbidsbeholder. 2) Læg tomme “blindspor”, så hunden skal vælge med næsen og ikke kun efter vane. 3) Indfør en tidsgrænse, f.eks. 90 sekunder, og lad hunden “tænke med næsen” uden at du hjælper med hænderne.

Sikkerhed og sundhed: læg puslespil på en skridsikker måtte, så dreveren ikke glider, og undgå hop og voldsomme vrid, da ryggen skal skånes. Hold øje med kalorieindtaget – puslespil spiser let af dagsrationen. Afslut, mens din hund stadig er interesseret, og ryd væk, så puslespil forbliver særlige. En ugentlig rotation af 3–4 forskellige pusleredskaber holder motivationen høj og udnytter racens udholdende, men afmålte temperament.

Som svensk dachsbracke er dreveren skabt til næsearbejde. Hjernegymnastik med fært er derfor ikke bare sjovt – det er arts- og racerspecifikt meningsfuldt. Næsearbejde trætter uden at slide, og det kan tilpasses både lejlighed og have.

Hjemme-nosework: vælg en målduft, f.eks. sort te i en tepose eller lavendel på en vatpind i en lukkelig dåse med huller. Start med 3–5 åbne kasser, hvor kun én indeholder duften med en lille belønning. Når dreveren spontant bliver ved kassen, markér og beløn. Lær en rolig markering, f.eks. frys med næsen eller et sit ved fund. Øg gradvist afstanden og sværhedsgraden ved at bruge flere kasser, højere placeringer og let træk.

Spor i line: brug sele og langline (5–7 meter), og læg korte, lige spor på 10–20 meter i begyndelsen. Sæt små godbidder hver 1–2 meter, og en “jackpot” i enden. Lad sporet ligge 5–10 minutter, før du starter. Følg din hunds næse, ikke dine antagelser, og undgå pludselige ryk, der kan belaste nakke og ryg. Med tiden kan du introducere vinkler, underlagsskift og “tabte genstande”, hunden skal markere.

Mantrailing light: få en hjælper til at gå væk, læg et startfund (en handske), og lad dreveren finde vedkommende på kort distance i fredelige omgivelser. Fokusér på rolig start, pæn lineføring og tydelig belønning ved “find”.

Sundhed og pleje: lange, hængende ører kan disponere for ørebetændelser, især efter fugtige skovture. Tør ørerne forsigtigt af efter næsearbejde i vådt terræn, og tjek for rødme eller lugt. Undgå overophedning; arbejd i skygge på varme dage, og hold korte pauser. Duftarbejde kan udføres dagligt i 5–15 minutter og er et ideelt supplement til racens fysiske behov.

Problemløsning for en drever handler om at kanalisere selvstændigheden fra jagtindtaget ind i kontrollerede, tænkende aktiviteter. Brug shaping – gradvist at forstærke mikroskridt mod en adfærd – så hunden lærer at tilbyde, tænke og prøve igen.

• Forslag til øvelser:
• Skammel-target: hunden sætter forpoterne på en lav skammel (5–10 cm), roterer med bagparten rundt om skamlen og stopper i neutral stilling. Det styrker kropskontrol uden spring, hvilket er skånsomt for ryggen.
• Kopspil (“shell game”): tre kopper, én godbid, bytte placering roligt, og lad hunden vælge med næsen. Øg sværhedsgraden med tomme runder, så hunden ikke forherliger visuelt spor.
• Barriereløsning: læg en gennemsigtig plexiplade eller et let hegn mellem hund og belønning, så den skal gå uden om, ikke igennem. Det træner impulskontrol og fleksibilitet.
• Træk/tryk-mekanismer: en snor i en skuffe, der skal trækkes for at åbne; en trykplade, der frigiver en foderkugle. Beløn små fremskridt.
• Arbejdshukommelse: kæd to kendte signaler i rækkefølge, f.eks. “på måtte” → “dæk”, og byg senere til tre. Hold kæderne korte for ikke at skabe stress.

Strukturér progression: start med 80–90 % succesrate, reducer hjælp gradvist, og afslut altid, mens hunden har lyst til mere. Notér i en logbog, hvad der lykkes, og hvor du skal sænke kriterierne.

Hold øje med stresssignaler – slikken om munden, flakken med blikket, stivhed – og giv mikropauser med snusefrikvarter. Undgå gentagne, skarpe vendinger på glat gulv; brug skridsikre underlag. Med ugentlige 3–4 korte problemløsningspas får du en drever, der tænker før den handler, og som bevarer roen i hverdagen.

Kreativ træning binder hverdagens behov og racens jagtinstinkt sammen på en legende, sikker måde. Dreveren er en fantastisk familiehund, når den får lov til at bruge sin næse og hjerne konstruktivt, og når opgaverne er varierede.

Byg adfærdskæder: lav små “missioner”, f.eks. ring på klokken → gå på måtten → læg dig → hoved på gulvet, og betal generøst til sidst. Det lærer hunden at holde fokus og arbejde målrettet. Navngiv legetøj (“find ræven”, “find bolden”), og introducér diskrimination, hvor kun det navngivne legetøj udløser belønning.

Hverdags-parkour i lav højde: gå langs en kantsten, balancér over et lavt, stabilt bræt, og berør en stolpe med næsen. Ingen hop eller hårde nedfald – vi værner om ryggen. Brug også “snuse-safarier” i kvarteret, hvor du går langsomt, lader dreveren “læse avisen” og indlægger små søg efter godbidder i græsset. Det er mental massage.

Ro-træning: lær et “på tæppe”-signal, der bliver hundens sikre base ved gæster eller på café. Kombinér med et roligt tyggeben fra dagsrationen. Arbejd med stemmekontrol; drevere kan være vokale. Lær et “tak” som afslutning på gø, og beløn for at vælge stilhed.

Planlægning: lav en ugerutine med 1) puslespil mandag/onsdag, 2) nosework tirsdag/fredag, 3) problemløsning torsdag, 4) snuse-safari lørdag, 5) hvile og blid massage søndag. Pelspleje klares ugentligt med en gummistrigle, og ørerne tjekkes for fugt og rødme. Husk, at al træning tæller – 10 minutters hjernegymnastik kan være mere værd end 30 minutters distraherende trav i snor for en målrettet, bestemt drever.