Gammel Dansk Hønsehund - Allergi og intolerance: Komplet guide

Gammel Dansk Hønsehund er ikke en hypoallergen race. Som en stor, korthåret stående jagthund med tæt, glat pels og relativt tynd underuld fælder den moderat året rundt og afgiver både skæl (dander) og spytproteiner, som er de primære allergener for mennesker. Dens størrelse (26–35 kg) betyder desuden, at den har mere hud- og pelsareal end mindre racer, hvilket i praksis kan give en højere samlet allergenbelastning i hjemmet. Samtidig er racen typisk ikke en stor savler, hvilket for nogle allergikere kan være en fordel, men det gør den hverken allergivenlig eller allergisikker.

Hvis du eller et familiemedlem er følsom over for hunde, er den mest realistiske strategi at reducere eksponeringen, ikke at forlade sig på racens pelstype. Regelmæssig og skånsom badning (hver 3.–4. uge med en mild, hundespecifik shampoo), hyppig støvsugning med HEPA-filter, luftrensere i opholdsrum og soveværelser samt vask af hundens tekstiler ved 60 °C hjælper. Gammel Dansk Hønsehund har hængeører, og hvis ørene ikke holdes rene og tørre, kan gærvækst medføre en karakteristisk lugt, som nogle oplever irriterende; korrekt ørepleje reducerer både lugt og hudirritation.

Racen er avlet til at arbejde i mark, skov og krat og bringer uundgåeligt pollen, støv og jord med ind. Et enkelt, praktisk tiltag er at etablere en “sluse” ved indgangen: et aftørringsområde med mikrofiberhåndklæder, en potevasker og en quick-dry-bademåtte. Aftør pels og poter efter hver tur, og giv en lunken bruser efter særligt støvede eller pollenrige dage. Endelig bør soveværelset holdes hundefrit, uanset hvor velopdragen racen er; god søvn uden allergener gør en stor forskel for mennesker med allergi.

Selv om Gammel Dansk Hønsehund ikke har dokumenteret øget risiko for specifikke allergiske sygdomme, kan den – som andre jagthunde – udvikle atopisk dermatitis (inhalations-/miljøallergi), kontaktdermatitis, foderallergi samt loppeallergi. Atopisk dermatitis viser sig typisk fra 6 måneder til 3 års alderen og ses som kløe, rødme i armhuler og lyske, ansigtsgniden, pote- og flankeslikken, tilbagevendende varmepunkter (hot spots) og øreproblemer. Racens hængeører og aktive udendørsliv gør det vigtigt at forebygge sekundære øre- og hudinfektioner.

• En effektiv strategi er multimodal og konsekvent:
• Forebyggelse og miljøkontrol: begræns eksponering for kendte triggere (pollen, husstøvmider, lagermider i tørfoder, skimmelsvampe). Afskaf støvfælder, anvend allergentætte betræk til madrasser, og hold luftfugtighed omkring 40–50 %.
• Hudsundhed: ugentlig børstning med gummihandske eller blød børste fjerner løse hår og skæl. Badeprotokoller med antimikrobiel shampoo (f.eks. chlorhexidin 2–4 %) ved sekundære infektioner aftales med dyrlægen. Skyl altid grundigt, og tør pelsen helt, især efter jagt og svømning.
• Ørepleje: tjek ører 2–3 gange om ugen. Rens med en egnet ørerens (tørre-/syrebaseret ved tendens til gær), og tør efter. Øreryk og tyggeleg hjælper med naturlig ventilation.
• Parasithåndtering: året rundt-loppe- og flåtkontrol er ufravigeligt, særligt hvis hunden bruges på jagt og i højt græs. Loppeallergi forværres af blot få bid.
• Vægt og motion: racen er rolig i temperament, men udholdende; 1,5–2,5 timers daglig motion og næsearbejde reducerer stressrelateret kløe og holder huden sund. Undgå overvægt, da varmefolder og dårlig ventilation kan udløse hotspots.
• Monitorering: brug en kløeskala (0–10) ugentligt, fotografér læsioner, og del data med dyrlægen. Tidlig indsats mindsker behovet for tung medicin.

Racen er samarbejdsvillig, men selvstændig i jagtarbejdet; træn kropshåndtering tidligt (poter, ører, mund), så pleje og behandling kan udføres stressfrit. En stille, forudsigelig rutine gør en mærkbar forskel.

Foderallergi og foderintolerance udgør en mindre del af hud- og maveproblemer, men bør overvejes ved vedvarende kløe, ørebetændelser eller diarré, som ikke følger sæson. Hos Gammel Dansk Hønsehund – en stor, aktiv race – skal koststrategien balancere mellem præcis diagnostik og tilstrækkelig energi til arbejde og træning.

• Diagnose stilles bedst med en strikt elimineringsdiæt i 6–8 uger:
• Vælg enten et veterinært hydrolyseret fuldfoder eller et novel protein-foder (f.eks. hest, and, kanin eller vildt) med en enkelt kulhydratkilde.
• Eliminér alle andre proteinkilder inkl. tyggeben, godbidder, smagsatte mediciner og bordrester. Brug kompatible godbidder eller mål små rationer af hovedfoderet som træningsbelønning.
• Vurder kløe, afføring og hud ugentligt. Hvis symptomer reduceres markant, foretages en kontrolleret provokation med det tidligere foder i 7–14 dage for at bekræfte diagnosen.

Når en foderallergi er identificeret, er livslang undgåelse af udløsende proteiner den mest stabile løsning. Arbejdshunde trives ofte på energitæt foder med moderat til høj fedtprocent; vælg en recept, som også understøtter hudbarrieren med essentielle fedtsyrer (linolsyre), biotin, zink og kobber. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe inflammation; en praktisk startdosis er samlet 100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag (f.eks. ca. 3.000 mg til en 30 kg hund), fordelt over måltider og justeret efter dyrlægens anvisning.

Vær opmærksom på lagermider i tørfoder, især i varme, fugtige miljøer. Køb mindre poser, opbevar i originalposen inde i en lufttæt beholder, og brug posen inden for 4–6 uger. For hunde med samtidig mavefølsomhed kan et letfordøjeligt foder med fermenterbare fibre (fruktooligosakkarider, MOS) og dokumenterede probiotika være nyttigt.

Undgå ukritisk at skifte til kornfrit eller hjemmelavet foder; vælg produkter fra producenter med dokumenteret kvalitetssikring og fodringsforsøg (FEDIAF/AAFCO). Ved hjemmelavet allergivenlig diæt bør en veterinær ernæringsfysiolog udarbejde opskriften for at forebygge mangler. Husk, at Gammel Dansk Hønsehunds vægtklasse gør portionskontrol afgørende: små overfodringer akkumuleres hurtigt og kan forværre kløe via varme og hudfolder.

Miljøet er ofte nøglen til at styre allergi hos en aktiv jagthund. Gammel Dansk Hønsehund arbejder i mark, skov og hede, hvor græs-, bynke- og birkepollen, skimmelsvampe, jordbakterier og plantestoffer kan irritere hud og poter. Vandarbejde og vådt terræn øger risikoen for fugtige ører og gærvækst. I hjemmet er husstøvmider og rengøringsmidler klassiske triggere; i foder- og udstyrsrummet er lagermider og støv problematiske.

• Praktiske tiltag:
• Efter tur: skyl poter og bug med lunkent vand på dage med høj pollenbelastning, og tør grundigt – især mellem tæerne og under ørerne. Anvend eventuelt en blid, micellær “leave-on”-spray, som kan aftørres.
• Poter og hudbarriere: brug en potebalsam eller en let silikonelotion før arbejde i lyng, højt græs og sand for at reducere mikroskopiske rifter, som ellers kan fungere som indgang for allergener.
• Ører: luft ud efter svømning. Brug ørerens med tørrende egenskaber, og undgå at lade vand samle sig i øregangen.
• Indeklima: støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og hold luftfugtigheden på 40–50 %. Luftrenser i soverum og stue kan mærkbart reducere allergentæthed.
• Opbevaring: garder foder, godbidder og tørrede tyggeprodukter køligt, tørt og tæt lukket. Kassér poser, der har stået åbne i længere tid.
• Plejeartikler og tekstiler: vælg uparfumerede produkter, og skyl hundedækkener og håndklæder uden skyllemiddel, som kan irritere huden.

Sæsonmønstre er almindelige: forår og sensommer giver ofte forværring. Før jagtsæsonen kan en forebyggelsesplan med badning, ørepleje og parasitkontrol lægges, så hunden møder sæsonen i optimal hudform. Et fast “efter-mark”-ritual giver både struktur og mindre kløe dagen derpå.

Når miljø- og plejetiltag ikke er tilstrækkelige, er medicinsk behandling næste skridt. Valget afhænger af symptombillede, sæson og hundens aktivitetsniveau.

• Antipruritiske midler:
• Oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt mod kløe ved atopisk dermatitis; ofte velegnet til aktive hunde, da det sjældent sløver.
• Lokivetmab (Cytopoint) er et monoklonalt antistof mod IL-31, givet som injektion hver 4.–8. uge; høj sikkerhedsprofil og praktisk for ejere.
• Glukokortikoider (prednisolon) er effektive mod akutte opblusninger, men bør bruges kortvarigt pga. bivirkninger (polyuri, polydipsi, muskelkatabolisme).
• Ciclosporin kan anvendes ved kronisk atopisk dermatitis; kræver tålmodighed og monitorering.

Allergen-specifik immunterapi (ASIT) er den eneste behandling med sygdomsmodificerende potentiale. Efter allergitesting (intradermal eller serologisk) skræddersys en vaccine, som gives som injektioner eller dråber. 60–70 % oplever markant bedring efter 6–12 måneder; ASIT kan kombineres med ovenstående midler og er velegnet til en ung, ellers sund Gammel Dansk Hønsehund med helårsproblemer.

• Sekundære infektioner behandles målrettet:
• Bakteriel pyodermi: topikale antiseptika (chlorhexidin), evt. systemiske antibiotika efter dyrkning ved recidiv.
• Malassezia-dermatitis og otitis externa: kombinationsprodukter med svampemiddel og steroid, samt konsekvent tørring og ørerens.

Parasitkontrol med moderne isoxazoliner forebygger loppeallergi, som ellers kan gøre selv velkontrolleret atopi ukontrollerbar. Planlæg medicineringen efter aktivitetsniveau og jagtsæson; undgå sedative bivirkninger op til prøver og jagt. Monitorer vægt, blodprøver og hudstatus regelmæssigt ved længerevarende behandlinger, og hold en tæt dialog med dyrlægen for at tilpasse planen over tid.