Sundhedsguide for Gammel Dansk Hønsehund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Gammel Dansk Hønsehund er generelt en robust og sund jagthund uden kendte, race-specifikke sygdomme. Som stor, atletisk brugshund deler den dog en række risici med andre store racer og stående jagthunde. De vigtigste områder, du bør kende, er led- og bevægeapparat, mave-tarm, ører, hud/poter samt parasitbårne infektioner. Ledmæssigt ser man især risiko for hofte- og albuedysplasi samt senere i livet slidgigt, særligt hvis hvalpen vokser for hurtigt, eller hvis den belastes hårdt, før skeletmodning. Mave-tarm-problemer spænder fra simple foderskift-reaktioner til akut mavedrejning (GDV), som alle ejere af dyb- eller bredbrystede hunde bør kende symptomerne på. Ørerne er hængende og kan ved fugt, badning og jagt i vådt terræn være disponerede for øregangsbetændelse. Huden er kortpelset og tæt, hvilket giver lavt plejebehov, men små rifter, torneskrammer og hot spots kan opstå efter hårdt terræn. Poter kan få sprækker og slid, særligt i sæsonen. Som aktiv hund i naturen har racen øget eksponering for flåter og dermed borrelia og anaplasma. Endelig er overvægt en reelt forebyggelig risikofaktor, der forværrer alle ledproblemer og øger risikoen for metaboliske lidelser. Racen er typisk mentalt stabil og samarbejdsvillig, hvilket gavner håndtering og undersøgelse, men dens stærke næse og jagtdrift gør, at den ofte arbejder dybt i terræn; derfor er skader fra torne, grene, fremmedlegemer i øjne/ører og trædepuder ikke ualmindelige. Overordnet gælder: Tidlig indsats, fornuftig træningsprogression, korrekt fodring og konsekvent parasitbeskyttelse er nøgler til at holde Gammel Dansk Hønsehund sund gennem et langt, aktivt liv.

Forebyggelse begynder med balanceret fodring og vægtstyring. Hold din Gammel Dansk Hønsehund i et kropskonditionsindeks på 4–5/9; du skal kunne mærke ribben tydeligt under et tyndt fedtlag og se en let talje fra siden. Vælg et kvalitetsfoder til store, aktive racer, og justér energimængden med 10–20 % mellem lav- og højsæson for jagt/træning. Del den daglige ration i 2–3 måltider, og brug gerne slow-feeder for at reducere slugning og mulig mavedrejning. Undgå hård aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring. Hvalpe og unghunde skal vokse jævnt: Vælg et ”large breed puppy”-foder med kontrolleret calcium/fosfor og moderat energi, og undgå lange løbeture, hop og glatte gulve i vækstperioden. Ledbeskyttelse omfatter gradvis opbygning af kondition, regelmæssig styrke- og coretræning (bakke-gåture, korte kontrollerede apportøvelser), samt opvarmning før og nedkøling efter arbejde. Overvej skridsikre underlag i hjemmet og rampe til bil for at skåne led. Ører forebygges med rutinekontrol og skånsom rens efter svømning og regnfulde jagtdage; tør øreflapperne og undgå over-rens, der kan irritere kanalen. Poter plejes med regelmæssig eftersyn, kløtrimning og potevoks i sæson for hårdt underlag eller frost. Parasitter håndteres med en helårsstrategi tilpasset lokal risiko: flåtmidler i sæson, løbende tjek af pels og ører efter hver tur, samt hurtig fjernelse af flåter. Vaccinationer bør inkludere kernevacciner (hundesyge, hepatitis/adenovirus, parvovirus og parainfluenza) samt leptospirose for hunde, der færdes i vådt miljø; kennelhoste anbefales til træningspladser og jagtprøver. Overvej blodprøvebaseret sundhedstjek årligt for aktive, midaldrende hunde. Endelig kan omega-3 (EPA/DHA) støtte led og hud; vælg dokumenterede tilskud i korrekt dosis. Kastration/sterilisation planlægges i samråd med dyrlæge; hos store racer taler meget for at afvente skeletmodning for at reducere ortopæde risici, medmindre sundheds- eller adfærdsgrunde tilsiger andet.

Tidlig opdagelse gør en målbar forskel. Lær din hunds normaltilstand at kende: appetit, energi, hvilepuls, åndedræt og afføring/urin. Kontakt dyrlæge ved: 1) Tegn på mavedrejning: rastløshed, gentagne forgæves opkastningsforsøg, oppustet og stram bug, smerte ved berøring, kraftig savlen. Det er akut og potentielt livstruende. 2) Øreproblemer: hovedrysten, skæv hovedholdning, kløe ved ørerne, lugt eller brunligt sekret. Ubehandlet kan det give smertefuld otitis og blodøre (ørehematom). 3) Halthed og stivhed: især efter hvile eller dagen efter hård aktivitet; kan indikere overbelastning, korsbåndsskade eller begyndende slidgigt. 4) Hud- og poteproblemer: rødme, slikkeri, varme pletter (hot spots), sprækker i trædepuder eller tornestik; fjern fremmedlegemer og desinficér milde skrammer, men søg dyrlæge ved vedvarende irritation. 5) Flåt- og infektionssymptomer: feber, træthed, ømhed i led, nedsat appetit, blege slimhinder; kan være tegn på borrelia/anaplasma. 6) Øjne: rødme, lysfølsomhed, grusfornemmelse eller unormal tåreflåd efter tur i krat; fremmedlegemer og corneasår kræver hurtig vurdering. 7) Vejrtrækning/varme: overophedning i varmt vejr med kraftig gispen, glasagtigt blik, desorientering; flyt til køligt sted, køl skånsomt og søg dyrlæge. 8) Tænder og tandkød: dårlig ånde, tandsten, blødning eller tyggebesvær; regelmæssig tandhygiejne forebygger parodontose. 9) Adfærd: pludselig ændring i samarbejdsvilje, irritabilitet eller tilbagetrækning kan være smerterelateret. Som nærsøgende, rolig jagthund viser racen ofte subtile tegn på ubehag; små ændringer i tempo, søgemønster eller vilje til at springe over grøfter kan være første indikator. Ved tvivl er en tidlig telefonkonsultation med dyrlægen altid en god idé.

En struktureret plan for sundhedstjek sikrer, at problemer opfanges tidligt. Hvalp: sundhedstjek ved 8, 12 og 16 uger med vaccination, orme-/parasithåndtering, vækstkontrol og rådgivning om motion og fodring til store racer. Ungehund: ved 6–8 og 12–15 måneder med fokus på tandfældning, adfærd, leddenes udvikling og justering af træningsmængde; HD/AD-røntgen anbefales før avl og er nyttig som reference for aktive hunde. Voksen (1–7 år): årligt helbredstjek med klinisk undersøgelse, vægt/BCS, tandstatus, øre-/hudtjek, hjerte-/lungelyt og eventuelt basisblodprøver samt urinundersøgelse for tidlige tegn på organpåvirkning. For aktive jagthunde er et ”pre-season”-tjek for kondition, poter, led og parasitbeskyttelse yderst nyttigt, samt et ”post-season”-tjek for skader og restitution. Senior (fra ca. 7–8 år): halvårlige kontroller anbefales, inkl. blodprofiler (lever/nyre/thyreoidea), blodtryk, urin, og røntgen ved vedvarende halthed eller hoste; tidlig håndtering af slidgigt, tandproblemer og vægt er central for livskvaliteten. Vaccinationsprogrammet justeres efter risikoprofil; leptospirose og kennelhoste revaccineres ofte årligt ved høj eksponering. Parasitter revurderes sæsonmæssigt. Drøft chip- og forsikringsforhold, særligt hvis hunden arbejder i terræn langt fra veje; en GPS-halsbåndsløsning kan øge sikkerheden. Ernæringsrådgivning bør indgå i hvert tjek for at tilpasse foder til aktivitet og alder. Endelig bør avlsinteresserede ejere samarbejde med raceklub og DKK om sundhedsdata, lave relevante tests og vælge parringer, der bevarer racens bredde og funktion, hvilket indirekte beskytter sundheden i kommende generationer.

Tænk sundhed som en livscyklus. Planen begynder med ansvarligt opdræt og fortsætter med korrekt opvækst, fornuftig træningsprogression og tilpasning gennem voksen- og seniorår. For Gammel Dansk Hønsehund, der er rolig, samarbejdsvillig og mentalt robust, er nøglen at matche dens betydelige næse- og arbejdsbehov med kontrolleret, varieret motion. Sigte efter 1,5–2 timers daglig aktivitet fordelt på søg, lydighed, næsearbejde og fri bevægelse, med hviledage og aktiv restitution i højsæson. Implementér ugentlige styrke-/stabilitetsøvelser og forebyg hjemlige risici (glatte gulve, stejle trapper). Byg årligt kalenderhjul: forår – konditionsopbygning og tandrensning; sommer – varme- og vand-sikkerhed, intens flåtbeskyttelse og tidlig morgen-/sen aften-arbejde; efterår – topform til jagtprøver, poter og ernæring skærpes; vinter – vedligehold, ledstøtte og mental stimulering indendørs. Ernæring justeres sæsonmæssigt; til seniorer overvej færdigfoder med ledstøtte og højere protein/omega-3 for muskelmasse. Tandbørstning 3–4 gange ugentligt, kløtrimning hver 3.–4. uge og ørekontrol hver uge som faste rutiner. Overvej forsikring, der dækker akutte skader som korsbånd og mavedrejning. Drøft profylaktisk gastropexi med dyrlægen, hvis din hund vurderes i øget risiko. For tæver er forebyggelse af livmoderbetændelse (pyometra) et vigtigt hensyn; timingen af sterilisation afvejes mod ortopædrisici. Rejsesikkerhed og førstehjælp hører med: medbring flåtfjerner, saltvandsampuller til øjne, klorhexidin, elastisk forbinding og potesokker. Træn håndteringsøvelser, så hunden accepterer mund-, øre- og poteinspektion. Og vigtigst: Mål på trivsel, ikke kun præstation – en glad, slank, velrestitueret Gammel Dansk Hønsehund lever typisk 12–14 år og forbliver arbejdsdygtig langt op i alderen, når forebyggelse og tidlig opdagelse går hånd i hånd.