Istrisk Støver, korthåret specialdiæter og ernæringsråd

Istrisk Støver, korthåret er generelt en sund og hårdfør jagthund, men som alle racer kan den udvikle foderrelaterede overfølsomheder. De hyppigste triggere på tværs af hunde er proteiner fra fx kylling, oksekød og mejeriprodukter samt visse kulhydratkilder som hvede eller soja. Da racen har en fin næse og udpræget madinteresse under sporarbejde, kræver en allergistrategi konsekvens – selv små “smutvejssnacks” fundet på gåturen kan kompromittere en udredning.

Guldstandarden ved mistanke om foderallergi er en elimineringsdiæt i 8–12 uger, fulgt af kontrollerede provokationer. Vælg enten et hydrolyseret dyrlægefoder (hvor proteinerne er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret ikke genkender dem) eller en novel-protein-diæt med en proteinkilde, hunden med sikkerhed aldrig har fået, fx hjort, and, kanin eller insekt. Under hele perioden må hunden kun få dette foder og godbidder, der matcher samme proteinkilde. Del forplejningen ud i flere små måltider for at stabilisere maven, især hvis hunden er trænet til intens lugtjagt.

Læs varedeklarationer kritisk: Søger du begrænsede ingredienser (L.I.D.), skal listen være kort og gennemsigtig, med klart angivet proteinkilde, én kulhydratkilde og helst uden unødige tilsætningsstoffer. Animalske biprodukter kan være ernæringsrigtige, hvis kvalitet og kildesporbarhed er i orden, men de kan også gøre udredning vanskeligere, fordi blandingerne varierer.

Vælg et fuldfoder, der følger FEDIAF-standarder, så vitamin- og mineralbalancen er sikret. Til tendens til blød afføring kan opløselige fibre (fx fra roefibre eller græskar) hjælpe, mens præbiotika (MOS/FOS) kan støtte en robust tarmflora. Tal med dyrlægen om, hvornår et skånekostforløb eller et fuldt hydrolyseret medicinsk foder er mest hensigtsmæssigt.

Som mellemstor, aktiv støver på 16–23 kg har mange gavn af et moderat fedtindhold (10–16 %) og solid proteinkvalitet (22–28 % af tørstof) i hverdagen. Overvej fiskebaserede opskrifter med naturlige omega‑3, hvis hud eller ører er sarte, da hængende ører kan disponere for irritation, når jagten foregår i fugtigt terræn.

En Istrisk Støver, korthåret skal være slank og atletisk for at holde næsen nede og tempoet oppe uden at belaste led og ryg. Brug en Body Condition Score (BCS) skala 1–9; målet er 4–5/9: Ribben skal let kunne mærkes uden tryk, og set ovenfra skal taljen være tydelig. Vej hunden hver måned, og justér fodermængden i små trin (±10 %) baseret på BCS og aktivitetsniveau.

Et praktisk energibudget: For en 20 kg støver er RER ≈ 70 × 20^0,75 ≈ 625 kcal/dag. I hverdage med 1 times motion er vedligeholdelsesbehovet typisk 1,6–2,0 × RER, altså ca. 1.000–1.250 kcal/dag. På mere krævende jagtdage kan behovet ligge højere; øg i så fald langsomt over 3–4 dage for at undgå maveuro. Hold proteinindtaget højt og stabilt for at bevare muskelmasse, mens fedt og totale kalorier justeres efter formkurven.

Fordel kalorierne i 2–3 måltider. Undgå store måltider umiddelbart før hårdt arbejde; giv et mindre snackmåltid 2–3 timer før aktivitet og hovedmåltidet tidligst 60–90 minutter efter, når vejrtrækning og puls er i ro. Vand skal altid være tilgængeligt; tilbyd små, hyppige slurke ved varmt vejr for at mindske risikoen for mavekneb.

Godbidder bør højst udgøre 10 % af dagskalorierne. Brug funktionelle godbidder med højt proteinindhold og lavt fedt under træning, eller fratræk godbidderne i dagens foderration. En slow feeder-skål eller aktivitetslegetøj kan sænke spisehastigheden, hvilket er relevant for en jagtorienteret hund, der ofte “sluger” maden. Hold øje med tandhygiejne; normalvægt og passende foderkroketter kan reducere tandstensopbygning sammen med tandbørstning.

Selv om Istrisk Støver, korthåret ikke har kendte racespecifikke sygdomme, kan den som andre hunde have perioder, hvor et veterinært diætfoder er fordelagtigt. Valget bør ske i samarbejde med dyrlægen, baseret på diagnose og livsstil.

• • Dermatologi/allergi: Hydrolyserede eller novel-protein-diæter dæmper immunaktivering ved fødevareoverfølsomhed. De kombineres ofte med høje niveauer af omega‑3 (EPA/DHA) for at støtte hudbarriere og dæmpe kløe.
• Gastrointestinale problemer: Letfordøjelige diæter med moderat fedt, afbalanceret opløselig/uopløselig fiber og tilsat præ-/probiotika kan stabilisere afføring og reducere gas. Dette er nyttigt for en aktiv sporhund, hvor mavekomfort påvirker arbejdsevnen.
• Urinveje: Struvit- eller oxalatstyrende diæter bruges kun ved dokumenterede sten. Rigelig hydrering er altid førsteprioritet; vådfoder kan øge vandindtaget hos hunde, der drikker sparsomt.
• Led og mobilitet: Senior- eller joint-diets med forhøjede niveauer af EPA/DHA, antioxidanter og specifikke lednæringsstoffer kan være relevante, når hunden bliver ældre og fortsat er fysisk aktiv.
• Pankreasfølsomhed: Ved tidligere episoder med pankreatit bør fedtfattige diæter anvendes, og belønningssnacks med højt fedt undgås, især efter hård aktivitet.

Implementering: Overgå til medicinsk diæt over 7–10 dage (længere ved sart mave). Monitorér afføringskonsistens, hud og ører ugentligt de første 6–8 uger. Dokumentér ændringer i en simpel log (dato, foder, mængde, symptomer, aktivitet), så dyrlægen kan finjustere planen.

Arbejdsdage kontra hviledage: For støveren, der jager i sæsonen, kan en “periodiseret” plan give mening: standarddiæt til hverdag, og en mere energitæt, men stadig mavevenlig variant til længere dage i marken. Undgå pludselige skift på selve jagtdagen.

Mange ejere ønsker en mere “naturlig” tilgang til fodring. For en Istrisk Støver, korthåret – en slank, udholdende næsehund – kan friske tilskud eller hjemmelavede elementer fungere, hvis balancen respekteres.

BARF/råfodring: Fordele kan være høj smagelighed og tyggetid, men risici omfatter bakteriel kontaminering, ubalanceret calcium-fosfor-forhold og mangel på sporstoffer. Dette er særligt problematisk i en aktiv jagthund, hvor selv små ernæringsmæssige ubalancer kan give nedsat præstation eller skadesrisiko. Hvis råfodring overvejes, bør en veterinær ernæringsfysiolog formulere opskriften, og hygiejne skal være stringent. Husholdninger med børn, ældre eller immunsupprimerede bør undgå råt.

Hjemmelavet tilberedt: Lettilberedte, komplette opskrifter kan være et godt kompromis. Vælg dokumenterede opskrifter med præcise mineraltilskud, og få dem gennemgået ift. FEDIAF-standarder. En praktisk mellemvej er at bruge et komplet tør- eller vådfoder som base og supplere 10–20 % af kalorierne med magert kød, grøntsager og lidt fuldkorn for variation – uden at forstyrre den overordnede balance.

Friske toppers: Sardiner i vand, kogt laks eller makrel (benfri) 1–2 gange om ugen kan levere omega‑3 til hud, poter og led. Græskar, gulerod eller blåbær kan bidrage med fibre og antioxidanter. Til en hund, der belønnes hyppigt i jagttræning, kan tørret, magert kød i små stykker være en koncentreret, letoptagelig godbid, som ikke “forurener” maven.

Rotation: Proteinskift hver 6.–12. uge mellem kompatible opskrifter kan hjælpe nogle hunde til bedre foderrobusthed, forudsat at skiftene er gradvise. Hold fedtindholdet moderat i hverdagen; øg kun ved dokumenteret behov og god mavetolerance.

Tilskud kan understøtte sundhed og præstation, men bør vælges med omtanke og dokumentation – og kun som supplement til et fuldfoder.

• • Omega‑3 (EPA/DHA): Evidens for hud, led og generel restitution. Søg produkter med dokumenteret indhold og renhed (fx IFOS-certificering), og følg dyrlægens dosisvejledning. Fiskebaserede fuldfodre kan alternativt dække behovet.
• Lednæring: Glukosamin, chondroitin og grønlæbet musling kan være relevante til den modne støver, som fortsat er aktiv. Effekten er moderat og kræver ofte 6–8 ugers brug før evaluering. Kombiner altid med korrekt vægt og jævn træningsbelastning.
• Probiotika: Særligt nyttige ved stress, fodertransitioner eller tarmuro. Vælg en stamme-specifik formulering til hund, med angivet CFU pr. dag og holdbarhed. Præbiotika (MOS/FOS) i fuldfoder kan give en stabil basiseffekt.
• Elektrolytter og rehydrering: På varme jagtdage kan isotoniske opløsninger, designet til hunde, støtte væskebalancen. Tilbyd små mængder ad libitum; undgå sukkerholdige, menneskeformulerede drikke.
• Mikronæringsstoffer: Multivitaminer er sjældent nødvendige ved fuldfoder. Calcium/fosfor-tilskud må aldrig gives oven på et komplet foder – det kan forrykke balancen og påvirke knoglesundheden. Diskutér specifikke behov (fx jern efter blodtab eller B‑vitaminer ved nedsat appetit) med dyrlægen.

Vær opmærksom på interaktioner: Fiskolie kan øge blødningstendens ved høje doser, og enkelte urtetilskud kan påvirke levermetabolisme. Dokumentér alt, hunden får, i din foderlog, så både træner og dyrlæge kan rådgive i sammenhæng med jagtsæson, medicin og restitution.