Komplet guide til Epagneul Bleu de Picardie - Hvalpepleje og opdragelse

Epagneul Bleu de Picardie er en klassisk fransk stående jagthund, kendt for sin elegante marmorerede pels med blåligt skær, sit gode næsearbejde og et roligt, venligt væsen i hjemmet. Racen stammer fra Picardie i Nordfrankrig og tilhører FCI’s gruppe for stående jagthunde. Som voksen bliver den typisk 57–60 cm i skulderhøjde og vejer 19–21 kg, hvilket placerer den solidt i mellemklassen. Levetiden ligger omkring 13 år, hvilket forpligter, når man henter en hvalp hjem – et langt og givende partnerskab, hvis man prioriterer træning, pleje og daglig aktivering.

Hvalpene er nysgerrige, blide og sociale, men de har også et iboende jagtinstinkt, som senere kan vokgne i takt med modenhed. Det betyder, at en tryg start med god socialisering og en konsekvent, positiv opdragelse er nøglen til en harmonisk familiehund. De fleste Epagneul Bleu de Picardie er glade for vand, og de trives i naturen, men de er typisk rolige indendørs, når behovet for motion og mentalt arbejde bliver dækket. Racen er relativt sjælden i Danmark, hvilket kan gøre adgangen til raceerfaring og opdrætterstøtte ekstra værdifuld i hvalpetiden.

Pelsen er middellang og fladliggende med fjer på ører, ben og hale. Den kræver ugentlig, gerne hyppigere, gennembørstning for at undgå filter, særligt bag ørerne og i bukserne. Den daglige motionsramme for hvalpe er moderat – op til cirka 1 time fordelt på korte, rolige ture og leg – mens fokus på næsearbejde og stille aktivering ofte giver mere ro end lange løbeture. Sammenlagt får man en alsidig, vandglad og kærlig følgesvend, der kan begå sig i både aktive familier og hos jagtinteresserede, som ønsker en samarbejdsvillig og blid partner.

En god start begynder inden hvalpen kommer hjem. Gør boligen hvalpesikker, sæt sikre afskærmninger op, fjern ledninger og små genstande, og forbered en rolig base med kurv eller bur, hvor hvalpen kan sove uforstyrret. Planlæg desuden de første uger med faste rutiner for fodring, luftning, leg og søvn, så hvalpen hurtigt forstår, hvad der skal ske hvornår.

Fodring bør ske 3–4 gange dagligt i starten, med et kvalitetsfoder til voksende mellemstore racer. Følg fodringsvejledningen, men brug vægten – ugentlig vejning er det bedste værktøj mod over- eller undervægt. Fordel en del af rationens foder som træningsgodbidder, så hvalpen belønnes sundt, og supplér med højværdi-belønninger ved sværere øvelser. Friskt vand skal altid være tilgængeligt.

Pelspleje er enkel men konsekvent: børst 2–3 gange om ugen med karte og kam for at fjerne løse hår og småfiltre, og brug en kam bag ørerne, i armhuler og bukser, hvor filter nemt opstår. Bad kun efter behov, og skyl altid grundigt efter en tur i sø eller hav, da sand og salt kan irritere hud og ører. Tør ørerne efter vandleg, og tjek dem 2–3 gange ugentligt for rødme og lugt. Klip kløer hver 2.–4. uge, og børst tænder mindst 3 gange om ugen for at forebygge tandsten.

Søvn og ro-træning er afgørende for en jagthundehvalp. Indfør korte, guidede hvilepauser i kurv eller bur flere gange om dagen, også når hvalpen ikke virker træt. Det forebygger overstimulering og gør den bedre til at koble af. Husk sundhedsprogrammet: vaccinationer, chip og registrering, forsikringer og orme-/loppekontrol efter dyrlægens anvisning. En tidlig, positiv kontakt til dyrlægen skaber tryghed, som holder hele livet.

Socialiseringens guldfodspor lægges i 8–16 ugers alderen. Planlæg korte, kontrollerede møder med venlige hunde, rolige voksne, børn, cykler, offentlig transport, bymiljø og natur, og husk pauser, så hvalpen ikke overvældes. Målet er nysgerrighed og tryghed, ikke at «klare mest muligt». Brug bløde, lækre godbidder, ros og leg som forstærkning, og undgå straf – racen lærer hurtigt, når samarbejdet føles sjovt og sikkert.

En stående jagthund elsker næsearbejde. Indfør enkle søgeøvelser hjemme: drys foder i græsset, lav små spor med godbidder, og gem legetøj i et par rum. Fem minutters fokuseret søg giver ofte mere træthed end en lang gåtur. Træn dagligt et pålideligt indkald – en fløjte kan give tydelige signaler. Start i stuen, gå dernæst i indhegnet have, og øg sværhedsgraden langsomt. Beløn stort hver gang hvalpen kommer, også når det “bare” er træning.

Grundlydighed er praktisk i hverdagen: navnrespons, kontakt, gå pænt i line, sit, dæk og bliv. Indfør en frigivelsesmarkør, for eksempel “værsgo”, så hvalpen lærer selvkontrol. Øv byttehandel med legetøj og tørre tyggeting, hvilket forebygger ressourceforsvar. Da racen er vandglad, er det oplagt at lære et kontrolleret “fri” til vand, så hvalpen ikke selvbestemmer at løbe i søen.

Fordi jagtlysten kan vågne med alderen, bør man tidligt indøve “stop og se” ved fugle og vildt. Beløn rolig observation, skab afstand, og giv hvalpen en alternativ opgave, for eksempel næsearbejde eller kontaktøvelser. Overvej hvalpehold eller en instruktør med erfaring i stående jagthunde – korrekt guidet, bliver Epagneul Bleu de Picardie en lydhør og tillidsfuld makker.

Selv om Epagneul Bleu de Picardie er blid og samarbejdsvillig, kan dens stærke næse og interesse for fugle give udfordringer. Mange unghunde begynder at trække, når dufte tager over. Forebyg ved at træne kontakt og stop‑og‑gå‑teknik fra starten, og giv næsen lovligt arbejde via snusebaner og spor. Et pålideligt indkald kræver kontinuitet – brug line i åbne områder, indtil signalet sidder.

Separationsuro kan opstå, hvis hvalpen altid har selskab. Indfør meget korte alene-stunder fra dag ét: gå ud og ind uden drama, og giv en tyggeting ved afgang. Byg varigheden langsomt op, og undgå store spring i sværhedsgrad.

I hjemmet kan venlig gæsteadfærd udfordres af glædeshop. Lær et alternativt “på plads” til en måtte, og beløn fire poter i gulvet. Under tandskift fra 4–6 måneder øges tyggebehovet; tilbyd sikre tyggeemner, og beskyt ledninger og inventar.

Racen er vandglad og skovklar, hvilket kan give øreproblemer, hvis ørerne sjældent tørres og tjekkes. Hold øje med rødme, lugt og kløe, og søg dyrlæge ved tegn på infektion. Pelsen kan filtre bag ørerne og i bukserne; afhjælp med kam og eventuelt en smule pelsbalsamspray.

I unghundealderen, 6–12 måneder, kommer “teenagehjernen”: indkaldet kan svinge, og fokus daler. Træn kortere, sjovere pas, og sænk kriterier midlertidigt. Undgå hårde spring og lange cykelture, til vækstpladerne er lukkede, for at beskytte led. Fordel den daglige motion, op til cirka en time, på flere korte ture og rolig aktivering – kvalitet fremfor kvantitet giver den bedste balance.

Planlæg ugen, så hvalpen får en sund rytme: korte træningspas, stille næsearbejde, rolige gåture og faste hvilevinduer. Konsistens skaber tryghed, og tryghed skaber læring. Brug belønningsbaseret træning med højværdi‑godbidder, når opgaven er svær, og almindeligt foder ved lette gentagelser – så holder du både motivation og mave i balance.

Indkaldet er din livsforsikring. Træn dagligt i forstyrrelsesfri miljøer, øg gradvist sværhedsgrad, og betal “jackpot”, når hvalpen spurter tilbage. Overvej en fløjte, da den giver klarere signaler i vind og over afstand. Til snorarbejde anbefales en velsiddende Y‑sele og et let, langt line til friluftstræning.

Brug racens styrker: vandglæde og næse. Indfør kontrollerede vandlege på lavt vand, og lær et tydeligt “fri” og “kom ind”. Lav korte spor på 20–30 meter på græs, og byg langsomt på. Fem-ti minutters målrettet arbejde giver ro resten af dagen.

Gør pleje til en vane. Børst 2–3 gange ugentligt, ørecheck 2–3 gange ugentligt, kløer hver 2.–4. uge og tænder mindst 3 gange ugentligt. Træn håndtering med belønning: løft ører, rør poter, åbn mund – ét lille skridt ad gangen, så hvalpen oplever pleje som noget rart.

Endelig er miljø og forventninger afgørende: giv hvalpen et roligt soveområde, klare regler og forudsigelighed. Split dagens aktivitet op, så energien brændes jævnt af, og undgå at “motionere træt”, når hvalpen i virkeligheden har brug for ro og tyggearbejde. Med en plan, der matcher racens blide temperament, vandglæde og næse, får du en stabil, glad og samarbejdsvillig Epagneul Bleu de Picardie.