French Spaniel og motion: Skab den perfekte motionsrutine

French Spaniel er en mellemstor, stående fuglehund med et højt, men afbalanceret energiniveau. Som jagtavlet spaniel trives den med daglig, varieret aktivitet, hvor både krop og hjerne udfordres. Regn med 90–120 minutters samlet motion om dagen fordelt på to til tre pas, heraf mindst ét pas med pulsløft (for eksempel rask trav, let løb eller intervalleg med apport). Den er intelligent, samarbejdsvillig og en smule forsigtig, så en tryg, positiv ramme og forudsigelige rutiner er nøglen til at få den bedste indsats uden stress.

Tænk motion i tre spor: udholdenhed, styrke/koordination og næsearbejde. Udholdenhed bygges med længere traveture i varieret terræn. Styrke og kropskontrol styrkes med bakker, korte bakkespurter på blødt underlag, lave cavaletti og kontrollerede stop/start-øvelser. Næsearbejde – spor, søg og apportering – giver den mentale mæthed, racen kræver, og dæmper overstimulering.

Planlæg ugens rytme, så der er progression uden overbelastning: 3 dage moderat (45–60 min + hjernearbejde), 2 dage færdighedsfokus (næse, lydighed, apportteknik), 1 dag længere tur/nyt miljø, og 1 restitutionsdag med roligere gåture og stræk. Brug sele med Y-front for fri skulderbevægelse, og vælg hovedsageligt naturunderlag for at skåne hofter og poter.

Racens sociale natur gør legeaftaler med velmatchede hunde værdifulde, men, fordi den kan være forsigtig, bør man kuratere møderne. Varier terræner – skov, strand og eng – og læg små opgaver ind undervejs: søg efter nedfaldne fjer, markér “ro i opflugt” ved fuglerejsning, eller lav korte dirigeringer til dummy. Den slags jagtnære øvelser opfylder racens drift på en kontrolleret måde og giver en dybt tilfreds hund.

Hvalp (2–6 mdr.): Vækstpladerne er åbne, og gentagne stød bør undgås. Brug 5‑minutters-reglen som tommelfingerregel: op til 5 minutter struktureret aktivitet pr. måned alder, to til tre gange dagligt, suppleret med fri leg på blødt underlag. Fokusér på korte søgelege, miljøtræning, kontakt og indkald på lang line. Undgå trapper, høje hop og lange cykelture.

Unghund (6–14/18 mdr.): For en French Spaniel på 20–27 kg lukker vækstplader typisk omkring 14–18 mdr. Øg varigheden gradvist, men hold intensitet og underlag blødt. Introducér simple spor, vandtilvænning, let bakketræning og grundlæggende apportteknik. Arbejd med impulskontrol – “sit” ved fuglerejsning, ro ved syn af vildt – og træn stabilt indkald. Intervaller med 1:3 arbejde/pauser fungerer godt til at bygge kondition uden overtræthed.

Voksen (ca. 18 mdr.–7 år): Her kan hunden bære mere målrettet træning. Planlæg 90–120 minutter om dagen inkl. 20–30 minutters kontinuerligt, moderat arbejde 3–4 gange ugentligt. Variér ugen med feltarbejde (søg i zigzag/quartering), længere skovture, svømning og teknisk apport. Hav fokus på kvalitet frem for kun kilometre: god opvarmning, præcise pauser og tekniske gentagelser i små doser giver bedst læring.

Senior (7+ år): Justér ned for højimpact og op for lavimpact. Bevar daglig bevægelse, men skift til flere, kortere ture, næsearbejde, svømning og blidt styrkearbejde for at aflaste hofter og skuldre. Indfør faste opvarmninger og nedkølinger, og monitorér tempo, vilje til at hoppe ind i bilen og restitutionstid. Ved kendt hoftedysplasi, tilpas turenes længde, undgå glatte gulve og hårde underlag, og samarbejd med dyrlæge/fysioterapeut om en individuel plan.

Når vejret driller, eller på restitutionsdage, kan du stadig opfylde en French Spaniels behov med klog aktivering indendørs. Prioritér næse og problemløsning: snusemåtte, foderlabyrinter og “find godbidden” i forskellige rum. Lav små baner med 6–8 lave cavaletti (bogrygge eller pinde) med 40–60 cm afstand, der forbedrer takt og kropskontrol. Balancetræning på yogamåtte eller balancépuder styrker kernemuskler og bagpart.

Tricktræning – target på næse/pote, snur rundt, buk, bakke igennem døråbning – giver præcis motorik og bedre kropsbevidsthed. Indlær ro på måtte, som du kan bruge i feltet og i hjemmet. Lydighedsmæssigt er “bliv”, “læg dig” under forstyrrelser og pålidelig aflevering i hånd guld værd for en fuglehund.

Nosework passer racens profil: start med birk, anbring kilder i kasser og langs lister, og øg sværhedsgrad med små højdeforskelle. 10–15 minutters fokuseret søg trætter mentalt ligeså meget som en lang gåtur, især hos en intelligent, sensitiv spaniel.

Husk underlag og sikkerhed. Læg skridsikre tæpper ud, så hunden ikke glider, og hold springhøjden helt lav eller nul. Brug korte træningspas på 2–4 minutter med pauser, så du undgår frustration, og afslut med en rolig tyggeaktivitet (fyldt kong, tørret hud). Indfør hygiejnerutiner, der understøtter motion: tør ører let efter vandlege, tjek poter for slid, og væn hunden til frivillig håndtering – særligt nyttigt i en race, der kan være lidt forsigtig.

French Spaniel er skabt til naturen, og varierede udendørsoplevelser er den bedste medicin mod kedsomhed. Brug lang line (10–15 m) i åbent terræn, og træn kontrolleret quartering i med- og sidevind. Indfør fløjtestimuleret indkald og “stopfløjt”, så du kan styre jagtdriften sikkert. Dummyapport i eng eller på skovbund giver naturlig dæmpning af belastning, og vandapport er ideelt, hvis hunden er tryg i vand.

Svømning er lavimpact-kondition, men, tør ører og pels grundigt efterfølgende for at forebygge otitis externa. Caniwalk eller let canicross på blødt underlag kan indføres, når hunden er fuldt udvokset; hold fart moderat og pauser hyppige. Cykling bør være kort, kontrolleret og først efter skeletmodning, og asfalt bør undgås som hovedunderlag.

Planlæg vandreture progressivt: start med 5–7 km i kuperet terræn og øg med 10–15 % pr. uge. Pak vand, sammenklappelig skål, let regndækken og potesokker til groft underlag. Træn “ved siden” gennem byrum, så hunden kan håndtere byens stimuli på vej til skov og strand. Socialiser mødestedet: korte møder med stabile hunde er bedre end kaotiske hundeparker for en sensitiv spaniel.

Udnyt naturens ressourcer: spor en slæbt dummy 100–300 meter i skov, lav retningsdirigering mellem træer, og brug naturlige forhindringer (stammer, grøfter) til kropskontrol. Indfør “ro i opflugt”, så du kan passere vildt uden at udløse jagt. Afslut turen med 5–10 minutters snusetur i lavt tempo som nedkøling, og giv vand og et par stræk, før I kører hjem.

Sikkerhed begynder, før I går ud. Lav en fast opvarmning: 3–5 minutters roligt snusetempo, derefter 2–3 korte væk-løb (10–15 sek.) på blødt underlag og et par kontrollerede zigzag. Afslut altid med nedkøling i snusetempo og lette stræk. Medbring vand, og planlæg skyggepauser i varmt vejr. Undgå hede midt på dagen, og vær opmærksom på tegn på overophedning: kraftig halser, glasagtigt blik, koordinationsbesvær.

Racens hængeører disponerer for otitis externa; skyl ikke rutinemæssigt, men tør ydersiden og øreflappen efter svømning, og luft ørerne. Ved rødme, rysten eller lugt, søg dyrlæge. Hoftedysplasi forebygges og håndteres med slankt huld (4–5/9), muskelstyrke og lavimpact-underlag; undgå hyppige højdespring og glatte gulve. Entropion kan irritere øjet under buskads; skyl med sterilt saltvand ved grus, og hav dyrlægetjek ved tåreflåd/lysskyhed.

Acral mutilation & analgesia (AMA) ses i enkelte linjer: hunden kan have nedsat smertefølsomhed distalt og udvikle selvtraume. Tjek poter og kløer efter hver tur, brug potesokker på groft underlag og undgå hede/frosne flader. Søg hurtigt dyrlæge ved sår, overdreven slikken eller mærkelige gangmønstre.

Tænk belastningsstyring: hold 48 timers interval mellem meget krævende pas, variér underlag, og før log over varighed, intensitet og restitution. Brug refleks og lys i mørke, og overhold lokale snorregler – særligt i fuglenes yngletid. Træn sikkerhedssignalerne “stop”, “slip” og pålidelig indkald med langline, før du giver mere frihed. Endelig, sørg for forsikring og ID-mærkning, og hav førstehjælpskit med klorhexidinservietter, selvklæbende bandage og potesok.