Kaukasisk ovtcharka - Allergi og intolerance: Komplet guide

Kaukasisk ovtcharka er ikke en hypoallergen race. Tværtimod producerer den store mængder skæl (dander), og den har en tyk, dobbelt pels med grovere dækhår og en meget tæt underuld, som fælder kraftigt sæsonvist. De vigtigste hundeallergener stammer fra spyt, talg og urin (bl.a. Can f 1–5), og de bindes let til skæl og hår, som, når de spredes i hjemmet, udløser symptomer hos følsomme mennesker. Racens størrelse gør, at der simpelthen er mere pels og hudoverflade, som kan afgive allergener, og enkelte linjer har desuden udtalte læber og savl, hvilket øger eksponeringen fra spyt.

Pelsens struktur forstærker problematikken. Under skift i forår og efterår “blæser” ovtcharkaen underulden, hvilket kan mangedoble mængden af flyvende hår og skæl. Der er ikke dokumentation for, at farve eller køn i sig selv ændrer allergenicitet, men kastration kan ændre pelsens struktur, hvilket i nogle tilfælde giver mere uldet pels og dermed mere fæld, endda uden at reducere allergener.

Regelmæssig pelspleje kan minimere – men ikke eliminere – allergenbelastningen. Daglig til ugentlig udredning med underuldsrive og karte reducerer løse hår, og, når man bader hunden med en mild, parfumefri, hypoallergen shampoo efterfulgt af balsam, kan man midlertidigt mindske skæl og pollen i pelsen. For en dobbeltpelset kæmpe bør fuldt bad typisk ligge hver 4.–8. uge, eller efter behov i pollensæson; hyppigere hurtigskyl med lunkent vand kan bruges, hvis kløe og miljøallergener driller. Det er afgørende, at pelsen tørres helt igennem med blid varme, fordi, hvis underulden efterlades fugtig, øges risikoen for hudirritation og sekundære infektioner.

Samlet set bør man planlægge hjemmet, pelsplejen og hundens rutiner ud fra, at denne race ikke er allergivenlig, og at sæsonudsving kræver ekstra indsats.

Allergihåndtering handler både om mennesker i husstanden, der reagerer på hunden, og om hundens egne allergier. Hos mennesker er målet at reducere eksponering. Hos hunden er målet at bryde den inflammatoriske hud- og ørcyklus, som, hvis den får lov at løbe, giver kronisk kløe, rødme og infektioner.

For hjemmet betyder det, at man, hvor det er muligt, zoner boligen: soveværelser holdes hundefri, tekstiler minimeres i opholdsrum, og man bruger luftrensere med ægte HEPA H13–H14. Hyppig støvsugning med HEPA-filter og vask af tæpper, plaider og hundesenge ved 60 °C reducerer skæl og husstøvmider. Børst hunden udendørs, eller i et vådrum med god ventilation, og lad, hvis muligt, den mindst allergiske i familien stå for den primære pelspleje. Aftørring af pels og poter med fugtig mikrofiberklud efter gåture fjerner pollen og forureningspartikler, som ellers ender i hjemmet. Savl kan indeholde mange allergener; hav derfor engangsklude eller vaskbare håndklæder klar, så spyt fjernes fra pels, gulve og møbler med det samme.

Kaukasisk ovtcharka er stor, stærk og selvstændig, hvorfor samarbejdende pleje er nøglen. Træn frivillig håndtering, så hunden, når den præsenteres for børste, ørerens eller poterens, ved, at roligt samarbejde belønnes. Brug target-træning, stationstræning og, hvor det er nødvendigt, mundkurvtræning med positiv forstærkning, så pels- og hudpleje kan udføres sikkert og uden kamp.

Vær opmærksom på tegn på hundeallergi: slikken og gnavning af poter, rødme i armhuler/lyske, ørekløe og hyppige ørebetændelser, gentagne “hot spots” samt tilbagevendende hudinfektioner. Før en kløedagbog, så du kan identificere sæsonmønstre og reaktioner på foder, miljø eller nye plejeprodukter, og, når symptomer tiltager, book en tid hos dyrlægen tidligt, før sekundære infektioner får fat.

Foderallergi og -intolerance hos Kaukasisk ovtcharka viser sig oftest som vedvarende kløe, ørebetændelser og mave-tarm-symptomer (blød afføring, flatulens). De hyppigste udløsere er proteiner fra kylling, okse, mælkeprodukter og æg, men korn som hvede/soja kan også spille en rolle. Diagnosen stilles bedst via en korrekt gennemført eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får et hydrolyseret fuldfoder eller et stramt formuleret single-protein-foder baseret på en ægte ny proteinkilde (f.eks. hest, kanin eller and), som hunden ikke tidligere har fået.

Under eliminationsforløbet skal alle godbidder, tyggeben og smagsatte mediciner udelukkes eller erstattes af godkendte alternativer; selv små “snydere” kan nulstille forsøget. Når kløe og hud roer sig, laver man en kontrolleret provokation med det tidligere foder for at bekræfte diagnosen, og, hvis symptomer vender tilbage, vælger man et langtidsfoder, som hunden tolererer.

Som kæmpehund har ovtcharkaen et stort kaloriebehov, men den er ikke en højenergiatlet. Hold kropskonditionen slank (BCS 4–5/9), fordi fedtvæv driver inflammation og forværrer atopi. Del dagens ration i 2–3 måltider for at reducere risiko for mavedrejning, og undgå hård leg lige før/efter fodring.

Omega-3 fedtsyrer er et veldokumenteret supplement ved kløe: sigt mod samlet EPA+DHA på ca. 100–220 mg/kg kropsvægt/dag; for en 60 kg hund svarer det til ca. 6.000–13.200 mg dagligt, fordelt på måltider. Ved længerevarende høje doser, tilføj E-vitamin omkring 2 IE/kg/dag. Vælg fiskeolie af høj kvalitet med tydelig analyse, og koordiner doser med dyrlægen. Probiotika med dokumentation til hund (f.eks. Enterococcus faecium SF68) og opløselige fibre som psyllium kan støtte tarmbarrieren ved fødevareintolerance.

Undgå smags- og duftstærke tilskud og “naturlige” tyggeben under udredning, fordi de ofte indeholder udeklarerede proteiner.

Miljøallergener som pollen, husstøvmider og skimmelsvampe er de hyppigste drivere af atopisk dermatitis. Kaukasisk ovtcharka har en tæt underuld, som let fanger pollen og støv, og mange individer opholder sig meget udendørs som vagthunde, hvilket øger eksponeringen. Derfor bør man tænke både ude og inde.

Indendørs: hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 % for at begrænse mider og samtidig beskytte hudbarrieren. Vask hundesenge, tæpper og aftagelige betræk ugentligt ved 60 °C, og tør dem helt. Støvsug 3–4 gange ugentligt med HEPA, og brug en luftrenser dimensioneret til rummets størrelse. Vælg uparfumerede rengøringsmidler og vaskemidler, fordi duftstoffer kan irritere både menneskers og hundens hud. Stop bløde legetøj ned i fryseren i 24 timer månedligt for at reducere mider, og skift filt- og skumartikler hyppigt.

Udendørs: slå græsset kort i pollensæsonen, og undgå marker med græs/urter i de timer, hvor pollenniveauet er højest. Skyl poter og bug med lunkent vand efter ture, og tør grundigt – særligt mellem tæerne – for at fjerne pollen og forebygge fugtrelateret gærvækst. Brug potevoks/barrierebalm før saltede veje om vinteren, og skyl salt af bagefter, fordi vejsalt og kemikalier kan give kontakteksem. Sørg for tørre, hævede hvilepladser i uderum og hundegårde, så huden ikke konstant ligger fugtigt.

Parasitter er en klassisk allergi-trigger. Forebyggelse mod lopper og skovflåt med moderne midler (isoxazolin-præparater) er en hjørnesten; én loppebid kan holde kløe kørende i uger hos en loppeallergisk hund.

Endelig kan bynær luftforurening og røg irritere huden. Undgå rygning i hjemmet og i bilen, og udskift kabinefilteret regelmæssigt, hvis hunden ofte kører med.

Når en Kaukasisk ovtcharka har vedvarende kløe, øreproblemer eller tilbagevendende hudinfektioner, bør der laves en systematisk udredning hos dyrlægen. Først udelukkes parasitter og infektioner med hudskrab, tapetprøver, cytologi og otoskopi. Dernæst afgør man, om der er mistanke om fødevareallergi (eliminationsdiæt), miljøallergi (atopi) eller begge dele.

Ved bekræftet atopi er allergen-specifik immunterapi (ASIT) – enten som injektioner eller sublinguale dråber – den mest sygdomsmodificerende behandling. Succesraten ligger omkring 60–75 %, men effekten opbygges over 3–12 måneder, og mange hunde behøver samtidig kløekontrol i opstartsfasen. Til symptomkontrol anvendes ofte lokivetmab (Cytopoint) som månedlig injektion eller oclacitinib (Apoquel) peroralt; begge virker hurtigt på kløe. Kortikosteroider kan bruges kortvarigt ved svære opblussen, men bør ikke være en langtidsløsning pga. bivirkninger. Cyclosporin er et alternativ ved kroniske tilfælde, men kræver monitorering.

Sekundære infektioner er almindelige. Overfladisk pyodermi (Staphylococcus pseudintermedius) og Malassezia-dermatitis behandles med topikale midler (chlorhexidin/miconazol-shampoo, antiseptiske skum/salver) og, når nødvendigt, systemiske antibiotika eller svampemidler efter dyrkning og resistensbestemmelse. Ører renses med lavt pH, udtørrende ørerens, og medicineres målrettet efter cytologi; tilbagevendende otitis kan være et stærkt hint om underliggende allergi.

Racespecifikt bør man planlægge håndteringen: denne store, vogtende hund trives med forudsigelighed og respekt for kropssprog. Træn hjemme i at acceptere mundkurv og at stå roligt på måtte/bord, så dyrlægens undersøgelser bliver sikre. Hos gigantracer skal doser altid beregnes nøjagtigt efter vægt, og man bør være opmærksom på bivirkninger som øget infektionstendens ved immunmodulatorer.

Langtidsplanen kombinerer miljøkontrol, korrekt foder, hudbarrierepleje (ceramid-/fitosfingosin-produkter) og, når indiceret, ASIT eller farmakologisk kløekontrol.