Regelmæssige kontroller
En Drever trives, når den får faste, forebyggende sundhedstjek hos dyrlægen. Som hvalp bør den ses hver 3.-4. uge fra 8 til 16 uger, hvor vækst, bid, vaccinationer og socialisering drøftes. Som voksen anbefales et årligt helbredstjek, og fra 7-8 års alderen, hvor mange Drevere går ind i seniorkategorien, er to årlige kontroller fornuftigt. Dreveren er en lavbenet drivende jagthund med en relativt lang ryg, hvilket betyder, at dyrlægen med fordel laver målrettet rygevaluering ved hver kontrol: gang- og neurologisk undersøgelse, palpation af rygmuskulatur, smerterespons og fleksion/ekstension af ryg og nakke. Ørerne fortjener ekstra opmærksomhed, fordi hængende øreflapper skaber et fugtigt miljø, som kan fremme ørebetændelse. Dyrlægen vil typisk vurdere øregangens sundhed, fjerne vokspropper og rådgive om skånsom rens. Øjnene kontrolleres for irritation og tegn på entropion, hvor øjenlågsranden ruller indad og kan give tåreflåd, røde øjne og lysfølsomhed. Vægten registreres, og kropskondition (BCS 1-9) vurderes, fordi overvægt markant øger risikoen for rygsmerter og diskusprolaps hos drevere. Tandstatus gennemgås, da plak og tandsten hyppigt optræder hos jagthunde, som ofte får energitætte foderplaner. Derudover vurderes hud og pels, poter og kløer, hjerte og lunger, mave-tarmfunktion samt led og muskulatur. Tag altid vaccinationsbog, forsikringsoplysninger, en aktuel afføringsprøve (72 timer) og en liste over eventuelle symptomer, som du har observeret. Hvis din Drever bruges til jagt, bør I desuden gennemgå sæsonspecifik risikoprofil: ophold i skov og vådområder øger risiko for flåter, leptospirose og sårskader, hvorfor kontrolplan og profylakse tilpasses. En god konsultation slutter med en praktisk handlingsplan for det næste halve år, så I ved, hvad der skal gøres, og hvornår det skal gøres.
Vaccinationsprogram
Dreveren skal følge et struktureret vaccinationsprogram, som beskytter mod de alvorligste smitsomme sygdomme. Kernevaccinerne omfatter hundesyge (CDV), parvovirus (CPV) og smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV). Standard grundvaccination gives typisk ved 8, 12 og 16 uger, efterfulgt af en booster ved 12 måneder. Derefter kan kernevacciner ofte gives hvert tredje år, alt efter vaccine og dyrlægens vurdering. Leptospirose anbefales årligt i Danmark, og for jagtaktive drevere, som færdes ved åer, moser og gylle, er denne vaccine særlig vigtig. Første gang gives to doser med 3-4 ugers interval, derefter årlig revaccination. Kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella) er relevant, hvis hunden deltager i jagttræning, opholder sig på hundepension eller møder mange hunde; gives typisk årligt, ofte som næsespray eller oral vaccine. Rabies er påkrævet ved rejse til udlandet; den gives typisk én gang og revaccineres hvert 1.-3. år afhængigt af vaccine og rejsemål. Tal med dyrlægen i god tid, så dokumentation og karenstider overholdes. Der findes desuden mulighed for antistofmåling (titer-test) mod kernevira, som kan bruges i særlige tilfælde, hvor man ønsker at dokumentere immunitet; det ændrer dog ikke behovet for årlige helbredstjek. En del jagtaktive ejere spørger til Borrelia-vaccine. Den bruges selektivt, men flåtprofylakse er fortsat den vigtigste beskyttelse mod flåtbårne sygdomme. Opdatér altid vaccinationsbogen, og sørg for digitale påmindelser, så tidsvinduerne ikke overskrides. Hvis din hvalp kom sent i gang, eller hvis en voksen hund har haft et langt vaccineophold, planlægger dyrlægen et individuelt “catch-up”-program, så beskyttelsen hurtigt reetableres.
Forebyggende behandlinger
En målrettet forebyggelsesplan er nøglen til en sund Drever, ikke mindst fordi racen har øget risiko for rygproblemer, ørebetændelser og overvægt. Parasitter: Brug effektiv flåt- og loppebeskyttelse i flåtsæsonen, som i praksis strækker sig det meste af året i Danmark. Isoxazoliner (tablet hver 1-3 måned) eller varige halsbånd kan anvendes; vær opmærksom på, at permethrin er giftigt for katte i husstanden. Overvej også beskyttelse mod rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum), hvis din Drever drikker af pytter, spiser snegle eller færdes i risikoområder; præparater med moxidectin eller milbemycin kan forebygge, og afføringsundersøgelse 1-2 gange årligt fanger de fleste indvoldsparasitter. Ved rejse kan behandling mod Echinococcus være påkrævet; spørg dyrlægen. Tandpleje: Daglig eller mindst 3-4 ugentlige tandbørstninger med hundetandpasta forebygger tandsten og parodontitis; suppler med tyg, der er dokumenteret effektive. Ører: Tjek og luft øregangene ugentligt. Rens efter bad, svømmeture og regnfulde jagtdage med et pH-afbalanceret ørerensemiddel, og undgå over-rens, som kan irritere. Vægt og bevægelse: Hold BCS på 4-5/9. Mål foder, brug køkkenvægt, og planlæg 45-60 minutters daglig motion, som kombinerer næsearbejde, lineføring og kontrolleret terræntræning. Undgå gentagne høje spring og hårde opbremsninger. Brug sele i stedet for halsbånd, så nakketryk mindskes. Indfør kernestyrkende lav-impact øvelser som cavaletti, bagpartsbevidsthed og balancetræning 2-3 gange ugentligt. Pels og poter: Børst den korte dobbeltpels ugentligt, tjek for flåter, og hold kløerne korte hver 3.-4. uge. Ryg-hygiejne i hjemmet: Brug ramper ved sofa og bil, og begræns stejle trapper, især hos unghunde, hvor diskus udsættes for unødigt stress. En samlet plan, som passer til jeres jagt- og fritidsrutiner, giver den bedste effekt.
Akut veterinærhjælp
Som aktiv drivende hund kan en Drever komme ud for akutte situationer, hvor hurtig handling er afgørende. Søg straks dyrlæge, hvis du ser: pludselig rygsmerte, skrig ved berøring, stiv ryg, slingren, svaghed i bagparten eller lammelse; det kan være tegn på diskusprolaps, som kræver strakshvile og akut vurdering. Andre alarmsymptomer er voldsom eller blodig opkast/diarré, gentagne kramper, vejrtrækningsbesvær, opsvulmet eller smertefuld bug, varme/kollaps efter jagt (mistanke om hedeslag), kraftig øjenirritation, sår med kraftig blødning, akut øreflapshævelse (hæmatom) eller mistanke om forgiftning (rottegift, køllemidler, chokolade, xylitol, vindruer/rosiner). Førstehjælp: Ved mistanke om rygskade, bær hunden på et fast underlag, begræns bevægelse, og giv ingen smertestillende, før dyrlægen har vurderet den. Køl en overophedet hund gradvist med lunkent/køligt vand på bug, lyske og poter, og kør mod klinikken med god ventilation. Rens sår med lunkent saltvand, læg trykforbinding, og undgå at fjerne dybe fremmedlegemer. Skyld et irriteret øje med steril saltvandsopløsning, og forhindre kløen med krave. Ved flåtbid, fjern flåten med tætkæbet tang, og noter dato og sted; kontakt dyrlægen ved feber, træthed eller halthed i dagene efter. Hav altid en nødplan: kend nærmeste døgnåbne dyrehospital, hav transportkasse eller sikkerhedssele i bilen, og gem forsikringsoplysninger samt eventuelle medicinlister på telefonen. Kontakt Giftlinjen via dyrlægen ved forgiftninger. Træn gerne din Drever i at acceptere mundkurv og rolig håndtering, så akutbesøg bliver tryggere for alle.
Sundhedsovervågning
Systematisk hjemmeovervågning forlænger ofte et aktivt liv for en Drever. Vej hunden hver 2.-4. uge, før et simpelt regneark eller brug en app, og registrér kropskondition, appetit, tørst, afføring og aktivitetsniveau. Notér ændringer i vilje til at hoppe, bruge trapper eller rejse sig; tidlige rygsymptomer er subtile, og hurtig indsats med hvile og smertestyring kan gøre forskellen. Tjek ører hver uge for lugt, rødme eller rysten på hovedet. Se efter tåreflåd og sammenknebne øjne, som kan indikere entropion eller hornhindesår. Gennemgå poter og kløer efter skovture, og føl ryggen igennem for ømhed. Brug gerne en GPS- eller aktivitetsenhed under jagtsæsonen, så du kan tilpasse restitution, når belastningen har været høj. Hjemmefitness 2-3 gange ugentligt med korte, kontrollerede øvelser styrker ryg og kernemuskulatur. Tandbørst dagligt, og planlæg tandeftersyn ved det årlige sundhedstjek. Fra 7-8 års alderen giver et udvidet seniortjek hvert 6.-12. måned mening: blodprofil, urinanalyse, blodtryk, vægtkurve og målrettet ortopædisk/neurologisk status. For jagtaktive hunde kan sæsonstart- og sæsonslut-tjek fange belastningsskader og øreproblemer i tide. Hvis du planlægger avl, bør du indhente racerelevante sundhedsvurderinger og øjenundersøgelse (ECVO), og du bør kun avle på fysisk sunde, slanke hunde med god bevægelse. Endelig, sørg for god forsikring, og opbyg en sundhedsopsparing, så nødvendige undersøgelser og behandlinger ikke udskydes, når din hund har brug for dem. En Drever med stabil rutine, målrettet stimuli og tæt sundhedsovervågning har de bedste chancer for at nå en høj levealder på 12-15 år med god livskvalitet.