Engelsk Springer Spaniel - Ansvarlig avl og genetik

Engelsk Springer Spaniel er en alsidig, apporterende jagthund fra Storbritannien, placeret i FCI gruppe 8. Racen er oprindeligt udviklet til at støde og apportere vildt, og den trives stadig, når den får arbejde for næsen og hjernen. Den voksne hund er moderat stor, omkring 51 cm for begge køn, og 22–24 kg. Standardens ideal er en harmonisk, atletisk og udholdende hund, der kan arbejde en hel dag i marken, og som samtidig er venlig, legesyg og lydig i hjemmet.

Helhedsindtrykket skal være moderat: tilpas vinkling for kraftfuld, effektiv bevægelse, god brystdybde uden at være tung, og en fast overlinje. Hovedet er tørt med bløde, venlige øjne; øjenrande må ikke være løse, da det disponerer for irritation. Ørerne er hængende, velansatte og tæt behårede, hvilket giver racepræg, men bør ikke være så tunge, at de hindrer ventilation. Hale og haleføring viser livlighed uden overdrivelse.

Pelsen er dobbelt og middel i længde, med moderat fjer, der beskytter i krat og vand. Farverne er sort/hvid eller brun/hvid, begge eventuelt med tan aftegninger. Ticked eller roan kan forekomme. Racen er ikke hypoallergen. Plejebehovet er moderat, typisk trimning hver 2.–3. måned kombineret med løbende soignering af ører, poter og faner, hvilket særligt er vigtigt hos jagtaktive hunde.

Springeren er vandglad og robust, men kræver mere end 2 timers daglig motion samt målrettet mental aktivering. Den egner sig bedst til et hjem med have eller småhus, hvor den kan fordeles mellem ro og arbejde. Racen er populær i Danmark ([#17] 1102 oprettelser), men popularitet må ikke kompromittere sundhed og funktion. Avlsmålet bør være en funktionelt bygget, mentalt stabil hund, som kan præstere på jagt, i markprøver, i lydighed eller agility, og som er et trygt familiemedlem med et venligt sind.

Ansvarlig avl i Engelsk Springer Spaniel kræver en balanceret prioritering af genetisk diversitet, sundhed, temperament og funktion. Start med at vurdere indavlskoefficient (COI) på en udvidet stamtavle, og tilstræb parringer under både racens gennemsnit og helst under ca. 6,25 %, for at mindske risikoen for recessive sygdomme og tab af variation. Vær opmærksom på “popular sire”-effekten; få ekstremt brugte hanner kan markant indsnævre genpoolen. Fordel hellere avlsbrug på flere, dokumenteret sunde og velfungerende hanner.

Nogle sygdomme i racen nedarves autosomalt recessivt, f.eks. phosphofructokinase (PFK)-mangel. Her kan bærere bruges ansvarligt, når de parres til DNA-testet, fri partner, og afkom registreres og testes åbenlyst. Andre egenskaber som hofteledsdysplasi, hudproblemer og øreinfektioner er polygenetiske og miljøpåvirkelige; her hjælper selektion baseret på helsøsken, afkom og evt. avlsindeks (EBV), hvis tilgængeligt i DKK/Hundeweb.

Delingen mellem show- og arbejdslinjer i Springer bør håndteres bevidst. En for hård specialisering kan skabe ekstremer, der skader helheden: alt for tung pels og overdrevet vinkling giver vedligeholdelses- og holdbarhedsproblemer, mens alt for lette, højtspændte hunde kan miste det rolige, samarbejdsvillige væsen. Mål om en funktionel mellemvej, hvor arbejdsvilje, næsearbejde og biddelighed bevares, samtidig med at eksteriør og bevægelser er sunde og racetypiske.

Farve- og pelstegning styres af velkendte loci. Racens standardfarver er sort/hvid og brun/hvid, med mulighed for tan; merle og fortyndede farver er ikke racetypiske og bør ikke forfølges. Ticked/roan er acceptable varianter i hvidt. Vælg mod moderat pelsmængde og korrekt struktur, da dette reducerer hud- og øreproblemer. Afslutningsvis, vær transparent om kendte problemer i linjen, og inddrag systematisk helbredsdata fra slægtninge for at forbedre beslutningsgrundlaget generation for generation.

Et målrettet testprogram reducerer risikoen for arvelige problemer og understøtter racens funktion. Følgende anbefales før avl:

Hofteled: Officiel HD-røntgen med FCI-bedømmelse, udført af godkendt dyrlæge/radiolog. Prioritér A og B hofter, og brug avlsindeks, hvis tilgængeligt, for at vurdere genetisk risiko ud over enkeltresultater.

Øjne: ECVO-øjenundersøgelse inden for 12 måneder før parring, gentaget regelmæssigt, da flere tilstande (retinal dysplasi, entropion samt prædisposition for progressiv retinal atrofi/PRA) kan opstå senere. Overvej gonioskopi efter racens og øjenpaneldyrlægens anbefaling, særligt i linjer med øjenproblemer.

DNA-tests: Obligatorisk for PFK-mangel (PFKM-genet), da tilstanden er dokumenteret i spaniels og kan give alvorlig motionsintolerance og muskelskade. Overvej desuden DNA-panel målrettet kendte spanielvarianter (fx PRA-varianter og fucosidose), efter råd fra racens specialklub og din dyrlæge, så du tester det, der er relevant for dine linjer.

Ører og hud: Klinisk øreundersøgelse før avl, særligt hos hunde med historik for otitis externa. Vurder også hud/pels for tegn på atopisk dermatitis eller kroniske infektioner; hunde med betydelig, behandlingskrævende hudsygdom bør ikke bruges i avl.

Supplerende: Vurder tænder/bid, hjerteauskultation og generel sundhedsstatus (BT, blodprofil ved behov), fertilitetsvurdering af hanhund og reproduktionsstatus hos tæve. Vaccinationer, orme- og parasitkontrol skal være ajour.

Dokumentér alle resultater åbent i DKK/Hundeweb og via Dansk Spaniel Klub. Gentest og øjenlysning skal kombineres med løbende observation af afkom; hvis en kombination viser uønskede helbredstendenser, tilpas avlsplanen aktivt. Sundhedstests er et værktøj, ikke en garanti; derfor bør resultater altid ses i sammenhæng med temperament, funktion og slægtskab.

Etikken i avl handler om velfærd, gennemsigtighed og langsigtet ansvar. Start med tydelige avlsmål, der prioriterer sundhed, temperament og funktion over kortsigtede championtitler. Tæven skal være fysisk og mentalt moden, ikke for ung ved første kuld, og i god kondition. Følg DKK’s til enhver tid gældende regler om alder, antal kuld og helbredskrav, og planlæg kuld, så tævens restitution respekteres.

Gennemsigtighed er central: del alle relevante sundhedsresultater, kendte problemer i linjen og adfærdsmæssige styrker/svagheder. Vær åben om, at racen kan være disponeret for øreinfektioner og hudproblemer, og forklar, hvordan du aktivt selekterer for bedre sundhed (f.eks. moderat pels, sunde øjenkanter, robuste ørekanaler).

Mental velfærd skal prioriteres. Springerens natur er samarbejdende og arbejdsivrig; undgå at avle på hunde med vedvarende lydfølsomhed, jagtlig usikkerhed, ressourceforsvar eller social usikkerhed. Brug gerne officielle mentalbeskrivelser og resultater fra markprøver/arbejdsprøver for at dokumentere egnethed.

Hvalpe skal opvokse i et berigende, rent miljø med tidlig neurologisk stimulering, gradvis socialisering og positive erfaringer med håndtering, lyde og underlag. Match købere realistisk med racens behov: mere end 2 timers daglig aktivitet og mental træning, mulighed for pelspleje hver 2.–3. måned, og lysten til at give opgaver, der udnytter hundens næse og samarbejde.

Udarbejd skriftlige aftaler, inkl. sundhedsgaranti, livslang ret til at tage hunden retur og klare forventninger til forsikringer og træning. Bevæg dig væk fra trends, der øger efterspørgslen ukritisk; avl kun, når der er velkvalificerede hjem. Sæt grænser for brugen af populære avlshanner, og deltag i klubbens sundhedsprojekter, så racen udvikles på et oplyst og bæredygtigt grundlag.

Valget af partner skal ske ud fra en helhedsvurdering, der kombinerer sundhed, temperament, funktion og genetisk variation. Start med at definere kuldets formål: jagt/markprøve, aktiv familiehund, eller dual purpose. Se kritisk på egen hunds styrker og svagheder, og find en partner, der komplementerer dem, frem for bare at gentage dem.

Gennemgå stamtavlen for begge hunde i DKK/Hundeweb: kontroller COI, helbredsresultater på forfædre og helsøsken, samt afkomsdata på den potentielle partner. Undgå parringer, hvor der er kendte, alvorlige øjenlidelser eller dårlige hofter gentaget i flere led. Verificér aktuelle ECVO-øjenresultater, HD-status og DNA for PFK (og relevante paneltests) for begge hunde, så kombinationen kan planlægges sikkert (f.eks. bærer x fri).

Temperament er afgørende i Springeren. Prioritér stabilitet, biddelighed og jagtlig samarbejdsvilje. Vælg hunde, der dokumenteret kan arbejde koncentreret uden overopkørthed, og som kan falde til ro i hjemmet. Resultater fra markprøver, schweiss/spor og lydighed kan bruges som objektive indikatorer.

Eksteriørmæssigt bør du sigte efter moderat bygning, korrekte proportioner og effektiv bevægelse. Undgå at forstærke træk, der kan give problemer: tunge, tætte ører, meget løse øjenrande, overdreven pels eller ekstrem vinkling. Farver skal være standardkorrekte (sort/hvid eller brun/hvid, evt. med tan).

Planlæg parringen praktisk: sundhedstjek, timing, transport og karantæne ved behov. Aftal skriftligt parringstakster, rettigheder og ansvar. Involver gerne racementor fra Dansk Spaniel Klub før endeligt valg. Efter parring, følg op med dataindsamling på afkommenes sundhed og adfærd, så næste generations beslutninger bygger på fakta, ikke antagelser.