Gordon Setter og børnefamilier: Sikker integration

Gordon Setter er en stor, atletisk fuglehund fra Skotland, ca. 61–66 cm i skulderhøjde og 25–30 kg. Den er selvsikker, kærlig og modig, men modnes mentalt langsomt, hvorfor “teenagefasen” ofte varer til 2–3 år. Det er en hengiven familiehund, som knytter sig tæt til sine mennesker, men som med sin energi og logrende fjerhale let kan vælte små børn. Børnesikkerhed handler derfor først om at indrette hjemmet klogt, og dernæst om at skabe rolige rutiner.

Lav zoner: en hvilezone med kurv eller bur, hvor hunden altid får fred; en børnezone; og en fælleszone, hvor al kontakt er guidet. Brug babygitre, non‑slip løbere på glatte gulve og en måtte ved døren, så hunden kan vælge ro frem for at storme ud. Parker legetøj væk, og opbevar hundens tyggeben og madskål i et separat rum.

Planlæg dagen: en voksen Gordon Setter har typisk brug for 90–120 minutters daglig motion fordelt på snuseture, leg og træning. Kvalitet trumfer kvantitet, så indlæg næsearbejde og korte træningspas på 3–5 minutter. Lær basisøvelserne “sit”, “vent”, “på måtten” og en sikker indkaldelse; det dæmper tempoet og giver forudsigelighed for børnene.

Sundhed spiller ind i sikkerheden. Racen kan få albueledsdysplasi; undgå derfor vild leg på trapper og glatte gulve, især i vækstperioden. Hypothyreose kan påvirke energi og irritabilitet, så få dyrlægen til at tjekke ved adfærdsændringer. PRA kan give nedsat syn; undgå at overraske hunden i mørke. Maveudvidelse/mavevending (GDV) forebygges ved ro omkring måltider: del fodringen i 2–3 mindre måltider, undgå bollespisning med slow‑feeder, og hold 60–90 minutters ro før og efter mad. Gordon Setteren trives ofte i vand; hav hegn om pool og altid en voksen ved bassinkanten.

Børn lærer bedst, når regler er enkle, konkrete og gentages. Start med hundesprog: vis børnene, at slikken om munden, gab, at vende hovedet væk, stivnen eller at gå væk er “jeg har brug for en pause”. Indfør “kæl 1‑2‑3, stop”: stryg tre gange, stop, og se om hunden aktivt beder om mere – hvis ikke, så tak og pause. Ingen kram, ingen rideture, ingen hænder i hundens kurv.

Hilsener: børn sætter sig let på hug, vender siden til, og lader hunden komme. Godbidder gives i åben hånd eller kastes blødt på gulvet. Lær dem at spørge en voksen først, og at spørge hunden bagefter med en “consent‑test”. Gordon Setteren er blød og følsom; brug rolige stemmer og undgå råben.

Alderstilpas opgaver: 3–6 år kan kaste godbidder på måtten og hjælpe med at fylde vand. 7–12 år kan lave simple øvelser som “se på mig”, target til hånd og næsesøg. Teenagere kan gå ture, træne indkald og apport under voksen supervision. Forklar jagtdrift: fangelege med børn er no‑go, men kontrolleret apport med to bolde er ja‑tak.

Gør samspil forudsigeligt: aftal et fælles stop‑ord, f.eks. “Pause”. Brug kort snor indendørs ved gæster, så børnene kan øve at gå roligt forbi. Forbered børnene på pleje: Gordonens silkefjer filtrer; børn må kigge på, holde godbidskoppen og tælle børstestrøg, mens en voksen børster. Øv håndtering som et spil: “rør øre – godbid”, “løft pote – godbid”. Når børn forstår, at hunden altid kan sige fra, stiger sikkerheden, og relationen bliver lettere og varmere.

Klare husregler skaber ro for både børn og hund – og er særligt vigtige med en stor, energisk race.

• - Fredszoner: Hunden forstyrres aldrig i kurv/bur; ingen leg på sovende hund.
• Ressourcer: Ingen må tage madskål, tyggeben eller legetøj fra hunden. Voksne træner byttelege (“slip” og bytte for bedre), børn gør det ikke.
• Legetyper: Ingen fangelege. Vælg søgelege, apport med to bolde, eller kort tovtræk med klare regler (start/stop, “slip” på cue). Afslut, mens legen er god.
• Gulv og trapper: Ingen vilde hop eller skub på glatte gulve; læg løbere ud. Trapper tages i roligt tempo, og små børn ledsages.
• Vand: Gordon Setteren er typisk tryg i vand; børn må kun bade med hunden under tæt voksenopsyn. Tør ører og fjer efter bad for at forebygge irritation.
• Måltider: Server 2–3 mindre måltider i slow‑feeder, og hold 60–90 minutters ro før/efter for at mindske GDV‑risiko. Børn leger ikke med hunden i disse vinduer.
• Gæster og fødselsdage: Hunden er på line eller bag et gitter de første 10–15 minutter. Beløn ro, giv en slikkemåtte i et roligt rum, hvis stemningen bliver høj.

Træningsmål, der hjælper reglerne: “på måtten” som parkeringsplads i stuen, “vent” ved døre og fodring, og en skarp indkaldelse. Socialisér kontrolleret til barnevogne, cykler og boldspil, så jagtlysten styres. Integrér pleje i små, positive bidder: 10–15 godbidder pr. session under børstning eller ørecheck. Når strukturen er tydelig, falder tempoet, og alle får flere, bedre øjeblikke sammen.

Brug kun aktiv supervision, når børn og hund er sammen: en opmærksom voksen inden for armslængde, der guider begge parter. Ingen mobil, ingen multitasking. Lav et 10‑sekunders tjek‑ind: ser hunden afslappet ud (blød krop, blød hale), og følger børnene reglerne? Hvis arousal stiger, så sæt på måtten, giv en snusepause eller adskil.

Arbejd med en enkel farvezone‑model: Grøn = rolig, guidet kontakt. Gul = tempo stiger, mange lyde/bevægelser – afbryd venligt og skift aktivitet. Rød = stivnen, knurren, hårde øjne – stop, adskil, giv ro. Træn familien i at reagere tidligt i gul zone, så rød undgås.

Planlæg dagens hotspots: før skole kort søgning på græsset, eftermiddag en struktureret tur med næsearbejde, og aftenro på måtten. Ved legeaftaler kommer hunden ud i korte, planlagte sekvenser med line og belønning for ro. Langline i have giver kontrol, uden at hunden løber børn over ende.

Sikkerhed ved transport og udflugter: hund i godkendt bilbur eller sele; børn spænder ikke hunden fast uden voksen. Ved sø/strand står en voksen for styring; lær “stop” og “kom” før vandleg. Hold øje med vejr og underlag: varm asfalt, dybt mudder og glatte fliser øger risiko for overbelastning, især ved tendens til ledproblemer.

Vær helbredssensitiv: ondt, træthed, sult eller varme reducerer tolerance. På sådanne dage gøres interaktioner kortere og mere forudsigelige, og hunden får ekstra hvile.

En tryg familierelation bygges af mange små, gode øjeblikke. Læg en “positiv spor”‑strategi: hver gang børn nærmer sig, lander en rolig godbid på hundens måtte. Det lærer Gordon Setteren, at børns tilstedeværelse betyder ro og belønning, ikke forventning om vilde lege.

Lav fælles aktiviteter, der passer til racen: næsearbejde (“find godbidden” i stue, snusespor i have), apport på fladt underlag med to bolde, og simple tricks som “pote”, “snur rundt” og “target næse til hånd”. Korte succeser slår lange seancer. Teenagere kan stå for træning af indkald og gå fint i line; mindre børn kan være “godbidskastere” og tælle gentagelser.

Grooming er både pleje og pædagogik. Gordonens fjerpels kræver børstning 2–3 gange om ugen; børn kan holde godbidskrukken og sige “klar – go”, mens en voksen børster tre strøg ad gangen, pause, beløn. Tjek ører ugentligt, tør efter bad, og klip kløer hver 3.–4. uge. Øv “chin rest” på håndklæde og næsetarget, så pleje og dyrlæge bliver samarbejde frem for tvang.

Skab rolige ritualer: aftensamvær, hvor et barn læser højt ved siden af hundens kurv, eller “snusemadskovl” i græsset efter skole. Fordel dagens behov cirka 50/50 mellem fysisk og mentalt arbejde. Forebyg GDV med små portioner, slow‑feeder og hvile omkring måltider. Hold øje med vægt, pels og energi; søg dyrlæge ved matte øjne, uforklarlig vægtøgning eller ændret temperament, da hypothyreose og øjenforandringer kan spille ind.

Fejr små sejre, før dagbog over fremskridt, og overvej et familievenligt hundekursus. En konsekvent, venlig tilgang gør Gordon Setteren til en stolt, stabil makker for hele familien.