Sundhedsguide for Hamiltonstovare: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Hamiltonstovaren er en robust, middelstor svensk støver, der arbejder med næsen forrest. Dens atletiske bygning og hængende ører giver en særlig sundhedsprofil, som fortjener målrettet opmærksomhed. De mest almindelige problemer, vi ser i klinikken, er otitis externa (ørebetændelse), hofte- og albueledsdysplasi, mavedrejning (GDV) og idiopatisk epilepsi. Hertil kommer jagtrelaterede bløddelsskader, pote- og kloskader samt flåtbårne infektioner.

De hængende ører giver et varmt, fugtigt miljø, hvor gær og bakterier trives, særligt efter regn, søbadning eller lange skovture. Gentagne betændelser kan føre til kroniske forandringer i øregangen og nedsat komfort under arbejde.

Som en mellemstor til stor, dybtbrystet og meget aktiv race, har Hamiltonstovaren en vis risiko for ledproblemer. Hofte- og albuedysplasi er multifaktorielle tilstande, hvor arvelighed, væksttempo og belastning spiller sammen. Ubehandlet kan de medføre smerte, stivhed og nedsat præstation.

GDV rammer dybtbrystede hunde relativt hyppigere. Maven fyldes med gas, drejer rundt og afklemmer blodforsyningen. Tilstanden udvikler sig på få timer og er livstruende uden akut operation. Hurtig spisning, store måltider og hård aktivitet tæt på fodring kan øge risikoen.

Idiopatisk epilepsi ses i flere jagt- og støverlinjer, ofte med debut mellem 1 og 5 år. Anfaldene kan udløses af stress eller overophedning, men optræder tit uden tydelig årsag. De kan oftest kontrolleres medicinsk, hvis diagnosen stilles rettidigt.

Endelig, fordi Hamiltonstovaren arbejder i krat og højt græs, ser vi hyppigt flåtbårne sygdomme som anaplasmose og borreliose, samt sår, muskelstræk, halepisker og slid på trædepuder. Tandsygdomme og overvægt forekommer primært i lavsæsonen, hvor aktivitetsniveauet falder, og fodringen ikke justeres tilsvarende.

Forebyggelse starter i hverdagen, og for Hamiltonstovaren handler det om at beskytte ører, led, mave og muskler, samtidig med at racens store arbejdslyst tilgodeses.

Ører: Skyl eller tør ørerne efter våde ture, og brug en mild, veterinær anbefalet ørerens 1–2 gange ugentligt i perioder med høj belastning. Massér basis af øret, lad hunden ryste, og tør overskydende væske væk. Undgå vatpinde dybt i øregangen.

Led og vækst: Hold unghunde slanke, og fodr med et fuldfoder til store racer, så væksten bliver jævn. Begræns glatte gulve, spring fra højder og ensidig belastning. Indfør styrke- og stabilitetsøvelser som kontrollerede bakke- og zigzag-gange på blødt underlag, 2–3 gange om ugen. Omega-3 fra fisk kan understøtte led, men dosér i samråd med dyrlægen.

Mavedrejning: Del dagrationen i 2–3 måltider, brug slowfeeder eller drys foderet ud på snusemåtte, og giv ro 60 minutter før og efter fodring. Undgå at lade hunden slubre store mængder vand efter hård aktivitet. Overvej profylaktisk gastropeksi, når hunden alligevel er i narkose, hvis risikoprofilen taler for det.

Tænder: Daglig tandbørstning er guldstandarden. Supplér med godkendte tyggeben og årlige tandtjek.

Flåter og sår: Brug dyrlægegodkendt flåtprofylakse i sæsonen, tjek hele kroppen efter hver tur, og fjern flåter med tang. Rens små sår, og beskyt poter med potevoks i barskt føre.

Træning og belastning: Varm op 5–10 minutter med skridt og let jog, og køl tilsvarende ned. Skift mellem næsearbejde, kondition og teknik, så belastningen fordeles. Brug sele på sporet for at skåne nakke og hals. Hold neglene korte, og læg skridsikre måtter på glatte gulve.

Avl: Hvis du planlægger avl, så FCI-røntgenundersøg hofter og albuer, og prioriter mentalt stabile, funktionelt byggede dyr.

Jo tidligere du reagerer, desto bedre prognose. Lær din Hamiltonstovars normale adfærd at kende, og vær opmærksom på følgende tegn.

Øreproblemer: Hovedrysten, kløe ved øret, rødme, grim lugt, brunlig/voksagtig eller puslignende udflåd samt smertereaktion ved berøring.

Hofte/albue: Stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe ind i bilen, “kaninhop” i trav, ujævn vægtfordeling, forkortet skridt eller tydelig halthed efter arbejde. Hos unge kan symptomerne være svingende.

GDV/mave: Rastløshed, udspilet mave, gentagne forgæves opkastninger/kvælningsbevægelser, savlen, blegme, hurtig puls og svaghed. Dette er en akut nødsituation; kør direkte til dyrlæge, ring gerne i forvejen.

Epilepsi/neurologi: Pludselig stivnen, fald, rykvise bevægelser, fråde, ufrivillig vandladning/afføring. Efter anfald ses ofte desorientering, midlertidig blindhed eller uro. Anfald, der varer over 3–5 minutter, eller flere anfald i træk, kræver akut hjælp.

Flåtbårne sygdomme: Feber, nedsat appetit, træthed, hævede lymfeknuder, skiftende halthed og ømhed i muskler/led, ofte 1–3 uger efter flåtbid.

Tænder og mund: Dårlig ånde, misfarvede tænder, blødende tandkød, savlen, at hunden tygger på én side, eller at den dropper foderet.

Varme og dehydrering: Overdreven gispen, glasagtige øjne, mørkerøde eller blege gummer, sløvhed og kollaps. Hamiltonstovaren arbejder længe og målrettet; sæt pauser og vand på dagsordenen.

Adfærdsændringer: Nedsat præstation, irritabilitet, søvnændringer, øget slikken af poter eller bug. Små ændringer, der varer mere end et par dage, er værd at få vurderet.

En struktureret sundhedsplan med faste dyrlægebesøg, forebygger problemer og fanger tidlige tegn.

Frekvens: En gang årligt fra unghund til ca. 7 år, derefter hver 6. måned. Hunde i hårdt jagt- eller sporarbejde kan have gavn af et ekstra tjek midt i sæsonen.

Basisindhold: Grundig klinisk undersøgelse, vægt og huld (mål 4–5/9), tandstatus, øregennemgang med otoskop, bevægeapparat med ledpalpation og gangvurdering. Notér referenceværdier for puls, respiration og slimhinder.

Laboratorieprøver: Fæcesundersøgelse årligt eller efter behov, urinprøve og blodprofil hvert 1–2 år fra 3–5 års alderen, herefter årligt. Seniorer får udvidet panel inkl. skjoldbruskkirtel (T4) ved klinisk mistanke.

Billeddiagnostik: HD/AD-røntgen ved 12–18 måneder til avlsvurdering eller som baseline. Led-ultralyd eller røntgen ved kliniske tegn. Overvej maveultralyd/screening hos dyr med gentagne GI-problemer.

Vaccination og parasitter: Basisvacciner efter gældende retningslinjer, leptospirose ved vand-/gnaverkontakt og kennelhoste ved jagtprøver/pension. Individuel plan for flåt-, lungeorms- og ormbehandling afhængigt af område og aktivitetsmønster.

Ører: Ved recidiverende problemer, lav cytologi og dyrkning for at målrette behandlingen, og få en plan for forebyggende rens.

Rådgivning: Ernærings- og foderplan, trænings- og vægtstyring, gennemgang af udstyr (sele/line), neglepleje og hjemmeøvelser. Få demonstreret mave-distensionskontrol og førstehjælp, inkl. hvornår du skal køre akut.

Dokumentation: Få alt samlet i en sundhedsmappe, gerne med video af normal gang og stilling til sammenligning ved fremtidige besøg.

En Hamiltonstovars sundhed bygges over år. Tænk i livsfaser, og tilpas indsatsen.

Hvalp (0–16 mdr.): Vælg opdrætter, der sundhedstester for HD/AD og prioriterer temperament. Fodr med stor-race hvalpefoder, og hold vægten slank. Korte, varierede miljøture, kontrolleret leg, og undgå lange trappeforløb og hop. Start øre- og tandrutiner tidligt. Socialisering til dyrlæge, klo-klip og mundhåndtering.

Unghund/ung voksen (16–36 mdr.): Byg gradvist udholdenhed og styrke. Indfør systematisk opvarmning/nedkøling. Baseline-røntgen af hofter/albuer, hvis relevant. Træn ro omkring mad og bilkørsel. Etabler pålidelig indkald og sporarbejde på line for at minimere akut traume.

Voksen (3–7 år): Periodiser træningen hen over jagtsæsonen med restitution og krydstræning. Hold BCS 4–5/9, vej månedligt, og justér foderrationer uden for sæson. Ved tegn på maveuro, diskuter gastropeksi. Prioritér tandpleje, og fasthold parasitkontrol.

Senior (7+ år): Hyppigere helbredstjek, blod/urin årligt, smertevurdering og plan for ledstøtte (f.eks. fysioterapi, tilskud, medicin efter behov). Tilpas underlag i hjemmet, brug ramper til bil, og skift lange jagtdage ud med kortere, næserige aktiviteter.

Sikkerhed og beredskab: Hav forsikring, førstehjælpskit, flåttang, støvler/potesokker og en opdateret akutplan. Del lokation og tidsplan, når du går alene i terræn. Brug refleks og GPS-halsbånd, hvor lovligt og forsvarligt.

Vand og varme: De fleste Hamiltonstovare trives i vand, når de introduceres gradvist. Skyl og tør ørerne efter bad, og vær varsom med koldt vand efter hårdt arbejde. På varme dage, planlæg tidlige/ sene ture og skyggepauser.

Til sidst, husk at mental sundhed er fysisk sundhed. En stimuleret, tilfreds Hamiltonstovare, der får brugt næsen og kroppen, holder sig oftere skadesfri og rask.