Galgo Espanol specialdiæter og ernæringsråd

Galgo Espanol er en slank, dybbrystet mynde med fint hårlag og lav fedtprocent, hvilket gør huden og maven relativt følsomme. Selvom racen ikke har dokumenteret høj forekomst af fødevareallergi, ser vi i klinikken, at individuelle galgoer kan reagere på bestemte proteinkilder, tilsætningsstoffer eller store mængder fedt. Skel altid mellem miljøallergi, som ofte viser sig som kløe og ørerinflammation, og ægte fødevareallergi, der typisk giver kronisk kløe eller vedvarende mave-tarm‑symptomer.
Den sikreste metode til at afdække fødevareallergi er en kontrolleret eliminationsdiæt i 6–8 uger, efterfulgt af provokation. Vælg enten en receptpligtig hydrolyseret diæt, hvor proteinerne er spaltet, så immunforsvaret ikke genkender dem, eller en velkomponeret novel-protein diæt med én klart angivet proteinkilde (fx and, hest eller kanin) og én kulhydratkilde (fx kartoffel). Læs varedeklarationen nøje, og vær opmærksom på krydskontaminering ved fritidsgodbidder og tyggeben.
Til galgoer med sart hud, men uden egentlig allergi, giver fuldfoder med højt animalsk protein af god kvalitet, moderate mængder fedt og tilstrækkeligt af omega‑3 (EPA/DHA) ofte en tydelig forbedring af pelsglans og hudbarriere. Vælg FEDIAF‑komplet foder, gerne med tydelig råvareangivelse, og undgå unødigt mange planteproteinkilder, hvis hunden let får luft i maven.
Grain‑free er ikke i sig selv allergivenligt. Overvej ris eller havre som skånsomme kulhydrater, hvis hunden tåler korn, og vær varsom med foder, der domineres af ærter, linser og kartofler, da langvarig ensidig brug kan påvirke aminosyreprofilen. For en racetypisk slank galgo er energitæt, men letfordøjeligt foder ofte optimalt, så kroppen får næring uden at maven belastes. Husk, at godbidder tæller i allergistyring: brug foderkugler fra diæten som belønning, eller vælg tørret, enkeltstående proteinkilder uden tilsætninger.

Galgo Espanol skal være slank, men ikke mager. Idealbilledet er et BCS på 4–5/9, hvor to-tre ribben kan anes, og alle ribben let kan mærkes under et tyndt fedtlag. Særligt inde‑galgoer kan tage på, når aktivitetsniveauet falder, og det belaster led, sener og ryg. Omvendt er undervægt heller ikke ønskelig, da lav fedtprocent og ringe muskelmasse øger risikoen for tryksår, kuldefølsomhed og nedsat restitution.
Beregn dit udgangspunkt med RER = 70 × (kg^0,75), og gang med 1,4–1,6 for de fleste voksne galgoer i roligt familiehjem. Vurder herefter ugentligt, og justér 10–15 % ad gangen. Bevar høj proteindækning (mindst 25–30 % på tørstofbasis), så muskulaturen bevares under vægttab, og vælg foder med moderat fedt og en balanceret fiberprofil, som giver mæthed uden at give oppustethed.
Server 2–3 mindre måltider dagligt, gerne i slow‑feed skål, så hunden ikke sluger luft. Undgå hård leg, løb og spring 60 minutter før og efter fodring, da dyb brystkasse øger den generelle GDV‑risiko. Brug køkkenvægt til at veje fodermængder, da målebægre hurtigt giver overdosering.
Tænk i kaloriebudget: Hold godbidder under 10 % af dagens energi, og erstat kalorietunge snacks med magre alternativer, fx tørret hvidfisk eller grøntsagsstave, hvis hunden tåler dem. I vinterhalvåret kan galgoen få øget energibehov, fordi den let fryser; kompensér med lidt højere energitæthed eller en smule større ration, men hold øje med kropsscoren. Ved vedvarende vægtproblemer eller pludselige vægtændringer, kontakt dyrlægen, da endokrine eller gastrointestinale årsager skal udelukkes, før man skruer yderligere på kosten.

Selvom Galgo Espanol ikke har kendte, racespecifikke ernæringssygdomme, kan individuelle hunde få gavn af medicinske diæter ved særlige tilstande. Mave‑tarm‑problemer (akut diarré, kronisk enteropati/IBD) håndteres ofte bedst med højfordøjeligt fuldfoder, moderat fedt, tilpasset fiber (kombination af opløselige og uopløselige fibre) samt probiotika. Eliminerings- eller hydrolysatdiæt er førstevalg ved mistanke om fødevareudløste symptomer.
Pancreatitis kræver skånekost med lavt fedtindhold, små hyppige måltider, ro omkring fodring og nøje godbidskontrol. Nyresygdom, som kan forekomme sekundært til andre lidelser, håndteres med receptfoder med kontrolleret fosfor, moderat men højkvalitets protein og tilført omega‑3. Hav altid dyrlægens blod- og urinprøver som kompas for valg af variant.
Urinstensdannelser (struvit eller calciumoxalat) kræver diæter, der styrer urinens pH, fortynding og mineralbalance. Skift aldrig mellem stenopløsende og vedligeholdelsesdiæter uden plan, da effekterne er forskellige. Tand- og mundsundhed er et overset område hos mange galgoer; store, sprøde dentaldiæter og VOHC‑godkendte tygger kan reducere plak, og et velafbalanceret foder understøtter sundt tandkød.
Dyb brystkasse øger den strukturelle risiko for mavedrejning (GDV). Diæt kan ikke forebygge alene, men du kan reducere risici ved at fodre i flere små måltider, undgå voldsom aktivitet tæt på fodring, bruge slow‑feed og undgå ekstremt fermenterbare måltider. Hævning af foderskåle anbefales generelt ikke, da det i nogle studier har været forbundet med øget GDV‑risiko.
Rescue‑galgoer fra sydlige egne kan i sjældne tilfælde have kroniske infektioner eller følger heraf; ernæringsvalg bør da laves i samråd med dyrlægen, så foderet målrettes organstatus, vægt og aktivitetsniveau.

Mange ejere ønsker en mere naturlig tilgang, fx hjemmelavet eller rå kost. For en Galgo Espanol kan det fungere, hvis det er ernæringsmæssigt fuldt dækkende, hygiejnisk og tilpasset hundens slanke fysiologi. Ubalancer i calcium/fosfor, mikromineraler og essentielle fedtsyrer er de hyppigste fejl i uautoriserede opskrifter; de ses sjældent straks, men kan på sigt give knogle-, tand- og hudproblemer.
Vælg derfor altid en opskrift udviklet af en veterinær ernæringsekspert, og brug præcise målinger, så Ca:P holdes omkring 1,1–1,4:1, proteinindholdet er højt nok, og fedt ikke løber løbsk. En galgo trives oftest på 25–30 % protein og 12–18 % fedt på tørstofbasis i vedligehold, med justeringer efter vægt og aktivitet. Indfør komponenter gradvist over 7–10 dage, og før logbog over afføring, energi og hud/pels.
Rå fodring kræver ekstra køkkenhygiejne. Dybfrys rå fisk og kød ved −18 °C i mindst tre døgn for at reducere parasitrisiko, tø op i køleskab, og rengør redskaber grundigt. Bakterier dræbes ikke af frysning; sårbare personer i husstanden bør ikke håndtere rå hundefoder. Undgå vægtbærende knogler, som kan frakturere tænder; brug i stedet sikre tygger, eller vælg tanddiæter.
Kulhydrater er ikke obligatoriske, men kan være funktionelle. Letfordøjelige kilder som ris eller sød kartoffel kan stabilisere maven hos følsomme galgoer. Fiber fra grønt i moderate mængder kan forbedre afføringskonsistens, men for meget opløselig fiber kan give luft.
Uanset om du vælger BARF, kogt hjemmelavet eller kommercielt fuldfoder, er målet det samme: stabil energi til en sprintorienteret, men ellers rolig mynde, der ikke må blive hverken mager eller tung. Overvej halv‑og‑halv modeller (delvist hjemmelavet, delvist komplet foder) for praktisk sikkerhed.

Tilskud kan være nyttige, men bør vælges målrettet og, hvor det giver evidensbaseret mening. Omega‑3 fra fisk (EPA/DHA) har den stærkeste dokumentation for hud, pels, led og nyrer. En daglig dosis i området 50–100 mg/kg kropsvægt af samlet EPA+DHA er et praktisk udgangspunkt, justér efter dyrlægens råd og produktets koncentration.
Ledstøtte er relevant for en atletisk, langbenet galgo, særligt med stigende alder eller gamle sportsskader. Glucosamin, chondroitin og grønlæbet musling kan reducere ubehag hos nogle hunde; vær tålmodig, effekten vurderes over 6–8 uger. Kollagen type II (undenatureret) i lave doser har også vist lovende resultater.
Probiotika med veldokumenterede stammer kan stabilisere en sart mave og forkorte diarréforløb; vælg produkter med deklareret CFU‑mængde og batch‑kontrol. B12/folat‑supplement kan være relevant ved kroniske tarmproblemer, men kun efter blodprøver.
Taurin og L‑carnitin er normalt ikke nødvendige på et velafbalanceret foder, men kan overvejes i samråd med dyrlægen, hvis hunden fodres med specialfoder, hjemmelavet diæt, eller hvis der er hjertespecifikke hensyn. Undgå multivitaminer oven på fuldfoder, da du risikerer overdosering af fedtopløselige vitaminer. Tang/kelp kan tilføre jod, men dosér konservativt, og undgå ved skjoldbruskkirtelproblemer.
Dentalhelse kan understøttes med VOHC‑godkendte tygger eller specifikke algeprodukter, men tandbørstning 5–7 dage om ugen er den vigtigste “tilskudsstrategi”. Endelig giver elektrolyt- og restitutionsdrikke sjældent mening for familie‑galgoer; frisk vand og planlagte pauser er som regel nok, også efter hurtige spurter.