Drever og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Dreveren er en svensk, middelstor drivende jagthund i FCI gruppe 6, kendt for sit afmålte, loyale og bestemte væsen. Med en skulderhøjde omkring 30–38 cm og en vægt på 14–16 kg er racen bygget til vedholdende næsearbejde i varieret terræn, ikke til eksplosive sprint og store spring. Det præger dens ideelle motionsprofil: moderat, vedholdende bevægelse kombineret med rigelig mental aktivering. Racens daglige behov ligger typisk på op til cirka en time, men kvaliteten af tiden – ikke kun mængden – er afgørende.

Som klassisk drivende hund motiveres Dreveren stærkt af dufte. En god motionsrutine bør derfor indeholde strukturerede snuseture, korte begynder-spor og problemløsning med næsen. Det trætter hjernen, reducerer frustration og forebygger uønsket jagtadfærd. Planlæg 2–3 ture i løbet af dagen, hvoraf én med fokuseret aktivering (f.eks. snusebane, spor eller øvelser i lineføring og ro).

Racens kropsbygning – relativt lang ryg og kortere ben – kalder på omtanke. Undgå gentagne hop ind og ud af bil, stejle trapper i tempo samt kastelege med pludselige opbremsninger. Vælg i stedet jævnt tempo på blødt underlag, lette bakker for muskelstyrke, og korte intervaller af trav. Dreverens korte, tætte dobbeltpels gør den forholdsvis vejrbestandig, men i varme perioder bør tempo og varighed sænkes, og adgang til skygge og vand sikres.

Bor du i lejlighed, kan Dreveren trives fint, hvis den får sin daglige pakke af ture og mental stimulering. Have er et plus, men producenten af glæde er interaktion: næsearbejde, opgaver og rotræning. Brug sele og langline i åbne områder, da jagtinstinktet, når næsen fanger et spor, kan overdøve selv god indkaldelse. Tænk ugentligt: 4–5 dage med moderat arbejde, 1–2 dage lettere restitution, og én dag med lidt ekstra hjerneguf – så holder du kroppen sund og hovedet tilfreds.

Hvalp (2–12 mdr.): I vækstperioden er led og vækstlinjer sårbare, hvorfor varighed og underlag skal doseres. Brug tommelfingerreglen “ca. 5 min. struktureret motion pr. måned alder pr. dag”, fordelt på korte sektioner, og supplér med fri leg på blødt underlag. Fokusér på socialisering, næselege i lav intensitet, kontaktøvelser og kropskontrol (enkle balanceøvelser i lav højde). Undgå trapper i fart, lange cykelture og voldsomme kastelege. Introducér spor i micro-format: 10–20 meter med få godbidder, så hvalpen lærer at arbejde roligt med næsen.

Unghund (12–24 mdr.): Når skelettet nærmer sig færdigudviklet, kan du gradvist øge varighed og sværhedsgrad, stadig med fokus på vedholdende, lav- til moderatintensiv bevægelse. Arbejd med lineføring, længere snuseture og begynderspor på 100–300 meter med enkle knæk. Træning af selvkontrol – f.eks. at passere vildtdufte uden at trække – er centralt i denne fase, hvor hormoner og drift er på spil. Hold hop og hårde opbremsninger nede for at skåne ryggen.

Voksen (2–8 år): Målbar rutine trives Dreveren med: op til ca. 60 min. dagligt, fordelt på 2–3 ture, hvoraf mindst én med mental aktivering. Varier underlag (skovstier, grus, græs) for at styrke poter og stabiliserende muskulatur. Brug langline til sikre sporlege. Tilpas energiforbrug til foder, så du forebygger overvægt, der belaster ryg og led.

Senior (8+ år): Behovet forbliver, men doseringen ændres. Vælg hyppigere, kortere ture, længere opvarmning og omhyggelig nedkøling. Indlæg blide bakker, kontrolleret trav og rige snusepauser. Undgå glatte gulve og ujævnt, hårdt terræn i længere tid. Overvej simple styrkeøvelser med lav amplitude (sit–stå i roligt tempo, næsedut til mål, vægtoverførsel) og eventuel fysioterapi. Hold øje med tegn på rygsmerter eller stivhed, og justér straks. For alle aldre gælder: én til to restitutionsdage om ugen uden høj belastning, men gerne mental aktivering.

Dreveren er skabt til næsearbejde, og det udnytter du let indendørs. Start simpelt: drys 10–20 godbidder i et rum, giv søgesignal, og lad hunden arbejde arealet systematisk. Gør det gradvist sværere ved at gemme i flere rum, i håndklæder, under kopper eller i en snusemåtte. “Find-legen” med en yndlingsbold eller en duftmarkeret klud kan varieres ved at bruge forskellige højder og skjul.

Hjernespil og problemløsning bringer ro. Fyld en aktivitetskegle/slowfeeder, eller lav din egen “puzzle” med æggebakker og sammenkrøllede papirbolde. Introducér skiftevis “easy wins” og små udfordringer, så motivationen holdes høj uden frustration. Brug korte sessioner på 5–10 minutter, 2–3 gange dagligt, frem for én lang.

Træning af selvkontrol og ro er guld værd for en driftig næsehunde-hjerne. Lær en sikker måtte-øvelse: hunden går på sin måtte, lægger sig og bliver – også når der sker noget i hjemmet. Kombinér med simple lydighedsøvelser (kontakt, plads, indkald til håndtarget), der styrker samarbejdet og gør udendørs ture mere harmoniske.

Skånsom kropskontrol kan indgå, men tilpas til racens ryg. Brug lave balancepuder, et sammenrullet tæppe eller en pude, hvor hunden i roligt tempo skifter vægt, laver kontrollerede sit–stå og bagpartsbevidsthed med lave cavaletti (f.eks. bøger eller lave stænger). Hold det lavt, stabilt og langsomt, så du bygger styrke uden overbelastning. Afslut altid med en nedreguleringsøvelse: 2 minutter på måtte med rolig vejrtrækning og godbidder i lav frekvens.

Udenfor blomstrer Dreverens arbejdsglæde. Planlæg turtyper, der matcher racens næse og udholdenhed: snuseture, hvor hunden får tid til at læse “duftavisen”, kombineret med sekvenser af pæn lineføring og frivillige kontaktblikke. Brug langline (10–15 m) i åbne områder, så du giver bevægelsesfrihed uden at risikere uønsket jagt.

Sporarbejde er ideelt. Begynd med korte, overtrådte spor på græs, 100–200 meter med 2–3 knæk, og et roligt slutfund (f.eks. legetøj eller godbidspose). Læg spor med 30–60 minutters liggetid for at øve tålmodighed. Som variation kan du lave en “schweiss-inspireret” legeopgave med pølsevand i dråber på jorden og få små liggepladser; hold det legende og kort for at undgå overbelastning.

Terrænvariation giver krop og hjerne input. Skovstier, blødt skovbund, grus og kort græs er gode valg. Bakkevandring i roligt tempo styrker bagpart og core, men undgå stejle nedløb i fart og mange gentagne spring. Cykling kan nogle Drevere nyde, men vent til hunden er fuldt udvokset, brug sele og lavt tempo, og hold distancerne korte, da racens kropsbygning ikke er optimal til langvarig fartarbejde.

Vandaktiviteter kan være skånsomme, hvis din Drever trives i vand. Start på lavt vand med sele, og hold øje med ørekanalerne bagefter for at forebygge infektioner. På varme dage: gå i skygge, vælg tidlige morgenture, medbring vand, og sæt pauser ind. I bymiljø: træn ro ved forstyrrelser, kryds veje i trav, og brug refleks og lys ved skumring. I naturen: respekter snorpligt og vildt, og giv hunden lov at “læse” landskabet – det er essensen af dens arbejdsglæde.

En uge kan struktureres sådan: 3 dage med snusetur + spor (kort), 2 dage med bakkevandring/varieret underlag, 1 dag let restitution med rotræning, 1 dag bonus-hjerneguf (f.eks. længere snusebane).

Sikkerhed starter før turen. Varm op i 5–10 minutter med rolig gang og lette sving, og afrund tilsvarende med nedkøling. Vælg en velsiddende Y-sele, der friholder skulderbladene og fordeler tryk, og brug helst sele frem for halsbånd for at skåne nakke og ryg. Hold kløer korte for bedre greb, og undgå lange sektioner på glatte gulve og meget hårdt underlag.

Dreverens relativt lange ryg giver øget risiko for rygsmerter og diskusprolaps. Forebyg ved at minimere gentagne hop (bil, sofa), undgå kastelege med hårde opbremsninger, og brug rampe eller trin til bil og møbler. Vægtkontrol er kritisk: overvægt øger belastning på ryg, hofter og knæ. Mærk ribbenene let, se en let talje fra oven, og justér foder/portioner i takt med aktivitetsniveau.

Ørerne kræver opmærksomhed. Efter regn eller vandleg: tør ydre øre forsigtigt, luft øregangen, og hold øje med rødme, lugt eller rysten på hovedet. Ved øjenirritation, tåreflåd eller kniben med øjnene kontaktes dyrlæge, da entropion kan give ubehag.

Vejr og lysforhold må styre intensitet. På varme dage planlægger du tidlige eller sene ture, vælger skygge og pauser, og tilbyder vand. Om vinteren beskytter du poter mod salt med skylning efter turen og eventuelt potesalve. I skumring og mørke: brug refleks/LED og evt. orange vest i jagtsæson, så hunden er synlig fra alle sider.

Lyt til hunden: ændret bevægelse, stivhed, halter, nedstemthed eller modvilje mod trapper kræver pause og eventuelt dyrlægetjek. Planlæg 1–2 lettere dage om ugen, og husk, at mental aktivering kan erstatte kilometer, når kroppen har brug for ro – særligt efter en stor dag med spor eller bakker.