Sundhedsguide for Gravhund: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Gravhunden er en chondrodystrof race med lang ryg og korte ben, hvilket øger risikoen for rygsygdommen Intervertebral Disc Disease (IVDD). Op mod hver femte gravhund får kliniske rygproblemer i løbet af livet. Ved IVDD forandres bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, så de kan bule ud eller springe, hvilket klemmer nerverne. Symptomer spænder fra øm ryg og modvilje mod at hoppe, til lammelse og manglende kontrol over urin og afføring. Tidlig indsats er afgørende; nogle tilfælde behandles med stram hvile, smertelindring og fysioterapi, mens andre kræver akut operation.
Epilepsi er en anden kendt udfordring. Anfaldene optræder ofte mellem 1–5 års alderen og kan variere fra korte fraværsepisoder til generaliserede kramper. Med korrekt udredning og medicinsk behandling kan de fleste gravhunde leve et godt liv.
Øjensygdommen progressiv retinal atrofi (PRA) medfører gradvist synstab, typisk først nedsat nattesyn og senere dagsyn. Der findes DNA-tests til avlsbrug, og en øjenundersøgelse hos en øjendyrlæge kan opdage tidlige forandringer.
Selv om GDV (oppustning/mavedrejning) ses sjældnere hos små racer, forekommer det rapporteret hos gravhunde. Tegn er voldsom uro, oppustet mave og forgæves opkastningsforsøg, hvilket er en akut nødsituation.
Endokrine sygdomme som Cushings syndrom (overproduktion af kortisol) og diabetes forekommer. Cushings viser sig bl.a. ved øget drikkelyst og tissetrang, tynd pels og “pottet” bug. Diabetes giver typisk vægttab trods god appetit og meget drikkeri/tisseri. Begge kræver livslang kontrol.
Øvrige problemer omfatter medfødt døvhed (særligt relateret til merle-genetik), tand- og parodontalsygdom hos de små kæber, samt pancreatitis efter fedtrige måltider. Overvægt forværrer de fleste af ovenstående tilstande og belaster ryggen, hvorfor vægtkontrol er centralt i racens sundhedspleje.

Forebyggelse starter med vægtstyring. Hold din gravhund slank, med en kropskonditionsscore på 4–5/9, så ryggen belastes mindst muligt. Vej månedligt, mål taljeomkreds, og justér fodermængden i små trin. Vælg et fuldfoder af høj kvalitet, gerne med moderat energiindhold, og begræns fedt- og bordrester for at forebygge overvægt og pancreatitis. Tilsætning af omega-3 (fiskeolie) kan støtte led og hud, og daglig tandbørstning forebygger parodontose.
Bevægelse bør være lav-impact og regelmæssig: 2–3 korte gåture og næsearbejde/snuselege fordelt over dagen. Undgå gentagne hop ned fra sofa, seng og trapper. Opsæt ramper eller trin og læg skridsikre tæpper på glatte gulve. Sele anbefales frem for halsbånd for at minimere træk på nakke og ryg; vælg en sele med god brystfordeling. Korte styrkeøvelser som kontrollerede bakkeopgange, blide cirkler, “snur” til begge sider og lave cavaletti-bomme kan opbygge kernemuskulatur, når hunden er smertefri. Svømning kan være skånsomt, men da gravhunde ikke er bygget til anstrengende svømning, skal vandtræning ske kortvarigt, lunt og under kontrol—hydroterapi er ideelt.
For at reducere GDV-risiko: Fodr 2–3 mindre måltider dagligt, brug eventuelt slowfeeder, sørg for ro omkring fodring, og undgå hård leg 60 minutter før og efter måltid.
Genetik og screening er vigtige. Køb fra ansvarlige opdrættere, der PRA-tester avlsdyr, følger racens rygfotograferings-/diskforkalkningsprogrammer og undgår problematiske farvekombinationer (som dobbel-merle). Planlæg årlige øjenundersøgelser ved mistanke om synsændringer, og BAER-test ved merle-linjer eller usikker hørelse.
Afslutningsvis: Parasitsikring og vaccinationer efter gældende anbefalinger, regelmæssig negleklip (lange negle ændrer rygbelastning), ørecheck hos langhårede/ruhårede varianter, samt mental aktivering for at dæmpe jagtdrift og stress.

Gravhundens kropsbygning gør tidlig opdagelse af rygtegn altafgørende. Vær opmærksom på: modvilje mod at hoppe op/ned, stiv eller buet ryg, ømhed ved løft, usikker bagpart, poteslæb eller knuckling, ændret gang (ataksi), og pludselige skrig ved bevægelse. Akut svaghed eller lammelse af bagben er en nødsituation—søg straks dyrlæge.
Neurologiske tegn på epilepsi inkluderer stirren, savlen, rystelser, stivnen eller fulde kramper. Efter anfald ses ofte desorientering og sult/tørst. Varer et anfald over 5 minutter, eller kommer anfald i klynger, kræves akut hjælp.
Øjensymptomer ved PRA og andre øjenlidelser: usikkerhed i mørke, sammenstød med møbler, udvidede pupiller, skinnende øjenbundsrefleks, samt øget blinken eller røde øjne.
Endokrine advarselstegn: ved Cushings—øget drikkelyst/tissetrang, hårtab eller tynd pels, hudinfektioner, hængebug og muskelspild; ved diabetes—meget drikkeri/tisseri, vægttab trods god appetit, træthed, og eventuelt sødlig ånde eller grumsede linser (katarakt).
Mave-tarm: GDV viser sig ved oppustet, spændt mave, rastløshed, urolig vejrtrækning og forgæves opkastningsforsøg; søg akut hjælp. Pancreatitis kan give mavesmerter, krum ryg, opkast og nedsat appetit efter fed mad.
Mund og ører: dårlig ånde, rødme ved tandkød, tandsten, tyggebesvær; hos langhårede/ruhårede—kløe, rysten på hoved, brunligt ørevoks eller lugt.
Subtile ændringer tæller også: nedsat lyst til leg, ændret temperament, søgen mod varme, eller ændret soverutine. Tidligere kontakt til dyrlægen giver bedre prognoser—særligt hos gravhunde, hvor timer kan være afgørende ved ryg- og maveproblemer.

En struktureret kontrolplan hjælper med at fange problemer tidligt.
Hvalp (8–16 uger): Grundvaccinationer, chipning og sundhedstjek. Rådgivning om vægt, fodring, tandbørstning og seletræning.
Unge/voksne (1–6 år): Årlig helbredsundersøgelse med tandtjek, vægt/body condition score, auskultation af hjerte/lunger, palpation af ryg og led, basal neurologisk vurdering (proprioception, smertereaktion). Overvej øjenundersøgelse ved tegn på nedsat nattesyn. Ved avlsplaner: DNA-test for PRA, øjenlysning (ECVO) og ryg-/diskforkalkningsscreening efter klubanbefalinger.
Senior (7+ år): Halvårlige kontroller. Basisprofil med blodprøver (hæmatologi, biokemi), urinundersøgelse og blodtryk kan afsløre tidlig nyre-, lever-, endokrin- og diabetessygdom. Ved mistanke om Cushings: specifikke tests (f.eks. ACTH-stimulation eller lavdosis dexamethason-suppression). Ved uklar synsnedsættelse: henvisning til øjendyrlæge.
Tænder: Professionel tandrensning efter behov (ofte hvert 12.–24. måned), kombineret med daglig tandbørstning hjemme.
Vaccine- og parasitprogram: Skræddersy efter livsstil (by/land, rejser, kennel). Flåtbeskyttelse i sæson.
Vægt og bevægelse: Månedlig vejning, registrering af taljeomkreds og aktivitetsniveau. Fysioterapi eller kiropraktik kan være værdifuldt ved lette ryg-/muskelspændinger; vælg autoriserede behandlere og koordiner med dyrlægen.
Hørelse: BAER-test ved merle-afstamning eller mistanke om døvhed; træn håndsignaler ved høretab.
Dokumentation: Før en sundhedsjournal med datoer, medicin, eventuelle anfald (tid, varighed, udløsere) og smerteepisoder. Disse data styrker dyrlægens mulighed for tidlig intervention.

Planlæg for et langt, aktivt liv på 12–15 år. Start med en sygeforsikring, så du kan handle hurtigt ved akutte ryg- eller maveproblemer. Invester i korrekt udstyr: godt tilpasset sele, skridsikre løbere, ramper ved sofa/bed, og transportkasse for sikker hvile ved behov.
Daglige rutiner bør balancere motion, mental stimulering og hvile. Brug snuseture, spor og søgelege til at tilfredsstille gravhundens næse og jagtinstinkt, uden at belaste ryggen. Træn håndtering fra hvalp: frivillig kloklip, mundtjek og sele-på—det mindsker stress ved dyrlæge- og tandbesøg. Overvej også muse- eller mundkurvstræning med god konditionering, så akut behandling bliver lettere.
Kostplanen revideres løbende. Justér kalorier efter sæson og aktivitetsniveau, og få dyrlægens hjælp til at vælge diæt ved særlige behov (vægtkontrol, diabetes, pankreas- eller hudproblemer). Indfør faste vaner: mål foder med vægt, begræns kalorie-tætte godbidder, og brug hellere en del af dagsrationen som belønning.
Aldersrelaterede ændringer kræver tilpasninger. Øg hyppigheden af helbredstjek, indfør blid styrketræning/fysioterapi, og hold hjemmet skridsikkert og overskueligt. Vær opmærksom på kognitive ændringer (desorientering, søvnforstyrrelser) og smerteadfærd; tidlig smertebehandling forbedrer livskvalitet.
Lav et beredskab: kend nærmeste døgnklinik, hav transportkasse, tæppe, telefonnumre og en kort liste over medicin/allergier klar. Aftal med familien, hvem der gør hvad i en nødsituation (lammelse, anfald, mistanke om GDV).
For dig, der overvejer avl: følg klubbens avlsanbefalinger, PRA-test og øjenlysning, ryg-/diskforkalkningsscore, samt undgå dobbel-merle-parringer. Sund avl gavner racen og reducerer risikoen for alvorlige lidelser hos kommende generationer.