Førstehundsejer med Irsk Setter: Din komplette guide

En Irsk Setter er en stor, elegant stående jagthund fra Irland (FCI gruppe 7), kendt for sin varme, venlige personlighed, høje aktivitetsniveau og vidunderlige, røde silkepels. Som førstehundsejer får du en kærlig, social makker, men også en atlet, som kræver tid, konsekvente rutiner og både mental og fysisk stimulering. Forvent 12–15 års levetid, daglig motion i den høje ende og pelspleje flere gange om ugen. Start med en realistisk tids- og økonomiplan: 90–120 minutters varieret motion om dagen for den voksne hund, træningshold, pelspleje, kvalitetsfoder, forsikring, udstyr og løbende dyrlægeudgifter. Overvej din bolig: En Irsk Setter trives i et hjem med adgang til sikre, afhegnede udearealer; hegnet bør være stabilt og højt, da racen er både nysgerrig og springstærk. Indendørs skal du hvalpesikre: fjern fristelser som sko og kabler, brug hvalpehegn til at afgrænse områder, og klargør en rolig hvilezone, hvor hunden kan trække sig tilbage uden forstyrrelser. Vælg ansvarlig opdrætter eller seriøs omplacering. Bed om dokumentation for sundhedsscreeninger: hofter (HD) og albuer (AD), øjenundersøgelse, DNA-test for CLAD (Canine Leukocyte Adhesion Deficiency) og relevante PRA-varianter, samt gerne thyroideaprofil. Spørg til forældredyrenes temperament, jagtlyst og samarbejdsvilje. Lav en plan for de første 72 timer: hold kalenderen tom, indfør rolige rutiner for søvn, fodring, luftning og træning i korte, positive seancer. For hvalpe gælder 5-minutters-reglen for strukturerede gåture (ca. 5 minutter pr. måned af alderen, to gange dagligt), mens fri leg på blødt underlag og snuseaktiviteter er fine i korte intervaller. Fodring bør ske med storrace-hvalpefoder, så knogler og led udvikles korrekt. Nogle irske settere har glutenfølsomhed, så aftal med opdrætteren og din dyrlæge, om et kornfrit eller glutenbegrænset foder er relevant. Tegn lovpligtig ansvarsforsikring og en god sygeforsikring, registrér hunden, og gem dyrlægens nummer på telefonen – så er fundamentet lagt.

Det rigtige udstyr gør hverdagen nemmere og tryggere for både dig og din Irsk Setter. Start med en behagelig Y-sele og en solid line til hverdag, samt en 10–15 meters langline til sikker indkaldstræning. En ID-tagt med navn og telefonnummer er et must, og en GPS-tracker kan være en klog investering til en jagtglad, hurtig hund. Til transport anbefales et crash-testet bilbur eller en godkendt sikkerhedssele. Indret hjemmet med et rummeligt transportbur eller en hule-lignende soveplads, hvor hunden kan finde ro. Kombinér gerne med hvalpehegn, så du kan styre adgang til forskellige rum. Skåle i rustfrit stål er hygiejniske; brug evt. slow feeder for at dæmpe tempoet ved måltider. Skåle bør stå på gulvet – hævede skåle er ikke dokumenteret gavnlige og kan i nogle tilfælde øge risikoen for mavedrejning. Invester i træningsgodbidder i flere værdiniveauer samt en klikker eller et klart markeringsord. Legetøj skal dække både tygge- og hjernebehov: sikre tyggeben, snusemåtter, foderpuzzle, dummy til apport og bløde trækkelegetøj. Pelspleje kræver en blød slickerbørste, en kam med grove/fine tænder, en effileringssaks til poter og bukser, negleklipper eller slibefil, ørerens og vat. Et superabsorberende håndklæde og en føntørrer med lav varme er praktisk efter regn og svømmeture. Til aften- og vinterture er en refleksvest og en LED-lygte på selen god sikkerhed. Hav også et lille førstehjælpskit med saltvandsampuller, pincet, bandager og potesalve. Endelig er en fløjte nyttig til et klart, konsekvent indkaldssignal, som bærer langt i blæst og på åbne arealer, hvor setteren elsker at spæne.

De første uger sætter tonen for livet sammen. Hold fokus på ro, tryghed, socialisering og fundamentale færdigheder. Læg en stabil dagsrytme: korte træningspas, hyppige lure og forudsigelige luftninger. Toiletræningen lykkes hurtigst, hvis du går ud efter søvn, leg og måltider, samt hver 1–2. time i starten. Bær hvalpen ud, vælg et fast sted, og beløn med det samme, når den tisser ude. Socialisering bør være struktureret og positiv: møder med venlige, vaccinerede hunde; forskellige mennesker; lyde (støvsuger, trafik); underlag (grus, græs, træbroer); by og natur; korte bilture; og kontrollerede besøg ved sø eller å – mange irske settere elsker vand. Stop mens legen er god, og sørg for pauser. Træningsmæssigt er kontaktnøglen: leg navneleg, dyrk frivillig øjenkontakt, og indfør et stærkt indkald med fløjte eller tydeligt ord. Træn bytteleg og slip, så jagtinstinktet kanaliseres i kontrolleret apport. Lær linegående med belønning for løs line og frivillig position, og introducér en ro-øvelse som “på tæppe”, der bliver guld værd i hverdagen. Impulskontrol kan trænes gennem korte ventesituationer ved døre, skåle og hilseritualer. For motion gælder varsomhed i vækstperioden: undgå langvarig hård løb, trapper i mængder, cykelture og glatte gulve; brug i stedet snuseture, miljøtræning og små søgeopgaver, som giver træthed uden overbelastning. Svømning kan være skånsomt, hvis vand og temperatur er sikre, og hunden tørres grundigt bagefter. Sundhed: Book tidligt dyrlægetjek, gennemgå vaccinations- og ormeprogram, og tal med dyrlægen om racerelevante forhold som CLAD/PRA-test i linjerne, stoffskiftekontrol ved symptomer og korrekt vækstkurve. Hold øje med ørerne (varme, lugt, rødme) og benenes udvikling; ved halthed, varme hævelser eller pludselig modvilje mod motion, kontakt dyrlægen, da racer i vækst kan få HOD, panosteitis eller OCD. Forebyg mavedrejning ved at fodre i 2–3 rolige måltider, undgå intens leg 60 minutter før/efter fodring, og lær hunden at slappe af efter måltid.

Selv engagerede førstegangsejere falder i nogle klassiske fælder – heldigvis er de lette at undgå. Den største er at undervurdere mental stimulering. En Irsk Setter kan godt gå langt, men den har også brug for hjernearbejde; uden det får du nemt en kreativ ødelægger. Planlæg derfor daglige snuse- og søgelege og 2–3 korte træningspas. Fri løb for tidligt uden sikker indkald er en anden faldgrube. Racen er skabt til at søge vidt, så brug langline konsekvent, indtil indkaldet er stabilt i svær forstyrrelse, og betal godt, når hunden kommer. Hård eller uforudsigelig træning er uegnet – setteren er blid og samarbejdende, men kan blive usikker af skældud; brug positiv forstærkning, klare kriterier og korte, sjove øvelser. Overmotionering af hvalpen eller gentagne hop og trapper øger risikoen for vækstrelaterede ledproblemer som HOD, panosteitis og OCD. Følg 5-minutters-reglen, vælg bløde underlag, og prioriter kvalitet frem for kvantitet. Pelspleje kan ikke udskydes: filter i “bukser”, ører og hale kan give hudirritation og hotspots; børst 2–3 gange ugentligt og tjek ørerne ugentligt. En anden fejl er at lade hunden være alene for længe for tidligt; træn i små trin, så den lærer, at du altid kommer tilbage. Endelig kan forkert foder, for store portioner eller ukontrolleret vægtøgning stresse knogler og led. Brug storrace-hvalpefoder, vej maden, og hold huld i et slankt leje. Tænk også i mavedrejningsforebyggelse: undgå store måltider før vild leg, og lær hunden at falde til ro efter fodring.

Det er klogt at alliere sig med et godt netværk. Tilmeld et positivt, belønningsbaseret hvalpehold og efterfølgende unghundehold; instruktører med erfaring i jagt-/ståenderacer forstår setterrens søgemønstre og motivation. Overvej næsearbejde, apportering eller begynder marktræning for at kanalisere jagtlysten i kontrollerede rammer. Søg fællesskab i Irsk Setter Klub Danmark og din lokale DKK-klub; her finder du sparring om sundhed, træning, pelspleje og aktiviteter. Bed opdrætter om vejledning, og hold kontakt – de kender linjerne og kan hjælpe ved spørgsmål om foder, udvikling og adfærd. Brug pålidelige kilder: DKK’s sundheds- og racemateriale, FCI’s racestandard og dyrlægefaglige artikler om GDV, skjoldbruskkirtelsygdomme og øjensygdomme. Apps kan hjælpe med træningslog, påmindelser om vaccination, loppe/flåt, pelspleje og vægtregistrering. Find en erfaren groomer med viden om setterpels, og overvej et “klippekursus”, så du selv kan vedligeholde poter, ører og bukser mellem besøg. Etabler relation til en dyrlæge, der kender store, dybtbrystede racer, og spørg om førstehjælp ved oppustethed og hvor nærmeste akutklinik ligger. En certificeret adfærdsrådgiver kan give jer et forspring, hvis I oplever udfordringer med alene-hjemme, teenageperiode eller jagtforstyrrelser. Husk lokale regler for snor, natur- og vildthensyn – god adfærd i det fri gavner alle hundeejere.