Gammel Dansk Hønsehund specialdiæter og ernæringsråd

Som stor, robust jagthund med kort pels og følsom næse kan Gammel Dansk Hønsehund udvikle kløe, øreirritation og maveuro, men egentlige fødevareallergier er relativt sjældne. Ofte skyldes symptomerne miljørelateret allergi (atopi), loppeallergi eller overdrevent hudmiljø efter vådt terræn. Når fodermistanke alligevel er relevant, bør man vælge en systematisk tilgang frem for at skifte mellem tilfældige produkter. Den gyldne standard er en eliminationsdiæt i 8–12 uger, baseret på enten hydrolyseret foder (proteiner spaltet i mikrostørrelse, så immunsystemet ikke genkender dem) eller et strengt novel-protein foder (en eneste, helt ny proteinkilde, fx and, hest, kanin eller kænguru) kombineret med en enkel kulhydratkilde. I denne periode må der ikke gives andre proteiner, tyggeben eller smagsatte mediciner.
Vælg helst et fuldfoder med én tydelig proteinkilde og få, klart angivne ingredienser. Kylling, okse og mælkeprodukter er de hyppigste udløsere, mens korn oftere er uskyldige; det er proteiner, ikke kulhydrater, der normalt trigger reaktionen. Brug en foder- og symptondagbog, så du kan koble kløe, øreraslen, tåreflåd eller blød afføring til bestemte ingredienser. Ved positiv respons kan du derefter provokere kontrolleret med én ingrediens ad gangen, for at bekræfte hvilken proteinkilde, der skal undgås fremover.
Som racetypisk aktiv hund tåler Gammel Dansk Hønsehund et moderat protein- og fedtniveau, men ved allergirelateret hudproblematik kan et foder med afbalancerede omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) være hjælpsomt. Sigt mod ca. 22–26 % protein og 12–16 % fedt i vedligehold, og fokusér mere på proteinkvalitet end på ekstreme makroprocenter. Hold øje med ørerne: tilbagevendende ørebetændelser kan være første tegn på foderreaktion hos hunde med hængende ører. Inddrag altid dyrlæge, hvis hud- eller øresymptomer er vedvarende, eller hvis der optræder varme, smerte eller ildelugt.

Racen vejer typisk 26–35 kg og er bygget til udholdenhed. En idealvægt med kropskonditionsscore 4–5/9 forlænger levetiden, skåner hofter og albuer og mindsker risikoen for maveproblemer. Du skal kunne mærke ribbenene let under et tyndt fedtlag, set fra oven skal taljen være synlig, og set fra siden skal buglinjen være let optrukken.
Beregn et udgangspunkt for daglige kalorier med RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. En 30 kg hund har en RER omkring 900 kcal. Til vedligehold hos en moderat aktiv hund bruges ofte en faktor på 1,4–1,6 (1.260–1.440 kcal/dag). Ved vægttab sigtes lavere: 0,8–1,0 × RER (ca. 720–900 kcal/dag for 30 kg), afhængigt af startkondition. Vælg et fuldfoder med moderat energi tæthed, høj proteinandel for at bevare muskelmasse og en smule opløselige fibre for mæthed. Del dagsrationen i 2–3 måltider, og undgå fri adgang til foder.
Juster mængden hver 2.–4. uge ud fra vægt og kropskondition; en sikker vægttabsrate er 0,5–1 % af kropsvægten pr. uge. Godbidder må højst udgøre 10 % af dagens kalorier og kan med fordel være kaloriefattige (gulerodsstave, tørret torskeskind i små stykker). Husk, at denne race har højt aktivitetsbehov. Planlæg 90–120 minutters daglig motion fordelt over dagen, og lad de mest energitunge sessioner ligge mindst 60 minutter væk fra fodring for at skåne maven. Hold øje med afføringens konsistens, pelsglans og energiniveau; ændringer kan indikere, at energien er for lav eller for høj, eller at fordelingen af fibre/fedt skal finjusteres.

• Selv om Gammel Dansk Hønsehund generelt er en sund race, kan enkelte mave-tarm- eller metaboliske tilstande kræve målrettede diæter. Arbejd altid sammen med dyrlægen om valg af medicinsk foder og monitorering.
• Mavesensitivitet/IBD: Vælg et højt fordøjeligt fuldfoder med moderat fedt, tilpasset fiberprofil (kombination af let fermenterbare fibre som FOS/psyllium) og eventuelt en hydrolyseret proteinkilde. Stabilitet i fodertider og undgåelse af bordrester er afgørende.
• Pancreatitis: Anbefal lavt fedtindhold og høj fordøjelighed. Kliniske diæter ligger ofte omkring 7–10 % fedt as-fed. Små, hyppige måltider og streng godbidskontrol er vigtige. Undgå meget fedtholdige snacks (pølsestumper, ost, skind).
• Nyresygdom (seniorer): Protein af høj biologisk kvalitet, fosforrestriktion og justerede omega-3 niveauer kan bremse progression. Brug kun godkendte nyrediæter, og suppler ikke med fosforrige godbidder.
• Urinvejssten: Struvit opløses ofte med specialdiæt, mens calciumoxalat håndteres med moderat protein, kontrolleret calcium/natrium og urinfortynding. Vandindtag er centralt; overvej vådfoder eller vand på foderet.
• Ledbelastning i stor race: Et foder med dokumenteret ledstøtte (EPA/DHA, GLM, kontrolleret energi) kan aflaste hofter/albuer. Hold vægten stram; det er den stærkeste “led-diæt” du har.
  Racen er dybbrystet og kan som andre store racer have risiko for oppustethed/mavedrejning (GDV). Ernæringsmæssigt forebygger man ved at fodre 2–3 moderate måltider i stedet for ét stort, undgå at lade hunden sluge foderet (brug slowfeeder), holde hvile 60 min før/efter hård aktivitet og ikke skifte foder brat. Meget fedtrige måltider ser ud til at øge risikoen. Hævede foderskåle anbefales ikke rutinemæssigt hos store racer, da de kan øge GDV-risikoen. Diskutér profylaktisk gastropeksi med dyrlægen ved højrisikoindivider.

Mange ejere ønsker mere “naturlig” fodring, fx rå- eller hjemmelavet foder. For en Gammel Dansk Hønsehund, der arbejder i marken og skal holde jævnt energiniveau, er balancen afgørende. Ubalancer i calcium/fosfor, D-vitamin, jod, zink og kobber er almindelige i uformelle opskrifter og kan på sigt skade knogler, tænder, skjoldbruskkirtel og immunforsvar.
Hvis du vil BARF’e eller lave hjemmelavet, så få en recept fra en veterinær ernæringsekspert. Som tommelfingerregel bør calcium/fosfor ligge omkring 1,2–1,4:1, og totale omega-6:omega-3 omkring 5–10:1. Inkludér en pålidelig kilde til EPA/DHA (fiskeolie eller fed fisk), og undgå vægt af “80/10/10”-myten, der sjældent dækker mikronæringsbehov. Tilberedning kan øge sikkerheden væsentligt: let kogning af kød og frysning af råvarer reducerer patogener. Giv aldrig rå svinekød fra vildsvin, og vær forsigtig med rå ferskvandsfisk pga. thiaminase og potentielle parasitter.
En pragmatisk vej er at bruge et komplet fuldfoder som base og supplere med “whole food”-toppere i små mængder: kogte grøntsager, lidt kogt æg, en smule dampet fisk eller yoghurt naturelt, hvis hunden tåler mejeri. Hold toppere under 10 % af dagens kalorier, så du ikke fortynder vitamin/mineralbalancen. Ben med marv er kalorietætte og kan give pancreatitis; brug i stedet sikre tyggealternativer, og prioriter daglig tandbørstning. Husk, at foderskift altid skal ske gradvist over 5–7 dage for at skåne maven. Monitorér afføring, hud og præstation i jagtsæsonen; justér fedt en smule op ved hårdt arbejde og ned i lavsæsonen, altid under hensyn til kropskonditionsscore.

• Tilskud kan være nyttige, når de bruges målrettet. For en stor, aktiv, men generelt sund Gammel Dansk Hønsehund giver nedenstående mest mening:
• Omega-3 (EPA/DHA): 60–100 mg pr. kg kropsvægt/dag, fordelt over måltider. En 30 kg hund: 1.800–3.000 mg EPA+DHA/dag. Understøtter hud, led og mave. Vælg renset fiskeolie med dokumenteret indhold, og introducér gradvist for at undgå blød afføring.
• Ledstøtte: Glucosamin HCl 15–30 mg/kg/dag og chondroitinsulfat 10–15 mg/kg/dag eller grønlæbet musling (typisk 300–600 mg/dag til 30 kg). Evidensen er moderat, men mange stor-racer oplever forbedret komfort i kombination med vægtkontrol og EPA/DHA.
• Probiotika: 1–5 mia. CFU/dag med veldokumenterede stammer (fx Enterococcus faecium, Lactobacillus spp.) ved maveuro, stress eller fodertransition. Kan forbedre afføringskvalitet og reducere antibiotika-relateret diarré.
• Multivitamin/mineral: Kun nødvendigt ved hjemmelavet diæt, og da helst som receptpligtig blanding fra dyrlægen for at sikre korrekt jod, D-vitamin, kobber og zink. Undgå dobbelt-dosering, hvis fuldfoder bruges.
• Kollagen/UC-II: Små daglige mængder (typisk 10 mg UC-II/dag) kan understøtte ledkomfort hos nogle hunde. Kombinér aldrig med NSAID uden dyrlægeråd, hvis der opstår maveirritation.
  Undgå uspecifikke “hud og pels”-pulvere med højt A- eller D-vitamin uden laboratoriedata; hypervitaminose ses især ved parallel brug af flere tilskud. Naturlige antioxidanter som E-vitamin kan være relevante sammen med høj dosis fiskeolie (ca. 2–4 IU E-vitamin pr. kg kropsvægt/dag), men bør doseres forsigtigt. Mål effekten: vurder hud, kløe, afføring og bevægelighed efter 6–8 uger, og stop tilskud uden målbar nytte.