Engelsk Setter - Ansvarlig avl og genetik

Engelsk Setter er en stor, elegant stående jagthund i FCI gruppe 7. Helhedsindtrykket skal være harmonisk og atletisk, med en rektangulær kropsramme, dyb brystkasse, tør muskulatur og en fri, rummelig bevægelse. Hanner måler typisk 65-68 cm og tæver 61-65 cm, med en idealvægt omkring 20-30 kg, afhængigt af type og kondition. Hovedet er langt og tørt, med let hvælvet skalle, veldefineret stop og parallelle linjer. Næsepartiet er langt med store, åbne næsebor, da effektivt næsearbejde er racens kernefunktion. Øjnene er ovale, mørke til hassel, med et venligt, blidt udtryk. Ørerne er lavt ansatte og fint tilliggende. Halsen er moderat lang og tør, overlinjen plan til let faldende mod et godt lændeparti, og krydset let skrånende for at understøtte kraftfuld bagbensaktion. Kroppen skal udstråle lethed og udholdenhed frem for rå kraft. For og bag bør være velvinklede uden overdrivelse, med stabile, tætte poter. Bevægelserne skal være elastiske, jordvindende og parallelle, uden knæ- eller albuenærhed. Pelsen er en silkeagtig, fladliggende dobbeltpels i middel længde, med fine faner på ører, bryst, bug, ben og hale. Farverne er hvid med belton (ticking/roan): sort/hvid (blue belton), orange/hvid (orange belton), gul/hvid (lemon belton), brun/hvid (liver belton) samt trefarvet. Overdreven pelsmængde, blød eller vatagtig struktur og tunge faner, der hæmmer funktion, bør undgås. Temperamentet er venligt, afslappet og glad, med tydelig samarbejdsvillighed og kontakt til føreren. En Engelsk Setter skal kunne arbejde effektivt i marken, være sikker i stand (“setting/pointing”), komfortabel i vand og samtidig fungere som stabil familiehund med en “tænd/sluk”-knap. Avlsarbejdet bør målrette balance og sund funktion frem for prangende detaljer, og der bør aktivt fravælges ekstremer såsom for tung knoglebygning, stejle skuldre, svag overlinje eller smalle kryds, der kompromitterer bevægelse og udholdenhed.

Ansvarlig avl med Engelsk Setter kræver en bevidst forvaltning af racens genetiske variation. Racen har i mange lande en opdeling mellem udstillings- og arbejdsprægede linjer, og både “popular sire”-effekten og snæver linjeavl kan øge indavlskoefficienten (COI) og dermed risikoen for ophobning af recessive sygdomsalleler. Et pragmatisk mål er at holde COI (beregnet over mindst 5 generationer) på eller under ca. 6,25 %, gerne lavere end racens gennemsnit. Brug værktøjer som stambogsdatabase (f.eks. DKK Hundeweb) og internationale databaser for at estimere COI, slægtskabsgrad og effektive populationstal. Polygenetiske egenskaber som hofte- og albueledsstatus, bevægelse og temperament responderer på selektion, men kræver stor vægt på helsøskende- og slægtedata, ikke kun individets eget resultat. Inddrag derfor kuld- og søskendeinformation i avlsvurderingen. Farve- og pigmentgenetik har også sundhedsmæssig relevans. Engelsk Setter er karakteriseret af en hvid grundfarve med belton (ticking/roaning). Kongenit sensorineural døvhed er statistisk knyttet til ekstreme hvidmønstre og visse pigmentkombinationer i flere hvide racer. Derfor er det klogt at undgå at parre to hunde med meget udbredt hvidt, glas-/blå øjne eller dokumenterede døvhedstilfælde i nære linjer, og altid BAER-teste avlsdyr og hvalpe. Arvelige øjensygdomme som progressiv retinal atrofi (PRA, bl.a. rcd4-varianten) forekommer i racen; bærere kan indgå i avl, men kun med genetisk fri partner, så ingen hvalpe bliver afficerede. Autoimmun thyroiditis/hypothyreose har en genetisk komponent; her hjælper avl på individer med normale thyroidprofiler over tid og fravalg af linjer med gentagne tilfælde. Levetid på 10-12 år kan forbedres marginalt gennem selektion for robusthed, moderat størrelse, sund bevægelse og fravær af kroniske problemer i nære slægtninge. Endelig bør man være bevidst om, at funktionelle træk som næsearbejde, standfasthed, samarbejdsvilje og evnen til at falde til ro i hjemmet sandsynligvis har moderat arvelighed; et konsekvent fokus på disse træk over flere generationer giver målbar fremgang uden at kompromittere eksteriør.

En systematisk testpakke er nøglen til at reducere sygdomsrisikoen i Engelsk Setter-kuld. Før avl bør følgende gennemføres og dokumenteres: 1) Hofter (HD): Røntgen med officiel FCI-bedømmelse. Avl anbefales på A eller B. C kan i særlige tilfælde kun overvejes med A og stærk slægtskabshistorik, men bør generelt fravælges. 2) Albuer (ED): Røntgen med officiel FCI-bedømmelse. Kun 0 til avl. 3) Hørelse (BAER): OBLIGATORISK i en hvid-hvid race med kendt døvhedsrisiko. Avlsdyr skal være bilateralt hørende. Test også hele kuldet inden levering for at sikre korrekt rådgivning af hvalpekøbere. 4) Øjne: ECVO-øjenlysning årligt for avlsdyr indtil mindst 8-årsalderen, da visse tilstande har sen debut. Registrér fund systematisk. 5) DNA-test for PRA (rcd4): Kend status (Fri/Bærer/Afficeret) på begge forældre før parring. Par aldrig Bærer x Bærer. 6) Thyreoidea: Udvidet panel (T4, frit T4, TSH og thyroglobulin-autoantistoffer/TgAA), førstegangs-test omkring 2 års alder og gentest med 1-2 års interval hos avlsaktive hunde. Fravælg dyr med vedvarende abnorme profiler eller klinisk hypothyreose. 7) Generel sundhed: Klinisk helbredsundersøgelse inkl. hjerteauskultation, tandsæt/bid, hud/pels og bevægeapparat. Vurder kondition, muskelstatus og mental trivsel. 8) Bevægelsesvurdering: Videodokumentation i skridt og trav på lige spor, samt funktionel vurdering i marken for arbejdsprægede linjer. 9) Vægt og kropssammensætning: Hold ideal BCS 4-5/9, da overvægt forværrer HD/ED-risiko og præstationskapacitet. Yderligere overvejelser: Store, dybbrystede hunde kan have risiko for mavedrejning (GDV); informer hvalpekøbere om fodrings- og motionsrutiner, og overvej profylaktisk gastropeksi i særlige tilfælde. Registrér alle sundhedsdata i DKK’s systemer og relevante raceregistre; del også resultater, der ikke er “perfekte”, da åbenhed forbedrer avlsbeslutningerne for hele populationen. Et avlsdyr er mere end sin egen status; søskende- og afkomsdata vægter tungt og bør løbende følges.

Etisk avl sætter hundens velfærd først, både for avlsdyr og hvalpe. Planlæg kun kuld, når formål, efterspørgsel og ressourcer for socialisering og opfølgning er på plads. Tæver bør være fysisk og mentalt modne (typisk tidligst ved 2 år) og have gennemført alle sundhedstests før første parring. Respekter pauser mellem kuld, hold en moderat kuldstørrelse (racen har typisk 4-6 hvalpe) og sæt en øvre grænse for livstidskuld pr. tæve. Hanner må ikke anvendes i et omfang, der skaber popular-sire-effekt; sæt frivillige grænser for antal parringer og spred brugen over tid og geografier. Transparens er grundlæggende: Del komplette sundhedsresultater, COI, mentalbeskrivelser, præstationsmeritter og eventuelle kendte problemer i linjerne. Hav en skriftlig købekontrakt med sundheds- og tilbagekøbs-/omplaceringsklausul, og tilbyd livslang rådgivning til købere. Socialisering er etisk og fagligt nødvendig: Hvalpe skal vokse op i et trygt, rigt miljø med daglig menneskekontakt, lydpåvirkninger, forskellige underlag, bilkørsel, korte håndteringssessioner og positive møder med venlige voksne hunde. For Engelsk Setter er det særligt vigtigt at etablere både god jagtlydighed og en stabil “off-switch” i hjemmet; start med korte, belønningsbaserede træningspas og kontrolleret eksponering for vildtdufte uden at forstærke jagt uden samarbejde. Vælg kun avlsdyr med det racetypiske, venlige og stabile sind. Avl aldrig på frygtsomhed, lydsensitivitet eller ressourcestyring. Undgå ekstreme eksteriørtræk, der hæmmer funktion eller pleje. Pelsmængde og struktur skal være let at holde i orden med ugentlig pleje; overdrevent pelsanlæg, der kræver kontinuerlig klipning, er ikke i overensstemmelse med racens brugsegenskaber. Endelig bør man planlægge økonomien realistisk, så kompromiser på sundhed, foder, socialisering og dyrlægebehandling aldrig bliver nødvendige.

Start med en ærlig styrke-/svaghedsanalyse af egen hund: HD/ED-status, øjne/DNA, BAER, thyroid, bevægelser, overlinje, skuldervinkel, kryds og haleansætning, pelsstruktur, samt mentalprofil og præstationer. En passende partner skal komplementere svaghederne og konsolidere styrkerne. Eksempel: Har tæven tendens til lidt flad front og kort overarm, så vælg en han med dokumenteret korrekt skulder/overarm, god forbryst og fri, jordvindende fremføring. Er pelsen tung og blød, så prioriter en han med silkeblød, fladliggende pels og moderat faning. For temperament skal begge forældre udvise venlighed, førerblidhed og evne til at slappe af indendørs, da racen har høj dagsaktivitet (ofte >2 timer dagligt), men skal være behagelig familiehund. Inddrag arbejdsmeritter eller veldokumenteret jagtlig funktion, hvis kuldet sigter mod aktive hjem eller jagt. Genetik: Hold COI lav; søg parringsforslag, der reducerer indavl relativt til racens gennemsnit. Undgå kombinationer, hvor samme populære han forekommer gentagne gange i de første 3-4 generationer. Kend DNA-status for PRA (rcd4), og planlæg kun fri x bærer eller fri x fri. Undgå at doublere risiko for døvhed ved at parre to meget hvide linjer eller dyr med blå øjne i nær familie; begge forældre skal være bilateralt hørende på BAER. Farve kan planlægges uden at kompromittere sundhed: belton-varianter er alle acceptable, men sundhed, temperament og funktion går altid forud for farvepræferencer. Praktik: Besøg partneren personligt, se den i bevægelse og i hvil, møde den i hjemmemiljøet og, hvis muligt, på jagt eller prøve. Gennemse helsøskende og tidligere afkom for at vurdere konsistens. Aftal skriftligt alt omkring parring, progesteron-timing, transport, smitteforebyggelse, gentagelsesret og ansvarsfordeling. Lav til sidst en klar socialiserings- og køberplan, så de rette hjem matches til hvalpenes forventede aktivitetsniveau.