Istrisk Støver, korthåret socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Istrisk Støver, korthåret er en kroatisk støver fra Istrien, FCI gruppe 6, kendt for sit fine næsearbejde, sin målrettede jagtadfærd og en venlig, men ofte lidt reserveret natur over for fremmede. Den vejer typisk 16–23 kg, har kort, glat pels og er hvid med orange aftegninger. At udnytte de kritiske socialiseringsvinduer, fra ca. 3–16 uger, er afgørende for at forme en tryg og samarbejdsvillig hund.

Før hvalpen flytter hjem, bør opdrætteren have introduceret milde lyde, daglig håndtering og korte møder med forskellige mennesker. Fra 8–12 uger, hvor hvalpen oftest er i sit nye hjem, arbejder du systematisk med kontrollerede, positive oplevelser. Du prioriterer rolige møder med sunde, venlige hunde, variation i underlag (træ, fliser, grus, skovbund), korte bilture samt blid, forstærket håndtering af ører, poter og mund. Da racen har hængeører, giver du tidlig, belønningsbaseret ørerutine, så fremtidig ørepleje føles tryg.

Vær opmærksom på to følsomme faser: den første frygtperiode omkring 8–10 uger og endnu en under unghundealderen, cirka 6–14 måneder. I disse perioder trapper du svære udfordringer ned, forkorter sessioner og øger afstanden til det svære. Det gælder især bystøj, pludselige lyde og tæt trafik. Brug godbidder med høj værdi og leg, så hvalpen forbinder nye stimuli med noget rart.

Som næsedrevet støver kan hvalpen nemt “falde i næsen”. Allerede fra start lærer du korte check-ins (øjenkontakt og frivillige “tilbage til fører”-momenter), belønnet rigt. Indfør ro-træning på tæppe, korte alene-hjemme-øvelser og bur-/transporttræning, så hunden kan slappe af i pauser. Alt trænes i små, glade doser, 1–5 minutter ad gangen, dagligt.

Socialisering er ikke mængden af møder, men kvaliteten. For en Istrisk Støver, korthåret handler det om at bygge sikre, styrede erfaringer, hvor hunden vælger at opsøge, og du kvitterer med rolig stemme, blid berøring og velsmagende godbidder. Tænk “et trin ad gangen”, og afslut, mens hunden stadig er tryg og nysgerrig.

Mennesker: Introducér forskellige typer – børn under opsyn, voksne med hat eller stok, mennesker med skæg eller briller – men altid på hundens præmisser. Brug godbidscasting (du kaster en godbid væk fra gæsten), så hvalpen får bevægelsesfrihed og kontrol. Beløn frivillig kontakt. Undgå at fremmede bøjer sig direkte ind over hovedet.

Hunde: Søg match med stabile, venlige hunde i passende størrelse. Brug 3-sekunders hilsener og gå ture side om side, før direkte leg. En lang line giver sikkerhed. Afbryd, hvis tempoet stiger for højt, og indlæg snusepauser.

Miljø og lyde: Gå korte ture på forskellige underlag, brug trapper i eget tempo og træn elevator/automatdøre gradvist. Indfør lavvolumen lydtræning med optagelser af by, torden og skud, med fri adgang til at forlade. Øg kun lydniveauet, hvis hunden forbliver afslappet og spiser godbidder.

Håndtering og udstyr: Gør mundkurv, sele, GPS-halsbånd og regndækken til positive signaler via “udstyr = godbidder”. Træn frivillig hoved-i-sele og håndtargets til dyrlægebesøg. Øretræning foregår med duft af ørerens, en blid vatklud og rige belønninger.

Mentalt arbejde: Indfør tidlig næsearbejde – simple “find godbidden”-lege, godbidsstriber i græsset og enkle søgeopgaver i kasser. Det giver selvtillid, brug af racens styrke og bedre ro i hjemmet.

Racen er skabt til at følge spor over lange stræk, og det instinkt kan kollidere med hverdagens krav. Nøglen er management, forudsigelighed og belønningsbaseret træning, der kanaliserer næsearbejdet på signal og lærer hunden at koble af.

Spor- og jagtadfærd: Gå med lang line i åbne områder, brug sele med frontklips for bedre kontrol, og lær en stærk fløjteindkald. Start indkaldet på 2–3 meters afstand indendørs, og forstærk med topbelønninger (kogt kylling, ost). Lær “byt” og “slip”, og giv alternativ adfærd som næsesøgefelter, så hunden får tilfredsstillet sit behov under kontrollerede rammer.

Vokalisering: Istriske støvere kan være stemmeførende på spor. Lær en ro-signaladfærd (“på tæppet”) og giv mulighed for daglige snuseture, der sænker stress. Markér øjeblikke af stilhed med rolig ros og godbid; træn “tal” og “stille” som leg, så hunden forstår konteksten uden pres.

Teenagefasen: Forvent periodevis selektiv hørelse og mod på at udforske. Forkort træningspas, hæv belønningskvaliteten og forudse svære situationer (vildtdufte, løse hunde). Beløn spontane check-ins, og lav hyppige, korte indkald, efterfulgt af frisætning, så indkald ikke altid betyder “festen er slut”.

Følsomme perioder og bymiljø: Skab afstand til triggeren, og brug “se på det, få en godbid”. Undgå at tvinge nærkontakt. Ved køresyge trænes korte bilture, bilen gøres til picnic-zone, og hastigheden øges først, når hunden spiser og kan lægge sig.

Håndtering hos dyrlæge: Opbyg forudsigelige ritualer – target til vægten, “læg hage i håndflade”, frivillige pauser – så undersøgelser bliver mere samarbejdsbaserede.

Socialisering slutter ikke, når hvalpen fylder 16 uger. For en Istrisk Støver, korthåret er vedligehold, variation og ro nøglerne. Planlæg en ugentlig “nyhed”, der er let og kontrolleret: en ny rute, en stille butik med hundepolitik, en venlig nabohund eller en kort tur forbi togstationen på afstand. Hold sessioner korte, og afslut med succes.

Motion og mental stimulering: Racen klarer sig ofte fint med op til en times daglig motion, men husk opvarmning (5 minutter i skridt/trav) og nedkøling. Kombinér snuseture, indendørs søgeopgaver, simple apportlege på tæppe og 1–2 korte lydtræningspas om ugen. På dage med regn eller travlhed kan du bytte en del af gåturen for næsearbejde og problemløsningslege.

Frihed under ansvar: Off-leash bør forbeholdes indhegnede områder eller meget sikre omgivelser. En GPS-tracker er en god investering for en næsedrevet hund. Vedligehold fløjteindkaldet ugentligt, og lav “overraskelsesindkald” hjemme, så det altid er værdifuldt.

Ro og alene-hjemme: Fortsæt dagligt med korte ro-øvelser på tæppet og perioder med adskillelse, selv når du er hjemme (barnegrind eller andet rum). Det forebygger separationsproblemer. Skab et ritual før hvile (slikmåtte, tyggeben), der sænker aktivitetsniveauet.

Sæson og lyde: Forbered nytår i god tid med gradvis lydtræning, trygge gemmesteder og evt. dæmpende udstyr som snug-fit-vest. Ved jagtsæson og skud, træn på stor afstand, og lad hunden selv vælge afstand. Undgå “overdøvelse” – det er progressionen, ikke lydstyrken, der skaber robusthed.

Forebyggelse starter tidligt og fortsætter hele livet. Med en Istrisk Støver, korthåret er det særligt vigtigt at balancere næsearbejde og ro, samt at gøre pleje- og håndteringsrutiner gnidningsfrie.

Separation og ro: Indfør daglige mikropauser bag en barriere, og lær en stabil “på tæppet”-adfærd, der kan holde 1–3 minutter fra 12–14 uger og gradvist længere. Variér forladelser, og undgå store spring i varighed.

Resurser og bytte: Forebyg ressourceforsvar med byttetræning og “gratistransaktioner” – du giver godbid, tager tyggeben kort, og giver det tilbage. Beløn at hunden frivilligt slipper. Træn næselege, før I går forbi fristelser udendørs.

Snorhåndtering og hundemøder: For at undgå barrierefrustration lærer du høflige passeringsrutiner: skab afstand, beløn kontakt og lav bløde U-vendinger. Lad ikke alle møder blive direkte og intense; flertallet bør være rolige forbipassager.

Helbred og pleje: Racen har ingen kendte, race-specifikke problemer, men hængeører øger risikoen for øreirritation. Tjek og luft ørerne ugentligt, fjern voks skånsomt, og kontakt dyrlæge ved rysten, lugt eller rødme. Hold vægten slank, børst tænder 3–7 gange ugentligt, og gennemgå poter efter terrænture. Varm op før intens leg, og brug hviledage efter ekstra lange aktiviteter – det forebygger muskel- og seneoverbelastning. Flåtsikring er vigtig for en hund, der færdes i krat og græs.

Sikkerhed: Brug altid sele og lang line i nye omgivelser. Træn næsearbejde på signal, så “snus med tilladelse” bliver en belønning, du kan styre. Overvej mundkurvtræning til dyrlægeprocedurer – frivillig, positivt indlært – som en ekstra sikkerhed.