Træningsguide til Irsk Rød/Hvid Setter: Metoder, der virker

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, elegant jagthund med høj energi, skarp næse og et venligt, følsomt sind. Netop kombinationen af driv og sensitivitet betyder, at grundlæggende lydighed skal bygges på tydelig struktur, konsekvens og positive metoder. Før du beder om perfekt adfærd, bør du sikre daglig motion og mental stimulering, så hunden kan koncentrere sig. Planlæg 90–120 minutters fysisk aktivitet pr. dag fordelt på gåture, friløb i sikrede områder og små træningspas, samt 15–30 minutters næsearbejde eller problemløsning.

Start med navnerespons, kontakt (øjenkontakt på cue), håndtarget, sit, dæk og stå. Brug en markør (klikker eller et “dygtig”), så hunden forstår præcis, hvad der udløser belønningen. Træn i korte pas på 2–5 minutter, flere gange om dagen, og slut mens hunden stadig vil mere. Lær løs line-føring med belønning for frivillig kontakt og at gå ved siden af dig; en Y-sele kan hjælpe, hvis hunden trækker. Indfør et sikkert “slip”/“tak” for at kunne bytte legetøj og genstande uden konflikt.

Indkald er altafgørende for en jagthund. Begynd indendørs med lav forstyrrelse, og overfør til have og siden åbne arealer med 10–15 meters langline, så du kan styre succesraten. Associer en fløjte med lækre belønninger, så signalet forbliver skarpt over afstand. Træn “bliv” i korte intervaller, og opbyg varighed og afstand separat, så hunden oplever mange succeser.

Hverdagsfærdigheder som ro på måtte, vente ved dør/vejkant, hilse pænt og håndtering (ører, poter, pels) er særligt relevante for denne race, som har hængende, pelsede ører og kræver jævnlig pelspleje. Gør plejen samarbejdsbaseret, f.eks. med chin-rest, hvor hunden frivilligt placerer hagen i din hånd for at sige “klar”. Afslut altid med en rolig sekvens, så hunden lærer at skifte fra aktivitet til afslapning.

Den Irske Rød/Hvide Setter er avlet til at søge terræn effektivt, stande vildtet og samarbejde tæt med føreren. Denne arv bør bruges aktivt i træningen, så hunden får afløb for sine naturlige drifter på kontrolleret vis. Læg regelmæssige nærsøgs- og sporopgaver ind i skovbryn, højt græs eller på markarealer, hvor vinden kan udnyttes. Lad hunden søge i et zigzag-mønster foran dig, og beløn check-ins med frigivelse til at søge videre, så du opbygger en naturlig pendulering.

Arbejd med fløjte-signaler: to korte pift til indkald, ét kort til stop/sit og en lang tone til returskifte eller ro. Start i lav forstyrrelse, og indbyg gradvist den slags distraktioner, racen kæmper mest med, nemlig dufte fra fugle og vildt. Stop-til-fløjte er særlig nyttigt som impulskontrol, fordi hunden ofte får vildt i næsen pludseligt. Træn først på kort afstand, og beløn med kastet godbid eller en kastet dummy bag hunden, så den vender tilbage til dig efter afhentning.

Apportering trænes bedst med bløde dummier for at dyrke en sikker, blid mund. Brug to-legetøjs-metoden for at undgå at hunden “låser” på apporten. Vandapportering er et glimrende supplement, da mange settere er trygge i vand, men introducer gradvist, og vær opmærksom på temperatur og sikkerhed. For familiehunde kan felttræning uden skud – f.eks. SFT-øvelser eller jagtlydige elementer – give en tilfredsstillende kanal for instinkter uden jagt.

Tænk i terræn og vind: læg objekter, så hunden skal bruge næsen fremfor øjnene. Giv jagt som belønning, når hunden samarbejder – f.eks. indkald, og frigiv til søg. Denne Premack-inspirerede tilgang øger værdien af dig i feltet, fordi adgang til det bedste i verden for en setter, ikke er gratis, men styret af samarbejde.

Som en livlig, beslutsom og sensitiv race responderer den Irske Rød/Hvide Setter bedst på belønningsbaseret træning med høj forudsigelighed og klare kriterier. Variation i belønningstyper holder motivationen høj: brug bløde, velsmagende godbidder til præcisionsarbejde, leg (apport, jagtlege med snorlegetøj) til at løfte energi, og adgang til at snuse/søge som funktionel belønning for ro og samarbejde. En markør (klik/“ja”) præciserer øjeblikket, hunden gjorde det rigtige.

Hold sessioner korte, og arbejd i bølger: aktiver – ro – aktiver. Indfør forventningsdæmpning før svære øvelser, f.eks. ved at lade hunden sidde på måtte og trække vejret roligt, inden I starter. Brug “cookie-jackpots” ved gennembrud, men skift gradvist til variabel forstærkning, når adfærden er stabil. Racen er ofte socialt motiveret, så stemme og berøring kan fungere som sekundære forstærkere, når hunden allerede er i ro.

Fadning af lokkemad er vigtig, så hunden lærer at følge dine signaler, ikke hånden med godbid. Introducér tidligt bytte- og slip-signaler, så du undgår konflikter om ressourcer. Træn check-ins spontant: hver gang hunden af sig selv søger kontakt på tur, markér og beløn, og giv ofte snusetid som “fri”-belønning. Arbejd med miljøbelønninger bevidst, for at lære hunden, at samarbejde åbner døren til det, den elsker mest.

Undgå hårde korrektioner, som kan gøre en følsom setter usikker, og brug i stedet management: langline i åbne områder, valg af lette læringsmiljøer og gradvis sværhedsøgning. Indfør body awareness via enkle kropskontroløvelser (balancetrin, lave cavaletti), så hunden bliver kropsbevidst, hvilket hjælper i både felt og hundesport.

Indkald under vildtforstyrrelser er den klassiske udfordring. Løsningen er systematik: beting fløjten ekstremt stærkt indendørs, træn derefter i have med langline, og øg først sværhedsgraden, når du har 80 % succes. Brug dobbeltbelønning i felt (godbid + frigivelse til at søge videre), så samarbejde betaler sig. Indfør også et nødsignal – et unikt kald eller tre lange fløjt – som altid fører til en stor jackpot og afsluttet session, så det forbliver “helligt”.

Træk på linen ses ofte hos unge, energiske settere. Benyt Y-sele og to-hånds greb, træn frivillig position ved siden med høj forstærkning, og indlæg mikropauser med snusesignal, når linen er slæk. Stop-og-gå samt “følg mig”-lege (pludselige, korte retningsskift med belønning ved knæet), lærer hunden at orientere sig mod dig.

Overarousal og manglende “off-switch” håndteres med strukturerede rutiner: ro på måtte efter aktivitet, tyggeopgaver, snuseture i snor, og forudsigelig døgnrytme. Afslut altid feltpas med 5 minutters nedtrapning. Spring ikke hviledage over; planlæg 1–2 restitutionsdage pr. uge med let aktivering.

Springen op ved hilsner løses med management (line/sele ved gæsters ankomst), alternativ adfærd (søg måtte, bære en dummy) og konsekvent forstærkning af fire poter på gulvet. Separationsudfordringer forebygges med gradvis alene-hjemme-træning, brug af aktiveringshjælpemidler og sikre hvilezoner; en velindlært transportkasse kan give mange settere ro, når den bruges positivt.

Kooperativ pleje er vigtig pga. hængeører og fjerpels. Lær chin-rest og “øre-check”, så du kan rense og tørre ørerne efter vand og regn, hvilket forebygger infektioner. Af sundhedshensyn bør unge hunde skånes for hårde hop og glatte underlag, til vækstzoner er lukkede (typisk 15–18 måneder). Som dybbrystet race kan den være disponeret for mavedrejning (GDV); fordel foder i 2–3 måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før/efter fodring, og brug evt. slowfeeder. Varm altid op 5–10 minutter, og køl ned med rolig snusen.

Når fundamentet er solidt, trives den Irske Rød/Hvide Setter med opgaver, der kombinerer næse, fart og præcision. I jagtligt inspireret træning kan du udvikle stop-til-fløjte på afstand, retningsbestemt dirigering og blind-apport. Start nær, og lær hunden tre tydelige retninger: venstre, højre og tilbage. Brug synlige leveringer først, fade derefter synligheden, og til sidst duftspor, så næsen tager over. Beløn med korte jagtsekvenser eller kastede dummier.

Steadiness (ro i opflugt/skud) kan tilpasses familiehunde som ro ved pludselige forstyrrelser: en bold, der triller, eller fugle, der letter, udløser et stop i stedet for jagt. Byg det langsomt, og hold kriterierne klare. “Honorering” – at forblive rolig, når en anden hund arbejder – trænes bedst i kontrollerede grupper med øget afstand.

Nosework, ID-spor eller mantrailing er fremragende alternativer, hvis du ikke går på jagt. De giver mental træthed og tilfredsstiller racens stærke næsearbejde uden at kræve store arealer. Agility og rally lydighed passer også godt, når springhøjder og belastning tilpasses, og du prioriterer kropskontrol, kontakt og sikkerhed fremfor maksimal fart.

Fjernstyring og distancelydighed er praktisk i åbent terræn. Lær et stabilt “bliv” med forstyrrelser, indkald midt i leg og fjernkontrollerede positioner (sit/dæk/stå på afstand). Træn korte kæder: stop – retning – apport – indkald – aflevering – ro på måtte. Hold kæderne skarpe ved at forstærke delene hyppigt.

Teknologi kan understøtte sikkerhed: en GPS-halsbåndsenhed og en robust langline under indlæring øger kontrol i åbent land. Planlæg din uge, så hunden får 2 felt-/næsepas, 2 lydighedspas, 1 sportspas og 2 rolige restitutionsdage. Med denne struktur får du en fokuseret, samarbejdende og glad setter, som kan levere høj performance uden at brænde ud.