Irsk Rød/Hvid Setter som arbejdshund

Den Irske Rød/Hvide Setter er en klassisk stående fuglehund fra Irland, udviklet til at arbejde på åbne heder, engarealer og fugtige moser. Dens tydelige røde aftegninger på hvid grund er ingen tilfældighed; markante farver gav jægeren visuel kontrol på lange afstande i uoverskueligt terræn. Som type hører den til FCI Gruppe 7 (stående jagthunde), og dens oprindelige opgave var at afsøge vinden i brede, energiske slag, tage stand med fast frossen krop, og på kommando avancere roligt, så vildtet kunne rejse og skuddet falde under fuld kontrol.

Racen er kendt for stor næse, udholdenhed og et smidigt, jorddækkende galoptrin. Den kombinerer mod og livlighed med målrettet vedholdenhed – egenskaber, der gjorde den uundværlig på ryper, skovsnepper og agerhøns, men også funktionel på fasan, and ved sivkanter og let vandarbejde. Historisk arbejdede den ofte sammen med jægere til fods og kunne, når det krævedes, apportere anskudt vildt over længere distancer. Dens intelligente samarbejdsvilje og selvstændige søg gør den effektiv på store arealer, hvor hunden skal balancere initiativ med lydighed.

Arbejdsstilen er klassisk setter: høj hovedføring i medvind, velafpassede sving i mod- og sidevind, og en standadfærd, der fastholdes, til føreren ankommer. Racens temperament – modig, livlig og beslutsom – er aflet til netop det formål. Med en skulderhøjde på ca. 55–67 cm og vægt på 25–34 kg er den fysisk robust uden at være tung, hvilket giver et gunstigt forhold mellem hastighed, udholdenhed og manøvredygtighed. Den tætte, middel-lange pels beskytter mod vind og krat, men kræver løbende pleje for at forblive funktionel i marken.

I dag er Irsk Rød/Hvid Setter fortsat først og fremmest en stående fuglehund på jagt og markprøve. I dansk kontekst udfører den klassiske opgaver på agerland og brak, i marsk og på heder: systematisk afsøgning, tidlig færtopfangelse, overbevisende stand og kontrolleret avance, efterfulgt af ro i opflugt og ro ved skud. Mange førere kombinerer sæsonens markarbejde med apportering af fasan, agerhøne og skovsneppe, samt let vandapportering i siv og grøfter. Den klare farvetegning er stadig en sikkerhedsfordel, når hunden arbejder langt ude.

Racen er alsidig i moderne vildtforvaltning. Den kan bruges til eftersøgning af anskudt fuglevildt, til at lokalisere fugle i tætte remiser, og til at dokumentere vildtforekomst i biotopplejeprojekter. I falkejagtmiljøer fungerer den som klassisk stander, der markerer vildt til falkonerens fugl. Uden for jagten kan den profitere af næsearbejde i nose work og spor, hvor dens vedholdenhed og næsepræcision omsættes til mentalt krævende opgaver. Den er ikke en specialiseret schweisshund, men kan med korrekt oplæring løse lettere sporopgaver og give god hjernetræning uden for sæsonen.

Som arbejdshund trives racen med 2–3 timers daglig aktivitet i jagtsæsonen fordelt på kondition, terrænarbejde og mentalt arbejde. Uden for sæson kræver den stadig konsistent stimulering: strukturerede søg i siv, apporteringsdriller, stopfløjteøvelser, og varieret kondition (bakkeintervaller, svømning). Dens sociale, optimistiske sind gør den samarbejdsvillig, men dens drive kræver klare kriterier og rutiner, hvis den skal yde stabilt. Det er en professionel makker til førere, der værdsætter fart, næse og stil, og som vil anvende hunden regelmæssigt i felten.

Træningen bør bygge systematisk fra fundament til specialisering. Start med relation og grundlydighed, herunder et bombesikkert indkald, stopfløjte og pålidelig plads/heel i line og fri ved fod. Introducer tidligt en rolig, teknisk korrekt apportering: blød mund, sikker fastholdelse og levering til hånd, før tempo og afstand øges. Brug korte, succesrige sessioner og klare signaler, så hundens naturlige initiativ ikke kvæles, men styres.

Søgsmønsteret udvikles i let vind på åbne arealer. Arbejd med jævne, parallelle slag i modvind og indarbejd vendesignal på fløjte, så hunden afsøger i passende bredde for terrænet. Når færtinteresse opstår, tillad rolig indslæbning til stand – beløn fastholdelse, og undgå at presse hunden for tæt på fugl. Byg ro i opflugt gradvist: først på dummy og kast, siden på tamfugl med langline, og til sidst i realistiske situationer under skud. Skudfasthed etableres via gradvis lydtilvænning, hvor afstand og lydstyrke øges kontrolleret.

Vandarbejde og siv introduceres i lunt vejr i lavt vand, med en sikker udgangsrampe. Træn derefter direkte linjer, overgange gennem let vegetation og rolige afleveringer uden ryst. Konditionen opbygges periodiseret: basisudholdenhed, efterfulgt af 6–10 ugers intensivering med bakkeintervaller 1–2 gange ugentligt. Indfør feltsikkerhedsrutiner: opvarmning, væskestyring, pauser i skygge, og potebeskyttelse. Pelspleje integreres i arbejdsgangen; hold faner og poter trimmet, og frisér fjer efter hver tur for at fjerne burrer og undgå hudirritation.

Brug moderne hjælpemidler for fairness og præcision: langline i impulsfasen, GPS-halsbånd for terrændækning i store søg, og en træningsdagbog til at logge fuglekontakter, vindforhold og hundens respons. I Danmark er elektroniske halsbånd ikke tilladt; fokusér derfor på timing, belønning og konsekvent kriteriestyring.

I Danmark organiseres prøver for stående fuglehunde primært under DKK og specialklubberne. For Irsk Rød/Hvid Setter er de centrale discipliner markprøver i unghunde-, åben- og vinderklasse, nationalt og internationalt (Field Trial, evt. CACIT). Bedømmelsen vægter søgsoplæg, fart og stil, næsebrug, stand, avance samt ro i opflugt og ved skud. Resultater her danner basis for arbejdsmeritter og kan lede til nationale og internationale championater, hvor apporteringsfærdigheder som regel er en forudsætning.

Apporteringsprøver for stående hunde afholdes jævnligt gennem sæsonen, ofte med delmomenter som landapport, vandapport og dirigering/markeringsarbejde under jagtlignende forhold. Disse prøver sikrer, at hunde med høj jagtlig drift også mestrer ro, præcision og sikker aflevering – kompetencer der er uundværlige i praktisk jagt. Flere klubber tilbyder desuden træningsdage, fællesmark og skyde-/feltdage, hvor ekvipager kan træne under kyndig vejledning.

Uden for jagtsporet kan racen stille i spor-/schweissprøver på begynderniveau for mental stimulering, samt i DKK Nose Work, rallylydighed og LP, hvor ro, fokus og førerforståelse skærpes. Disse sportsgrene er ikke racens kerne, men de kan understøtte helheden og give værdifuld konkurrencerutvikling. Kontakt den danske specialklub for irske settere for information om tilmelding, træningshold og avlsanbefalinger, herunder hvilke sundhedstests og arbejdsmeritter der anbefales, hvis man ønsker at avle på en arbejdslinje.

Uanset spor gælder, at struktureret forberedelse, realistisk miljødressur og deltagelse i åben træning med erfarne instruktører øger chancen for stabile resultater og en lang, sund karriere i felten.

En Irsk Rød/Hvid Setter er først og sidst en arbejdshund, og det skal familien ville – hver dag. I et aktivt hjem med tydelig struktur, daglig fri løb i sikkert område og målrettet mentaltræning er den en charmerende, kærlig og social ledsager, ofte blid med børn og venlig mod mennesker. Men dens livlige, beslutsomme natur og høje jagtlyst kræver konsekvent lederskab, faste rammer og tid i kalenderen. En times gåtur på asfalt rækker sjældent; racen har brug for regelmæssige friløb, tekniske øvelser og reel opgaveløsning for at være afbalanceret indendørs.

I arbejdshænder skinner dens kvaliteter: robusthed, næse og samarbejdsvilje. I en ren familie-ramme uden jagt kan den trives, hvis man erstatter jagtarbejdet med målrettede næseopgaver, spor, apportering, lydighed og varieret konditionstræning, og hvis man accepterer, at den vil søge, når den får chancen. Et trygt hegn, et stærkt indkald og management er nøgleord. Pelspleje kræver en indsats flere gange om ugen, særligt ører, faner og poter efter terrænarbejde. Vandglæde er almindelig, så tør ører grundigt efter bad og svømning.

Overvej praktiske rammer: plads til at strække ud, adgang til natur og mulighed for regelmæssig træning med klub eller instruktør. Racen er sjælden i Danmark, men engagerede miljøer findes, og mentorordninger i specialklubben kan være guld værd. Træf et bevidst valg: som familiehund med arbejdshjerte eller som arbejdshund, der også kan slappe af i sofaen – forskellen ligger i daglig ledelse, opgavedækning og forventningsafstemning.