Hvalpevejledning: Valg af Hovawart hvalp

Hovawarten er en stor, tysk brugshund i FCI gruppe 2, kendt for sin årvågenhed, intelligens og trofasthed. Den findes i farverne sort, sort med aftegninger og blond, har en lang, let bølget pels og lever typisk 10–13 år. Fordi racen modnes sent og har stærke vagtegenskaber, er valget af opdrætter afgørende for et godt match til en begynderfamilie.

Vælg en DKK-registreret opdrætter, der avler på dokumenteret sundhed og stabilt temperament. Bed om skriftlig dokumentation for forældredyrenes sundhedsresultater: hofter (HD A eller B), albuer (ED 0), samt skjoldbruskkirtelprofil (minimum T4, TSH og gerne TgAA). Spørg, om der er overblik over indavlskoefficient (COI) og slægtskabsgrad, og om avlsdyr er mentalbeskrevet eller avlsgodkendt. Degenerativ myelopati (DM) forekommer i store racer, så en DNA-status kan være et plus, selvom det ikke altid er et krav.

En seriøs opdrætter kan forklare sine avlsmål: god nervefasthed, social stabilitet og arbejdsglæde frem for ren eksteriør. Forældrehundene bør være trygge, nysgerrige og håndterbare ved besøg. Du bør møde moderen; faderen kan være eksternt placeret, men der skal foreligge fyldig dokumentation. Se hvor hvalpene vokser op: rene, lyse omgivelser, fravær af konstant gøen og en hverdag med forskellige lyde, underlag og milde udfordringer. Spørg til hvalpenes socialiseringsplan, herunder miljøtræning, korte køreture, håndtering og tryg omgang med børn og voksne.

Kontraktforhold skal være klare: skriftlig købsaftale, sundhedsbog, vaccinationsstatus, chip, ormekur, EU-pas, fortrydelses- eller tilbagekøbsret, samt forventninger til fodring, motion og træning. Hvalpe må ikke leveres før 8 uger. Røde flag er blandt andet: ingen dokumenteret sundhedstest, levering før 8 uger, kontant pres for hurtig beslutning, manglende mulighed for besøg, eller flere samtidige kuld uden tid til den enkeltes præging.

Når du møder kuldet, så tag dig tid. En god Hovawart-hvalp for en begynder er nysgerrig, men kan finde ro; den opsøger mennesker, men kan også selvbeskæftige sig. Undgå de yderliggående profiler: den mest frygtsomme hvalp kræver stor erfaring, mens den mest dominerende og pågåen­de hvalp kan blive krævende i vagt- og selvstændighedsfasen.

Observer hvalpenes adfærd i tre situationer: i flok, på neutral grund og alene. I flokken bør din kandidat kunne lege pænt, uden at mobbe eller blive overkørt. På neutral grund ser du efter mod, nysgerrighed og god recovery efter små forskrækkelser. Alene bør hvalpen kunne søge kontakt, men ikke gå i panik.

Vurder også bygning og bevægelse. Hovawarten er stor (typisk 25–40 kg som voksen), så du ønsker lige ben, faste håndrod (poter), normal haleføring og et afbalanceret ganganlæg uden at være tung. Tjek bid (gerne saksebid), øjne uden flåd, ren næse, tør og ren pels samt ører uden lugt. Let hoste, diarré, mat pels eller passivitet kan være tegn på sygdom. Den største hvalp er ikke nødvendigvis den bedste; vælg hellere en harmonisk, atletisk hvalp fremfor ekstrem størrelse.

Køn og farve er smag, men kan påvirke hverdagen. Hanner bliver ofte større og kan være mere territoriale; tæver er ofte lidt mere førerorienterede, men variationen er stor. Farverne – sort, sort med aftegninger eller blond – er kosmetik; temperament og sundhed kommer først. Spørg opdrætteren, hvilken hvalp de ser som egnet til en førstegangsfamilie, og bed om konkrete observationer fra hverdagen, for eksempel hvordan hvalpen håndterer nye lyde, berøring og korte pauser fra kuldsøskende.

Inden køb skal du se hvalpens sundhedsbog og papirer: mik­rochip, EU-pas, første vaccination (typisk ved 8 uger) og ormekurprogram. Spørg, hvornår næste vaccine anbefales (ofte ved 12 og 16 uger), og aftal et tidligt dyrlægetjek 48–72 timer efter overtagelse.

Racen er disponeret for hofteledsdysplasi og kan rammes af albueledsdysplasi. Forebyggelse starter i hjemmet: vælg et stor-race hvalpefoder med kontrolleret kalorie- og calcium/fosfor-forhold, så hvalpen vokser jævnt, ikke hurtigt. Hold en slank huldscore, undgå frie glatte gulve og tunge hop, og begræns trappegang de første måneder. Lette, varierede gåture på blødt underlag er bedre end lange, monotone stræk. Overvej skridsikre tæpper i hjemmet, og brug sele med god pasform.

Skjoldbruskkirtelproblemer (hypothyreose) kan optræde i voksenalderen. Hold øje med uforklaret vægtøgning, træthed, pelsforandringer eller hudproblemer, og drøft blodprøver med dyrlægen, hvis du er i tvivl. Som stor, dybbrystet race kan Hovawarten også være i risiko for mavedrejning (GDV). Forebyg ved at dele måltiderne i 2–3 portioner, undgå hård leg rundt om fodringstid, og brug eventuelt slowfeeder. Tal med dyrlægen om forebyggende gastropeksi, hvis hunden alligevel skal neutraliseres.

Pels og hud kræver regelmæssig pleje. Den lange, let bølgede pels filtrer ikke let, men fælder sæsonbetonet; børst 2–3 gange ugentligt og oftere i fældeperioder. Tjek ørerne ugentligt, klip kløer hver 2.–4. uge, og børst tænder 2–3 gange om ugen for at forebygge tandsten. Vand er ofte et hit for racen, men start sikkert, med lavt vand og korte, positive sessioner.

Forsikring er en klog investering: ansvarsforsikring er lovpligtig, og en udvidet sygeforsikring kan dække store udgifter ved led-, mave- eller stofskifteproblemer.

En enkel, begynder­venlig temperamenttest kan hjælpe dig med at vælge den rette Hovawart. Formålet er ikke at finde en “perfekt” hvalp, men at undgå et mismatch.

Social tiltrækning og følge: Sæt dig på hug og kald hvalpen venligt. En god kandidat søger kontakt, logrer og kan følge med et par meter, men kaster sig ikke ukritisk over dig. Responset må gerne være glad og kontrolleret.

Håndtering og ro: Løft forsigtigt en pote, tjek ører og åbn munden kort; hold derefter let om kroppen i få sekunder. En god hvalp accepterer mild håndtering, kan vride sig lidt, men falder hurtigt til ro uden at bide hårdt.

Lyd og nye objekter: Lad en ske falde på gulvet eller rul en lille vogn forbi. Se efter kort forskrækkelse med hurtig recovery og nysgerrig udforskning. Hovawarten er naturligt årvågen, så et vagtsomt blik er OK; langvarig usikkerhed eller gøen uden at kunne aflede er et varselstegn.

Føde- og byttedrift: Tilbyd en godbid og en kort trækkeleg med blød legeting. En balanceret hvalp er interesseret, kan engagere sig og slippe igen på bytteforbud. Det peger på trænelighed med positiv forstærkning.

Selvstændighed og samarbejde: Placer en lille tunnel eller et lavt balancebræt. En egnet hvalp prøver nysgerrigt og kigger tilbage efter dig, når den er i tvivl. Hovawarten er intelligent og selvstændig; du ønsker netop kombinationen af mod og samarbejdsvilje.

Husk, at racen er trofast og kan være reserveret over for fremmede. Tidlig, systematisk socialisering til mennesker, hunde, lyde og miljøer er afgørende. Brug belønningsbaseret træning; hårde metoder kan gøre en følsom, selvstændig vagt­hund mere mistroisk eller stædig.

Planlæg i god tid. Brug 3–6 måneder på research, kontakt 1–2 DKK-kenneler og besøg kuld, når det er muligt. Forvent venteliste, da racen ikke er masseproduceret. Når du har fundet et match, gennemgå købsaftalen grundigt, betal kun via sporbare metoder, og insister på at få alle papirer ved overtagelse.

Forbered hjemmet: sikre hegn (gerne 1,5–1,8 m), babygitre, skridsikre tæpper, en god transportkasse og en X-pen. Køb Y-sele, fast line, ID-brik, stor-race hvalpefoder, slowfeeder, tyggeben og belønningsgodbidder. Aftal de første uger: faste rutiner for søvn, korte pauser i bur/X-pen, hyppige tisseture og ro efter måltider. Den første køretur bliver tryggere, hvis du medbringer et tæppe med kuldduft.

Efter overtagelse: book dyrlægetjek inden for 2–3 dage, opdater vaccinationer, registrér ejerskab, og start sygeforsikringen samme dag. Påbegynd alene-hjemme-træning i små skridt, og tilmeld hvalpehold, når vaccinerne tillader det. Følg 5-minutters tommelfingerreglen for motion (ca. 5 min pr. måned alder pr. tur), men husk, at mental aktivering – næsearbejde, enkle spor, ro-træning – trætter sundere end langvarig løb.

Tænk langsigtet. Hovawarten trives bedst i hus med have eller adgang til grønne områder. Som voksen kræver den 1,5–2 timers daglig motion og hjernetræning. Racen er ofte glad for vand; introducer svømning sikkert og gradvist. Når hunden er 12–18 måneder, kan du drøfte HD/ED-røntgen med dyrlægen for status. Overvej aktiviteter som spor, nosework, rallylydighed eller redningsøvelser, som udnytter racens næse, udholdenhed og samarbejdsevne.

Hold løbende kontakt med opdrætteren. De bedste kenneler tilbyder livslang sparring, hjælp ved adfærdsudfordringer og netværk med kuldsøskende – en uvurderlig støtte for førstegangsejere.