Hvalpeopdragelse af Irish Water Spaniel: Fra dag ét til voksen

En Irish Water Spaniel-hvalp flytter typisk ind som 8–10 uger gammel, og de første dage handler om ro, rutiner og tryghed. Forbered et stille hvileområde med en passende transportkasse (bur), som gradvist gøres til hundens sikre base med tæppe, tyggelegetøj og godbidder. Racen er legesyg, hårdtarbejdende og modig, men også sensitiv, så blide hænder og konsekvente rammer er nøglen fra dag ét.

Planlæg et tidligt dyrlægebesøg, og gennemgå vaccineplan og eventuelle race-specifikke hensyn. IWS er kendt for lejlighedsvise reaktioner på vacciner og visse lægemidler, så du bør, i samråd med dyrlægen, undgå at “stakke” flere vaccinationer samme dag, og du bør blive i klinikken 15–30 minutter efter stik for at observere hvalpen. Notér batchnumre, og før en sundhedslog.

Racen fælder meget lidt og tåles ofte bedre af allergikere, men ingen hund er helt hypoallergen. Den tætte, krøllede pels kræver tidlig håndteringstræning: daglige, korte sessioner med børste og kam til huden, blid føntørring på lav varme samt håndtering af poter, ører og hale. De tunge, hængende ører skal holdes tørre, ikke mindst fordi IWS elsker vand.

Skab en rolig døgnrytme: leg, korte træningspas, mulighed for at tygge, søvn og hyppige ture ud. Navnetræning og et markeringsord som “dygtig” gør det let at belønne ønsket adfærd. Indfør allerede nu byttelege, så hvalpen lærer at aflevere legetøj, hvilket spiller ind i racens naturlige apporteringsglæde.

Intet pres i vand: lad hvalpen snuse til lavt vand og soppe kort, når vejret er lunt, men undgå lange, kolde svømmeture, til kroppen er mere robust. Tør altid ører og poter efter våd leg for at forebygge irritation og neglesengsproblemer.

Træningen bør være legende, kort og konsekvent. Irish Water Spaniels er intelligente og arbejdsivrige, men de kan kede sig af gentagelser. Brug derfor højværdibelønninger, korte pas på 3–5 minutter, og afslut mens hvalpen stadig er ivrig.

Start med sit, dæk, kontakt (“se på mig”), indkald og slip (“giv”/“bytte”). Marker ønsket adfærd med et klik eller et klart “ja”, og beløn straks. Indkald er livsvigtigt for en vandglad apporterer: konditionér en fløjte ved at blæse to korte toner og straks give en superb godbid, 5–10 gentagelser dagligt i en uge, før du bruger signalet på afstand. Øg gradvist sværhedsgraden, men træn først i line eller langline.

Lær “lad være/leave it” for at forebygge, at hvalpen samler og sluger spændende fund ude. Træn “drop/slip” som en byttehandel: godbidder eller andet legetøj kommer først, når hvalpen frivilligt slipper. En tidlig “plads”-øvelse (på tæppe/måtte) giver ro på café, hos familien og ved dyrlægen.

Lineroning etableres bedst med sele og belønning for løs line. Gå få skridt, beløn ved siden, skift retning, før linen strammes. Racens naturlige apportlyst kan bruges klogt: vælg korte, kontrollerede apporter på blødt underlag, og fokusér på ro før og efter kast, så excitation ikke tager over.

Mental stimulering er næsten lige så vigtig som fysisk motion. Indfør daglige næselege, problemløsningslege og enkle lydighedsøvelser, som kan varieres, så hvalpen ikke “brænder ud” på ensformighed. Hold tonen venlig, for racen er samarbejdsvillig, men den responderer dårligere på skældud end på præcis timing og rigelig belønning.

Hustrening begynder dag ét, og konsistens er afgørende. Tag hvalpen ud, når den vågner, efter leg, efter måltider og hver 30–45. minut, mens den er vågen i 8–12 ugers alderen. Stå samme sted på græs, brug et roligt cue som “tisse”, og beløn rigt lige efter, at hvalpen er færdig.

En korrekt dimensioneret transportkasse eller hvalpegård hjælper hvalpen med at lære at holde sig i korte perioder, når den hviler. Om natten kan du sætte et vækkeur hver 3.–4. time den første uge, og derefter gradvist forlænge intervallerne. Begræns fri adgang i hjemmet, til hvalpen er stabil, og overvåg på tæt hold, når den er løs.

Uheld sker. Afbryd stille, gå straks ud, og rengør inde med et enzymatisk middel, så hvalpen ikke tiltrækkes af lugten igen. Undgå straf, for det forsinker læringen. Vær opmærksom på vandindtag sent på aftenen, og tilbyd i stedet små, hyppige slurke tidligere på dagen.

IWS er ofte glade for regn og våde underlag, men unge hvalpe kan hurtigt blive kolde. Brug et let dækken i kulde, begræns tiden ude, og tør pels, poter og ører efter hver våd tur. Hold neglene korte, og undersøg hud mellem tæer, da fugt og sand kan irritere og øge risikoen for neglesengsproblemer.

Klokkesnor ved døren kan indlæres: hver gang I skal ud, ringes med snoren, og hvalpen føres ud med det samme. Snart vil hvalpen selv signalere, at den skal ud.

Det afgørende socialiseringsvindue ligger fra cirka 3 til 16 uger. Formålet er, at hvalpen trygt og nysgerrigt møder verden, uden at blive overvældet. Irish Water Spaniels kan være reserverede over for fremmede, så planlagte, positive møder er vigtige for at forebygge skyhed.

Lav en liste over mennesker (børn, voksne med hat, briller, skæg), lyde (støvsuger, blender, fyrværkerilyde i lave niveauer), underlag (glatte gulve, riste, ramper), miljøer (by, skov, havn) og transport (bil, bus tog, bådrampe). Giv hvalpen afstand og valgmuligheder, og beløn rolig nysgerrighed. Ét godt møde er bedre end fem halvdårlige.

Indfør tidlig pleje-træning: kig i ører, løft læber, børst tænder, hold poter, tænd føntørrer på afstand, og lad snuden røre kammen, før du gradvist øger sværhedsgraden. Det betaler sig for en krøllet vandhund, som skal klippes og vedligeholdes hele livet. Tør ørerne let efter bad og svøm, og brug kun ørerens efter aftale med dyrlægen.

Hund-til-hund-møder skal være afbalancerede. Vælg venlige, rolige voksne hunde, som kan lære god hundeetikette. Træn byttetræning og forebyggelse af ressourceforsvar: giv, tag, giv igen. Lydtræning til jagt- og vandmiljøer kan påbegyndes med meget lave lydniveauer, og kun mens hvalpen spiser eller leger, så lyde forbindes med noget positivt.

Husk smittebeskyttelse: undgå hundeintensive områder, til basisvaccinerne er på plads, og drøft tempoet med dyrlægen, især fordi racen kan reagere på vacciner. Korte, gode erfaringer, og hjem at sove på, giver den bedste indlæring.

Fra 6 til 18 måneder går hvalpen ind i unghundealderen, hvor energi og selvstændighed stiger. Strukturen fra de første måneder skal derfor vedligeholdes. Hold fast i daglige rutiner, fortsæt belønningsbaseret træning, og tilfør mere mental og fysisk udfordring i takt med, at kroppen og hjernen modnes.

Motion: sigt mod 60–90 minutter dagligt fordelt på flere ture, med fokus på varierede snusegåture, kontrolleret apport og lavpåvirkende svømning, når vandet er lunt og sikkert. Undgå lange, hårde løbeture og vilde hop, til vækstpladerne er lukkede. Brug redningsvest ved åbent vand, træn indkald ved strandkanten, og hold pauser for at forebygge “kold hale” efter svøm.

Aktivering: næsearbejde, spor, rally, lydighed og dummytræning passer racen fremragende, fordi den er arbejdsom og modig. Hold sessioner korte og målrettede, og byg gradvist kæder af adfærd. Lær unghunden at koble af: indfør daglige “på plads”-pauser, tyggetid og stille snuseaktiviteter, så nervesystemet får ro.

Vedligehold pels og sundhed: børst og kæm til huden 2–3 gange ugentligt, bad og klip hver 6.–8. uge, og tjek ører, øjne, tænder og poter ugentligt. Hold især øje med tegn på øjenirritation, vedholdende regurgitation, hud- og pelsforandringer eller uforklarlig vægtøgning/træthed, og kontakt dyrlægen tidligt, da racen har kendte risici for entropion/distichiasis, megaesophagus, follicular dysplasia og hypothyroidisme. Tal med dyrlægen om eventuelle vaccinations- og medicinhensyn, og før en ajourført journal.

Hjem og hverdag: racen trives i hjem, som kan tilbyde daglig motion, hjernetræning og gerne adgang til natur og vand. Den kan bo i lejlighed, hvis behovene dækkes, men en have er praktisk. Prioritér alene-hjemme-træning fra starten, rolige ankomster/afskeder og regelmæssige hvilepauser, så du forebygger separationsproblemer.