Forberedelse før ankomst
Den Japanske Terrier (Nihon Teria) er en lille, elegant selskabsterrier: 28–33 cm i skulderhøjde, 2,2–4,6 kg, med ultrakort, glat enkeltpels. Hovedet er typisk sort eller sort/tan, kroppen overvejende hvid med små sorte aftegninger. Racen stammer fra Japan, er anerkendt i FCI Gruppe 3 (Terriere), med en forventet levetid på ca. 12–14 år. Temperamentet er nysgerrigt og selvstændigt, men ofte reserveret over for fremmede. Den fælder sparsomt, men er ikke hypoallergen, og den er kuldefølsom pga. den korte pels.
Før hvalpen flytter ind, bør du vælge en ansvarlig opdrætter eller omplaceringskontakt. Bed om dokumentation for chip, registrering, vaccinationer/ormekur og sundhedstjek; for små racer er det en fordel, at forældre er undersøgt for patellaluksation (løse knæskaller), at bid/gebis er vurderet, og at hjerte/lunger er auskulteret. Aftal din første dyrlægetid inden hjemkomst, så du har en plan for sundhed, vaccinationer og loppe/flåt-forebyggelse.
Hjemmet hvalpesikres, så små kroppe ikke kommer i klemme: brug babygitre, fjern ledninger i biddehøjde, sikr skraldespande, og læg skridsikre tæpper på glatte gulve. Forbered en rolig base med bur/valpegård og kurv, hvor hvalpen kan trække sig tilbage uforstyrret. Lav en socialiseringsplan for perioden 8–16 uger, hvor den Japanske Terrier, der kan være naturligt reserveret, skal have mange venlige, kontrollerede møder med mennesker, hunde og miljøer.
Planlæg økonomi og forsikringer: lovpligtig ansvarsforsikring, samt sygeforsikring der dækker småhundsproblematikker. Tjek ID-mærkning og registrering i Dansk Hunderegister; det er lovpligtigt, at hunden er mærket og registreret. Køb passende tøj til vejret, da racen let fryser, og forbered transportløsning til bil. Endelig, aftal husregler i familien, så konsekvens og ro præger starten.
Grundlæggende udstyr
Vælg en let Y-sele frem for halsbånd til daglige gåture, så du skåner luftrør og nakke hos den lille terrier. Kombinér med en 2–3 m line til bymiljø og en 5 m langline til træning. Et blødt, justerbart halsbånd kan bæres til ID-tegn, men undgå ryk i line her. Til bilen anbefales godkendt bilsikkerhedssele eller transportkasse fastgjort i bagagerum.
Et solidt, men let transportbur/valpegård giver tryg base. Vælg størrelse, så hunden kan stå, vende og ligge udstrakt; til nat kan en mindre kasse øge roen. Kurv/plyskseng og et par vaskbare tæpper hjælper med at holde varmen. Fordi pelsen er kort, bør du have en tynd sweater og en regnfrakke uden begrænsende pasform; potesalve til vinterdage og hundevenlig solcreme til lyse hudpartier på næse/bug er nyttigt.
Skåle i rustfrit stål og eventuelt en slowfeeder forebygger fråseri. Små, tyggevenlige godbidder og sikre tyg, der passer til mini-kæber, understøtter træning og tandhygiejne. En slikke-måtte, et par pusleskåle og næsearbejdsbokse dækker behovet for mental stimulering hos en nysgerrig terrier. En klikker eller en tydelig markørs-lyd kan gøre indlæringen skarp og sjov.
Grooming er enkel: gummihandske/grooming-mit til at fjerne løse hår, blid shampoo til sjældne bade, klotang/slibefil, ørerens og tandbørste med enzymatisk tandpasta. Hav affaldsposer, pletfjerner og en lille førstehjælpspakke (saltvandsopløsning, gazekompresser, pincet til flåter). Et ID-tegn med telefonnummer, en lommelygte til mørke ture og en godbidstaske fuldender startsættet.
Første uger hjemme
Planlæg en blid landing. Hold de første 48–72 timer rolige med forudsigelige rutiner: korte legepas, hyppige lure og mange ture ud. Hvalpe i denne størrelse skal ud efter søvn, leg og måltider; regn med ture cirka hver 1.–2. time i starten. Ros og beløn på stedet, når den sætter sig – det er nøglen til hurtig renlighed.
Indfør burtræning positivt: server måltider i buret, og lad døren være åben i begyndelsen. Luk kortvarigt, mens du giver en fyldt slikkemåtte, og åbn igen, før hvalpen bliver urolig. Træn alenetid dagligt i mikrotrin fra 30 sekunder til flere minutter, så separationsstress forebygges.
Den Japanske Terrier er naturligt reserveret, så systematisk, positiv socialisering er afgørende: nye mennesker i alle aldre (med ro og godbidder), venlige, vaccinerede hunde i passende størrelser, underlag som grus, riste og ramper, samt bylyde. Stop interaktioner, hvis hvalpen virker presset; målet er, at hvalpen vælger at opsøge og får gode erfaringer.
Træning foregår i ultrakorte pas på 3–5 minutter: kontakt/”se”, frivillig gå fint ved siden, indkald, ”byt”/slip og ro på tæppe. Brug en langline i trygge, åbne områder til at bygge indkald. Næsearbejde og enkle tricks mætter den nysgerrige hjerne uden at overbelaste kroppen.
Motion skal doseres efter alder: som tommelfingerregel ca. 5 minutter struktureret aktivitet pr. måned af hvalpens alder, fordelt over dagen, suppleret med fri potteri. For voksne sigtes mod 45–60 minutter dagligt fordelt på gåture og leg. Beskyt mod kulde og regn; under 10 °C er en trøje ofte nødvendig, og undgå lange ophold på kolde, våde underlag. Forebyg skader ved at begrænse hop fra møbler og trappegang i hvalpeperioden.
Almindelige begynderfejl
1) For lidt socialisering i det kritiske vindue. En Japansk Terrier kan blive overdrevent vagtsom/reserveret, hvis den ikke i roligt tempo møder verden med gode erfaringer. Planlæg små, succesfulde møder frem for store hundeparker.
2) At tvinge kontakt. At skubbe hvalpen i armene på fremmede kan skabe modvilje. Lad i stedet hvalpen nærme sig selv, og betal med godbidder for frivillig kontakt.
3) Brug af halsbånd til lineføring. Små racer risikerer tryk på luftrøret. Vælg Y-sele og lær løs line fra start.
4) Overtræthed og understimulering. For lange gåture eller for mange gæster én dag, og så ingenting den næste, gør hvalpen urolig. Lav en jævn, daglig rytme med små træningsbidder og ro.
5) Mangelfuld tandsundhed. Små kæber giver tæt tandstilling og risiko for tandsten/periodontitis. Start tandbørstning tidligt, og kombiner med tyg, der rent faktisk når kindtænderne.
6) Hop og glatte gulve. Leddet patella er sårbart. Læg skridsikre løbere, hjælp med ramper ved sofa/seng, og begræns hop i hvalpealderen.
7) Fejlhåndtering af gøen. Skælder du ud, kan du forstærke usikkerhed. Lær i stedet alternativ adfærd: kontakt på signal, ”tak”/”stille”, og beløn rolig adfærd systematisk.
8) Udstyr der ikke passer. Stramme trøjer, for tunge liner eller hårde tyg skaber ubehag og skader. Tilpas alt til 2–5 kg hund.
9) Uregelmæssig alene-træning. En hund, der altid har selskab de første måneder, kan få svært ved at være alene. Træn dagligt i små doser.
10) At tro, at kort pels = nul pleje. Pelsen er kort, men huden er sårbar: beskyt mod kulde og sol, og tjek hud for irritation efter ture.
Støtte og ressourcer
Etabler et sundhedsforløb med din dyrlæge: basisvaccinationer, årlig sundhedskontrol, parasitforebyggelse og vægtkontrol. Bed om baseline-tandskema og patellatjek ved unghundekontrollen. Overvej sygeforsikring med klar dækning for små racer. Lav en nødplan med telefonnumre til døgnåben dyrlæge og transport.
Opsøg kvalificeret træning: hvalpehold og hverdagslydighed med belønningsbaserede metoder. Den Japanske Terrier trives i næsearbejde, rally-lydighed, tricks og let agility (med lave spring), men spring højt først, når hunden er fuldt udvokset, og undgå voldsom belastning af de små led.
Ressourcer i Danmark: Dansk Kennel Klub (DKK) for generelle retningslinjer, kurser og registrering; Dansk Terrier Klub for racerelevant netværk og aktiviteter. Seriøse opdrættere tilbyder ofte livslang rådgivning – brug den, når du er i tvivl om adfærd, fodring eller pleje.
Online kan du føre træningsdagbog, socialiseringschecklister og vægtkurver i simple apps eller regneark. Hold styr på fodermængder; små hunde tager hurtigt på. Hvis du mistænker foderintolerance (kløe, løs mave), så aftal en elimineringsdiæt med dyrlægen – racen har ingen kendte racespecifikke fødevareallergier, men individer kan reagere på fx kylling eller oksekød.
Endelig, planlæg et aktivt, men stille liv i hjemmet: Japansk Terrier fungerer glimrende i lejlighed, hvis den får 45–60 minutters daglig motion, mental stimulering og tydelige rutiner. Vær konsekvent venlig, og søg professionel hjælp tidligt, hvis du ser tegn på angst, ressourcedefense eller vedvarende gøen. Tidlig indsats giver de bedste resultater.