Hollandsk Hyrdehund specialdiæter og ernæringsråd

Hollandsk Hyrdehund er en livlig, atletisk og intelligent arbejdshund, der typisk er robust af helbred. Alligevel ser vi, som hos andre store hyrderacer, fødevareintolerance og egentlige foderallergier i en mindre andel af hundene. Tegn på foderrelaterede problemer er kløe i ansigt, ører og poter, tilbagevendende ørebetændelser, rød og skældende hud, blød afføring eller hyppig prutten. Fordi miljøbetinget atopisk dermatitis kan ligne foderallergi, bør man gå systematisk til værks, når man vælger allergivenligt foder.
Den mest sikre diagnostiske tilgang er en stram elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får ét fuldstændigt foder uden kendte allergener – optimalt et hydrolyseret dyrlægefoder, hvor proteinerne er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret ikke genkender dem. Alternativt kan man bruge et begrænset ingrediensfoder med en oprigtigt ny proteinkilde for hunden, f.eks. and, vildt, hest, kanin eller insekt, kombineret med en enkelt kulhydratkilde som kartoffel eller sød kartoffel. Under forsøget må ingen andre proteiner gives: ingen tyggeben, ingen smagsatte tabletter og ingen madrester.
Når symptomerne er kontrolleret, udføres en kontrolleret provokation, hvor det tidligere foder gives i få dage for at bekræfte reaktionen. Herefter vælges en langsigtet diæt, der enten fortsætter på hydrolyseret basis eller bruger en tolereret single-protein-formulering. Vælg foder med tydelig råvareangivelse, dokumentation for krydskontamineringskontrol og tilsatte omega‑3‑fedtsyrer, som dæmper hudinflammation.
Som aktiv storhund trives racen på moderat til højt proteinindhold (ca. 26–32 %) og moderat fedt (12–20 %) i vedligehold, mens hunde i hårdt arbejde ofte har gavn af højere fedtenergi. Hold øje med afføringskvalitet (ideelt fast, formet og let at samle op), hud og pelsglans, og justér fodringen i små trin for at ramme optimal trivsel.

Som stor og muskuløs race ligger den voksne Hollandske Hyrdehund typisk omkring 29–31 kg, men variationen er stor afhængigt af køn og arbejdsniveau. Målet er en slank, atletisk hund med kropskonditionsscore 4–5/9: Taljen skal kunne ses ovenfra, og ribbenene skal kunne mærkes let under et tyndt fedtlag. Overvægt øger risikoen for ledproblemer, nedsat præstation, insulinresistens og mavedrejning.
For energiberegning kan man bruge RER = 70 x (kropsvægt i kg)^0,75. De fleste voksne hyrdehunde i normal aktivitet ligger omkring 1,6–2,0 x RER, mens arbejdende eller sportsaktive individer kan behøve 2–4 x RER. For en 30 kg hund svarer det omtrent til 1.400–1.800 kcal/dag i moderat aktivitet, og op til 2.500+ kcal i perioder med hårdt arbejde og koldt vejr. Brug en køkkenvægt til at dosere foderet i gram, da målebægre ofte overfodrer.
Inddel dagsrationen i 2–3 måltider, og hold godbidder under 10 % af det daglige kalorieindtag. Vælg energitætte men fordøjelige fodertyper til sæsoner med høj træningsmængde, og vælg øget fiber og lavere fedt ved vægttab. Ønsker man kontrolleret vægtreduktion, sigtes mod 1–2 % kropsvægtstab pr. uge; specialdiæter til vægttab med høj protein/fiber hjælper med mæthed og muskelbevarelse. Efter kastration ses ofte 10–20 % lavere energibehov; reducer portionerne proaktivt, og monitorér vægten månedligt.
Som forebyggelse af mavedrejning tilrådes flere, mindre måltider, ro omkring fodring, undgåelse af voldsom aktivitet 60–90 minutter før og efter måltider, samt at undgå én stor daglig fodring. Hævning af madskåle anbefales generelt ikke, medmindre dyrlægen specifikt har angivet det.

Selv om Hollandsk Hyrdehund generelt er sund, kan individer i perioder få gavn af medicinske diæter. Ved kronisk hudkløe eller mistanke om inflammatorisk tarmsygdom er hydrolyserede proteindiæter førstevalg, fordi de både diagnosticerer og behandler foderrelaterede reaktioner. Ved tilbagevendende blød afføring kan et letfordøjeligt foder med moderat fedt, opløselige fibre (f.eks. psyllium), præbiotika og specifikke probiotika stabilisere tarmen.
Hunde med tendens til pankreatitis bør fodres med lavfedtdiæter og undgå fede godbidder og bordrester. Ved urinvejskrystaller/sten kan urinstyrende specialfoder opløse eller forebygge visse stentyper; dette skal altid styres af dyrlægen med kontrol af urin pH og sediment. Ved tidlig nyresygdom anvendes protein- og fosforkontrollerede diæter med tilskud af omega‑3; disse vælges kun, når diagnosen er stillet, da for tidlig indgriben kan være uhensigtsmæssig for en aktiv hund.
Ledstøttende fodring er relevant for en stor, atletisk race, som træner meget. Foder eller tilskud, der leverer marint omega‑3 (EPA/DHA) i en samlet dosis omkring 75–100 mg/kg kropsvægt/dag, kan dæmpe ledinflammation. Dokumentation for glucosamin/kondroitin er blandet, men mange hunde ser praktisk bedring; grønlæbet musling og UC‑II (undenatureret kollagen type II) er lovende supplementer.
For hvalpe er det afgørende at vælge et foder deklareret til “growth including large size dogs”, med kontrolleret energi og korrekt calcium/fosfor‑forhold, så risikoen for vækstrelaterede ortopædiske problemer minimeres.
Forebyggelse af mavedrejning (GDV) omfatter fodringsrutiner snarere end et bestemt foder: flere små måltider, undgå hastig æden med slow‑feeder, ingen intense spring eller løb tæt på måltider, samt forsigtig foderomstilling over 7–10 dage.

Nogle ejere foretrækker “naturlig” fodring som BARF (råfodring), hjemmelavet tilberedt mad eller skånsomt forarbejdet foder som koldpresset, lufttørret eller frysetørret. En Hollandsk Hyrdehund kan trives på disse løsninger, hvis de er fuldt balancerede og hygiejnisk sikre. Ubalancer i calcium/fosfor, jod, kobber og vitamin D er udbredte i uprofessionelt sammensatte opskrifter, og rå kødprodukter kan bære patogener, der udgør en risiko for både hund og mennesker.
Vælger du rå eller hjemmelavet fodring, bør opskriften udarbejdes af en veterinær ernæringsfaglig, så mikronæringsstoffer og energi passer til hundens vægt, aktivitetsniveau og helbred. Hele knogler frarådes pga. risiko for tandfrakturer og forstoppelse; calcium gives i korrekt doseret, fordøjelig form i stedet. Brug kun kommercielle råprodukter, der er deklareret som “fuldfoder” og som mikrobiologisk testes, og følg streng køkkenhygiejne.
Et kompromis for mange aktive hunde er koldpresset eller lufttørret foder med høj andel animalsk protein, som kan være mere energitæt og letfordøjeligt. Disse bør stadig bære fuldfoderdeklaration og have dokumentation for næringsbalance.
Friske elementer kan med fordel integreres i en konventionel diæt: lidt kogt mager fisk, æg, eller grøntsager som kogt græskar og grønne bønner kan forbedre næringstæthed og mæthed, så længe det holder sig inden for 10 % af dagens kalorier. Husk gradvis overgang over 7–10 dage, når du skifter foder, så tarmen kan tilpasse sig.

Tilskud skal vælges med omtanke, fordi et komplet fuldfoder allerede dækker basale behov. For en stor, atletisk hyrdehund er følgende mest relevante:
Omega‑3 fra fisk (EPA/DHA): Evidens for understøttelse af led, hud og restitution. En daglig samlet dosis på ca. 75–100 mg/kg kropsvægt er ofte anvendt; introducér gradvist for at undgå løs afføring. Vælg rensede produkter med angivet EPA/DHA‑indhold.
Grønlæbet musling (GLM) og UC‑II: Kan supplere ledkomfort, især ved høj træningsbelastning eller tidlig stivhed.
Probiotika: Støtter tarmens mikrobiom ved foderomstilling, stress eller løs mave. Søg efter dokumenterede stammer og angivet CFU‑mængde (f.eks. 1–5 mia. CFU/dag), og kombiner med præbiotika i foderet.
Vitamin/mineral‑komplekser: Bør kun gives ved dokumenteret mangel eller hjemmelavet diæt formuleret af fagperson; ekstra calcium er kontraindiceret hos hvalpe på fuldfoder.
Antioxidanter og kurkumin: Kan have antiinflammatorisk potentiale, men biotilgængelighed og doser varierer; anvend kun standardiserede produkter, og konsulter dyrlægen ved samtidig medicinering.
Elektrolyt-/restitutionsprodukter: Til hunde i hårdt arbejde på varme dage kan let optagelige kulhydrater og væske efter træning støtte hurtigere restitution. Rent vand er dog oftest tilstrækkeligt; undgå sukkerholdige blandinger til hverdagsbrug.
Undgå hvidløgs- og løgprodukter, samt naturmidler uden klar deklaration. Vælg produkter fra producenter, der fremlægger tredjepartstest og batch‑numre, så kvaliteten kan spores.