Gordon Setter - Ansvarlig avl og genetik

Gordon Setter er den mest substantielle af setter-racerne: en stor, atletisk fuglehund med kraftig knoglebygning, dyb brystkasse og et langt, fjedrende trav, der kan bæres i timevis i terræn. Racen hører under FCI gruppe 7, britiske og irske settere, og avlsmålet skal, uanset eksteriør, forankres i funktion – en udholdende, stabil og samarbejdsvillig jagt- og familiehund. Hanner ligger typisk omkring 61–66 cm i skulderhøjde, tæver 58–62 cm, vægten 25–30 kg. Pelsen er glat til let bølget med rig behæng på ben, bryst, bug og hale. Farven er kulsort med klart afgrænsede, dybt mahognifarvede aftegninger. Små, hvide brystpletter tolereres, men helhedsindtrykket skal være sort/tan. Racen er ikke hypoallergen, og pelsplejen er moderat til høj: ugentligt grundigt gennembørstning, samt trimning af behæng og poter for at forebygge filtre og hudirritation. Temperamentsmæssigt skal en Gordon være selvsikker, hengiven og modig, med rolig nerve, god afbryderknap i hjemmet og drift og udholdenhed i marken. Avl bør undgå ekstremer: overdreven substans eller tunghed koster bevægelsesøkonomi og kan belaste led; for smal og dyb brystkasse kan øge risikoen for mavedrejning; for lange lændepartier kan kompromittere rygstyrke. Hovedet er tørt med markeret stop, korrekt saksebid, mørke, intelligente øjne og lavt ansatte, velbehårede ører. Bevægelsen skal være jordvindende og parallel, med stærk afskub bagtil og fri rækkevidde fortil. Et sundt eksteriør er et, der muliggør 2–3 timers daglig aktivitet, næsearbejde og apportering uden at slide hunden ned. I et moderne dansk avlsprogram skal standarden læses som en funktionsbeskrivelse: konstruktion, der understøtter jagtlig brug og lang levetid, samt et sind, der trives i et aktivt familiehjem.

Gordon Setter-populationen i Danmark er relativt lille, hvilket forpligter avlere til aktiv styring af genetisk variation. Et centralt værktøj er indavlskoefficienten (COI). Som tommelfingerregel bør COI over 5–7 generationer holdes så lav som praktisk muligt, ideelt under 6,25 %, og gerne under 5 %, når kvalitet og diversitet kan forenes. Brug stambogsværktøjer fra DKK og internationale databaser, så der beregnes på så mange generationer som muligt. Undgå populær han-syndromet, hvor enkelte hanner får uforholdsmæssigt stor indflydelse på genpuljen. I en lille race kan en pragmatisk grænse være, at en han samlet ikke står for mere end 2–3 % af femårsopdrættet i landet, eller maksimalt et håndfuld velbegrundede parringer, afhængigt af kvalitet og slægtskab. Flere arvelige tilstande er relevante. Progressiv Retinal Atrofi af rcd4-varianten nedarves autosomalt recessivt: kun hunde med to muterede alleler bliver klinisk påvirkede. DNA-test gør det muligt at styre parringer; bærere kan, for at bevare diversitet, parres til genetisk fri partner, men aldrig til en anden bærer. Hypothyreose har polygen og immunologisk baggrund; selektion mod TgAA-positive (thyroglobulin-autoantistof) linjer kan reducere risikoen over tid. Albue- og hofteledsdysplasi er polygen/kvantitativt betinget, påvirket af både gener og miljø. Brug gerne avlsværdital (EBV), hvor de findes, og vægt resultater fra slægtninge tungt. Gastrisk dilatation-volvulus (mavedrejning) udviser familiære mønstre, men ingen enkel gen-test findes; moderat eksteriør uden overdreven dyb og smal brystkasse og stabilt temperament kan være indirekte risikoreduktion. Farvegenetik er enkel i racen – korrekt black and tan – og bør ikke være selektionsdriver i sig selv. Endelig bør man balancere arbejdsdrift, biddability og mental sundhed med eksteriør: performanceegenskaber er arvelige og bevares bedst gennem målrettet, men diversitetsbevarende, selektion.

Et ansvarligt avlsprogram for Gordon Setteren samler dokumentation fra kliniske undersøgelser, billeddiagnostik og DNA. Minimumspakken bør omfatte: 1) Hofter: Røntgen med officiel FCI-bedømmelse efter 12–15 måneders alder. Avl primært på A og B. En C-hund kan i særlige tilfælde indgå, men kun til en A-partner, med stærk familiehistorik og avlsværdital, der taler for det – i en lille population skal sund fornuft og totalvurdering være styrende. 2) Albuer: Røntgen med officiel score; ønsket 0. En 1’er kun til 0-partner og med dokumenteret stærke led i slægten. 3) Øjne: ECVO-øjenlysning inden for 12 måneder før parring, inkl. oftalmoskopi for PRA-tegn og øvrige arvelige øjensygdomme. Overvej gonioskopi hvert 2.–3. år for at fange vinkelforandringer tidligt, selv om glaukom ikke er udtalt i racen. 4) DNA: PRA rcd4-status for begge forældre før parring. Par kun bærer til fri, fri til fri, aldrig bærer til bærer. 5) Thyroidea: Komplet panel efter 24 måneders alder, inkl. total T4, fri T4, TSH og TgAA. Gentag hvert 18.–24. måned, så længe hunden er i aktiv avl. 6) Generel helbredsprofil: Klinisk helbredsundersøgelse, tænder/bid, hjerteauskultation, hud/ører og bevægeapparat. Tjek især ører og hud, da behæng og aktivitet disponerer for otitis og hotspots. For hanner i avl er sædanalyse nyttig ved første parringer og ved mistanke om fertilitetsfald. For importer/eksporter: test for Brucella canis før naturlig parring eller sædlevering, særligt ved internationalt samarbejde. Mavedrejning (GDV) har ingen laboratorietest, men registrér familiehistorik, brystdybde/bredde-forhold og temperament. Rådgiv hvalpekøbere i risikohåndtering (opdelte måltider, undgå kraftig aktivitet lige efter foder, stressreduktion) og overvej profylaktisk gastropeksi hos afkom fra højrisikolinjer, i samråd med dyrlæge. Saml og del alle resultater i DKK’s sundhedsdatabaser og racens avlsforum, så data gavner hele populationen. Husk, at miljø også former sundhed: kontrolleret vækst (balanceret foder, undgå overvægt), skridsikre underlag, fornuftig træningsprogression og pausekultur er lige så vigtige som generne.

Etikken sætter rammen for al faglighed. Avl på Gordon Setter skal være målrettet racens funktion, sundhed og velfærd, ikke kortsigtede championater. Avlsdyr bør være fysisk og mentalt modne: tæver tidligst ved 2. løbetid og helst >24 måneder; hanner efter 18 måneder, gerne senere, når sundhedsdata og temperament er velbelyst. Planlæg kuld med passende intervaller og realistiske loft for antal kuld per tæve, så kropslige og mentale ressourcer respekteres. Fravælg hunde med udtalt skyhed, lydsensitivitet, aggressionsproblemer, udtalt separationsangst eller vedvarende kløe/hudproblemer, da disse træk ofte har arvelig komponent og reducerer livskvalitet. Vær åben om resultater: publicér sundhedstests, COI, meritter og eventuelle anmærkninger. Transparens styrker racen. Undgå markedsføring, der oversælger racen som ”nem”, da Gordons kræver 2+ timers daglig motion og målrettet mental stimulering. Forbered kuldets første 8 uger med velfærd i fokus: trygge fødeforhold, god hygiejne, tidlig neurologisk stimulering (ENS) og velstruktureret socialisering, der matcher racens behov for nysgerrighed, næsearbejde og selvkontrol. Lav skriftlige aftaler med købere: sundhedsgaranti, retur-/omplaceringsklausul og livslang rådgivning. Tag ansvar for afkom hele livet. Bekæmp populær han-syndrom med bevidste valg og samarbejd på tværs af kenneler, også internationalt, så diversiteten holdes høj. Når udavl på tværs af udstillings- og brugsorienterede linjer er fagligt begrundet, kan det være etisk rigtigt for at samle sund konstruktion og arbejdsdrift. Endelig bør økonomi aldrig være primus motor; beslutninger skal træffes, fordi de tjener racens langsigtede sundhed, temperament og brugsegenskaber.

Start med et klart mål: Hvad skal forbedres eller bevares – hofter/albuer, øjenstatus, rcd4-status, temperament (afbalanceret mod), jagtlig stil, bevægelse, pelsplejevenlighed? Lav en ærlig SWOT for din hund, så partneren vælges komplementært. 1) Sundhedsprofil: Kun partnere med dokumenteret hofte A/B og albue 0 (eller velbegrundet 1 til 0) bør overvejes. ECVO normal inden for 12 måneder, og kendt PRA rcd4 DNA-status. Thyroidea-panel, inkl. TgAA, bør være uden anmærkninger. 2) Slægtskab: Beregn COI på 5–10 generationer og vurder ”genetisk afstand”. Undgå tætte kombinationer; sigt på lavere COI end racens gennemsnit. 3) Temperament og funktion: Mød partneren i virkeligheden. En Gordon skal være selvsikker og samarbejdsvillig, med ro i stuen og tænd/sluk i arbejde. Vælg dokumenteret funktion via markprøver, apportering, næsearbejde eller relevant brugsmerit, og fravælg lydskygge. 4) Eksteriør og bevægelse: Se hunden i trav og gallop. Undgå at ”dublere” samme byggesvaghed (lang lænd, stram vinkel, tunge skuldre). Prioritér moderat, funktionelt eksteriør frem for overdrivelser. 5) Logistik og reproduktion: Planlæg progesteronmåling, brucella-test ved international parring, og aftal parringstype (naturlig, frisk/kølesæd, frossen). Overvej CHV-1 (herpes) vaccination efter dyrlægeråd ved højrisikotæver. Lav en skriftlig parringsaftale om honorar, gentagelsesret og dataudveksling. 6) Opfølgning: Forpligt jer til at indsamle sundheds- og adfærdsdata fra afkommet. Disse data, når de deles, forbedrer racens avlsbeslutninger og gør næste kuld bedre. Samlet set handler partnervalg om at forene dokumenteret sundhed, robust mentalitet og racetypisk funktion – og om at gøre det på en måde, der bevarer genpuljen bred og bæredygtig.