Nødsituationer med Engelsk Setter: Beredskab og førstehjælp

En Engelsk Setter er en stor, aktiv stående jagthund, der elsker terræn, krat og vand. Det øger chancen for småskader og uforudsete hændelser, hvorfor en målrettet førstehjælpskasse er uundværlig – én til bilen og én derhjemme, pakket i en vandtæt taske.

• Dette bør du have med:
• Muzzle eller snudekrog i passende størrelse; selv den mildeste Setter kan bide i smerte.
• Klorhexidin 0,05 % og saltvandsampuller til skånsom sår- og øjeskylning.
• Sterile kompresser, non-stick sårforbindinger, gaze, hæmostatisk gaze/pulver og elastisk kohæsiv bandage (vetwrap).
• Saks med stump spids, pincet og flåtfjerner.
• Engangshandsker, termotæppe (folie), rensede mikrofiberhåndklæder og engangsposer.
• Potesokker/booties i large til beskyttelse af poteforbindinger i ru terræn.
• Ørerens (mild, alkohol- og parfume-fri) til at skylle efter vandture; pendulører disponerer for øreproblemer.
• Digitalt termometer og smøreolie til måling rektalt.
• Notat med normalværdier og dyrlægens nummer.
• Hydrogeneret peroxid 3 % KUN efter dyrlægens anvisning til fremkaldelse af opkast ved visse indtagelser.
• Aktivt kul (dyr-lægemiddel) efter dyrlægens anvisning.
• Papirtape, litteratur-lille guide til bandagering, samt ekstra snor/line.

Racespecifikke overvejelser: Den engelske Setters silkebløde, fjerklædte pels samler burrer og græsaks; medbring en bredtandet kam og lille lommelygte til eftersyn af ører, armhuler og mellem tæer. Vandglade Settere kan få nedkøling – derfor termotæppe og håndklæder.

• Kend din hunds baseline:
• Temperatur: 38,0–39,0 °C.
• Puls: 60–90/min hos store, rolige hunde.
• Respiration: 10–30/min.
• Slimhinder: lyserøde, kapillærfyldningstid ca. 1–2 sek.
  Notér eventuelle kendte allergier, medicin og forsikringsoplysninger. Træn din Setter i at acceptere snudekrog og rolig håndtering, før det brænder på.

Varme/køleslag: Engelsk Setter kræver >2 timers daglig motion og løber ofte hårdt. Tegn på varme­stress: kraftig panting, glasagtigt blik, rødme af tandkød, svaghed, opkast/diarré og tiltagende sløvhed. Handling: flyt til skygge, start gradvis afkøling med lunkent vand på bryst, bug og lyske, brug ventilation. Tilbyd små slurke vand. Stop aktiv afkøling ved 39,5 °C, og kør til dyrlæge – komplikationer kan opstå timer senere. Undgå isbad, da det kan forværre tilstanden.

Mavevending (GDV): Store, brystdybe hunde som Settere kan udvikle udspilet maveregion, rastløshed, savlen og forgæves, tør opkast. Dette er livstruende. Giv hverken mad eller vand, undlad at manipulere maven, og kør straks til dyrehospital.

Kramper: Beskyt hunden mod at slå sig, sluk lys og støj, tidsregistrér anfaldet, og hold hænder væk fra munden. Hvis anfald >3–5 min, eller flere anfald optræder i træk, er det akut. Kramper kan ses sekundært til forgiftning, varme, stofskifteforstyrrelser eller idiopatisk epilepsi.

Nærdrukning/hypotermi: Vandglæden er en styrke, men inhalation af vand kan give hoste, blålige slimhinder og åndedrætsbesvær. Hold hunden varm og rolig, og søg dyrlæge – lungeødem kan udvikles forsinket. Ved kulde: tør grundigt, giv passiv opvarmning (tæpper), og mål temperaturen.

Flåter og græsaks: Fjern flåter hurtigt med flåtfjerner, desinficér, og overvåg 2–3 uger for feber, halthed eller træthed (Borrelia/Anaplasma). Græsaks kan vandre ind i øre, næse, mellem tæer og forårsage smerte, nysen, hovedrysten eller sår; søg dyrlæge for sikker fjernelse.

Øreproblemer/auralt hæmatom: Hovedrysten efter bad eller krat kan sprænge blodkar i øreflappen. Pak øret blidt ind mod hovedet med en bandage, og få dyrlægetilsyn.

Poteskader og haletipblødning: Løbere får ofte sålflænger og "happy tail"; stop blødning med direkte tryk og korrekt forbinding, og beskyt med potesok.

Engelske Settere færdes i marker, lader og ved vand – typiske toksiner omfatter rottegift, chokolade, xylitol (tyggegummi/barer), ibuprofen/naproxen, druer/rosiner, nikotin, gødning/pesticider samt blågrønalger. Slangebid fra hugorm forekommer i naturen og behandles som akut envenomation.

Handleplan ved mistanke om indtagelse:
1) Bevar ro, fjern adgang til stoffet, og gem emballage/præcis navn og tid.
2) Kontakt straks dyrlæge eller Giftlinjen for dyr for specifik rådgivning.
3) Fremkald KUN opkast efter dyrlægens ordre. Hydrogeneret peroxid 3 % kan bruges i dose ca. 1–2 ml/kg (maks. 45 ml), evt. gentaget én gang efter 10–15 min, hvis ingen opkast – men aldrig ved ætsende stoffer, petroleumsprodukter, neurologiske symptomer eller nedsat bevidsthed.
4) Giv ikke mælk, salt eller hjemmemidler. Aktivt kul anvendes kun efter faglig vurdering.
5) Hold hunden varm og rolig, og kør til dyrlæge, hvis rådet gives.

Faresignaler: pludselig sløvhed, rysten/kramper, opkast/diarré (evt. blod), blege eller meget røde slimhinder, hurtig puls, unormal adfærd, blødning (rottegift).

Særligt for blågrønalger: Skyl pelsen grundigt straks for at forhindre slikning, og søg akut hjælp ved opkast, svaghed eller kramper.

Hugormebid: Hold hunden i ro, bær den om muligt, undgå at stramme af (ingen stasebånd), giv ingen salver/isbade, og søg øjeblikkelig dyrlægehjælp.

Forebyggelse for Settere: Brug sikker opbevaring af lokkemidler og pesticider på landbrugsejendomme, undgå indtag af stillestående, grønalgefyldt vand, træn pålidelig indkald for at forhindre opsamling/spisning i terræn, og bær højtbelønnede godbidder for at omdirigere søgeadfærden.

Blødning: Anlæg direkte tryk med sterilt kompres i 2–5 minutter uden at tjekke konstant. Ved fortsat sivning kan hæmostatisk gaze hjælpe. Læg lag-på-lag-forbinding: non-stick pude, polstring, så kohæsiv bandage – fast, men med plads til to fingre. Tourniquet frarådes, medmindre livstruende blødning, og skal løsnes hvert få minutter.

Pote- og sålskader: Skyl med saltvand, fjern synlige småsten, desinficér skånsomt, og anlæg non-stick pude plus polstret forbinding. Sæt en potesok på, hold tørt, og skift dagligt. Dype flænger eller kraftig ømhed kræver dyrlæge.

Dewclaw/flænsede kløer: Stands blødning, polstr godt, og hold i ro. Fjernelse/revision er ofte nødvendig hos dyrlægen.

Øre- og haletipblødning: Tryk og polstring er nøglen. Ved øret: læg kompres på øreflappen og bind et “hovedtørklæde” rundt om hovedet, så øret holdes stille. Ved hale: polstr spidsen, og fixér forbindingen med let tape og kohæsiv – pas på ikke at stramme.

Øjeirritation/traume: Skyl straks i 5–10 minutter med steril saltvand, forsøg ikke at fjerne indlejrede partikler, brug krave/kravealternativ, og kør til dyrlæge ved smerte, rødme, blinketrang eller fotofobi.

Forstuvning/brud: Immobilisér så godt som muligt; ved mistanke om brud kan en midlertidig skinne (polstret stiv genstand) støtte under transport. Undgå unødig bevægelse. Giv ikke human smertestillende.

Fremmedlegeme græsaks: Forsøg ikke dyb fjernelse fra øre/næse; smerten er ofte betydelig, og rester kan vandre. Søg dyrlæge.

Kvælning: Hvis hunden hoster effektivt, lad den hoste. Ved luftvejsstop: undersøg munden hurtigt for synligt objekt, fjern hvis let tilgængeligt. Er bevidsthed nedsat, eller manglende luft, udfør Heimlich-lignende greb – på stående stor hund: armene rundt om bugen lige bag ribben, fem hurtige opad-bagud rettede tryk; kontroller mund, gentag. På sideleje: hænderne samme sted, fem faste tryk nedad mod rygsøjlen.

CPR: Kun hvis ingen vejrtrækning og ingen puls. For stor hund, komprimer brystkassen 1/3–1/2 af dybden, 100–120/min, forhold 30 kompressioner til 2 vejrtrækninger. Fortsæt til faglig hjælp overtager eller hunden viser tydelige livstegn.

Søg altid akut dyrlæge ved: mistanke om mavevending, vejrtrækningsbesvær/blålige slimhinder, ukontrollerbar blødning, dybe sår, kramper >3–5 min eller gentagne anfald, påkørsel/faldtraume, slangebid, mulig rottegift, alvorlig varme-/kuldepåvirkning, nærdrukning eller hvis hunden er kollapset.

Ring på forhånd: Fortæl, at du kommer, hundens race, vægt, symptomer, hvornår det startede, hvad der er givet, og din ankomsttid. Medbring: emballage fra toksiner, medicinliste, forsikringsoplysninger, og eventuelle fotos/video af symptomer.

Transport: Hold hunden varm og stabil på et plant underlag. Brug snudekrog ved smerte, medmindre der er vejrtrækningsproblemer eller opkast. Læg ved mistanke om brystskade på den skadede side for at beskytte den raske lunge. Ved større blødning: prioriter trykforbinding.

Hjemme versus dyrlæge: Små, overfladiske sår kan håndteres hjemme, hvis de ikke gaber, og hvis hunden er ubesværet. Sår i potesål, nær øjne, led eller med forurening fra vand/mark bør vurderes. Ørebetændelse er ubehagelig, men sjældent akut; søg hurtigt hjælp, hvis smerte, rysten eller dårlig lugt tiltager – auralt hæmatom forebygges bedst ved tidlig behandling.

Opfølgning hos Engelsk Setter: Denne race har dobbelte pelslag og fjerkanter, der kan skjule sår og flåter – lav systematisk helkropsinspektion dagligt under konvalescens. Notér temperatur og appetit de første 48 timer efter større hændelser. Aftal kontrol, hvis halthed, hævelse eller sløvhed ikke aftager inden 48 timer, eller hvis forbindinge bliver våd/ildelugtende. Brug forebyggelse: flåtprofylakse, ørepleje efter vand, og gradvis væske/afkøling på varme dage.