Irsk Rød/Hvid Setter socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, livlig og målrettet jagthund, som trives, når den får en gennemført, struktureret socialisering fra helt ung. Racens modige og energiske natur betyder, at den ofte går frem, men netop derfor er det vigtigt, at oplevelserne i hvalpe- og unghundestadiet er veltilrettelagte, kontrollerede og positive. Socialisering handler ikke kun om at møde mange ting, men om at lære at være tryg i verden.

0–3 uger foregår hos opdrætter, hvor blid håndtering, milde lyde og tidlig neurologisk stimulation skaber et robust udgangspunkt. 3–12 uger er den kritiske socialiseringsfase. Her bør hvalpen, i korte og hyggelige sessioner, introduceres for et bredt udvalg af mennesker, lyde, underlag, transportformer og miljøer. For en Irsk Rød/Hvid Setter er det særligt nyttigt at erfare naturmiljøer (mark, skov, strand), forskellige underlag (grus, riste, våde flader) og kontrollerede møder med rolige, venlige hunde i forskellige størrelser. Planlæg 3–5 nye, kontrollerede input om dagen, og stop mens hvalpen stadig er glad og nysgerrig.

Vær opmærksom på de normale frygtperioder omkring 8–10 uger og igen omkring 6–9 måneder. I disse perioder kan selv den modige setter reagere forsigtigt. Gå et skridt tilbage, sænk intensiteten, og beløn rolig nysgerrighed. Undgå hundeskove og kaotiske miljøer, indtil basisvaccinationer er på plads; bær hvalpen gennem travle områder, så den kan observere på afstand, uden smitterisiko.

Racen har udpræget jagtlyst. Det er en fordel at introducere kontrolleret lugt- og fugleinteresse tidligt, men altid under styring: lange liner, god afstand og fokus på kontakt og frivillig vending væk fra forstyrrelser. Desensibilisering til laterale lyde (husstøj, trafik, skramlen) kan begynde i uge 8–12; skydelyde introduceres først som meget svage optagelser på afstand, gradvist tættere og højere, og kun hvis hvalpen forbliver afslappet. Afslut hver nye oplevelse med leg eller ro på måtte, så miljøskift forbindes med tryghed.

Husk den fysiske side: som stor race har IRWS vækstzoner, der først lukker sent. Trapper, glatte gulve og høje hop bør minimeres, og aktivitet doseres, så hvalpen lærer verden at kende, uden at led og sener overbelastes.

Nøglen til en stabil voksen setter er, at verden føles forudsigelig og belønnende. Brug klassisk betingning: hver gang hvalpen ser noget nyt – en mand med hat, en cyklist, bølger ved stranden – følger der roligt en strøm af små, lækre godbidder, leg eller social kontakt. Over tid bliver “nyt” lig med “rart”. Arbejd altid under tærsklen: hvalpen skal kunne spise, lege og tage imod kontakt. Hvis ikke, er du for tæt på eller for længe i situationen.

Skab en positiv håndteringsrutine, som matcher racens pels- og øreplejebehov. Træn “cooperative care”: lær hvalpen at stille sig på måtte, tilbyde pote, løfte øreflappen og blive børstet mod belønning. Gør det kort, lyst og præcist, og brug en frikommando, så hvalpen ved, hvornår øvelsen er slut. For en ørerig race forebygger dette senere øreproblemer, fordi berøring opleves som tryg.

Socialisering til mennesker skal være varieret, men respektfuld. Lad hvalpen opsøge selv; ingen tvungen klappen. For børn gælder “hands-off, kast godbidder”-reglen: børn sætter sig roligt på hug, kaster godbidder lidt væk, og hvalpen vælger, om den vil nærme sig. Med andre hunde gælder kvalitetsmøder over kvantitet: få, rolige, neutrale hunde frem for mange vilde legeaftaler.

Udnyt racens arbejdslyst. Indfør tidligt kontaktøvelser, næsetarget, bytteleg med to legetøj, og en pålidelig fløjteindkald. Brug “Look At That” (kig på det – få belønning) ved forstyrrelser. Introducer vand som en leg i lavt, lunkent vand, med skridsikker bund, aldrig ved høj bølgegang. Afslut hver tur med rotræning på måtte i hjemmet, så den livlige setter lærer at slukke – en afgørende kompetence for en race, der ellers kan køre højt på stimuli.

Selv med den bedste plan opstår der udfordringer. For den målrettede IRWS gælder det om at styre intensitet og forventninger.

Overstimulation: Tegn er hvalpebid, hoppespring, gøen og “zoomies”. Skift til en rolig rute, tilbyd tyggeting, og træn korte “snusepauser”, hvor hunden får lov at undersøge i line. Indfør et stærkt “på måtte”-signal, som belønnes generøst, når hunden lægger sig og forbliver i ro.

Jagtadfærd: Racen er avlet til at søge vildt; jagtlyst er ikke en fejl, men kræver kanaler. Management er altafgørende: brug 10–15 meters langline uden for sikre, indhegnede områder. Træn systematisk fløjteindkald med gradvis sværhedsgrad, og lær en stop-lyd (“stå!”) ved lave forstyrrelser, længe før du behøver den i felten. Berig dagligt med næsearbejde og apportlege, så behovet mødes under kontrol.

Frygtperioder og usikkerhed: Gå tilbage til at observere på afstand, og brug “treat-and-retreat”: kast godbidder væk fra det skræmmende, så hunden får lov at vælge at nærme sig igen. Øg afstand, reducer varighed, og fasthold kriterierne: spis, lege, puste ud.

Alenetid og ro: Livlige settere kan udvikle separationsstress, hvis ro ikke læres. Byg alene-træning op fra sekunder, til minutter, til korte ærinder, altid under tærsklen. Brug en tyggeaktivitet inddoseret i en sikker hule, fx bur eller hvalpegård, som er positivt betinget. Undgå at komme og gå med drama.

Træk i snor og frustration: Lær løs line med belønnet fokus, korte vendinger og belønning for at vælge føreren over dufte. Ved møder i line, skab bue og afstand; den ihærdige setter kan ellers låse sig fast. Ved vedvarende udfordringer, inddrag en adfærdsrådgiver, som kender jagthunde.

Socialisering er ikke et hvalpeprojekt, men en livslang praksis. Fra 4–6 måneder og gennem unghundeårene (op til 18–24 måneder) vedligeholder du alle de gode mønstre, mens kriterierne langsomt skærpes. For en Irsk Rød/Hvid Setter betyder det balanceret eksponering til natur, by og hverdag, så hunden bliver lige så hjemmevant på perronen som på marken.

Planlæg ugentlige “vedligeholdelsespas”: et nyt miljø (fx togstation i rolig periode), et nyt underlag, et kontrolleret hundemøde, et kort besøg hos dyrlægen blot for at få godbidder på vægten, og et fokus på håndtering (ører, poter, børste). Fortsæt lydtræning med gradvist sværere optagelser, og – hvis hunden senere skal bruges på jagt – deltag i træning med erfarne instruktører, der introducerer fuglearbejde og, i rette tempo, skud på ansvarlig vis.

Dagsrytme og behov: Racen kræver daglig motion og mental stimulering, typisk 60–90 minutters fysisk aktivitet suppleret af 20–40 minutters næsearbejde, rotræning og problemløsning. Variér intensitet: én dag med struktureret søg i langline, næste dag en rolig snusetur og lidt tricktræning. Ro er en færdighed, du aktivt underviser i – ikke noget, der opstår af sig selv i en livlig race.

Sund vedligehold: Hold ørene tørre og rene for at forebygge betændelse, især efter vand og regn. Hold pelsen fri for filter i faner og bukser. Introducer tandbørstning tidligt, og bevar vanen. Planlæg jævnlig bilkørsel til positive destinationer, så transport altid rimer på gode oplevelser. Og husk, at stor-racer vokser længe: fortsæt med at undgå gentagne høje hop og hårde underlag, indtil hunden er fuldt udvokset.

Forebyggelse er lettere end reparation, især i en modig, arbejdsivrig race. Start med struktur: klare daglige rutiner, forudsigelige pauser og veldefinerede træningsmål. Indfør byttelege og frivillig afgivelse af ressourcer (“tak”), så ressourceforsvar ikke får grobund. Beløn ro nær madskål og tyggeben, og undgå at konfrontere – træn i stedet samarbejde.

Reaktivitet i snor forebygges med afstand, buede møder, kontakttræning og konsekvent brug af løs line. Lav “se-en-hund-få-belønning”-ritualer, inden intensiteten stiger. Sørg for kvalitetssøvn; overtrætte unghunde reagerer skarpere.

Helbredsmæssigt forebygger du langsigtede problemer via fornuftig management: hold hunden slank, opbyg muskulatur gradvist på varieret underlag, og undgå slid på unghundens led. Tal med opdrætter og dyrlæge om racerelevante sundhedstjek: HD/AD-røntgen, øjenundersøgelser (ECVO), og de tilgængelige DNA-tests i linjen (fx CLAD og visse PRA-varianter). Vær opmærksom på tegn på øreirritation (rysten, lugt), og reager tidligt. Mavedrejning (GDV) forebygges ved rolige måltider, 2–3 mindre fodringer om dagen, ingen hård aktivitet 60–90 minutter før/efter foder, og overvej profylaktisk gastropeksi efter drøftelse med dyrlægen i særligt risikobetonede linjer.

Miljø- og jagtmanagement er også forebyggelse: langline, sikre indhegninger, solid fløjteindkald og et nødsignal (“superindkald”), der kun bruges i kritiske situationer. Indlær mundkurv som en positiv færdighed, så den kan bruges uden stress, hvis skader eller dyrlægebesøg kræver det. Hav en plan for ferie, gæster og højtider med forudsigelige pauserum.

Endelig, søg hjælp tidligt. En certificeret adfærdsrådgiver med erfaring i jagthunde kan finjustere planen, så din Irsk Rød/Hvid Setter bliver den trygge, velfungerende voksne hund, dens anlæg fortjener.