King Charles Spaniel - Allergi og intolerance: Komplet guide

King Charles Spaniel er ikke en hypoallergen race. Som de fleste små selskabshunde fælder de moderat året rundt og producerer hudskæl og spytproteiner (bl.a. Can f1), som kan trigge menneskers allergi. Den silkebløde, bølgede pels filtrerer desuden pollen og støv fra omgivelserne, hvilket kan øge eksponeringen i hjemmet, hvis den ikke plejes regelmæssigt. Samtidig er racen selv disponeret for forskellige former for allergi og intolerance, herunder atopisk dermatitis (miljøallergi), foderallergi og loppeallergi-dermatitis.

Som toy-spaniel med hængeører har King Charles Spaniel en øget risiko for øregangsbetændelse og overvækst af gær (Malassezia), særligt når der er hudkløe fra allergi. Den korte næse og de bløde ansigtsfolder kan desuden give fugtige hudlommer, hvor irritanter og mikroorganismer trives. Racen er også disponeret for øjenproblemet Keratoconjunctivitis Sicca (”dry eye”), som kan give rødme og tåreflåd, der let forveksles med allergi mod f.eks. støv eller pollen.

Det er vigtigt at skelne mellem, om familiens allergi handler om menneskers reaktion på hunden, eller om hunden selv har allergi. I hjem med sarte luftveje kan konsekvent pels- og hjemmerengøring, luftfiltrering og zoner uden hund (f.eks. soveværelset) reducere symptomer, men ingen hund er garanteret problemfri for allergikere. For hundens egen allergirisiko gælder, at tidlig, målrettet forebyggelse – korrekt pelspleje, loppeprofylakse, øre- og hudhygiejne – kan sænke antallet og sværhedsgraden af udbrud. Med racens rolige, kærlige temperament og beskedne motionsbehov er daglige plejerutiner lette at indarbejde, så både hund og ejer trives.

Effektiv håndtering af allergi hos en King Charles Spaniel begynder med systematik. Start med at føre en kløe-dagbog (0–10 skala) med dato, vejr, kost, kontakt med nye miljøer, bad/pleje og eventuelle behandlinger. Det hjælper dyrlægen med at skelne mellem sæsonbetinget miljøallergi og foderrelaterede problemer.

Hud- og pelspleje er fundamentet. Børst pelsen 3–5 gange om ugen for at fjerne løse hår, støv og pollen fra de lange faner på ører, bryst og ben. Bad hver 1.–2. uge i en mild, fugtende hundeshampoo; ved aktiv allergi kan en medicinsk shampoo (f.eks. klorhexidin mod sekundære infektioner eller antiskæl/antigær) anbefales efter dyrlægens anvisning. Skyl altid grundigt, og føntør ved lav varme, så huden bliver helt tør. Hold håret omkring ører, poter og lyske let trimmet, så fugt og snavs ikke samler sig.

Ørerne kræver særlig opmærksomhed. Rens 1 gang ugentligt med en ørerens, der både løsner ørevoks og har let udtørrende effekt. Undgå vatpinde dybt i øret. Ved rødme, lugt eller kløe søges dyrlæge; gentagne øreproblemer ledsager ofte uhåndteret allergi.

Fod- og potepleje mindsker kontakt med allergener. Skyl eller aftør poter og bug med lunkent vand efter gåture. Overvej potebalsam som barriere, når pollen- eller vejsæsonen er hård. Med racens beskedne motionsbehov (typisk op til 30 minutter dagligt) kan du vælge ruter og tidspunkter med lavt pollenniveau, f.eks. tidlig morgen efter regn.

Et allergivenligt hjem hjælper: støvsug med HEPA-filter, vask hundens sengetøj ved 60 °C ugentligt, og luft ud dagligt. Undgå parfumerede rengøringsmidler, duftlys og røg. Træn hunden positivt til at acceptere bad, føntørring og ørerens; racens blide, følsomme natur responderer bedst på blid håndtering og belønning.

Endelig er konsekvent loppeforebyggelse afgørende; selv en enkelt loppebid kan udløse voldsomme reaktioner hos en loppeallergisk hund.

Foderallergi og foderintolerance kan vise sig som kløe, ørebetændelser, tilbagevendende hot spots, blød afføring, gas eller tilbagevendende mave/tarm-problemer. Hos King Charles Spaniel, der ofte lever stille liv i lejlighed, kan milde tegn overses, fordi hunden virker rolig. En struktureret eliminationsdiæt er guldstandarden.

Eliminationsdiæt trin-for-trin:
1) Vælg enten et dyrlægefoder med hydrolyseret protein eller en novel-proteindiæt (protein/kulhydrat, som hunden aldrig har fået før, f.eks. and med pastinak eller hest med kartoffel).
2) Gennemfør strengt i 6–8 uger. Ingen snacks, tyggeben, smagsatte tandpastaer eller medicinpiller med smag; brug i stedet foderet selv som belønning.
3) Vurder respons (kløe- og mave/tarm-symptomer).
4) Provokation: genintroducér gamle proteiner ét ad gangen for at identificere synderen.

Når en diæt tolereres, fastlægges en langsigtet plan. Vælg et fuldfoder, der matcher racens lille størrelse og energibehov, så kroketstørrelse og kalorieindhold passer. Hold ideal huld (BCS 4–5/9); ekstra vægt kan forværre inflammatoriske tilstande og belaste knæ (patella luxation).

Tilskud kan støtte hudbarrieren. Omega-3 fedtsyrer (EPA/DHA) i kliniske mængder kan reducere hudinflammation; følg foderspecifik dosering, eller drøft ca. 75–100 mg/kg kropsvægt/døgn (kombineret EPA+DHA) med dyrlægen. Biotin, zink og specifikke antioxidanter kan være gavnlige, hvis de gives i balancerede, dokumenterede fodertyper. Probiotika med dokumentation til hund (f.eks. Enterococcus faecium) kan stabilisere mave/tarm og indirekte dæmpe hududbrud ved at støtte tarmbarrieren.

Undgå at forveksle ”kornfrit” med ”allergivenligt”; de fleste hunde er ikke allergiske over for korn. Almindelige problemproteiner er kylling, okse og mejeriprodukter. Læs altid deklarationer – også på godbidder og tandplejeprodukter – og hold foderskift langsomme og kontrollerede.

Miljøallergener som husstøvmider, pollen, skimmelsvamp og menneskelige hudskæl er hyppige drivere af atopisk dermatitis. King Charles Spaniels lette, silkede pels og mange faner fungerer som ”velcro”, der samler partikler, især efter gåture i park og på strand. Racens komfort i lejlighed gør hjemmemiljøet centralt i forebyggelsen.

Indendørs: hold god ventilation og en stabil luftfugtighed på ca. 40–60 %. Brug luftrenser med HEPA 13/14-filter i opholdsrum og soveværelse, og støvsug 2–3 gange ugentligt. Vask hundesenge, tæpper og plysdyr ved 60 °C ugentligt; varm vask reducerer husstøvmider effektivt. Vælg glatte gulve eller lavluvede tæpper, og brug uparfumerede, milde rengøringsmidler. Indfør en ”ren zone” ved indgangen, hvor poter og bug tørres af efter tur.

Udendørs: tjek pollenprognoser, og gå ture, når niveauet er lavest (oftest tidlig morgen og efter regn). Undgå højt græs og marker i højsæson, og skyl pelsen let med lunkent vand ved hjemkomst, hvis hunden er meget belastet. Efter strand- eller søbad skylles salt og organisk materiale ud af pelsen, og ørerne tørres grundigt.

Kontaktfaktorer: halsbånd, seler og tæpper i uld eller ru syntetmaterialer kan irritere huden. Vælg bløde, polstrede seler og vask nye tekstiler før brug. Ansigtsfolder og læber holdes rene og tørre; en tynd barrierecreme kan beskytte mod fugt og irritation omkring mund og øjne.

Endelig kan stress og kedsomhed forværre slikken og kradsen. Tilbyd næsearbejde, tyggeaktiviteter og korte, rolige træningspas; racens yndefulde, følsomme temperament trives med blid mental stimulering.

Diagnosen starter hos dyrlægen med udelukkelse af parasitter, hudskrab, cytologi (bakterier/gær), eventuelt dyrkning, samt vurdering af ører og øjne. Ved mistanke om atopisk dermatitis kan intradermale tests eller serum-IgE anvendes til at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT).

Symptomatisk kløekontrol: oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt på kløe hos mange hunde, og er velegnet til vedligehold hos stabile patienter. Lokivetmab (Cytopoint) er en monoklonal antistofbehandling, der neutraliserer IL‑31 og ofte giver 4–8 ugers kløekontrol pr. injektion. Antihistaminer har varierende effekt hos hund, men kan støtte milde tilfælde; de kan give træthed. Kortikosteroider er effektive på akutte udbrud, men bør bruges kortvarigt og med forsigtighed, især hos hunde med hjertesygdom (racen er disponeret for Mitral Valve Disease), da væskeretention og påvirkning af blodtryk kan være uønsket.

Topisk terapi: medicinske shampooer, antiseptiske skum/klorhexidinservietter og ørerensemidler reducerer mikrobielt pres. Ved kronisk øjenirritation eller tørre øjne kan ciklosporin- eller takrolimus-øjensalver genoprette tåreproduktionen; søg øjendyrlæge ved mistanke om Keratoconjunctivitis Sicca.

Immunterapi (ASIT) er den eneste kausale behandling ved miljøallergi. Den skræddersyes til hundens allergenprofil og kan reducere behovet for anden medicin over måneder til år.

Vigtige differentialdiagnoser hos racen: Syringomyelia kan give ”fantomkrads” omkring hals og skuldre, som forveksles med allergi; neurologisk undersøgelse og evt. MR kan være nødvendig ved mistanke. Episodic Falling forværres ikke af allergi, men stress og visse lægemidler kan påvirke hundens velbefindende; informer altid dyrlægen om racetilhør og sygehistorik.

Langtidsplanen kombinerer medicin, miljøtiltag, loppeprofylakse og korrekt kost. Regelmæssige kontroller (hver 3.–6. måned) sikrer justering efter sæson og symptomniveau.