Sundhedsguide for Irsk Rød/Hvid Setter: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Den Irske Rød/Hvide Setter er en stor, atletisk stående jagthund fra Irland, FCI gruppe 7 (stående jagthunde). Med en forventet levetid på cirka 11–13 år og et venligt, livligt temperament er den som udgangspunkt en robust race. Der findes ikke ét enkelt, racetypisk sundhedsproblem, der dominerer, men som dybbrystet og højaktiv hund deler den risici med andre settere og pointere, som det er klogt at kende.

Bevægelsesapparatet: Hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD) kan forekomme, særligt hvis vækstperioden ikke styres fornuftigt, eller hvis hunden bliver overvægtig. Som ekstremt energisk jagthund ses også bløddelsskader som iliopsoas-overbelastning og forstrækninger samt korsbåndsskader ved pludselige retningsskift.

Øjne: Arvelige øjensygdomme ses i setter-populationen, herunder progressive retinal atrofi (PRA) og katarakt. ECVO-øjenscreening er standard i ansvarlige avlsprogrammer. Der findes desuden DNA-tests for specifikke varianter i setterlinjer, som opdrættere bør anvende, så afkom ikke bliver afficerede.

Ører: De lange, fjerede ører og glæden ved vandarbejde øger risikoen for otitis externa (ørebetændelse), især i fugtigt og varmt vejr. Gentagne infektioner kan føre til kroniske forandringer, hvis de ikke håndteres rettidigt.

Mave-tarm: Som dybbrystet race har IRWS risiko for gastrisk dilatation og volvulus (GDV, mavedrejning). Tilstanden kan udvikle sig hurtigt og er livstruende. Kendskab til tidlige tegn og forebyggelse er afgørende.

Hud og allergi: Aktive hunde med fjerpels kan få hot spots og hudirritation efter vand, krat og varme. Atopi (allergisk dermatitis) forekommer i varierende grad og viser sig ofte som kløe i poterne, ørerne og lysken.

Stofskifte og tænder: Hypothyreose ses lejlighedsvis hos større racer og kan give træthed, vægtøgning og pelsforandringer. Periodontal sygdom opstår snigende, hvis tandpleje forsømmes, og kan påvirke livskvaliteten betydeligt.

Infektioner og parasitter: Udendørsarbejde øger eksponeringen for flåter og deraf følgende infektioner som Anaplasma og Borrelia. En forebyggelsesstrategi, der passer til aktivitetsniveau og terræn, er vigtig.

Samlet gælder, at racen er funktionelt sund, når den holdes slank, veltrænet og får målrettet forebyggelse og screening.

Forebyggelse i en Irsk Rød/Hvid Setter begynder med god avlspraksis og fortsætter med daglig ledelse, der matcher racens energiniveau. Vælg hvalp fra forældre, der er HD- og AD-røntgenfotograferet med gode resultater, øjenlyst via ECVO og DNA-testet for relevante kendte varianter i setterlinjer. Spørg opdrætteren om dokumentation, og bed om at få forklaring på resultaterne.

Styret vækst: Giv et balanceret foder til store racer i hvalpe- og unghundetiden, så vækst og kalk/fosfor-forhold er korrekt. Hold hvalpen slank; et konditionsmål på 4–5/9 er optimalt. Undgå hårde, gentagne belastninger, mens skelet og led modnes. Indtil ca. 12–15 måneder bør intens spiralløb, høje spring og lange cykelture undgås.

Alderstilpasset motion og styrke: Brug den enkle tommelfingerregel i unghundetiden, at struktureret motion varer cirka 5 minutter per måned af hundens alder, to gange dagligt, suppleret med fri leg og snusearbejde. Indfør målrettet core- og proprioceptionstræning (balancetræning, lave bomme, kontrollerede bakkeøvelser), fordi det stabiliserer hofter, knæ og skuldre. Varm op 8–10 minutter før feltarbejde, og køl ned i samme varighed.

Forebyggelse af øre- og hudproblemer: Kontroller ørerne ugentligt, og rens med en veterinæranbefalet ørerens, især efter svømning eller jagt i vådt terræn. Tør pelsen grundigt, og kæm fjerpelsen fri for burrer og små sår, fordi varme og fugt ellers øger risikoen for hot spots. Trim hår mellem trædepuderne, så grebet bevares på glatte gulve.

Tænder og vægt: Børst tænder 4–7 gange om ugen, og få regelmæssigt professionel tandrensning efter behov. Hold en stabil, slank vægt; selv små overvægtige afvigelser øger risikoen for HD/AD-smerter og korsbåndsskader.

Mave-sikkerhed: Del dagens ration i 2–3 måltider, brug gerne slowfeeder, og undgå intens leg og løb 60–90 minutter før og efter fodring. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropexi ved neutralisation hos hunde, der vurderes højrisiko. Lær hele husstanden de tidlige GDV-tegn, så I reagerer hurtigt.

Vaccination, parasitkontrol og miljø: Følg et opdateret vaccinationsprogram (inkl. kennelhoste ved træning/markprøver). Anvend flåtprofylakse i sæsonen, og tjek kroppen grundigt efter hver tur i højt græs. Sørg for skridsikkert underlag i hjemmet og bilrampe i stedet for at springe ind og ud af bilen. Nail trim hver 2.–4. uge hjælper med korrekt poteakset og mindsker overbelastning.

Træning og mental sundhed: Racen trives med opgaver. Daglig næsearbejde og lydighed dæmper stress, som ellers kan udløse mave- og hudproblemer. Indlær ro på post og et solidt indkald, så du kan styre tempo og risiko i felten.

Tidlig opdagelse er halvdelen af god behandling. Som ejer af en Irsk Rød/Hvid Setter er det nyttigt at kende små signaler, der varsler større problemer.

Akutte røde flag (kontakt dyrlæge straks): Pludselig uro, rastløshed, savlen, uproduktivt forsøg på at kaste op, udspilet eller trommende bug, blege slimhinder eller hurtig, svag puls kan være tegn på mavedrejning. Akut halthed efter vrid eller spring, især hvis hunden ikke vil støtte på benet, kræver vurdering for korsbåndsskade eller fraktur.

Bevægelse og smerte: Snigende stivhed efter hvile, modvilje mod trapper eller indspringsadfærd, kortere skridtlængde og ændret haleføring kan pege på HD/AD eller muskel- og senelæsioner. En IRWS skjuler ofte ubehag i jagtglæden, så observer hunden i hverdagen, når den er kold.

Øjne: Nattesyn, der forringes, usikkerhed i dæmpet belysning, lysforskrækkelse eller uklar linse kan være tegn på PRA eller katarakt. Rivning, rødme og kniben med øjet indikerer irritation eller sår, som bør tjekkes hurtigt.

Ører og hud: Hovedrysten, kløe, rødme i øregangen og lugt tyder på ørebetændelse. Fugtige, smertefulde pletter i pelsen, som hunden slikker, udvikler sig ofte hurtigt til hot spots. Gentagne øre- eller hudproblemer kan være et tegn på underliggende allergi.

Mave og energi: Periodisk blød afføring, luft i maven og nedsat appetit efter træning kan være stress- eller fodringsrelateret, men vedvarende symptomer kræver udredning. Træthed, vægtøgning trods normal fodring, kuldskærhed og tør pels kan pege på hypothyreose.

Infektioner: Sløvhed, feber, stiv gang, ømhed ved berøring og skiftende halthed efter flåtbid kan tyde på Anaplasma eller Borrelia. Søg dyrlæge for blodprøve, hvis symptomer varer mere end et døgn, eller hvis hunden bliver tydeligt påvirket.

Et struktureret sundhedsprogram hos dyrlægen øger chancen for tidlig opdagelse og færre bekymringer.

0–15 måneder: Hvalpevaccinationer og opfølgninger, parasitkontrol og vækstkontroller hver 4.–8. uge i vækstspurten. Tal om korrekt fodring til store racer, og få vejledning i belastningsstyring. Planlæg HD/AD-røntgen, når hunden er skeletmoden (typisk 12–18 måneder), særligt hvis du vil træne/konkurrere eller overvejer avl.

Unge og voksne (1–7 år): Årligt sundhedstjek med klinisk undersøgelse, tandtjek og vægtkontrol. ECVO-øjenscreening hvert 1.–2. år, afhængigt af familiehistorik og aktivitetsniveau. Afføringsprøve årligt for parasitter, hvis hunden færdes meget i vildtterræn. Gennemgå træningsplanen, så små problemer fanges, før de bliver store.

Seniorer (8+ år): Sundhedstjek hvert halve år med fokus på mobilitet, smertevurdering, tandstatus og blodprøver (organprofiler og evt. thyroidea). Overvej hyppigere øjenkontrol, fordi synsændringer kan komme snigende. Justér kost og motion til skånsom, men daglig aktivitet, så muskelmasse bevares.

Særlige emner: Diskutér profylaktisk gastropexi i forbindelse med neutralisation hos hunde i risikoprofil. Hvis hunden går markprøver eller jagter regelmæssigt, er et præ-sæson-tjek med bevægeapparatscreening og gennemgang af førstehjælpsplan en god investering.

Dokumentation og data: Få registreret BCS, vægt, tandskema, øjenresultater og evt. DNA-status i journalen. En komplet historik, der følger hunden, gør det lettere at spotte tidlige ændringer.

En Irsk Rød/Hvid Setter lever for at arbejde sammen med dig, og dens sundhed blomstrer, når du planlægger på tværs af livsfaser.

Hvalp og unghund: Prioritér socialisering i kontrollerede rammer, næsearbejde og kontakt. Læg fundamentet for kropskontrol og ro, fordi god impulskontrol mindsker risikoen for overbelastninger i voksenlivet. Byg gradvist udholdenhed uden at jage træthed frem.

Voksen: Tilpas daglig motion til 1,5–2,5 timer afhængigt af individ og træningsmål, med en blanding af kondition, styrke og hjernegymnastik. Planlæg uger med lavere belastning efter jagtsæsonens top eller hårde konkurrencer. Sæt faste rutiner for ørerens, pelspleje og tandbørstning. Hold vægt og muskelmasse ved lige med kvalitetsfoder og relevante tilskud (fx omega-3) efter dyrlægens råd.

Senior: Skru op for kvalitet og ned for intensitet. Kortere, hyppigere ture, varme dækkener i kulde og skridsikre gulve bevarer glæden ved bevægelse. Vær proaktiv omkring smertebehandling og fysioterapi, så funktionsevnen holdes høj og livskvaliteten optimal.

Reproduktion og timing: Overvej nøje tidspunktet for neutralisation. Hos store, atletiske racer taler en del data for at vente, til hunden er fuldt skeletmoden, fordi det kan mindske risikoen for visse ledproblemer. Beslutningen bør træffes i dialog med dyrlægen, som kender hundens brug og temperament.

Rejser og sæson: Justér parasitbeskyttelsen efter destination og årstid. Hav en fast plan for varme dage (kølende pauser, vandadgang) og vintertræning (tør pels, paw wax), fordi ører og fjerpels ellers bliver indgangsporte for irritationer.

Økonomi og beredskab: En god sygeforsikring og en opsparing til tandsanering, billeddiagnostik og evt. gastropexi giver ro i maven. Hav et førstehjælpskit og en nødplan, som alle i husstanden kender.

Når du kombinerer evidensbaseret forebyggelse, konsekvent træning og kærlig, daglig observation, får din Irsk Rød/Hvid Setter de bedste betingelser for et langt, sundt og lykkeligt liv.