Irsk Rød/Hvid Setter og andre kæledyr: Harmonisk samliv

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, energisk stående jagthund fra Irland, som i FCI hører til gruppe 7 (stående jagthunde). Racen er modig, livlig og målrettet, og den er skabt til at bruge næse, krop og hjerne i mange timer ad gangen. Det giver fantastiske egenskaber i et aktivt hjem, men stiller også krav, når den skal bo harmonisk med andre kæledyr. Den jagtlige drift – interessen for bevægelse, fugle og smådyr – kan være tydelig, og den naturlige tilbøjelighed til at “stirre” og stå fast (at stå for vildt) kan aktivere forfølgelse, hvis man ikke arbejder med ro og impulskontrol. Heldigvis er racen socialt anlagt, lærenem og samarbejdsvillig, hvilket gør den velegnet til et flerarts-hjem, når man planlægger introduktioner grundigt. Et godt udgangspunkt er at sørge for, at basisbehov er dækket: daglig fysisk motion (ofte 1,5–2 timer med variation), mentalt arbejde (spor, søgelege, apportering, næsearbejde) samt regelmæssig træning i ro. En træt, tilfreds setter er markant bedre til at styre impulser og til at forholde sig nysgerrigt, men høfligt, til andre dyr. Tænk i management fra dag ét: zoner, børnegitre, separate hvilepladser og sikre flugtmuligheder for mindre dyr. Træn kontaktøvelser, indkald og “forbliv” i lav forstyrrelse, før du gradvist øger sværhedsgraden. Lær at aflæse kropssprog, for en setter der fryser, spænder op, låser blikket og højhaler, fortæller, at intensiteten stiger, og at du skal hjælpe den ned i arousal. Med en struktureret plan, som kombinerer træning, ro og miljøstyring, kan en Irsk Rød/Hvid Setter leve i fin harmoni med både katte, andre hunde og – med skærpet management – småkæledyr.

Mange Irske Rød/Hvide Settere kan trives med katte, når introduktionen foregår kontrolleret og i tempo, som passer begge parter. Start, før I mødes frit, med lugtudveksling: byt tæpper mellem dyr, så både hund og kat forbinder den andens duft med tryghed. Etabler vertikale flugtveje til katten (reoler, hylder, klatretræ) og brug børnegitre med kattelem, så katten altid kan vælge afstand. Ved de første visuelle møder holdes hunden i sele og langline, og der belønnes generøst for rolig adfærd, at kigge væk og at søge kontakt til fører. Brug “Se på den”-øvelsen (LAT), hvor hunden lærer, at et kort blik på katten udløser belønning, ikke jagt. Undgå jagtlege og pludselige nærkontakter; lad katten definere, hvor tæt den vil gå på. Korte seancer på få minutter, som slutter, mens begge er rolige, er langt mere effektive end lange møder, der tipper over i spænding. Katten skal have adskilt mad, vand og kattebakke i hundefri zone, så ressourcepres undgås. En setter kan finde på at stå for katten – en intens, frysende fokus – hvilket er et signal om, at arousal stiger. Afled roligt med en opgave, som hunden kender: et “forbliv” på måtte, target-næsetouch eller roligt snusearbejde på gulvet. Hvis hunden piber, tripper, forsøger at snige eller mister evnen til at tage godbidder, er I for tæt på; øg afstand og sænk kriterierne. Over tid kan I øge friheden i hjemmet, men hold altid en plan for management ved gæster, dørklokker og foder. For katte, som er nervøse, er det ofte bedst, at hunden lærer en fast parkering på en måtte i stuen med tykke, lækre tyggeben, mens katten frit kan passere på afstand.

Som social jagthund kan den Irske Rød/Hvide Setter trives glimrende i et hjem med flere hunde, hvis man arbejder bevidst med arousal, ressourcer og retfærdige regler. Match gerne energiniveau og kommunikationsstil; en meget intens unghund kan overvælde en ældre, rolig hund. Introducer på neutralt område med parallelgang i langline, hvor hundene orienterer sig mod omgivelserne frem for direkte mod hinanden. Undgå frontale møder og spændte liner, som skaber pres. I hjemmet er det klogt at have separate fodringszoner og at parkere legetøj, hvis det skaber konkurrence. Træn “bytte”-signal og frivillig adgangsstyring ved døre og i køkkenet, så den livlige setter ikke bulldozer igennem. Brug “3-sekunders-reglen” i leg: kald hundene ud i et kort afbræk, se om begge søger tilbage i leg med løse kroppe og åbne munde; hvis kun den ene vil, genoptages leg ikke. Mange konflikter opstår ved høj arousal – når I kommer hjem, ved gæster eller i haven, hvis der er fugle. Aftal ritualer: alle hunde parkeres på hver sin måtte, hvorefter der gives rolig snuseopgave, før fri. I teenagefasen (ca. 7–24 måneder) kan en setter blive mere pågående; hold fast i træningen af impulskontrol, og giv rigelige næseopgaver, som dræner overskuddet. Overvej løsninger som rotation (korte perioder hver for sig), hvis en ny hund lige skal lande. Modsatte køn fungerer ofte lettere end samme køn, men individet vægter højest. Konsulter en adfærdsfaglig, hvis du ser stivnen, stirren, ressourcevogtning eller konflikt om mennesker; jo tidligere, desto lettere er det at skabe varige, fredelige vaner.

Smådyr som kaniner, marsvin, hamstre, fugle eller høns trigger lettere jagtadfærd hos en Irsk Rød/Hvid Setter end katte og hunde gør. Sikkerhed og management er derfor alfa og omega. Udgangspunktet er, at småkæledyr aldrig frit omgås hunden; de ses gennem sikre barrierer, eller også adskilles de helt i dagligdagen. Vælg robuste bure/volierer, som hunden ikke kan flytte, og placer dem i et rum, som kan gøres hundefrit. Dæk sider delvist til, så visuelle triggere reduceres, og sørg for, at smådyrene kan trække sig. Når hunden skal opholde sig i samme rum, anvendes sele og evt. kurv-mundkurv (positivt indlært), og der trænes ro på måtte i god afstand. Arbejd systematisk med desensibilisering og modbetingning: på en afstand, hvor hunden forbliver rolig, belønnes kig på buret efterfulgt af vendt blik mod fører. Afslut inden spænding stiger. Giv din setter artsrelevante udløb for dens drift, så den ikke kanaliseres mod små dyr: apportering i ro, næsearbejde, spor i skov, snusemåtter, søgeopgaver og målrettet “predation substitution” såsom kontrolleret jagt på flirt pole med klare start- og stop-signaler. I haven bør høns og volierer sikres med dobbelt hegn, og hunden holdes på langline, indtil pålidelig parkering og indkald er stærk – også når der er bevægelse. Husk, at fysisk træthed ikke alene løser problemet; mental tilfredsstillelse og forudsigelige rutiner er det, der flytter adfærden. Vær opmærksom på sundhed: ømme ører eller stivhed i hofter kan sænke frustrationstærsklen, hvilket gør kontrol sværere. Planlæg derfor regelmæssige tjek, især hvis adfærden ændrer sig brat.

Konflikter opstår typisk, når arousal stiger, ressourcer presses, eller kommunikationen misforstås. En Irsk Rød/Hvid Setters intense fokus kan ved fejl læses som “drilleri” af en anden hund eller som trussel af en kat. Forebyg ved at etablere klare rutiner: faste hvil, rolig hjemkomst, adskilt fodring og styret adgang til døre og have. Lær at spotte de tidlige signaler: frys, stirren, løftet hale og lukket mund hos hunden; fladede ører, kvaste knur og piskende hale hos katten. Afbryd tidligt og venligt med et indlært “kom væk”-signal og tilbyd en alternativ opgave (måtteparkering, søgeøvelse). Hvis konflikt opstår, undgå at råbe; skab afstand med rolig bevægelse, læg kastede godbidder bag hunden, eller lav en kort lineføring ud af situationen. Efter event hæver man managementniveauet midlertidigt og genopbygger via gradvis eksponering under tærskel. Brug desensibilisering og modbetingning konsekvent, og dokumentér forløbet i en logbog, så du kan se, hvad der virker. Inddrag professionel hjælp (adfærdsrådgiver eller adfærdsdyrlæge), hvis du ser gentagne spændinger, ressourceforsvar eller jagt mod husets dyr, som du ikke kan kontrollere. Overvej også helbred: ørebetændelse, smerter i led eller maveproblemer kan gøre selv en venlig setter kortluntet. En sundhedsundersøgelse med fokus på ører, tænder og bevægeapparat er altid trin ét ved nye problemer. Med rettidig omhu, tydelig struktur og rig mulighed for at få dækket jagt- og næsebehov i kontrollerede rammer, vil langt de fleste Irske Rød/Hvide Settere kunne leve trygt og harmonisk med andre kæledyr.