Førstehundsejer med Hovawart: Din komplette guide

At vælge en Hovawart som første hund er en stor, men glimrende beslutning, hvis du går systematisk til værks. Hovawarten er en stor, tysk brugshund, FCI gruppe 2 (Molossoide, mountain type), kendt for at være årvågen, intelligent og trofast. Den vokser til 25–40 kg og 58–70 cm i skulderhøjde, har en lang, let bølget, vejrbestandig pels, og den lever typisk 10–12 år. Farverne er sort, sort med tan (black & tan) samt blond. Racen er ikke hypoallergen, fælder moderat, og kræver pelspleje flere gange om ugen. En Hovawart trives i et aktivt hjem, gerne med have og fast struktur, og den har brug for mindst 90–120 minutters daglig motion plus mental stimulering.

Start med et realistisk forventningsafstemning i familien: Hvem går morgenture, hvem træner, og hvem står for pelspleje? Lav en ugentlig plan, så alle ved, hvad der skal ske. Overvej også lokalområdet: En Hovawart er en naturlig vagthund, som kan give hals. Varslingstræning og god nabodialog betaler sig. Sørg for en indhegnet have (ca. 1,5–1,8 m hegn), sikre låger, og fjern fristelser i hverdagsmiljøet (sko, ledninger, børnelegetøj).

Vælg opdrætter med omhu. Bed om dokumentation for sundhedstests: hofteled (HD), helst A/B, gerne albuer (ED), samt oplysning om eventuelle stofskifteproblemer (hypothyreose) i linjerne. Vurder forældrenes temperament, ikke kun eksteriør. Spørg til kuldstørrelse (typisk 6–8), tidlig prægning og socialisering hos opdrætteren. Hav tålmodighed; racen er relativt sjælden, og ventelister er almindelige.

Planlæg økonomien: kvalitetsfoder til store racer, forsikring (ansvar og sygeforsikring), hvalpekursus, og uforudsete dyrlægeudgifter. Forbered et socialiseringsprogram til de første 12–16 uger: trygge møder med venlige mennesker i alle aldre, rolige hunde, forskellige underlag, lyde og miljøer. Aftal første dyrlægebesøg inden for 48–72 timer efter ankomst, og læg en plan for vaccinationer, ormekur og chip. Endelig, beslut jer for træningsfilosofi: positiv, belønningsbaseret træning med klare rammer passer racen bedst, fordi den er selvstændig, men samarbejdsvillig, når relationen er stærk.

Det rigtige udstyr gør hverdagen lettere og mere sikker for en stor, kraftfuld hvalp. Start med en godt tilpasset Y-sele, et fladt halsbånd med ID-brik, en 2–3 meters line til hverdag og en 10–15 meters longline til træning og sikre friløb. En robust, godkendt transportløsning til bilen (crash-testet bur eller sikkerhedssele) er vigtig fra dag ét. Til hjemmet anbefales et rummeligt bur eller hule (så hvalpen kan finde ro), en hvalpeindhegning, og et par babygitre for at zonere boligen. Vælg skridsikre måtter på glatte gulve for at skåne led.

Hovawartens pels kræver en solid plejerutine. Anskaff en blød karte, en underuldsrive/coat rake, en metalkam med grove/fine tænder, samt en pote- og neglesaks eller slibefil. En mild ørerens er nyttig, da hængeører kan disponere for fugt og irritation. Hav et mikrofiberhåndklæde klar efter regn og svømmeture, og væn hvalpen til føntørrer og håndtering tidligt.

Vælg legetøj, der tåler en kraftig kæbe: fyldbare aktivitetslegetøj (fx KONG), snusemåtter, madbolde og slidstærke tyggeben. Undgå hårde, ueftergivelige genstande (som hjortegevir) for at beskytte tænderne. En slowfeeder kan dæmpe ivrig spisning og mindske risikoen for mavekneb. Hav et lille førstehjælpskit: elastiske bind, steril saltvand, pincet, klorhexidin, kuller eller skum til sårpleje, samt nummer til nærmeste dyrlægevagt.

Til træning er en klikker eller et konsekvent verbalmarkør-ord nyttigt, sammen med en godbids-taske og rigtige belønninger (bløde, små godbidder). For mental stimulering er næsearbejde ideelt: læg godbidsspor i haven, eller brug udendørs søgelege. Da mange Hovawarter er glade for vand, kan et regulerbart svømmevest være en god investering til sikre vandaktiviteter, når hvalpen er klar.

De første uger lægger fundamentet for en tryg, samarbejdende og høflig Hovawart. Hold dagene forudsigelige: faste tider for søvn, korte træningspas, pauser og leg. Servér 3–4 mindre måltider om dagen til hvalpe og 2 måltider til unge/voksne. Skift gradvist fra opdrætterens foder over 7–10 dage for at undgå maveuro. Vælg foder til store racer, så væksten bliver jævn, og hold hvalpen slank; overvægt øger risikoen for hofteproblemer.

Socialisering skal være tryg, styret og positiv. Introducér roligt til nye mennesker, hunde og miljøer under tærsklen. Brug godbidder for at skabe gode associationer, og hold møder korte med mulighed for at trække sig. Racens medfødte vagtsomhed kræver, at du tidligt lærer en høflig hilsen, en sikker “på plads”-adfærd ved besøg, og et solidt “kontakt”-signal. Træn alene-hjemme i små doser fra dag to: sekunder bliver til minutter, mens hvalpen stadig er tryg.

Toilettræning lykkes med timing og opsyn: ud efter søvn, leg, spisning og hver time hos de yngste. Ros og beløn uden at skælde ud for uheld. Indfør burtræning som en hyggelig oase, aldrig som straf. Lær ro på måtte, byttelege (“tak”), og impulskontrol via korte øvelser som “se på mig”, “sit/vent” og kontrollerede frigivelser (“værsgo”). Navneleg, indkald (“kom”), target/“touch”, og løs line er kernekompetencer for en stærk, selvsikker race. Hold træning til 3–5 minutters mikropas, flere gange dagligt, så fokus og motivation bevares.

Motion skal være alderssvarende: brug tommelfingerreglen 5 minutter pr. måned af hvalpens alder i planlagt, lav-impact motion, suppleret med masser af snusepauser og miljøberigelse. Undgå lange trapper, glatte gulve og hop fra højder for at beskytte hofter. Næsearbejde, spor og små problemløsningsopgaver trætter hovedet, uden at belaste kroppen.

Planlæg sundhed fra start: første dyrlægetjek, vaccinationsprogram, chip og forsikring. Vigtige fremtidige punkter er HD/ED-røntgen, når hunden er udvokset (typisk 12–18 måneder), og en skjoldbruskkirtelprofil ved mistanke om træthed, pelsforandringer eller uforklarlig vægtøgning. Drøft neutralisation med dyrlægen; hos store racer kan det være en fordel at vente, til væksten er afsluttet. Lær et “ro”-signal ved døren og ved vinduer, så varsling ikke eskalerer til problematisk gøen.

Selv engagerede førstegangsejere kan snuble over de samme faldgruber. Undgå disse, og du får en mere harmonisk hverdag.

– For lidt mental og fysisk stimulering: En understimuleret Hovawart kan blive destruktiv eller overbeskyttende. Planlæg daglige snuseture, næsearbejde og korte træningspas, ikke kun kilometertal.

– For hård træning eller uens regler: Racen er intelligent og selvstændig. Brug konsekvente, venlige rammer og belønning – ikke skældud. Hele familien skal følge de samme regler, ellers begynder hunden at forhandle.

– Overbelastning af led tidligt: For meget hård leg, glatte gulve og spring kan øge risikoen for hofteproblemer. Tænk i underlag, pauser og kontrolleret aktivitet.

– Mangelfuld socialisering: “Den vokser fra det” gælder sjældent for vagtbetonede racer. Planlæg strukturerede, positive møder og undervis hunden i alternativ adfærd ved gæster.

– Ignorere tidlige tegn på problemer: Pludselig træthed, hud- og pelsforandringer, eller uforklarlig vægtøgning kan pege på stofskifteudfordringer; halthed og stivhed kan pege på ledproblemer. Søg dyrlæge i tide.

– Forkert fodring: Overfodring og alt for energitæt foder til hvalpe kan give for hurtig vækst. Følg anvisninger for store racer, og brug body condition score frem for kun vægt.

– Pelspleje i ryk: Sjælden, langvarig soignering giver filtre og ubehag. Korte, hyppige sessioner, hvor hunden medvirker frivilligt, er langt bedre.

– Frihed uden sikkerhed: En ung Hovawart har ofte selektiv hørelse. Brug longline i åbne områder, indtil indkaldet er pålideligt.

– Aversive redskaber: Nakkekæder og antitræk-seler af straffende type kan skade relationen og øge stress. Vælg udstyr, der understøtter læring og komfort.

Byg dit support-netværk tidligt. Tilmeld hvalpehold hos en træner, der har erfaring med vagt- og brugshunde, og som arbejder belønningsbaseret. Kontakt din lokale DKK-afdeling og Hovawart-klubben for råd om aktiviteter, opdrættere, træningsmuligheder og racemøder. Hovawarter trives med næsearbejde (spor, mantrailing, schweiss), redningshundearbejde, rally og lydighed, som alt sammen giver fokuseret hjernegymnastik.

Samarbejd tæt med din dyrlæge: plan for vaccination, vægtkontrol hver måned det første år, tandtjek, kloklip og pelsplejevejledning. Drøft forebyggelse af mavedrejning hos store racer: flere små måltider, ro før/efter fodring, undgå vild leg på fuld mave, og brug eventuelt slowfeeder. Hævede skåle anbefales ikke rutinemæssigt, med mindre din dyrlæge specifikt råder til det.

Opbyg også praktisk hverdagsstøtte: en pålidelig hundelufter, en reservepasser, og et netværk af hundevenner til kontrollerede legeaftaler. Digitale ressourcer kan supplere: træningsapps, webinarer om brugshunde, og kvalitetskilder om sundhed og adfærd. Overvej en GPS-tracker i unghundeperioden for ekstra sikkerhed.

Endelig, husk racens potentiale i vand, men introducér gradvist og sikkert. Start på lavt vand med line, beløn rolig adfærd, og hold sessionerne korte. Svømning er skånsom motion, som kan bruges, når hvalpen er fuldt vaccineret, og vandet er lunt. Med det rette netværk, en plan for læring, og et åbent sind, får du en livslang, trofast makker i din Hovawart.