Lagotto Romagnolo - Allergi og intolerance: Komplet guide

Lagotto Romagnolo bliver ofte beskrevet som hypoallergen, fordi racen fælder minimalt, og fordi dens tætte, krøllede dobbeltpels tilbageholder hår og skæl, der ellers ville flyve frit i hjemmet. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at ingen hund er 100 % allergivenlig. De væsentligste hundeallergener (fx Can f 1–6) findes i hudskæl, spyt og urin, og de følger med, når hunden slikker sig, bliver våd, eller når du håndterer den. Det, Lagottoen kan, er at reducere den mængde løst hår og skæl, der spredes i omgivelserne, hvilket for mange, milde allergikere kan være en praktisk fordel.

Lagottoens pels er middel til tæt, krøllet og vandafvisende – egenskaber, der tjente den godt i Italiens marskområder og i dag under trøffeljagt. De tætte krøller kræver dog konsekvent pleje for at bevare de hypoallergeniske fordele. Ugentlig grundig gennembørstning og kæmning, gerne oftere i pollensæsonen, samt regelmæssig klipning til 3–4 cm længde mindsker både filt og mængden af allergener, der hænger fast i pelsen. Efter badning, svømning eller regn skal pelsen tørres helt i dybden for at forebygge fugtophobning og gærvækst i hud og ører.

For husstande med allergi er forventningsafstemning nøglen. Mange oplever færre symptomer med Lagotto end med mere hårfældende racer, men individuelle forskelle er store – både hos mennesker og hunde. Planlæg derfor altid et længerevarende prøvebesøg, hvor du håndterer hunden efter en typisk dag (gåtur, leg, ro), inden du beslutter dig. Kombinér i hjemmet med HEPA-luftrensning, faste hundefrie zoner (soveværelse) og rutineret vask af hundesenge og tæpper ved 60 °C. Når pelspleje og miljøstyring går hånd i hånd, kan Lagottoen – med sin venlige, arbejdsivrige natur og beskedne fældning – være et stærkt valg for mange allergikere.

Hvis din Lagotto udvikler allergiske symptomer, er en systematisk tilgang bedst. Typiske tegn er kløe i poter, ører, armhuler og lyske, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, hotspots samt eventuelt blød afføring eller flatulens. Atopi (miljøallergi) debuterer ofte mellem 6 måneder og 3 år og kan være sæsonbetinget (pollen) eller helårlig (husstøvmider, skimmelsvamp). Loppeallergi kan udløse kraftig kløe selv ved få bid, og fødemiddelallergi kan ligne atopi til forveksling.

Start med basisforebyggelse: 1) Parasitledelse året rundt med et moderne middel (fx isoxazolin) for at eliminere loppeallergi som faktor. 2) Regelmæssig badning med en blid, fugtgivende, allergivenlig shampoo hver 1–3 uge i kløeperioder; skyl grundigt, og anvend evt. balsam for at beskytte hudbarrieren. 3) Poterne skylles eller aftørres med lunkent vand og mikrofiberklud efter gåture for at fjerne pollen og vejstøv; tør godt mellem tæerne. 4) Ørerne renses 1–2 gange ugentligt med en pH-balanceret ørerens, især fordi Lagottoens krøller og vandglæde øger risikoen for fugt og gær. Undgå rutinemæssig plukning af ørehår, medmindre dyrlægen anbefaler det, da det kan irritere huden.

Klip pelsen kortere i højsæson for pollen, og trim hår mellem trædepuder, så jord, frø og allergener samler sig mindre. Kombinér den fysiske pleje med adfærdsmæssig og mental aktivering: Lagottoen trives med mere end 2 timers daglig motion og næsearbejde. Velstimulerede hunde har mindre stress, hvilket kan dæmpe kløeadfærd og sekundær selvtraume. Registrér symptomer i en dagbog (intensitet, kropsområder, årstid, foder og miljø), så du og dyrlægen kan identificere mønstre og triggere og tilpasse indsatsen.

Fødemiddelallergi udgør en mindre, men vigtig andel af hud- og mave‑tarmproblemer hos hunde. Den eneste pålidelige diagnose er en kontrolleret eliminationsdiæt i 6–8 uger, hvor alle kendte proteiner udelukkes. To veje er veldokumenterede: 1) Dyrlægeanbefalet hydrolyseret foder (proteiner nedbrudt til så små fragmenter, at immunsystemet ikke genkender dem), eller 2) En nøje sammensat, enkel råvarediæt med novel proteinkilde (fx hest, ged, and eller hjort) og en enkelt kulhydratkilde (fx sød kartoffel), formuleret i samarbejde med dyrlæge/klinisk ernæringskyndig.

Under diæten må hunden kun få det valgte foder og vand: ingen godbidder, tyggeben, tandpasta med smag eller medicin indstøbt i pølse. Brug i stedet portionsudmålt foder som belønning eller godbidder fra samme proteinkilde. Bedre mavefunktion ses ofte inden for 2–3 uger, mens hud og ører typisk kræver 6–8 uger. Efterfølgende udføres en kontrolleret provokation med den tidligere kost for at bekræfte diagnosen; vender symptomerne tilbage, er årsagen sandsynligvis fødevarerelateret, og du kan bygge en langtidsegnet plan med tolererede ingredienser.

Understøt hudbarrieren med omega‑3 fedtsyrer (EPA+DHA), typisk 75–100 mg/kg kropsvægt dagligt, med dyrlægens vejledning. Vælg produkter med dokumenteret indhold og E‑vitamin som oxidationsbeskyttelse. Kliniske probiotika kan hjælpe ved milde mave‑tarmtegn og muligvis modulere immunrespons; vælg dyrlægeformuleringer med angivet CFU og stammebetegnelser. Undgå ubegrundede restriktive eller modeprægede diæter (fx vilkårlig kornfri), medmindre der er faglig indikation, da Lagottoen – som aktiv, arbejdsglad race – har brug for fuldt dækket energi- og næringsbehov. Læs EU‑etiketter nøje; “animalske biprodukter” kan skjule proteiner, du forsøger at undgå.

Miljøstyring er et stærkt værktøj ved atopi. Indendørs bør du reducere husstøvmider og partikler: Støvsug gulve og tekstiler 2–3 gange ugentligt med HEPA‑filter, vask hundesenge, plaider og løse betræk ved 60 °C ugentligt, og brug støvmidetætte overtræk på sovepladser. Luftrensere med ægte HEPA og jævn udluftning kan sænke allergenbelastningen, mens en relativ luftfugtighed på 40–60 % gavner hud og næseslimhinder. Undgå tobaksrøg, stærkt parfumerede rengøringsmidler og duftlys, som kan irritere hud og luftveje.

Udendørs indsamler Lagottoens krøller effektivt pollen, frø og jord – især efter skovture og trøffelgravning, som racen elsker. Et simpelt “indgangs‑ritual” hjælper: skyl poter og bug let, tør med mikrofiber, og brug en fugtig klud over ryg og ører. Overvej en tynd, åndbar dækken i højsæson for pollen for at mindske kontakt med hud. Hold græsset kort og fjern ukrudt i haven; skyl hunden med vand efter intens leg i højt græs. Placér hundens seng væk fra kældre og andre fugtige områder med risiko for skimmel, og undgå at lade den sove direkte ved radiatorer, der kan udtørre huden.

Rejser du med din Lagotto, kan nye miljøer udløse symptomer. Medbring eget sengetøj, kendt foder og en lille “poterens‑station” (sprayflaske med lunkent vand, mikrofiberklude, blid ørerens). I pollentunge perioder planlægger du gåture tidligt morgen og sen aften, hvor niveauerne ofte er lavere. På stranden – et yndet sted for vandglade Lagottoer – er saltvand i moderate mængder ofte lindrende, men husk altid grundig afskylning og tørring bagefter.

Når basisindsats ikke rækker, bør du i samråd med din dyrlæge lægge en medicinsk plan. Diagnostik starter typisk med udelukkelse af parasitter og sekundære infektioner (bakterier, Malassezia), vurdering af respons på eliminationsdiæt samt en klinisk vurdering af atopisk dermatitis. Allergitests (intradermal test eller serum‑IgE) bruges ikke til at stille diagnosen, men til at formulere allergen‑specifik immunterapi (ASIT), når atopi er sandsynlig.

Behandlingspaletten omfatter: 1) Kløekontrol: lokivetmab (Cytopoint) som injektion med varighed 4–8 uger hos mange hunde; oclacitinib (Apoquel) som tabletter; kortikosteroider til kortvarige, akutte opblussen. 2) Hudbarrierepleje: medicinske shampooer (fx klorhexidin/miconazol ved sekundære infektioner) samt blødgørende, ceramid‑/sphingolipid‑holdige produkter. 3) Ørebehandling ved otitis externa med målrettede, kombinerede præparater efter otoskopi og evt. dyrkning. 4) ASIT (allergivaccination) er den eneste kausale langtidsbehandling for atopi; omkring halvdelen til to tredjedele opnår markant symptomreduktion over 6–12 måneder.

Monitorér vægt, hud og ører løbende. Langtidsbrug af kortikosteroider kræver forsigtighed pga. bivirkninger; blodprøver og dosisoptimering kan være relevant. Antihistaminer har begrænset effekt alene, men kan indgå som supplement hos nogle hunde. Antibiotika og systemiske svampemidler reserveres til dokumenterede, behandlingskrævende infektioner. For en vandglad, krølpelset race som Lagottoen er forebyggelse af recidiverende øre‑ og hudinfektioner nøglen: konsekvent tørring efter bad/svømning, korrekt ørerens og regelmæssig pelspleje mindsker behovet for medicin og underbygger en stabil, kløefri hverdag.