Italiensk Mynde specialdiæter og ernæringsråd

Italiensk Mynde er ofte omtalt som hypoallergen på grund af den korte pels og minimale fældning, men det betyder ikke, at racen er immun over for foderrelaterede allergier eller intolerancer. Tværtimod ser vi, at enkelte individer reagerer på almindelige proteinkilder som kylling, okse eller mejeriprodukter samt på bestemte kulhydrater, f.eks. hvede. Typiske tegn er vedvarende kløe, tilbagevendende ørebetændelser, rødme mellem tæerne, blød eller hyppig afføring samt problemer med analkirtlerne.

Ved mistanke om foderallergi er guldstandarden en veterinærstyret eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får enten et hydrolyseret foder, hvor proteinerne er spaltet for at undgå immunreaktion, eller et novel-protein-foder baseret på en proteinkilde, hunden ikke har spist før, f.eks. and, kanin, hjort eller insekt. Under hele perioden skal alle godbidder, tyggeben og smagsforstærkere være strengt tilpasset den valgte diæt, ellers udvandes resultatet.

Som toy-race med fin benbygning og følsomt temperament profiterer Italiensk Mynde af et foder, der er letfordøjeligt, stabilt sammensat og med små kroketter, så tyggearbejdet bliver skånsomt for de fine kæber og tænder. Vælg gerne foder med én tydeligt angivet proteinkilde og begrænset ingrediensliste, og undgå unødvendige farve- og smagsstoffer. For mave-tarm-følsomme hunde kan tilskud af opløselige fibre og klinisk dokumenterede probiotika hjælpe med at stabilisere afføringen.

Hvalpe og unge hunde fodres bedst i 3–4 små, jævnt fordelte måltider for at holde energiniveauet stabilt og skåne mave-tarm-kanalen. Overgange til nyt foder bør ske langsomt over 7–10 dage, så du reducerer risikoen for diarré og afviserreaktioner. Samarbejd med din dyrlæge om valg af allergivenligt foder, så diæten både dækker behovet for essentielle aminosyrer, mineraler og vitaminer og passer til hundens alder, aktivitetsniveau og helbred.

Italiensk Mynde skal være slank. Som mynde er racens ideal en tydelig talje, en let optrukken buglinje og ribben, der kan føles let gennem et tyndt fedtlag. En kropskonditionsscore på 4–5/9 er målet. Overvægt belaster led, især knæ, og kan forværre patellaluksation samt øge risikoen ved ortopædiske lidelser som Legg-Calvé-Perthes. Samtidig kan hypothyroidisme, som racen kan være disponeret for, give tendens til vægtøgning og nedsat stofskifte, hvilket gør konsekvent vægtkontrol endnu vigtigere.

Energibehovet er individuelt, men som tommelfingerregel ligger mange voksne, kastrerede Italienske Mynder på cirka 150–220 kcal/dag ved 3,5–4,5 kg kropsvægt, mens aktive, intakte hunde kan ligge højere. En nyttig beregning er RER = 70 × (kropsvægt i kg)^0,75, ganget med en aktivitetsfaktor på cirka 1,2–1,6. Juster fodermængden hver 2.–3. uge efter vægt og kropskondition, og brug altid en køkkenvægt til at veje rationerne i gram.

Fordel dagens ration i 2–3 måltider for voksne hunde, hvilket kan hjælpe på mæthed og fordøjelse. Hold godbidder under 10 % af det daglige kalorieindtag, og medregn dem i totalen. Vælg gerne funktionelle godbidder, f.eks. tandrensende tyg, men vær opmærksom på kalorieindholdet.

Motion er et vigtigt supplement, men bør tilpasses racens fine knogler. Daglige, kontrollerede ture og korte legeintervaller på sikre underlag gavner både vægt og led uden overdreven belastning. Ved vægttab sigter du mod 1–2 % af kropsvægten pr. uge; brug kaloriereducerede, proteinrige diæter, så muskelmassen bevares, og kombiner med omega-3-fedtsyrer, som kan støtte led og modvirke lavgradig inflammation. Konsekvens og små, løbende justeringer er nøglen til en varigt slank, velfungerende Italiensk Mynde.

Nogle helbredstilstande hos Italiensk Mynde kræver målrettet ernæring. Ved portosystemisk shunt (PSS) anbefales typisk en leverdiæt med moderat, højtkvalitetsprotein og lavt indhold af puriner. Det betyder, at man undgår indmad, fiskeskind og gærprodukter, mens æg, mejeri og specifikke planteproteiner i kontrollerede mængder ofte tolereres bedre. Små, hyppige måltider samt opløselige fibre kan hjælpe med at reducere produktion og absorption af ammoniak; øvrig medicinsk behandling, f.eks. laktulose og antibiotika, styres af dyrlægen.

Ved hypothyroidisme er den primære behandling medicinsk (levothyroxin), men kosten bør støtte vægtkontrol, hud og pels. Et kaloriekontrolleret foder med tilstrækkeligt protein, omega-3 (EPA/DHA), zink og antioxidanter kan afhjælpe tør hud og fældning, mens jodtilskud ikke bør gives ukritisk. Hold igen med jodrige produkter som visse tangtilskud, medmindre dyrlægen udtrykkeligt anbefaler det.

For øjenlidelser som vitreusdegeneration og progressiv retinal atrofi (PRA) findes der ikke dokumenterede mirakelkure, men en antioxidantrig ernæring med lutein, zeaxanthin og DHA kan være et fornuftigt, lavrisiko supplement til øjensundhed. Effekten er beskeden og individuel, men kan indgå som del af en helhedsplan.

Ved Von Willebrand’s disease (blødningsforstyrrelse) findes ingen specifik diæt, men undgå kosttilskud, der kan påvirke blodpladefunktionen i høje doser. Især høje doser fiskolie bør doseres forsigtigt og i et sikkert interval, og produkter med hvidløg/ingefær frarådes.

Tand- og mundhuleproblemer er almindelige hos toy-racer. Vælg eventuelt et dentalfoder med dokumenteret effekt på plak/tandsten, kombineret med daglig tandbørstning. Undgå meget hårde tyggeben og knogler, der kan frakturere de fine kæber. Ved ortopædiske udfordringer, herunder patellaluksation, kan vægtkontrol samt ledstøttende diæter rige på omega-3 og specifikke byggesten (glucosamin/kondroitin) være et nyttigt supplement til den veterinære plan.

Naturlig fodring forstået som hjemmelavet eller rå baseret kost kan tiltale mange, men bør planlægges omhyggeligt for en Italiensk Mynde, der har høj levetid, fin knoglestruktur og et lille fejlvindue for næringsstofubalancer. Uanset om maden serveres rå eller tilberedt, er det essentielt, at opskriften er komplet og afbalanceret, så calcium-fosfor-forholdet (cirka 1,2–1,4:1), essentielle aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og sporstoffer dækkes. Det opnås sikrest via en opskrift formuleret af en certificeret veterinær ernæringsekspert, eller ved at bruge en fuldfoder-mix med dokumentation.

Rå fodring indebærer en smitterisiko med Salmonella og Campylobacter for både hund og mennesker. For en lille race med fine kæber er hårde, rå knogler også en væsentlig frakturrisiko. Ønsker du stadig at inkludere friskt tilberedt mad, er et kompromis at servere fuldt gennemstegt, magert kød (kylling, kalkun, oksekød med lav fedtprocent eller hvid fisk uden ben), sammen med letfordøjelige kulhydrater (ris, kartoffel, havre) og grøntsager i små mængder, plus et komplet vitamin-mineral-tilskud designet til hjemmelavet hundemad.

Hold dig fra krydderier, løg og hvidløg, som er toksiske for hunde, og begræns fedt, især hvis maven er sart. Indmad bør kun bruges i meget små mængder og aldrig ved PSS. Introducer nye ingredienser enkeltvis med 5–7 dages interval, så du kan opdage intolerancer. Brug køkkenvægt, og beregn energiindtaget efter kropsvægt og kondition; for mange Italienske Mynder vil 25–30 % protein af tørstof og moderat fedt (12–18 % af tørstof) være passende, men behovet varierer med alder, aktivitet og helbred. Fødevarehygiejne er afgørende: håndvask, separate skærebrætter, hurtig nedkøling og korrekt opbevaring.

Kosttilskud skal bruges målrettet, når de dækker et dokumenteret behov eller støtter en konkret diagnose. Til leddene kan marine omega-3 (EPA+DHA) i et samlet dagligt niveau på cirka 50–100 mg/kg kropsvægt være gavnligt; for en 4 kg Italiensk Mynde svarer det til cirka 200–400 mg EPA+DHA pr. dag. Vælg rensede produkter i triglyceridform, og introducer gradvist for at undgå maveuro. Vær opmærksom på Von Willebrand’s disease: meget høje doser kan teoretisk påvirke blodpladefunktionen; hold dig til dyrlægens anbefalede dosis og monitorer for blå mærker eller næseblod.

Probiotika med velundersøgte stammer (f.eks. Lactobacillus og Bifidobacterium) i 1–5 mia. CFU/dag kan stabilisere fordøjelsen, især ved foderskifte eller stress. Til tandpleje er daglig, enzymatisk tandpasta førstevalg, mens algebaserede pulver eller vandtilsætninger kan indgå som supplement; undgå jodtunge produkter ved mistanke om eller diagnosticeret hypothyroidisme, medmindre dyrlægen godkender det.

Ved hud- og pelsproblemer kan kombinationen af omega-3, biotin, zink og E-vitamin understøtte barrierefunktionen, men undgå megadoser. Til øjensundhed kan et øjenkompleks med lutein, zeaxanthin og DHA anvendes som lavrisiko støtte, om end effekten ved PRA er begrænset. Glucosamin og kondroitin kan overvejes ved knæproblemer, men kvalitet og dosering varierer; vælg produkter med dokumentation eller veterinær anbefaling.

Multivitaminer er normalt overflødige ved fuldfoder, men nødvendige ved hjemmelavet kost, hvor et specifikt, balancerende premix er obligatorisk. Undgå generiske ”menneskevitaminer”, der kan give ubalancer (især D-vitamin og jod). Husk, at kosttilskud aldrig erstatter veterinær behandling, men kan finjustere resultatet, når de bruges klogt og sikkert.