Engelsk Cocker Spaniel specialdiæter og ernæringsråd

Engelske Cocker Spaniels er overrepræsenteret for hud- og øreproblemer, og en ikke ubetydelig del har egentlig fødevareallergi. Typiske tegn er kløe, rødme mellem tæer, tilbagevendende ørebetændelser, blød afføring samt varme hotspots. Den sikre vej til diagnose er en 8–12 ugers eliminationsdiæt, hvor hunden udelukkende får én kontrolleret proteinkilde og kulhydratkilde – eller et veterinært hydrolyseret foder, hvor proteinerne er spaltet, så immunsystemet ikke genkender dem. Under forsøget skal alle andre fødekilder stoppes: ingen godbidder, tyggeben, tandpasta med kyllingesmag eller smagsatte mediciner.
Vælg novel protein, som hunden ikke har spist før (f.eks. and, hest, kænguru eller insekt), og kontroller, at produktet er en single-protein opskrift. Vær opmærksom på krydskontaminering i visse fabriksfoder; dokumentation fra producenten og/eller veterinære mærker øger sikkerheden. Markedsføringsudtryk som “hypoallergenic” er ikke regulerede, hvorfor indholds- og kvalitetskontrol er vigtigere end etiketten.
Cockerens hængende ører skaber et fugtigt miljø, som kan forværre allergisk otitis. Et foder med høj andel omega-3 (EPA/DHA) kan dæmpe inflammationen, og kombinationen med målrettet ørepleje mindsker recidiv. Visse hunde reagerer på lagermider i tørfoder; lufttæt opbevaring i mindre beholdere og evt. nedfrysning i portioner kan reducere problemet.
Sørg for tilstrækkeligt, men ikke overdrevent, animalsk protein af høj kvalitet, moderat fedt, samt letfordøjelige kulhydrater. Opløselige fibre (f.eks. fra psyllium) kan stabilisere afføring ved samtidig tarmsensitivitet. Når symptomerne er i ro, kan du systematisk genafprøve enkeltingredienser for at kortlægge specifikke triggere. Med konsekvent styring kan de fleste Cockere leve symptomfattigt på et velsammensat allergivenligt foder.

Cocker Spaniels er glade, madmotiverede og træningsivrige – en skøn kombination, der desværre også kan give overvægt. At holde en slank talje er det stærkeste, evidensbaserede tiltag mod hofteledsdysplasi-relateret slidgigt, og det reducerer risiko for hjerte-, hud- og stofskifteproblemer. Brug Body Condition Score (BCS) og sigt mod 4–5/9: let talje oppefra, svag bugindtræk og ribben, der let kan mærkes uden at ses tydeligt.
Kaloribehovet afhænger af alder, kastration og aktivitetsniveau. Et eksempel: En kastreret voksen Cocker på 13 kg har typisk et dagligt behov omkring 700–850 kcal. For vægttab bruges ofte 0,8–1,0 x RER (RER = 70 x kg^0,75), hvilket for 13 kg svarer til ca. 400–480 kcal/dag, men planlæg altid vægttab med dyrlægen.
Vælg et foder med moderat energi- og fedtindhold, gerne høj i protein og med mættende fibre. Dåsefoder eller blanding af våd- og tørfoder kan øge volumen pr. kalorie, hvilket hjælper den altid sultne Cocker. Gå fra målebæger til køkkenvægt, da små unøjagtigheder ellers bliver store over tid. Begræns godbidder til højst 10 % af dagens kalorier; brug tørfoderkugler fra dagsrationen, kogt magert kød i mikromængder eller grøntsager som gulerodsstave.
Daglig motion på 45–60 minutter – fordelt på gåture, næsearbejde og apportleg – forbruger energi og bevarer muskelmasse. Brug slowfeeder-skåle, snusemåtter og foderpuzzler, så måltiderne varer længere og tilfredsstiller jagthundens søgeadfærd. Vej hunden hver 2.–4. uge, og justér rationer i små trin for at holde en jævn kurve.

Nyresygdom (kronisk nyreinsufficiens) forekommer hos racen. Når diagnosen er stillet, vil et veterinært nyrefoder forbedre livskvalitet og prognose. Nøglepunkter er begrænset fosfor, moderat mængde protein af høj biologisk værdi, forhøjet indhold af omega-3 (EPA/DHA), kontrolleret natrium og tilførsel af vandopløselige vitaminer. Vådfoder, suppe-agtig opblødning og adgang til frisk vand understøtter hydrering. Undgå højt fosforindhold fra f.eks. lever og benmel, og drøft fosfatbindere med dyrlægen, hvis blodprøver indikerer behov.
Dilateret kardiomyopati (DCM) er rapporteret hos spaniels, og nogle tilfælde er taurin-responsive. Vælg et fuldfoder fra en producent, der offentliggør ernæringsansvarlige og fodersikkerhed (WSAVA/FEEDIAF-principper), og vær forsigtig med kornfrie foderprodukter med højt indhold af bælgfrugter. Protein fra animalske kilder af høj kvalitet, tilstrækkeligt svovlholdigt aminosyreindtag og eventuelt taurin- og L-carnitinetilskud efter dyrlægens anvisning er centrale tiltag. Natrium kan modereres ved hjertesygdom, men følg individuel plan.
Ledproblemer som følge af hofteledsdysplasi begynder ofte som mikroskader, der forværres af overvægt. Kliniske led-diæter kombinerer højt EPA/DHA, antioxidanter og ofte glucosamin/chondroitin. En slank BCS er den stærkeste, enkeltstående “behandling”.
Øjensygdomme (som katarakt/retinale degenerative lidelser) håndteres primært medicinsk/oftalmologisk, men antioxidanter (vitamin E, C, lutein/zeaxanthin) og DHA kan understøtte retinal metabolisme. Medfødt døvhed er genetisk; ernæring kan ikke forebygge, men god ørepleje og allergistyring reducerer sekundære høretab fra kronisk otitis.
Ved tilbagevendende pancreatitis – drøftet med dyrlægen – kan fedtreduceret, letfordøjeligt foder være relevant. Skift kun til medicinsk diæt på baggrund af diagnostik og opfølgning; regelmæssige kontrolprøver er afgørende for justeringer.

Mange ejere overvejer BARF/friskfoder eller hjemmelavet kost for at få kortere ingredienslister og fuld kontrol. For en Cocker med følsom hud og ører kan enkelhed være en fordel, men kun hvis rationen er komplet og balanceret. Følg FEDIAF’s næringsprofiler, og få en recept fra en veterinær ernæringsspecialist, især ved allergi, nyresygdom eller hjertesygdom.
Kritiske faldgruber er mineralbalancer: Calcium/fosfor bør ligge omkring 1,2–1,4:1. For lidt calcium (typisk ved kød uden knogle/tilskud) giver knogleskørhed; for meget knogle kan udløse forstoppelse og højt fosforindtag. Lever bør sjældent overstige ca. 5 % af rationen for at undgå hypervitaminose A. Tang/kelp som jodkilde kan variere voldsomt – brug standardiserede tilskud, ikke rå tang.
Hygiejne er centralt: håndter råvarer som til mennesker, rengør redskaber, og frys fisk/kød korrekt for at reducere parasitrisiko. Skarpe knogler kan give tandskader og tarmskader; vælg hellere formalede ben eller kontrolleret mineralsk tilskud.
Planlæg gradvis overgang over 7–10 dage for at undgå maveuro: start med 25 % nyt foder og øg dagligt. Monitorér afføringskonsistens, hud og ører; før logbog over ingredienser og reaktioner, hvilket er uvurderligt ved Cockere med allergisk disposition. Hvis du vælger kommercielt “friskfoder”, så efterspørg fuldfoder-status, næringsanalyse og batch-kontrol. Balanceret naturlig fodring kan fungere glimrende for racen, men kræver faglig opskrift og disciplin i udførelsen.

Tilskud bør tilpasses konkret behov og eksisterende foder. For huden, led og hjerte er marine omega-3 centrale; et samlet EPA+DHA-indtag omkring 75–150 mg/kg kropsvægt/dag er ofte passende for vedligehold, men koordinér med dyrlægen ved nyre- eller hjertesygdom.
Ved ledstøtte kan glucosamin omkring 30 mg/kg/dag og chondroitin ca. 15 mg/kg/dag anvendes; grøn-læbet musling (ekstrakt) i størrelsesordenen 20–50 mg/kg/dag tilfører yderligere lipid-mediatorer. Effekten indtræder gradvist over 6–8 uger.
Taurin kan være relevant ved hjertemisanke eller kornfrie/ bælgfrugtrige diæter: typisk 10–20 mg/kg/dag, ofte fordelt på 2 doser; L-carnitin 50–100 mg/kg/dag anvendes kun efter dyrlægefaglig vurdering.
Probiotika kan stabilisere mave-tarm og støtte hud via tarm-hud-aksen; mål efter 1–5 mia. CFU/dag af dokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium eller Lactobacillus rhamnosus). Opløselige fibre som psyllium kan gives i små mængder til afføringsstabilitet.
For øjenstøtte kan lutein/zeaxanthin (omkring 0,5–1 mg/kg/dag) og vitamin E (5–10 IU/kg/dag) overvejes; undgå megadoser af fedtopløselige vitaminer. Biotin i lave doser kan styrke pels hos individer med marginalt indtag.
Undgå at “stakke” mange tilskud oven på et allerede komplet foder; risikoen for overdosering og interaktioner stiger. Evaluer altid én ændring ad gangen over 6–8 uger, mål respons (kløegrad, BCS, aktivitet), og fasthold kun det, der giver målbar effekt.