Irsk Setter hundesport og aktiviteter: Find jeres passion

Den Irske Setter er en stor, atletisk og naturligt venlig stående jagthund med en udpræget næse, lyst til at arbejde i terræn og en glæde ved at løbe. Den kombination gør racen oplagt til en bred vifte af hundesportsgrene, der udnytter dens sans, fart og udholdenhed – samtidig med, at den mentalt stimuleres af at have et klart formål.

• Markprøver og jagttræning for stående hunde: Her kommer racens oprindelige funktion for alvor til sin ret. Søg i modvind, fast og stilfuld stand, ro i opflugt og kontrolleret apportering på land og vand er klassiske discipliner, som den Irske Setter typisk trives i. Selv uden jagtinteresse kan elementerne trænes som sport og som berigende aktiviteter i hverdagen.

• Næsearbejde: Nose work, spor og mantrailing giver målrettet hjernearbejde med moderat fysisk belastning. Racens fine næse og udholdenhed gør den velegnet til systematiske søg, både inde og ude. Næsearbejde egner sig også godt til regnvejrsdage og som senioraktivitet senere i livet.

• Lydighed og rally: Den Irske Setter er udadvendt og samarbejdsvillig, men også sensitiv og let at overbegejstre. Rally-lydighed med flydende baner og hyppige belønninger passer ofte bedre i starten end meget statisk præcisionsarbejde. Med tålmodig grundtræning kan racen levere smukke, glade præstationer.

• Agility og hoopers: Agility tiltaler racens tempo og smidighed, men kræver omhyggelig springteknik og belastningsstyring. Hoopers er et lav-impact alternativ uden spring og kontaktfelter, som kan være oplagt for unge hunde og som supplement i sæsonen.

• Træk og løb: Canicross og let bike-/scooterjoring kan fungere fint for en veltrænet Irske Setter, især i kølige temperaturer. Disciplinerne kræver gradvis opbygning og god linjeføring, da racen er let og langlemmet.

• Vandaktiviteter: De fleste irske settere er komfortable i vand og elsker at svømme. Svømning, vandsøg og apportering i lavt vand er skånsomme, stærkt konditionsopbyggende aktiviteter og et godt alternativ på varme dage.

• Vandring og long distance: Længere ture i varieret terræn giver både kondition og kropskontrol. Brug sele og let oppakning til hunden først, når den er fysisk moden.

Uanset valg af sport bør du vælge aktiviteter, der kombinerer bevægelse og næsearbejde. Racen har brug for 90–120 minutters daglig motion plus mental stimulering, og den trives, når samarbejdet er lystbetonet og varieret.

Succes med en Irske Setter begynder med en robust grundpakke af færdigheder, der styrker kontakt, ro og kropskontrol. Racen er naturligt sød og udadvendt, men kan hurtigt komme i højt arousal, hvis der er fugle, dufte eller andre hunde i nærheden. Start derfor tidligt og struktureret, og byg træning, så hunden får mange succeser.

• Fundamentale øvelser: Indkald, frivillig kontakt, gå pænt i line, målrettet næsearbejde (f.eks. simple godbidssøg) og en solid “bliv”-adfærd med gradvist stigende forstyrrelser. Træn korte, hyppige pas (2–5 minutter), og afslut, mens hunden stadig vil mere.

• Impulskontrol og ro: Lær hunden en pålidelig “værsgo” samt en rolig “vent”-adfærd ved dør, madskål og før afgang til træning. Brug tæppe-/stedmål, så hunden kan “slukke” mellem aktiviteter.

• Kropskontrol og styrke: Introducér targets, balancepuder, lave bomme og letke kegleslalom i skridt for at udvikle proprioception. Undgå gentagne hop og skarpe stop/accelerationer, til vækstzoner er lukkede (typisk 12–18 måneder). Følg hellere for-sent end for-tidligt-princippet.

• Opvarmning og nedkøling: 8–12 minutters opvarmning med gang, let jog, svingøvelser og dynamisk mobilitet før træning, samt rolig nedkøling og let udstrækning bagefter. Det forebygger muskelskader og forbedrer præstation.

• Belønninger og timing: Brug højværdi-belønninger (bløde godbidder, leg), og hold kriterierne klare. Racen responderer bedst på positiv forstærkning og tydelige, konsekvente rammer.

• Miljøtræning: Træn i forskellige omgivelser, men med samme kriterier, så adfærden generaliseres. Indfør gradvist flere forstyrrelser, efterhånden som hunden lykkes.

• Sikkerhed og pleje: Hold pelsen fri for filtrer, især fjerpels på ben, ører og bryst, så huden kan ånde, og så hunden ikke hænger fast i grene. Introducér vand langsomt og positivt; brug svømmevest i åbent vand og ved første træninger.

Når fundamentet er på plads, kan I arbejde mere målrettet frem mod prøver og konkurrencer. Planlæg i perioder: base (generel kondition og teknik), specifik fase (disciplinfokus og konkurrenceelementer) og taper (reduktion i volumen, skarphed i teknik) op mod start.

• Disciplin-specifik teknik: Til markprøver trænes søgsmønster, vindudnyttelse, fast stand, ro i opflugt/skud og sikker apportering. I rally/lydighed finpudses positioner, vendinger og flyd. I agility prioriteres springteknik, feltadfærd og linjeføring; i nose work fokus på systematik, kildehold og varige markeringer.

• Kondition og styrke: Tilføj to ugentlige pas med funktionel styrke (core, bagpart, skulderstabilitet) via bakke-gåen, kontrollerede bakkeintervaller, cavaletti i skridt og kontrollerede bakke-nedfarter i snor. Hold én til to fulde hviledage om ugen.

• Sundhedscheck: Store, aktive hunde bør screenes for hofte- og albueledsdysplasi (HD/AD), og unge hunde bør vurderes for skulderproblemer (OCD), før belastningen øges. Øjenlysning (PRA) og generel helbredskontrol inkl. skjoldbruskkirtel (hypothyreose) kan være relevante ved performance-udsving. Vær opmærksom på mavedrejning (GDV) i forbindelse med hård træning; undgå store måltider 2–3 timer før/efter.

• Arousalstyring: Den Irske Setters entusiasme er en styrke, men også en udfordring. Indfør faste ringrutiner: kort opvarmning, én fokusøvelse, én belønning og ro på tæppet, mens I venter. Træn “forlad banen pænt” og “genvind fokus efter forstyrrelse”.

• Logistik og udstyr: Vælg sele/line, der fordeler tryk, skridsikre potesåler til vintertræning, og let dækken til nedkøling. Hav førstehjælp, vand og skygge på varme dage. Planlæg transport, parkering og tissetur i god tid, så både hund og fører forbliver rolige.

Det bedste træningsmiljø er kendetegnet ved kompetente instruktører, små hold og en positiv, belønningsbaseret tilgang. I Danmark finder du et bredt netværk af muligheder:

• DKK-kredse og specialklubber: Kig efter kredse under Dansk Kennel Klub, specialklubber for stående jagthunde samt lokale jagtforeninger med apporteringstræning. Her tilbydes ofte begynderhold i næsearbejde, rally, lydighed og agility.

• Indendørs haller og udendørs baner: Flere steder tilbydes haller med kunstgræs til agility/hoopers og baner til rally/lydighed. Besøg stedet, før du melder til: tjek underlag, ventilation, belysning og mulighed for at skabe ro i pauser.

• Vand og svømning: Hundesvømmehaller og sikre søområder kan bruges til skånsom konditionstræning. Start kort og positivt, og respekter lokale regler. Skyl pels og ører efterfølgende for at forebygge irritation.

• Natur og hundeskove: Varieret terræn er guld for en Irske Setter. Søg efter indhegnede hundeskove og stier, hvor du lovligt kan træne indkald og ro. Husk snorpligt og hensyn i vildtets yngletid.

• Vælg den rigtige træner: Spørg til instruktørens uddannelse, maksimalt deltagerantal, individuelle tilpasninger og skriftlige træningsplaner. En dygtig træner hjælper med at balancere racens høje drive med ro og præcision.

• Praktik og prøvedage: Mange klubber tilbyder åbne træninger og uofficielle prøver. Brug dem til at afprøve ringrutiner, belønningsstrategier og hundens fokus i nyt miljø.

• Forsikring og formaliteter: Sørg for udvidet hundeansvarsforsikring, ID-mærkning og opdaterede vaccinationer. Læs prøvebestemmelser og etiketteregler, inden du stiller op.

Med en Irske Setter er rejsen fra nysgerrig unghund til erfaren sportsmakker både sjov og lærerig. Tænk i faser og helhed, så motivation, sundhed og teknik følges ad år efter år.

• Fra basis til specialisering: Brug det første år på alsidighed – næsearbejde, kropskontrol, ro og indkald. Vælg dernæst én til to primære discipliner, der matcher hundens styrker og dit temperament. Sideløbende bevarer du variationen, så hunden forbliver mentalt frisk.

• Årsplan og sæson: Planlæg opbygning, konkurrenceperioder og off-season. I pauserne fokuseres på svagheder (f.eks. ro i højt arousal) og generel styrke. Variér intensitet, så du undgår overbelastning og bevarer glæden.

• Data og feedback: Førertræning er lige så vigtig som hundetræning. Fil-m dine sessioner, mål fremgang i simple KPI’er (indkaldslatenstid, fejlfri banegennemførelser, søgetid til fund), og justér planen hver 4.–6. uge.

• Skader og tilpasninger: Lær tidlige tegn på overbelastning at kende: ændret gang, modvilje mod trapper/hop, uvilje ved bestemte øvelser. Søg tidligt dyrlægerådgivning, og brug fysioterapi/massage som forebyggelse. For seniorhunden fastholdes næsearbejde, svømning og korte, hyppige tekniske pas.

• Fællesskab og udvikling: Deltag som hjælper til prøver, gå på kurser og camps, og søg mentorordninger i klubregi. Yngre familiemedlemmer kan lære god hundeføring gennem rally og junioraktiviteter.

• Langsigtet trivsel: En Irske Setter er social og udadvendt; sørg for rolige hverdagsrutiner, gode sovepladser og regelmæssig pelspleje. Kost med passende energitæthed og protein støtter restitution. Vær særlig opmærksom på varme, da racen ynder at give sig fuldt ud.

Den bedste indikator for, at I har fundet jeres passion, er, at hunden glæder sig til træning, arbejder med fokus, og at I begge går fra banen med mere energi, end da I kom.