Irsk Setter specialdiæter og ernæringsråd

Den Irske Setter er en aktiv, udadvendt brugshund, som trives på et letfordøjeligt, næringsrigt foder. Racen er kendt for tendens til hud- og maveproblemer, og særligt vigtigt er, at nogle linjer kan udvikle gluten-sensitiv enteropati (celiakilignende tilstand). Af hensyn til dette bør du vælge et foder, der enten er dokumenteret glutenfrit (uden hvede, byg og rug) eller anvender en hydrolyseret proteinkilde, når der er mistanke om fodermiddeloverfølsomhed. Oats/havre kan bruges, hvis de er certificeret glutenfri for at undgå krydskontaminering.

Ved kløe, tilbagevendende ørebetændelser, blød afføring eller oppustethed, start med en struktureret eliminationsdiæt i 6–8 uger: vælg enten en enkelt, ny proteinkilde (f.eks. and, kanin eller hvidfisk) i et komplet fuldfoder, eller et veterinært hydrolyseret foder. Under forsøget må der ikke gives andet end godbidder, som er identiske med diætens proteinkilde, og langt de fleste hunde skal have 2–3 uger før stabil effekt.

For hud- og pelspleje hos en langpelset race som Irske Setter, er omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) vigtige; vælg foder, der leverer en dokumenteret mængde, eller supplementér med fiskeolie, så din hund samlet får ca. 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag. Prebiotiske fibre (f.eks. FOS/MOS) og skånsomme kulhydratkilder (ris, kartoffel, sød kartoffel) kan stabilisere tarmen uden at belaste fordøjelsen.

Undgå proteinoverflod uden energibehov, men vælg stadig en kvalitetsprofil med højt animalsk protein og høj biologisk værdi. Hold øje med, at calcium-fosfor-forholdet er korrekt, og at energitætheden matcher aktivitetsniveauet, da overenergi kan trigge vækstrelaterede problemer hos unghunde. Skift foder langsomt over 5–7 dage for at reducere risiko for maveuro, og før en enkel dagbog over kløe, afføring og ører, så du og din dyrlæge kan evaluere responsen systematisk.

En voksen Irsk Setter bør holdes slank, med et ideal på 4–5/9 på Body Condition Score. Den er naturligt energisk og kræver typisk 1,5–2 timers daglig motion; energibehovet (DER) ligger ofte 1,6–2,0 × RER, hvor RER ≈ 70 × (kropsvægt i kg)^0,75. Brug vægt og målebånd, men især hænderne: ribben skal kunne mærkes let, talje skal være synlig ovenfra, og bugoptræk tydeligt fra siden.

Til vægttab hos overvægtige voksne, sigt mod 1–2 % kropsvægtstab pr. uge. Start med 80–90 % af beregnet dagligt energibehov, eller 1,0 × RER, og vælg et kaloriereduceret foder med højt proteinindhold, moderat fedt, tilstrækkelige fibre og dokumenteret mæthedseffekt. Brug køkkenvægt for nøjagtig portionering, og husk, at godbidder maksimalt må udgøre 10 % af dagens kalorier; erstat fede snacks med tørret fisk, grøntsagsstave eller egen foderportion som belønning.

Hypothyreose, som ses i racen, kan give vægtøgning og sløvhed. Ved diagnosticeret hypothyreose skal medicinsk behandling kombineres med stram portionsstyring og regelmæssig revurdering af foderets energitæthed, så kropsvægten normaliseres uden tab af muskelmasse.

Hos hvalpe og unghunde er målet kontrolleret, jævn vækst, ikke maksimering af tilvækst. Brug et specifikt stor-race hvalpefoder for at forebygge HOD, panosteitis og OCD. Undgå fri adgang til foder; del i 3–4 måltider dagligt til 6 måneder, derefter 2–3 måltider. Kombinér fodring med mental og fysisk aktivering, men undgå højintens løb direkte før og efter måltider for at nedsætte risiko for mavedrejning (GDV). Slow-feeders kan forbedre spisetempo og mæthed, og regelmæssige vejninger hver 2.–4. uge hjælper med tidlig justering.

Nogle sygdomme hos Irske Settere responderer på målrettet diætstøtte. Ved gluten-sensitiv enteropati bør man anvende strengt glutenfri fuldfoder, alternativt et hydrolyseret veterinærdiæt. For vedvarende diarré/tynd mave kan et letfordøjeligt, fedtmoderat foder med opløselige fibre, præ/probiotika og elektrolytter stabilisere tarmen, mens primærlidelsen udredes.

HOD, panosteitis og OCD er vækstrelaterede knogleledsproblemer, som forebygges gennem korrekt stor-race hvalpefoder, kontrolleret energiindtag, Ca:P på cirka 1,2–1,4:1 og samlet calciumindhold i den sikre ende af AAFCO’s interval for vækst. Undgå calcium- og D-vitamin-tilskud til et fuldfoder, da overdosering øger risiko for skeletabnormiteter. Ved etablerede ledsmerter kan vægtkontrol kombineres med omega-3 (EPA/DHA), og eventuelt et ledstøttende diætfoder, der indeholder glukosamin, chondroitin, grønlæbet musling eller UC-II, efter aftale med dyrlægen.

Hypothyreose kræver medicinsk behandling, men diæt med passende energitæthed, højt proteinindhold og tilstrækkeligt jod/selen i henhold til AAFCO/FEDIAF kan understøtte vægtregulering og hud/pels.

Progressiv retinal atrofi (PRA) kan ikke standses med foder, men antioxidanter (f.eks. vitamin E, lutein/zeaxanthin) og DHA kan være del af en generel øjenstøttende strategi; drøft specifikke produkter og doser med dyrlægen.

CLAD (Canine Leukocyte Adhesion Deficiency) er en arvelig immunologisk defekt kendt i racen. Ernæring kan ikke korrigere defekten, men det er særligt vigtigt at minimere infektionsrisiko: undgå råfodring i hjem med immunkompromitterede hunde, vælg sikre, varmebehandlede fuldfoderprodukter, og hold streng hygiejne ved tilberedning og servering.

Som stor, dybbrystet race har Irske Settere øget risiko for mavedrejning (GDV). Del daglige rationer i 2–3 måltider, undgå meget store enkeltmåltider og højintens motion 60 min. før/efter fodring. Overvej slow-feeder og rolig spisning. Drøft profylaktisk gastropeksi med dyrlægen for højrisikohunde.

Mange ejere ønsker mere naturlig fodring, men for en stor, hurtigtvoksende og meget aktiv race som Irske Setter, er balancering afgørende. Hjemmelavede rationer kan fungere glimrende, hvis de er formuleret af en veterinær ernæringsfaglig med præcis vitamin- og mineraltilførsel. Sig efter Ca:P omkring 1,3:1 og et samlet calciumindtag på ca. 2,5–3,5 g pr. 1.000 kcal for vækst og vedligeholdelse, afhængigt af livsstadie, og sørg for fuld dækning af kobber, zink, jod og D-vitamin.

Rå fodring indebærer en reel risiko for patogener (Salmonella, Campylobacter, Listeria), hvilket er særligt problematisk, hvis hunden, børn eller ældre i hjemmet er sårbare. Ved valg af rå, kræves streng hygiejne, frysning og leverandører med dokumenteret mikrobiologisk kontrol. Undgå hele knogler, som kan splintre, forårsage tandfrakturer eller tarmskader; brug i stedet finformalede, kontrollerede calciumkilder.

Et praktisk, "naturligt" kompromis er en skånsomt tilberedt, fuldt afbalanceret hjemmelavet diæt baseret på magert kød/fisk, indmad i kontrollerede mængder (5–10 % af animalsk andel), komplekse kulhydrater (ris, havre – gerne certificeret glutenfri, eller kartoffel/sød kartoffel), samt grøntsager/frugt 10–20 % for fibre og fytonæringsstoffer. Supplér med fiskeolie for EPA/DHA og et komplet vitamin/mineral-tilskud efter professionel recept.

Planlæg fodringen omkring træning: let måltid 3–4 timer før hård aktivitet og små belønninger undervejs, men undgå store, fedtrige måltider tæt på intens motion af hensyn til maven. Husk gradvise skift mellem diæter over 5–7 dage. Dokumentér opskrifter, mængder og respons (afføring, energi, pels), så justeringer kan ske datadrevet i samarbejde med dyrlæge eller ernæringsekspert.

Tilskud kan være nyttige, når de målrettes konkrete behov og doseres korrekt. For hud, pels og led anbefales marine omega-3 (EPA/DHA). En samlet daglig dosis på ca. 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt er ofte passende; start i den lave ende, og justér efter dyrlægens råd og foderets indhold.

Ved ledstøtte kan glukosamin (ca. 15 mg/kg), chondroitin (ca. 12 mg/kg) og grønlæbet musling (grønlæbet muslingeekstrakt, efter producentens vægtbaserede dosering) anvendes; effekten varierer individuelt, og produkter af farmaceutisk kvalitet foretrækkes. UC-II (uændret kollagen type II) kan være et alternativ ved tidlige ledproblemer.

Probiotika kan stabilisere mave-/tarmfunktionen, særligt under foderændringer eller stress. Vælg et produkt med dokumenterede stammer til hund, f.eks. Enterococcus faecium NCIMB 10415, og en daglig mængde på ca. 1–5 mia. CFU til en stor hund. Præbiotika som FOS/MOS kan kombineres for synergistisk effekt.

Antioxidantkomplekser med vitamin E, C, lutein og zeaxanthin anvendes ofte som generel øjenstøtte, hvilket kan være relevant, da PRA forekommer i racen. Doser bør afstemmes med dyrlægen for at undgå overtilskud.

Undgå at tilføje calcium, D-vitamin eller jod til et fuldfoder, der allerede opfylder FEDIAF/AAFCO, da det kan skabe ubalancer og øge risikoen for HOD/OCD hos unghunde. Kollagen-peptider og MSM bruges bredt til sportshunde; de er typisk sikre, men evidens og optimale doser varierer – følg producentens vægtbaserede anvisninger, og evaluer effekt over 6–8 uger.

Husk, at tilskud aldrig må erstatte en komplet diæt. Prioritér kvalitet, dokumentation og batchtestede produkter, og involvér altid din dyrlæge, særligt hvis din Irsk Setter har medicinske diagnoser eller får medicin.