Hovawart's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Hovawarten er en stor, sent modnet brugshund, og netop derfor er den første ernæring afgørende for sunde led og en stærk krop. Vælg altid et fuldfoder til store hvalpe (Large Breed Puppy), som er FEDIAF/AAFCO-godkendt til vækst. Sådanne produkter har kontrolleret calcium og fosfor, typisk 2,5–4,5 g calcium pr. 1.000 kcal og et Ca:P-forhold på ca. 1,1–1,5:1, hvilket dæmper risikoen for for hurtig knoglevækst og dermed hoftedysplasi. Proteinindholdet bør ligge på mindst 22,5 % i tørstof, gerne lidt højere fra animalske kilder, mens fedt typisk må ligge omkring 12–16 %. Energitætheden i store-race hvalpefoder ligger ofte omkring 3.500–4.200 kcal/kg, hvilket gør det lettere at dosere korrekt.

Fodr efter hvalpens aktuelle kropstilstand, ikke kun efter posens skema. Stræb efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9, hvor ribbenene let kan mærkes, men ikke ses tydeligt. Vej ugentligt, og justér portionen med 5–10 %, hvis vægten stiger for hurtigt. Undgå fristelsen til at “speede væksten op” med ekstra calcium, vitamin-mineraltilskud eller energitætte godbidder; et komplet hvalpefoder rummer alt, hvad din Hovawart behøver.

Måltidsfrekvens: 8–12 uger: 4 måltider/dag; 3–6 måneder: 3 måltider; 6–12 måneder: 2–3 måltider; 12–18(–24) måneder: 2 måltider. Hovawarten modnes sent; mange skifter først til voksenfoder omkring 18 måneder, når vækstkurven flader ud. Hold godbidder under 10 % af dagens kalorier, og brug gerne en del af dagens ration som træningsbelønning. For at skåne maven og reducere risiko for mavedrejning, fodr i 2–3 mindre portioner, undgå kraftig aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og brug eventuelt slowfeeder, hvis hvalpen sluger maden. Vand skal altid være frit tilgængeligt.

Skift foder over 7–10 dage for at undgå maveuro. Overvej et moderat tilskud af fiskeolie fra ca. 12-ugers-alderen, 50 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag, hvis hud eller pels virker tør. Undgå hårde knogler; giv i stedet sikre tyggeemner og begynd tidligt med tandbørstning.

Den voksne Hovawart er årvågen, intelligent og arbejdsom, og energibehovet varierer efter aktivitetsniveau. Brug formlen 70 × (kropsvægt^0,75) for at estimere hvileenergi (RER), og multiplicér med 1,4–2,0 for dagligt behov (MER) afhængigt af aktivitetsniveau og kastration. En aktiv 35 kg Hovawart ligger ofte omkring 1.600–2.000 kcal/dag. Undgå fri adgang til foder, og fordel i stedet i to faste måltider for bedre vægtkontrol og mavekomfort.

Vælg et fuldfoder til voksne, gerne med 22–26 % protein i tørstof, 10–16 % fedt og 3–6 % funktionelle fibre. Prioritér klart deklarerede animalske proteinkilder og en balanceret omega-6:omega-3-ratio på cirka 5:1 til 10:1 for hud og pels. Hovawartens tætte, halv-lange pels kan drage fordel af foder med dokumenteret EPA/DHA-indhold; et dagligt tilskud på 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt kan støtte led og hud.

Led og vægt hænger tæt sammen for store racer. Hold BCS på 4–5/9, og mål brystomfang og vægt månedligt. Overvej leddokumenterede tilskud som glukosamin 20 mg/kg og chondroitin 15 mg/kg pr. dag, især hvis hunden er meget aktiv. For at reducere risikoen for mavedrejning, undgå store enkeltmåltider, hurtig indtagelse og voldsom leg omkring fodringstidspunktet.

Mange Hovawarter arbejder med næse og spor, hvilket kan øge energibehovet sæsonvist. Ved højere belastning kan du vælge et mere energitæt “performance”-foder eller toppe op med lidt ekstra fedt/olie, men gør det gradvist over 5–7 dage. For hunde med sart mave kan et foder med moderat fedt og letfordøjelige kulhydrater være en fordel. Supplér fodringen med tandbørstning 3–4 gange ugentligt; tyggeben kan hjælpe, men kan ikke erstatte børstning.

Fra ca. 7–8-årsalderen betragtes mange Hovawarter som seniorer. Metabolismen falder ofte, aktivitetsniveauet ændrer sig, og risikoen for kroniske tilstande som gigt og stofskifteproblemer stiger. Det vigtigste er at holde en slank, muskuløs krop. Sænk daglige kalorier med 10–20 % ved begyndende vægtstigning, men bevar eller endda løft proteinets kvalitet og mængde (ofte 24–30 % i tørstof), så muskelmassen bevares. Vælg foder med animalsk protein, letfordøjelige kulhydrater og et moderat fedtindhold.

Ledstøtte bliver endnu vigtigere. Et dagligt omega-3-tilskud i den høje ende (80–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt) kan dæmpe inflammation ved slidgigt. Glukosamin og chondroitin kan fortsættes, ligesom grønlæbet musling eller UC-II kan overvejes efter aftale med dyrlægen. Fibre på 5–8 % kan hjælpe tarmen og give mæthed ved lavere kalorieindtag.

Ældre hunde kan få nedsat lugte- og smagssans. Varm foder let, tilsæt lidt lunkent vand, eller brug en skefuld vådfoder for at øge smageligheden uden at sprænge kalorieregnskabet. Sørg for rigelig adgang til frisk vand; hyppigere små måltider kan lette fordøjelsen. Hold øje med tænderne; tandsten og ømme gummer kan reducere lysten til at spise, så forebyggelse er central.

Hovawarter har en kendt tilbøjelighed til hypothyreose. Vær opmærksom på uforklaret vægtstigning, træthed og tør pels; søg dyrlæge for blodprøve. Justér kalorierne forsigtigt, indtil behandling er på plads. Begræns store mængder jodrige tilskud som tangprodukter, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, og hold dig til fuldfoder med kontrolleret mineralbalance. Ved nedsat nyrefunktion vurderes fosfor og protein individuelt i samarbejde med dyrlægen.

Allergi og fødevareoverfølsomhed viser sig typisk som kløe, øreproblemer eller tilbagevendende hudinfektioner. Mistænker du foderreaktion, er guldet en struktureret eliminationsdiæt i 6–8 uger med et hydrolyseret foder eller en ægte novel protein-kilde, fulgt af kontrolleret provokation. Hold alt “ekstra” ude i perioden, også tyggeben og smagsgivere.

Mavetarmfølsomhed håndteres bedst med gradvise foderskift og letfordøjelige opskrifter. Et probiotikum med 1–5 mia. CFU dagligt af veldokumenterede stammer (fx Lactobacillus og Bifidobacterium) samt præbiotika (FOS/MOS) kan stabilisere mikrobiomet. Del måltiderne op, og undgå kraftige fedtudsving.

Hofter og albuer beskyttes primært gennem vægtkontrol og korrekt vækstfoder de første 18–24 måneder. Som voksne hjælper slank linje, regelmæssig, lav-impact motion (spor, svømning, kontrolleret løb) og ledtilskud efter behov. Vitamintilskud uden indikation giver sjældent merværdi; fokusér i stedet på dokumenterede næringsstoffer.

Stofskifte/thyroidea: Hovawarten ses relativt ofte med hypothyreose. Ernæringsmæssigt handler det om kalorie- og vægtkontrol samt at holde jodindtaget inden for normale, balancerede niveauer fra fuldfoder. Undgå højdosis tangtilskud, medmindre dyrlægen anbefaler det; over- eller underforsyning med jod kan forstyrre styringen af sygdommen.

Arbejds- og sportshunde kan have periodsvis forhøjet energibehov. Øg energitætheden gradvist via foder med højere fedt eller små mængder olie, og fordel kalorierne før og efter arbejde. Ved varmt vejr er skygge, pauser og vand vigtigere end “elektrolytfoder”; raske hunde regulerer selv saltbalancen via et normalt fuldfoder. Overvej risikostyring for mavedrejning: undgå store måltider op til intens aktivitet, brug slowfeeder, og hold stressniveauet nede ved fodring.

Praktiske mængder tager udgangspunkt i kalorier. Eksempel: En moderat aktiv 30 kg voksen Hovawart behøver ofte omkring 1.400–1.600 kcal/dag. Er foderet på 3.800 kcal/kg, svarer det til cirka 370–420 g/dag fordelt på to måltider. En 5 måneder gammel, slank hvalp på 18 kg kan ligge omkring 1.200–1.400 kcal/dag (ca. 320–370 g/dag ved 3.800 kcal/kg), fordelt på 3 måltider. En 35 kg senior med lavt aktivitetsniveau kan klare sig med cirka 1.300–1.500 kcal/dag (340–395 g/dag ved 3.800 kcal/kg), alt efter BCS.

Tjek altid fodermærkningen: Vælg fuldfoder med FEDIAF/AAFCO-komplet/dækkende angivelse til den relevante livsfase; til hvalpe skal der stå “growth including large size dogs” eller tilsvarende. Et DHA-indhold på mindst 0,05 % i tørstof er ønskeligt i hvalpefoder. Sørg for tydelig proteinkildeangivelse, og undgå uklare samlebetegnelser.

Indfør foderskift over 7–10 dage: dag 1–2: 75/25 gammelt/nyt, dag 3–4: 50/50, dag 5–6: 25/75, dag 7+: 0/100. Vej ugentligt i hvalpeperioden og månedligt som voksen; brug målebæger kun som grov rettesnor, og vej foderet på køkkenvægt for præcision. Brug en enkel BCS-guide, og justér 5–10 % ad gangen. Planlæg årlige helbredstjek; for seniorer gerne hver 6. måned med vægt, tandstatus og blodprofil.

Sammensæt dagen sådan: morgenmåltid efter kort luftetur, træningsbelønninger regnes ind i dagsrationen, rolig periode efter aftensmad. Undgå intens leg 60 minutter før/efter fodring, og brug slowfeeder ved slugning. Hav altid frisk vand fremme. Hvis du laver hjemmelavet foder, skal opskriften være balanceret af en veterinær klinisk ernæringsfysiolog; især calcium/fosfor-forholdet er kritisk i vækstfasen.