Engelsk Setter vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Engelsk Setter er en stor, atletisk stående jagthund med silkeblød, mellem lang dobbeltpels og tydelig faning på bryst, ben og hale. Pelsen isolerer fornuftigt i tørt vejr, men når fjerpelsen bliver våd eller dækket af sneklumper, falder isoleringen hurtigt. Racen er ofte komfortabel i vand, hvilket er en fordel i jagtsæsonen, men kuldebelastningen stiger markant, når pels og hud er våde, og når det blæser. Vindafkøling og høj luftfugtighed er en væsentlig faktor, der gør, at en Setter kan fryse, selv om temperaturen ligger lige omkring frysepunktet. Individuelle forskelle er store: unghunde, slanke individer med lav fedtprocent, seniore hunde med ledproblemer samt hunde med hypothyreose er særligt kuldefølsomme. Tegn på kuldestress omfatter skælven, spændt kropsholdning, at hunden løfter poter, langsommere tempo, piben eller at den søger at vende hjem. Blålige eller blege ører og haletip kan tyde på begyndende forfrysninger, hvilket kræver, at man straks søger varme og tørre forhold. Sigt efter gradvis tilvænning til vinteren over 2–3 uger, så blodcirkulation, potehud og pels kan tilpasse sig. Hold pauser i læ, og planlæg ruter, hvor I kan afkorte turen, hvis hunden bliver kold. De fleste Engelske Settere trives med mere end to timers daglig aktivitet året rundt, men om vinteren kan det være klogt at fordele motionen i 2–3 kortere, mere dynamiske pas, så hunden når at blive varm uden at blive gennemkold. Energibehovet kan stige en smule i kolde perioder, men undgå overvægt, fordi ekstra kilo belaster hofter og albuer, der i forvejen er racens svagheder. Hold øje med hud og pels; tør hud, mat pels og kuldeintolerance kan være tegn på hypothyreose, som bør vurderes ved dyrlægen.

Det rette udstyr gør vinteren tryggere for en Engelsk Setter, der har brug for bevægelsesfrihed og beskyttelse mod vind og vådt føre. En vand- og vindtæt, men åndbar jakke med bryst- og bugdækning reducerer varmetab, mens skuldre og albuer skal have fuld frihed, så den naturlige galop og trav ikke hæmmes. Vælg en model, der passer over en Y-sele, og med høj synlighed. Refleksvest, LED-lys på halsbånd og eventuelt GPS-sporingsenhed øger sikkerheden i mørke og sne, hvor lyd og lugt dæmpes. Til poterne er gode vinterstøvler uvurderlige på is og i vejsalt. Vælg fleksible såler med greb, og træn gradvist indendørs, så hunden lærer, at støvler er komfortable. På dage uden støvler kan en barrierevoks påføres før turen for at forebygge salt- og isirritation, og efter turen kan en blid potecreme hjælpe huden med at regenerere. En absorberende tørredragt eller en stor mikrofiberhåndklæde gør det nemt at fjerne sne og fugt fra faningen, så hunden ikke køler af efter aktivitet. Medbring altid lunkent vand i isoleret flaske og en sammenklappelig skål; sne dækker ikke væskebehov. For hunde med tendens til øreproblemer, kan en let, vandafvisende snood bruges i dyb sne for at minimere fugt i de lange ører, mens luftcirkulation stadig tillades. I bilen bør transportkassen have en skridsikker, isolerende måtte og god ventilation; undgå at lade hunden ligge i våd pels i koldt bagagerum. Til hunde med nedsat hørelse kan en vibrationshalsbåndsmarkør trænes som opmærksomhedssignal, så kontakten bevares i blæst og sne.

Racen er skabt til at arbejde i terræn, og den trives med mere end to timers daglig aktivitet. Om vinteren er nøgleordene opvarmning, variation og underlagssikkerhed. Start hver tur med 8–10 minutters snortrav og lette mobilitetsøvelser (cirkler, sidebevægelser, kontrollerede bak), så led og sener bliver varme. Undgå voldsom boldjagt på glatte flader, fordi hurtige retningsskift øger risikoen for vrid i hofter og albuer. Brug i stedet næsearbejde i lav sne: drys godbidder i et lille område, eller læg korte spor i læ for at aktivere hjernen uden at overkøle kroppen. En langline i åbent område giver sikker frihed til at quartere og lave kontrollerede apporteringer. Interval-trav i 2–3 blokke á 10–15 minutter med pauser i læ holder hunden varm og mentalt tilfreds. På isfrie skovstier er canicross i roligt tempo med korrekt sele og støddæmperline en skånsom konditionsbygger, mens stejle bakker og glat, hårdt underlag bør undgås. Indendørs kan balancepuder, lave cavaletti og targets styrke core og proprioception, hvilket aflaster led i vinterføre. Hydroterapi i opvarmet bassin er fremragende lav-impact træning for unge og seniorer, hvis pels tørres grundigt efterfølgende. Planlæg lyse tidsrum eller brug kraftige lys- og refleksløsninger. Giv små, lette snacks før længere pas i hård kulde, men undgå store måltider umiddelbart før og efter intens aktivitet. Afslut altid med 5–10 minutters snortrav som nedkøling, tør hunden omhyggeligt, og tilbyd lunkent vand. Vær ekstra opmærksom, hvis hunden er døv eller delvist døv; træn tydelige håndsignaler og faste rutiner for stop, indkald og retning.

Engelsk Setters faning mellem tæerne samler let sne og is, der danner smertefulde klumper. Klip og tynd forsigtigt håret mellem trædepuderne, så det flugter med puden, uden at kortklippe huden. Hold neglene korte, så hunden får godt greb og ikke overbelaster hånd- og tåled. Inden turen kan en tynd film potevoks lægges mellem og under puderne for at modvirke salt- og isirritation; gentag efter behov. Træn brug af potesokker eller vinterstøvler med positiv forstærkning: start med sekunder på indendørsgulv, beløn bevægelse, og øg gradvist varighed og underlag. Efter turen skylles poterne i lunkent vand for at fjerne salt, mudder og små gruspartikler, der kan give mikroafskrabninger og dermatitis. Tør grundigt, især i sprækker og mellem tæer, og påfør en fugtgivende, uparfumeret potecreme, hvis huden virker tør. Tjek for rifter, revner og misfarvning; hvis hunden slikker vedvarende, halter eller poterne lugter sødligt, bør dyrlægen vurdere for infektion. Vær opmærksom på dewclaws, som kan hænge fast i isklumper og bør holdes korte. Omega-3-fedtsyrer i foderet kan understøtte hudbarrieren i den tørre fyringssæson, men koordiner dosis med dyrlægen. Har hunden kendt hoftelidelse eller albueproblemer, kan skridsikre sokker indendørs og gummimønstrede løbere på glatte gulve reducere risikoen for selvtændte skred, der forværrer smerte. Ved begyndende forfrysningstegn (kolde, hårde, blege områder) opvarmes langsomt med kropsvarme eller lunkent vand; gnid aldrig, og søg dyrlæge, hvis huden bliver mørk eller sårdannet.

Vinteren stiller krav til varme, tørring og mental stimulering. Placér en stor, ortopædisk seng i et trækfrit hjørne, gerne hævet fra kolde gulve, så hofter og albuer skånes. Læg et absorberende underlag til brug efter ture, og tør fjerpelsen grundigt med mikrofiber; brug lav varme og afstand, hvis du føntørrer. Hold luftfugtigheden moderat (cirka 40–50 %), så hud og ører ikke udtørrer, og luft dagligt for at minimere skimmellugt i våd pels. Børst 3–4 gange ugentligt med en blød slicker eller carde og en kam til faningen; det forebygger filt, der ellers holder på fugt og kulde. Bad kun ved behov, og vælg en mild shampoo; overbadning kan forværre tør hud. Engelsk Setters lange ører bør kontrolleres ugentligt; tør dem efter våde ture, og rens skånsomt, hvis der ses voks og fugt, så risikoen for otitis mindskes. Giv hjernemad: puzzlere, næselege, target- og håndsignaltræning samt rolig apportering i gangarealer giver kvalitetstræthed de dage, hvor vejret forkorter udendørs tiden. Læg skridsikre tæpper på glatte gulve, og brug ramper til sofa og bil for at skåne led. Forbliv konsekvent med døgnrytme og fodring; lidt højere energitæthed kan være nødvendig i kolde perioder, men hold huld 4–5/9, så vægten ikke forværrer hoftedysplasi og albuedysplasi. Bemærk, at træthed, kuldeintolerance, vægtøgning og mat pels kan pege mod hypothyreose; aftal blodprøvekontrol med dyrlægen ved mistanke. Nytårsfyrværkeri er en vinterrealitet; skab en tryg hule, og træn lyddesensibilisering i god tid, så den venlige, glade Setter bevarer sin afslappede indendørs adfærd.