Galgo Espanol hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Galgo Español er en elegant, atletisk mynde med tynd hud og lav fedtprocent, og netop de egenskaber gør, at besøget hos dyrlægen bør planlægges med lidt ekstra omtanke. Racen er ofte mild og reserveret over for fremmede, hvorfor en rolig, forudsigelig konsultation og blid håndtering betyder meget for oplevelsen. Planlæg årlige sundhedstjek som minimum, og to årlige kontroller fra 7–8-årsalderen, hvor senior-screeninger med blod- og urinprøver kan fange tidlige forandringer. Bed din dyrlæge om at bruge mynde-specifikke referenceintervaller for blodprøver, da sighthounds typisk har højere hæmatokrit/PCV og ofte lavere total T4, uden at det nødvendigvis indikerer sygdom. Ved et rutinetjek bør dyrlægen vurdere hjerte og lunger, tænder og mundhule, øjne, hud og poter, bevægeapparatet samt kropsvægt og huld. Galgoen bør holdes slank, men ikke mager; drøft et passende huldmål for netop din hund. Vejning og huldscore er nyttige, da ændringer i vægt kan være et tidligt tegn på problemer. Tynd hud og knoglefremspring betyder, at trykpunkter på albuer og hofter skal efterses for begyndende ligtorne og liggesår, især hvis hunden ligger på hårde underlag. Tandsundhed fortjener særligt fokus, da parodontose er udbredt hos mange hunde, også myndetyper. Tal om daglig tandbørstning, supplerende tandpleje og behov for eventuel tandrens under kontrolleret bedøvelse. Endelig er adfærden vigtig: noter om hunden fremstår stresset, bekymret eller lydfølsom i klinikken. En kort forberedende snak om stressreduktion, skridsikre underlag og eventuel angstdæmpende medicin til særligt sensitive individer, kan gøre stor forskel, næste gang I kommer.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram beskytter din Galgo mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark omfatter kernevaccinerne normalt hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse forårsaget af adenovirus (CAV-2) og parvovirus (CPV). Disse gives typisk som kombinationsvaccine. Hvalpe vaccineres oftest ved 8, 12 og 16 uger, med booster efter 12 måneder. Herefter gives kernevacciner oftest hvert tredje år, mens ikke-kernevacciner som leptospirose og parainfluenza ofte gives årligt efter en individuel risikovurdering. Leptospirose anbefales i vid udstrækning i Danmark, især hvor der er kontakt med vildt, gnavere eller stillestående vand. Kennelhoste-vaccination kan være relevant, hvis din Galgo deltager i træf, træning i hal, ophold på hundepension eller udstillinger. Rejser I til udlandet, er rabiesvaccination et krav for de fleste grænsepassager, og husk, at gyldighedsperioden samt tid til at opnå fuld beskyttelse varierer med præparatet og destinationens regler. For Galgoer med rejse- eller importhistorik fra Sydeuropa bør du drøfte særlige forhold: Leishmaniose er udbredt i Middelhavsområdet og smitter via sandfluer. Der findes vaccine i EU, men den beskytter ikke 100 %, og en samlet strategi med sandflueafvisende midler og testning er vigtig. Ved usikker vaccinationshistorik (typisk hos reddede/importerede hunde) kan dyrlægen enten starte forfra med et basisprogram eller anvende antistoftest (titer) for at afgøre behovet for revaccination. Et individuelt, risikobaseret program, der tager hensyn til din hunds miljø, rejseaktiviteter og helbred, er den bedste garanti for både tilstrækkelig beskyttelse og mindst mulig overvaccination.

Forebyggelse rækker langt ud over vacciner. Parasitter er første fokus: brug et dokumenteret effektivt loppe- og flåtmiddel i sæsonen, og tjek pelsen efter ture i naturen. Flåter kan overføre anaplasmose og borreliose; i Danmark er vaccination mod borrelia mindre udbredt, men kan overvejes i særlige situationer. Rejser du til eller adopterer fra Sydeuropa, bør du tale med dyrlægen om screening og beskyttelse mod leishmaniose, hjerteorm (Dirofilaria immitis) og andre vektor-bårne sygdomme. Sandflue- og myggeafvisende midler (pyrethroider) samt korrekt timing af profylakse før, under og efter rejsen er afgørende. Ormebehandling planlægges efter fækalundersøgelser eller livsstilsrisiko; hvalpe og nyimporterede hunde har ofte behov for tættere opfølgning. Tandsundhed forebygges bedst med daglig tandbørstning med hundetandpasta, suppleret af tandvenlige tyggeprodukter eller foder godkendt til tandpleje. En Galgos tynde hud og lave fedtlag gør, at liggesår og ligtorne (særligt på albuer og trædepuder) kan udvikles; forebygg med bløde, tykke liggeunderlag og regelmæssig potepleje. Væn hunden til negleklip, og hold udkanten af pelsen omkring poter og hale fri for filtre, der kan gemme fugt og snavs. Inden planlagte indgreb, som tandrens eller kastration, er det klogt at drøfte bedøvelse. Sighthounds kan reagere anderledes på visse bedøvelsesmidler på grund af lav fedtprocent og anderledes stofskifte; moderne protokoller er sikre, men et forudgående helbredstjek, blodprøver og temperaturstyring under narkose mindsker risikoen for hypotermi og forsinket opvågning. For den sportslige Galgo gavner en fast motionsrutine med opvarmning og afjogning, varieret underlag og hviledage for at forebygge bløddelsskader. Et veletableret forebyggelsesprogram, tilpasset din hunds miljø og aktivitetsniveau, giver maksimal sundhed med minimal medicinbelastning.

Selv den bedst forberedte ejer kan møde akutte situationer. Kend faresignalerne, og søg straks dyrlæge ved: pludselig, udtalt oppustet mave, ubehag og rastløshed (mistanke om mavedrejning/GDV), vedvarende opkast, kraftig diarré med blod, besværet vejrtrækning, kollaps, kramper, svære sår, haltheder, der forhindrer vægtbæring, eller øjenskader. Galgoens tynde hud og høje tophastighed betyder, at hudflænger og muskelstræk kan opstå ved kollisioner eller på ujævnt underlag; hurtig sårvurdering og rensning reducerer infektionsrisiko og ar. Hale- og ørespidsskader kan bløde voldsomt; læg tryk, og beskyt området, til I når klinikken. I varme perioder er hedeslag en reel risiko for aktive hunde: symptomer er høj kropstemperatur, kraftig gispen, sløvhed, opkast og koordinationstab. Afkøl kontrolleret med lunkent, ikke iskoldt, vand, og søg dyrlæge. Om vinteren kan Galgoen blive nedkølet; hold den varm og tør, og søg hjælp ved rysten, sløvhed og lav temperatur. Giv aldrig human smertestillende medicin; mange præparater er giftige for hunde. Ved forgiftning (chokolade, xylitol, vindruer, lægemidler, kemikalier) ring straks til dyrlægen eller giftlinjen. Forberedelse skaber ro: hav transportkasse eller sele klar, et skridsikkert tæppe til klinikken og eventuelt en mundkurv, hvis hunden kan finde på at nappe i smerte. Ring altid i forvejen, så klinikken kan være klar, og medbring information om vægt, medicin og kendte sygdomme. Dokumentér hændelsen med tidspunkt, symptomer og hvad der allerede er gjort; det fremskynder den rette behandling.

Systematisk overvågning i hverdagen hjælper dig og dyrlægen med at opdage problemer tidligt. Vej din Galgo månedligt, og noter huldscore samt appetit, energiniveau og afføring. En pludselig ændring i vægt, vedvarende løs mave eller nedsat appetit bør føre til en vurdering. Hold øje med hud og poter: søg efter ligtorne på trædepuder, begyndende liggesår på albuer og hofter, små rifter og tegn på irritation fra flåtbid. Tandsundhed overvåges ved at kigge efter rødme langs tandkødet, dårlig ånde og tandsten. Registrér hoste, ændret udholdenhed eller intolerans for motion; selvom Galgoen er en udholdende atlet, kan snigende smerter fra ryg eller led, hjerte-lunge-problemer eller anæmi påvirke præstationen. En simpel hjemmebaseret helbredsjournal, gerne i en app, med vægt, foto af eventuelle knuder/sår, dato for parasitmidler og vaccinationer, gør det let at følge udviklingen. Lær din hunds normalværdier at kende: hvilepuls og respirationsfrekvens i ro samt normal rektaltemperatur (cirka 38,0–39,2 °C), notér dem når hunden er rask, så afvigelser opdages. Mynder kan blive ekstra stressede i glatte, larmende klinikmiljøer; træn håndtering hjemme (tjek ører, mund, poter), og besøg klinikken til korte, positive “hils-på”-besøg. For seniorer anbefales halvårlige helbredstjek med blod- og urinprøver, blodtryk og evt. fokus på tandstatus og bevægeapparat. Importerede Galgoer fra endemiske områder kan med fordel få årlige screenings for leishmaniose og flåtbårne sygdomme, selv uden tydelige symptomer, da nogle infektioner udvikles langsomt. Endelig: vær opmærksom på, at sighthounds kan have lavere baseline T4, hvilket kan ligne hypothyreose; diagnosen bør altid vurderes sammen med kliniske tegn og evt. udvidede thyreoidea-tests.