Irish Glen of Imaal Terrier - Allergi og intolerance: Komplet guide

Irish Glen of Imaal Terrier er ikke en hypoallergen race. Den har en tæt, dobbelt pels med en hård, ru dækhårstekstur, der traditionelt håndstrippes 2–3 gange årligt. Stripping fjerner døde hår og løsner skæl, hvilket kan reducere mængden af løse allergener i hjemmet, men det eliminerer dem ikke. Proteinerne, som oftest udløser menneskelig allergi (Can f1–f6), findes primært i hudskæl og spyt, og de vil stadig være til stede. Hvis du som ejer er allergisk, er racen altså ikke et sikkert valg, men nogle oplever, at en konsekvent pelspleje, hyppig støvsugning med HEPA-filter og zoner uden hund i hjemmet kan gøre samlivet muligt.

Ser vi på hundens egen tendens til allergi, ligger Glen of Imaal Terrier omtrent på racesnittet. Den er robust, livlig og modig, men har hængende ører og en lav kropshøjde, som gør, at bryst og bug ofte er i nærkontakt med græs, pollen og fugtig jord. Det øger risikoen for kontaktreaktioner og tilbagevendende øreirritation hos den allergiske hund. Sammenlignet med langhårede racer filtrerer den stride terrierpels noget snavs og pollen fra, men den kan også ”gemme” partikler tæt på huden, hvis den ikke vedligeholdes korrekt.

Racen er middelstor (ca. 30–36 cm ved skulderen, 15–17 kg), tilpasningsdygtig og som regel rolig indendørs efter motion. Det gør det praktisk at etablere faste plejerutiner. Badefrekvensen bør være moderat, 1–2 gange om måneden eller efter behov, med en hudvenlig shampoo, så hudbarrieren ikke udtørres. Ugentlig gennembørstning, stripping efter sæson og hurtig afvaskning af poter og bug efter ture i højt græs, er en enkel basis, der både hjælper på menneskers eksponering og på hundens egen hudkomfort.

Allergihåndtering hos Glen of Imaal Terrier begynder med at genkende de tidlige tegn. Hold øje med hyppig slikken af poter, gnubben af ansigtet, rødme i lysken eller armhulerne, tilbagevendende ørebetændelser, ilde lugtende hud, eller at hunden vågner om natten for at klø sig. Racen er modig og kan være stoisk, så den viser ikke altid ubehag tydeligt. Små adfærdsændringer, som rastløshed efter gåtur i pollenrigt vejr eller at hunden søger kølige gulve, kan være første indikatorer.

En effektiv plan omfatter fem søjler: 1) konsekvent loppe- og flåtprofylakse året rundt, da loppeallergi kan forværre enhver kløe; 2) hudbarrierepleje med regelmæssig vask i mild, fugtende shampoo eller antiseptisk shampoo ved behov (f.eks. med klorhexidin), efterfulgt af balsam med ceramider eller havre for at støtte barrieren; 3) ørepleje, især fordi de hængende ører skaber et varmt, fugtigt miljø – brug en mild ørerens 1–2 gange ugentligt i sæsoner med kløe; 4) miljøstyring, herunder aftørring af poter, bug og bryst efter ture, hvilket er ekstra relevant for en lavbenet terrier; 5) veterinær opfølgning med plan for sæsonvariation.

Hold en enkel kløedagbog: noter dato, vejr/pollen, foder, godbidder, pleje og kløeintensitet (0–10). Det gør det lettere for dyrlægen at skelne mellem fødevareallergi, atopisk dermatitis og kontaktreaktioner. Vægtkontrol er også vigtig, da overvægt forværrer inflammation og gør det sværere at få bugt med hudproblemer. Korte, veltrimmede kløer mindsker hudskader ved kløe, og regelmæssig trimning af pels mellem trædepuderne forebygger fugtophobning og sekundære infektioner. Endelig, planlæg forebyggende eftersyn i foråret og sensommeren, hvor mange allergihunde blusser op.

Fødevareallergi hos hunde viser sig typisk som vedvarende kløe, ørebetændelser og blød afføring, ofte uden klare sæsonudsving. De hyppigste fodringsrelaterede allergener er oksekød, kylling, mejeriprodukter, æg, hvede, lam og soja. Korn er sjældnere et problem end protein, og “kornfrit” er ikke det samme som hypoallergent. For en Glen of Imaal Terrier med mistanke om fødevareallergi er guldstandarden en elimineringsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af en kontrolleret provokation.

Der er to hovedveje: 1) en fuldfoder-diæt baseret på hydrolyseret protein via dyrlægen, eller 2) en nøje sammensat diæt med en enkelt, ny proteinkilde (f.eks. and, hest, kanin eller insekter) og en enkelt kulhydratkilde (f.eks. kartoffel eller tapioka). Uanset valg skal alle godbidder, tyggeben og smagsgiveres erstattes med diæt-tilpassede alternativer, og medicin med smagsdække skal tjekkes. For en 15–17 kg Glen bør portionerne tilpasses kropskondition, aktivitetsniveau og eventuelle øvrige helbredsforhold – følg producentens eller dyrlægens anvisninger, og mål maden nøjagtigt.

Under elimineringsfasen evalueres kløe og afføring ugentligt. Ses en klar forbedring, gennemføres en provokation ved at genintroducere den tidligere kost i 7–14 dage for at bekræfte diagnosen. Ved tilbagefald vendes straks tilbage til den tolererede diæt. Herefter kan man, i samråd med dyrlægen, afprøve enkelte ingredienser for at udvide menupalet uden at udløse symptomer. Supplerende strategier som dokumenteret omega-3 fra fisk, probiotika/postbiotika og hudstøttende kosttilskud kan være nyttige, men bør vælges i evidensbaserede produkter. Vælg altid AAFCO-/FEDIAF-komplet fuldfoder, og undgå hjemmelavede diæter uden veterinær ernæringsfaglig rådgivning, da mangeltilstande ellers opstår hurtigt.

Miljøallergener omfatter husstøvmider, lagermider, pollen (græs, træer, urter) og skimmelsvampe. En Glen of Imaal Terriers lave profil betyder, at bug og bryst ofte børster hen over græs og ukrudt, hvilket øger den daglige eksponering for pollen og kontaktirritanter. Desuden kan fugt i de hængende ører og i pelsen langs ben og poter skabe grobund for gær- og bakterieovervækst, når allergien blusser.

Indendørs hjælper systematisk rengøring: støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og brug støvtætte betræk på de liggepladser, du kan. Hold luftfugtigheden moderat, og luft ud dagligt. Undgå røg, stærke dufte og sprayprodukter. Et simpelt tiltag i pollensæsonen er at holde vinduerne lukkede i de værste timer (tidlig morgen og sen aften) og lufte ud midt på dagen, hvis lokale forhold tillader det.

Udendørs kan du planlægge gåture på tider med lavere pollental, vælge ruter med kortklippet græs frem for højt, blomstrende arealer, og skylle poter, bug og bryst med lunkent vand efter turen. En kort, ”praktisk trim” på bugen i sæsonen kan mindske, hvor meget pollen der hænger fast, uden at kompromittere den terrier-typiske pels. Sørg for konsekvent loppeforebyggelse året rundt, også for en byhund, da blot enkelte loppebid kan udløse kraftig kløe hos en loppeallergisk hund.

Racen trives i både lejlighed og hus, når den får daglig, struktureret motion og mental aktivering. En forudsigelig rytme med gåture, næsearbejde og rolig restitution gør det lettere at observere og styre miljøudløst kløe, fordi variationer i symptomer bliver mere tydelige.

Når basale tiltag ikke er nok, bør en dyrlægeplan lægges. Først udelukkes sekundære infektioner i hud og ører med cytologi, da gær og bakterier både forværrer kløe og maskerer den underliggende allergi. Infektioner behandles målrettet med topikale midler eller systemiske lægemidler efter dyrkning, hvis problemet er tilbagevendende. Samtidig gennemføres, når relevant, en elimineringsdiæt for at afklare fødevarekomponenten.

Ved atopisk dermatitis (miljøallergi) kan allergitesting (serum eller intradermal) bruges til at formulere allergenspecifik immunterapi (ASIT). ASIT er den eneste kausale behandling, der kan ændre sygdomsforløbet over tid, og mange terrierejere ser en meningsfuld reduktion i kløe og medicinbehov efter 6–12 måneder. Til symptomkontrol anvendes godkendte kløestyrende lægemidler som oclacitinib (Apoquel), lokivetmab (Cytopoint), cyklosporin og, ved akutte opblussen, kortvarige kurser med kortikosteroider. Valg og kombination afhænger af hundens alder, vægt, infektionsstatus og sæsonmønster.

Ørebehandling er ofte nødvendig hos Glen med allergi: regelmæssig rens, antiinflammatoriske øredråber og styring af fugt er nøglen til at bryde en ond cirkel. Topikale barriereprodukter med ceramider/fitosfingosin kan forbedre hudens modstandskraft. Opfølgning hver 4.–8. uge i aktive perioder sikrer, at planen justeres rettidigt.

Selv om racen generelt er sund, er det relevant at nævne den kendte øjensygdom PRA (cone-rod dystrofi/CRD3) i racen; avlsdyr bør DNA-testes, og voksne hunde bør have øjenkontrol efter dyrlægens anvisning. Det er ikke en allergisygdom, men god øjensundhed og korrekt diagnose er vigtig, fordi kronisk kløe og ubehag kan forveksles med andre tilstande. En helhedsorienteret plan, der kombinerer hudpleje, miljøstyring, ernæring, medicin og eventuel immunterapi, giver typisk den bedste, langvarige kontrol for en aktiv, men blid Glen of Imaal Terrier.