Engelsk Cocker Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

Den engelske cocker spaniel er ikke hypoallergen, og racen udskiller – ligesom alle hunde – allergener via hudskæl (dander), spyt og urin. Med en tæt dobbeltpels, mellemlang behæng og fjer på ben, bryst og ører, fælder cockeren moderat året rundt og mere i sæson. Det betyder, at både hudskæl og pollen let kan blive siddende i pelsen, som så spredes i hjemmet ved berøring, leg og soignering. De lange, tætsluttende ører skaber desuden et varmt og fugtigt miljø, som disponerer for tilbagevendende ørebetændelser, der ofte er forbundet med underliggende allergi.
Racen er energisk, glad og meget menneskekontakt-søgende. Den vil gerne putte, slikke og være helt tæt på familien, hvilket forstærker eksponeringen for spyt- og hudallergener hos følsomme mennesker. Selvom farvevarianter og roan-tegninger er kendetegnende for racen, er der ingen pelsfarve, som gør en cocker mere eller mindre allergivenlig.
For cocker-ejere, der selv har allergi, og for ejere af allergiske hunde, handler nøglen derfor om systematisk forebyggelse: hyppig pelspleje, regelmæssig vask, grundig tørring – især af ørerne – samt god indendørs hygiejne. En ugentlig gennembørstning er et minimum, men for mange cockere fungerer let børstning hver eller hver anden dag bedre, fordi løse hår og støv fjernes, før det når at sprede sig. Brug af en mild, fugtgivende hundeshampoo hver 3.–4. uge, eventuelt oftere i pollensæson, kan suppleres med en allergivenlig balsam eller barriere-mousse, som styrker hudbarrieren. Ørehævning og forsigtig udtynding af behænget omkring øreåbningen forbedrer ventilationen, som modvirker mikroklimaet, der driver mange øreproblemer i racen.

Cockerens typiske allergibillede omfatter kløe i ører og poter, rødme i armhuler og lyske, tilbagevendende hotspots samt recidiverende ørebetændelser. Særligt ørerne er et kendetegn hos racen: de bliver let fugtige efter bad, svømning eller regn, og kombinationen af allergi og Malassezia-gær kan give en ond cirkel af kløe og infektion. Første skridt er altid en dyrlægevurdering, så sekundære infektioner kan identificeres med cytologi og behandles, før du bedømmer, hvor meget af kløen, der reelt skyldes allergi.
Arbejd struktureret med en kløe-dagbog, hvor du dagligt vurderer kløe på en 0–10-skala, noterer foderskift, nye godbidder, bad, rengøring, vejr og gåture i naturen. Det giver mønstre, som kan hjælpe dyrlægen med at afgøre, om der er tale om sæsonbetinget atopisk dermatitis, fødevareallergi, kontaktallergi – eller en kombination. For en aktiv, lydhør cocker er management stærkt afhængig af rutiner:
– Skyl eller aftør poter og bug med lunkent vand efter ture i græs og skov, så pollen og jord fjernes.
– Løft og luft ørerne dagligt; brug en skånsom ørerens 2–3 gange ugentligt i højrisikoperioder, med mindre dyrlægen har ordineret andet.
– Træn hunden i at acceptere berøring, børstning og ørepleje positivt, for eksempel med rolig håndtering og godbidder fra dens daglige foderportion.
– Planlæg motion, når pollenniveauet er lavest, typisk tidlig morgen eller efter regn. En cocker klarer sig fint med op til en times daglig motion; intens jagttræning i høj pollenbelastning kan forværre symptomer, hvis du ikke skyller og tørrer efterfølgende.
– Sørg for konsekvent loppe- og flåtkontrol hele året. LOPPEALLERGI kan være en skjult trigger, som forværrer kløen markant, også selv om du sjældent ser lopper.

Fødevareallergi forekommer hos engelske cockere, og de hyppigste udløsere er – som hos andre hunde – proteiner som okse, kylling, mejeriprodukter, æg, soja og hvede. Den diagnostiske guldstandard er en stramt styret eliminationsdiæt i 8–10 uger med enten et fuldt hydrolyseret veterinærfoder eller et velvalgt novel-protein-foder, som hunden aldrig har fået før. Under eliminationsfasen må der ikke indgå andre proteinkilder: ingen smagsatte tyggeben, tandpastaer med kyllingsmag, rester fra bordet eller fyld i træningslegetøj, som ikke matcher diæten. Hvis kløe og mave-tarm-symptomer bedres tydeligt, kan du i samråd med dyrlægen lave en kontrolleret provokation med den mistænkte ingrediens for at bekræfte diagnosen.
En del cockere trives fint på kommercielle hydrolyserede fuldfodere. Ønsker du hjemmelavet eliminationsdiæt, bør en veterinær ernæringsfysiolog sikre korrekt energi, aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler, så den aktive, mellemstore hund hverken mangler næring eller tager på. Hold kropskondition omkring 4–5/9; overvægt forværrer inflammationen og belaster led, hvilket er relevant i en race, der kan være disponeret for hofteledsdysplasi.
Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) har dokumenteret effekt på allergisk hudbetændelse. I samråd med dyrlægen kan du målrette et tilskud i størrelsesordenen 50–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt, afhængigt af produkt og hundens øvrige helbred. Vælg et kvalitetsprodukt med dokumenteret renhed. Probiotika og prebiotika kan støtte tarmens barrierefunktion, som ofte hænger sammen med hudens tilstand.
Vær opmærksom på kosttrends: racen er rapporteret med tilfælde af dilateret kardiomyopati (DCM), og der har været mistanke mod visse kornfri/”boutique” foderkoncepter. Vælg derfor et foder fra en producent, der opfylder dokumentationskrav for ernæringsforskning og kvalitetssikring, og undgå kornfri og eksotiske ingredienser, med mindre dyrlægen specifikt anbefaler det.
Praktisk i hverdagen med en madglad, træningsklar cocker: brug dele af dens dagsration som belønning, bag simple godbidder baseret på diætfoderet, og fyld aktiveringslegetøj med vådfoder eller hydrolyseret paté, så du ikke kompromitterer eliminationsdiæten.

Indendørs miljø spiller en stor rolle for kløestyring. Støvmider, skimmelsvampesporer og husstøv kan forværre symptomer hos atopiske cockere. Begræns tæpper og tunge tekstiler i opholdsrum, støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt, og vask hundens sengetøj ved 60 °C hver uge. Hold luftfugtigheden moderat (ca. 40–50 %), og undgå røg og stærkt parfumerede rengørings- og plejeprodukter. Luft ud dagligt, men hold vinduer lukkede i timer med meget pollen, og brug eventuelt luftrenser i soveværelset.
Udendørs kan racens fjer og behæng fungere som velcro for pollen, græsfrø og burrer. Friser pelsen kort i sæsonen, især på poter, bug og ører. Skyl poter og bug efter skovturen, og tør grundigt, så fugt ikke bliver en katalysator for gærvækst. Et let, åndbart dækken eller en kropsdragt kan reducere hudkontakt med græs og jord, uden at hæmme bevægelse og apportarbejde.
Vandglade cockere skal have tørret ørerne omhyggeligt efter bad og svømning. Lad ørerne hænge frit og tør med mikrofiberklud og kølig føn, indtil inderøret er helt tørt. Brug gerne en “snood” ved fodring og på mudrede ture, så ørebehænget ikke konstant rammer mad- og vandskåle.
Til sidst: parasitkontrol er miljøkontrol. Lopper kan udløse massiv kløe ved loppeallergi, og flåtbid kan irritere huden. En konsekvent, moderne parasitprofylakse året rundt er en simpel måde, du kan reducere den samlede kløebelastning på. Husker du samtidig sikker transport, rene liggepladser og god håndtering, får du en glad, lydhør cocker, der trives, også når allergier spiller ind.

Når hudpleje, miljøstyring og ernæring ikke rækker, kan medicinsk behandling målrette kløe og inflammation. Moderne antipruritiske midler som oclacitinib og monoklonale antistoffer (lokivetmab) virker hurtigt på atopisk dermatitis og er ofte velegnede til cockere, der ellers ikke kan holde hænderne – eller poter og tænder – fra de kløende områder. Ciclosporin kan være effektivt til langsigtet kontrol, men kræver tålmodighed ved opstart. Korte steroidkure kan være nødvendige ved voldsomme opblus, men bør bruges restriktivt og under tæt dyrlægekontrol.
Ørebehandling er centralt hos racen. Inden øredråber med antibiotika, svampemiddel eller steroid, bør dyrlægen tjekke, at trommehinden er intakt, da visse præparater er ototoksiske. Mekanisk rens og eventuelt professionel øreskylning kan være nødvendig for at bryde biofilm og få medicinen ind, hvor den virker. Ved kronisk, smertefuld otitis kan tidlig, målrettet behandling forebygge, at tilstanden ender kirurgisk.
Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er den eneste kausale behandling for atopisk dermatitis. Efter intradermal testning eller serum-IgE-profiler udarbejdes en individuel vaccine mod de relevante miljøallergener. Mange cockere opnår betydelig symptomreduktion og mindre behov for symptomdæmpende medicin over 6–12 måneder.
Vigtige hensyn til racens sundhedsprofil: Cockere kan være disponerede for kronisk nyresygdom; undgå derfor NSAID mod smerter i hud/ører, med mindre nyrefunktionen er vurderet. Ved hjertesygdom, herunder dilateret kardiomyopati, bør valg og dosering af systemiske lægemidler ske med særlig omtanke. Raceprædisponerede øjenproblemer betyder, at topikale steroider til hud tæt på øjnene anvendes med forsigtighed, og at øjenkløe vurderes for sig. Løbende opfølgning hver 3.–6. måned, inklusive hud- og øre-cytologi, sikrer, at behandlingen forbliver målrettet og sikker for den enkelte hund.