Irsk Rød/Hvid Setter og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, atletisk fuglehund, som er avlet til udholdenhed i marken. Den er modig, livlig og målrettet, og den trives kun rigtigt, når den får rigeligt med både fysisk og mental stimulering. Som tommelfingerregel bør en voksen Irsk Rød/Hvid Setter have 90–120 minutters daglig motion, fordelt på mindst to ture, hvoraf den ene gerne er mere krævende. Motionen skal være varieret, så hunden får lov at bruge næsen, kroppen og hovedet: trav i godt tempo, friløb i sikre omgivelser, næsearbejde, apportering og korte træningssekvenser med impulskontrol.

Racen er skabt til at søge i terræn, og den arbejder langt på næsen. Det betyder, at en stærk indkaldstræning og kontrolleret friløb er vigtige byggesten, så hunden kan få de frie bevægelser, den har behov for, uden at sikkerheden kompromitteres. En god ugeplan kan bestå af 3 dage med højintens aktivitet (marktræning, canicross, længere skovtur med friløb), 2 dage med moderat aktivitet (tempo-gåtur, næselege, apportering) og 2 aktive hviledage med korte ture og rolig hjernegymnastik.

Mental aktivering er lige så vigtig som fysisk motion, fordi racens vedholdenhed ellers kan vende sig til rastløshed eller selvopfundne projekter. Indlæring af stand, ro i opflugt, søg og apportering kan fint indgå i hverdagen, også selv om du ikke går på jagt. Kombinér 10–15 minutters målrettet træning med bevægelse, og afslut ture med rolig lineføring og snusetid, så hunden lander mentalt.

Setteren er ofte glad for vand, og svømning er fremragende, skånsom konditionstræning. Husk, at kuperet terræn og varieret underlag styrker muskulaturen og poterne, mens monotont underlag kræver længere restitution. Med den rette plan får du en balanceret, glad og samarbejdsvillig atlet.

Pels og muskler kan tåle meget, men vækstzoner og led skal beskyttes. Hvalpe og unghunde har åbne vækstlinjer til cirka 12–18 måneder, hvorfor gentagne hop, hårde opbremsninger og lange, monotone løbeture bør undgås. Brug 5-minutters reglen som pejlemærke: cirka 5 minutter struktureret motion per måned af hundens alder, op til to gange dagligt, og suppler med fri leg på blødt underlag, snuseture og korte, sjove øvelser. Fokusér på kropskontrol (enkle balanceøvelser), indkald, ro på signal og apportering uden høje spring.

I lømmelalderen (omkring 8–24 måneder) er energien høj, mens koncentrationen svinger. Hold træningspas korte og målrettede, og byg udholdenhed over uger, ikke dage. Introducér mere krævende aktiviteter gradvist: længere skovture, sporarbejde, vandarbejde og kontrolleret friløb i langline. Undgå cykling og løb ved siden af løber/cykel, indtil hunden er fuldt fysisk moden, og lad først sportsgrenene med træk (canicross/bikejoring) starte roligt efter sundhedstjek hos dyrlæge.

Voksne hunde (2–7 år) kan trives med periodiseret træning: 6–8 uger med gradvist stigende belastning, efterfulgt af en lettere uge. Kombinér kondition, styrke (bakkeintervaller, dybt sand/skovbund), smidighed og motorik.

Seniorer (8+ år) holder sig unge med moderat, jævnlig aktivitet: flere kortere ture dagligt, næsearbejde, svømning og mild styrketræning. Varm op i 10 minutter før intens aktivitet, og køl tilsvarende ned bagefter. Tilpas tempo og underlag ved begyndende stivhed, og tal med dyrlægen om ledpleje, vægtkontrol og eventuel støtte (f.eks. omega-3). Et stabilt, forudsigeligt program mindsker skader og øger livskvaliteten i alle livsfaser.

På regnvejrsdage eller som supplement er indendørsaktiviteter guld værd for en målrettet, livlig setter. Næsearbejde trætter effektivt uden at belaste leddene: gem godbidder i flere rum, brug snusemåtte, eller læg et enkelt foder- eller personspor på kort tæppebane. Variér duftkilder, og lær hunden et startsignal og en markering, så øvelsen bliver struktureret.

Problemløsningslege stimulerer samarbejde: hjemmelavede puslespil med håndklæder, æggebakker eller papkasser, targettræning til næse eller pote, samt shaping af små tricks (sit bamse, snurre, skub en skuffe). Husk, at ro på måtten og afbrydelser med passivitet er lige så meget træning som selve opgaven.

Kropskontrol kan trænes sikkert indenfor: lave cavaletti over bøger eller lave kegler, bakkeøvelser, vægtskifte og stillingsskift med fokus på teknik. Brug skridsikkert underlag, og hold repetitioner få, så kvaliteten er høj.

Apportering indendørs kræver rammer: korte kast i gang, kontrolleret aflevering i hånd, og belønning for ro, før ny sending. Trækleg kan være fremragende, hvis hunden slipper på signal og trækker uden at hoppe ukontrolleret.

Mental “cooldown” er essentiel for en racetypisk vedholdende hund: afslut altid med et par minutters næsero og en tyggeopgave (tørret tyg, fyldt slikken-måtte eller frossen kong), så arousal falder. Planlæg 1–2 indendørspas à 10–15 minutter om dagen på travle dage, og du vil opleve en mere fokuseret, tilfreds setter på næste udendørstur.

Irsk Rød/Hvid Setter blomstrer i naturen. Brug langline og GPS-halsbånd i indkøringsfasen, så hunden kan søge i buer uden at forsvinde. Træn stand, ro i opflugt og kontrolleret apportering på marker eller åbne enge, og lad næsen styre tempoet. Varier ruter og underlag: skovbund, sand, grus, eng og lavt vand, fordi variation bygger stærke, skadesresistente muskler.

Svømning er en favorit for mange settere, og det er skånsomt for led. Træn korte intervaller med 30–60 sekunders svøm, 60–90 sekunders pause på land, 6–10 gentagelser, og tør ørerne grundigt bagefter. I varme måneder planlægger du ture tidligt og sent, og du medbringer vand og skyggepauser.

Løb og cykling kan være gode supplementer, når hunden er færdigudviklet: start med 2–3 km i snakketempo, øg kun 10 % om ugen, og hold 48 timers restitution efter længere ture. Canicross med bred, polstret træksele kan udnytte racens arbejdsglæde, men træn teknik og signaler i skridt og trav, før tempoet stiger.

Bymiljøer kan også aktivere: “sniffari”-ture med fokus på undersøgende snus, micro-parkour over lave forhindringer, trapper i kontrolleret tempo, samt impulskontrol ved kryds.

Spor og nosework konkurrencer, markprøver og apportering i vand/terræn er oplagte sportsgrene for racen. Undgå højtspringende frisbee eller gentagne hårde kast, fordi skulder og lænd belastes. En ugentlig hviledag uden struktureret træning gør underværker for restitution og læring, og en aktiv familie, som kan dele turene, er ofte den bedste opskrift på balance.

Sikkerhed starter med forberedelse. Varm op i 5–10 minutter med rolig lineføring, sving i tempo og et par lette øvelser (kontakt, sidebevægelser), og afslut med tilsvarende nedkøling, så puls og muskler falder roligt. Hold øje med vejrforhold: i varme perioder planlægger du tidlige/sene ture, og du undgår asfalt midt på dagen; i kulde bruger du eventuelt dækken ved lav pelsisolering efter svømning eller i blæst.

Fodtjek er obligatorisk: se efter rifter, varme, sprækker og småsten mellem trædepuderne; brug potesalve forebyggende ved sne, salt og skarpe underlag. Efter svømning tørres ører grundigt for at forebygge irritation. Vent 60–90 minutter efter måltid før hård aktivitet, og undgå store måltider lige efter træning, fordi store, dybbrystede hunde har øget risiko for mavedrejning. Del dagsration i mindre portioner, og tilbyd små vandpauser hyppigt.

Langline, godt siddende sele og refleks/GPS øger sikkerheden i åbent terræn. Træn pålideligt indkald og “stop”-signal i lav forstyrrelse, før du øger sværhedsgrad. Læg belastning på med omtanke: høj intensitet højst 2–3 gange om ugen, og skift mellem kondition, styrke og teknik. Ved halthed, ændret bevægelsesmønster eller nedsat lyst til at springe, reduceres belastningen straks, og hunden ses af dyrlæge eller fysioterapeut.

Endelig, husk parasitforebyggelse i flåtsæson, og vær opmærksom på græsaks i sensommeren. Sikker, konsekvent struktur gør, at den energiske, vedholdende setter kan arbejde længe, uden at helbredet kompromitteres.