Stresssignaler
Irish Glen of Imaal Terrier er en roligere terriertype, men den kan være stoisk og dermed skjule stress. Det gør det ekstra vigtigt at kende de tidlige tegn. Se efter subtile signaler som mikroslik på snuden, panderynker, stramme mundvige, afværgeblink, langsomme gab, drejet hoved og øget snusen uden åbenlys grund. En Glen, der fryser og bliver meget stille, kan være lige så stresset som en hund, der gøer – hos terriere ses ofte “frys før handling”, hvor et fast, intenst blik, stiv kropsholdning og løftet hale går forud for en pludselig udladning. Andre tidlige tegn er rysten efter en hændelse, overdreven fældning under håndtering, små stresspiber, øget sved fra poter (våde poteaftryk på glatte gulve) og hektisk vandren eller “skyggefølgning” i hjemmet. Ved social stress kan Glens søge afstand, sætte sig med ryggen til, eller placere sig under et bord. Ved håndtering, fx ved kloklip eller håndstripning, ses ofte “nussing” med snuden på hånden som stop-signal, vending af hovede eller at hunden trækker poten væk. Fysiologisk kan stress vise sig som tørst, hyppig vandladning, blød afføring eller nedsat appetit. Da racen har en kraftig front og lavt tyngdepunkt, kan smerte og muskelspænding i skuldre, albuer og ryg forstærke stressreaktioner; se efter modvilje mod at hoppe ind i bilen, stive bevægelser på trapper eller modstand mod at blive børstet over skulderpartiet. I møder med andre hunde vil en Glen ofte stå bredt, hale vandret og med “selvtillidsfrakke” (pels rejser sig). Gå væk, før kropssproget når op ad “aggressionsstigen”: undvigelse → frys → stirren → knurren → frembrud. Jo tidligere du reagerer, desto hurtigere falder arousalniveauet igen.
Stressforebyggelse
Forebyg stress ved at kombinere forudsigelig hverdag, passende motion og mentalt arbejde. En Irish Glen of Imaal Terrier trives med 60–75 minutters daglig motion, fordelt i 2–3 ture, hvor mindst én tur er langsom “snifsafari” i line, så næsen aktiveres. Undgå monotone, højintense aktiviteter som langvarig boldkast, der pumper adrenalin og skaber efterstress; vælg hellere næselege, apport i korte, kontrollerede sekvenser eller spor. Racen er jagtivrig, modig og arbejdsom, men også mere afbalanceret indendørs end mange terriere. Udnyt det ved at lære “ro på måtte” som default-adfærd, og beløn spontant rolige valg. Indfør tydelige ritualer: sele på = tur, tæppe frem = hviletid, kloklip = korte sessioner med godbidspause. Socialisering skal være styret og positiv: flere korte, gode oplevelser med mennesker, lyde og overflader frem for lange, uoverskuelige møder. Hop og hårde landinger slider på skuldre og ryg; brug ramper til bil, undgå gentagne høje spring og leg på glatte gulve. Træn alene-hjemme gradvist med mikroskridt og brug kamera, så hunden aldrig efterlades i panik. Sørg for 16–18 timers hvile pr. døgn; mange Glens sover bedst med faste hvilezoner væk fra gennemgang. Håndtering, herunder håndstripning og børstning, gøres med frivillig deltagelse: brug start/stop-signal og betal med bløde godbidder. Lydtræning (torden, skud, fest) bygges med lave lydniveauer og distance, aldrig ved oversvømmelse. Endelig, hold vægten slank og pas tænder og poter; smerter er en stor stressdriver, og forebyggelse af småskavanker holder temperamentet afbalanceret.
Afspændingsteknikker
Afspænding læres bedst i rolige omgivelser og generaliseres gradvist. Start med “ro på måtte”: læg en måtte, beløn alle valg, hvor hunden orienterer sig mod måtten, og form liggen i ned på 3–5 korte sessioner dagligt. Tilføj et cue, fx “ro”, når adfærden er sikker, og brug det ved gæster, på café og i træningshaller. Suppler med slikkelagkager (LickiMat), fyldte KONGs og tyg som tørret hud eller oksehudsruller for at aktivere parasympatikus via tygge/slikke. Næsearbejde sænker arousal effektivt: lav en 5–10 minutters godbidsøgning i græs eller på snusetæppe, før potentielt svære situationer. Mønsterlege som 1-2-3-walking og “se på det” (LAT) giver forudsigelighed ved triggers; start i stor afstand, beløn for at se og vende tilbage til føreren. Lydmiljø kan nedtones med rolig musik (60–80 bpm) eller hvid støj under fyrværkeri. Berøringsteknikker som blid strygning langs brystkasse og skuldre, korte sekvenser med pauser, kan sænke muskeltonus hos denne kraftige, forpartstunge race. Brug “håndtarget” som reset, hvis hunden låser sig. Træn kooperativ pleje: vis børste/klosaks, lad hunden tilbyde stilling, beløn, og stop ved afværgesignal – det øger kontrol og reducerer stress ved grooming og håndstripning. Overvej hunde-føromon (DAP) og L-theanin som supplement i svære perioder, men lad altid dyrlægen rådgive. Afslut stressende dage med en nedtrapningsrutine: kort snusetur, tyg, ro på måtte, lys dæmpet. Konsistens er nøglen; gentagne, korte succeser bygger robust ro.
Miljøoptimering
Et gennemtænkt miljø gør en stor forskel for en terrier i FCI gruppe 3. Sørg for skridsikre løbere på glatte gulve for at aflaste skuldre og ryg, og opsæt babygitre som visuelle barrierer, så hunden kan få fred fra dørklokke, gæster og husets trafik. Et bur eller en hule skal være frivilligt og positivt betinget; mange Glens elsker en lav, overdækket kisteplads med ortopædisk madras. Haven gøres terrier-venlig med solidt hegn og en dedikeret graveboks (sand/jord) med nedgravede skatte, så gravetrang kanaliseres. Sæt “vinduesfilm” i hundehøjde eller brug gardiner for at reducere vagtopstemthed ved forbipasserende. Ved kendte lyde, der stresser (fyrværkeri, naboarbejde), planlægges lydisolering light: tæpper, døre lukkes, white noise og aktivitet i et inderrum. Under gåture giver en veltilpasset Y-sele og 5–10 meters langline sikkerhed til næsearbejde uden konflikt med jagtdriften. Indendørs berigelse roteres i bokse: tyg, snusemåtter, puslespil – kun 1–2 ad gangen for at undgå overstimulering. Til bil og sofa, brug ramper. Vandleg er fin, men vær opmærksom på den tunge forpart; start i lavt vand og brug vest i søer. Brug et simpelt hjemmekamera til alene-hjemme-monitorering, så du reagerer tidligt på stress. Forbered besøg med “gæstekit”: måtte, tyg, rolig plads, og brief gæster om at ignorere hunden, til den selv tager kontakt. Sikker opbevaring af klosaks/børster og en fast plejeplads med godt greb reducerer kamp om håndtering og gør hverdagen roligere.
Professionel hjælp
Søg professionel hjælp, når stresssymptomer varer mere end 2 uger, eskalerer, eller hvis der ses aggression, selvskadende adfærd, vedvarende maveproblemer eller markant søvnforstyrrelse. Start hos dyrlægen for at udelukke smerter i skuldre/ryg, tandproblemer, ørebetændelse, hudkløe og stofskifteforstyrrelser; som race med robust bygning kan en Glen skjule ubehag længe. Overvej øjenundersøgelse og relevant DNA-test for arvelige øjenlidelser, da nedsat syn kan give usikkerhed i mørke og ved møder. Ved adfærdsproblemer henvises til en certificeret, force-free adfærdsterapeut med terriererfaring, der arbejder efter LIMA-princippet. Et målrettet forløb kombinerer management, afspænding, gradvis desensibilisering/modkonditionering og, når nødvendigt, medicinsk støtte (fx SSRI eller situativt angstdæmpende) i samarbejde med dyrlæge. Forvent 6–12 ugers struktureret træning, før stabile ændringer ses. Brug adfærdslog: trigger, afstand, varighed, reaktion, restitutionstid og søvnkvalitet. Del videooptagelser af hverdagssituationer, så fagpersonen kan finjustere planen. Undgå straf, ryk i line, skældud og “alfa”-metoder; de øger stress og kan udløse defensive reaktioner hos modige terriere. En god specialist hjælper også med at kalibrere motion, hvile og berigelse til netop din hunds alder, kondition og temperament, så din Irish Glen of Imaal Terrier kan forblive rolig, modig og mentalt afbalanceret.